Skip to main content

Full text of "Den Danske kirke og Episkopalkirken : (sømandsmission, biografier, ordination, apostolisk succession) ; kirkehistorisk bidrag"

See other formats


THE LIBRARY OF THE 

UNIVERSITY OF 

NORTH CAROLINA 




THE COLLECTION OF 

NORTH CAROLINIANA 

PRESENTE Pl by 



CZ83 

A54dL 



UNIVERSITY OF N.C. AT CHAPEL HILL 



00042716347 



This book must not 
be taken from the 
Library building. 




DEN DANSKE KIRKE og EPISKOPALKIRKEN 

(SØMANDSMISSION, BIOGRAFIER, ORDINATION, APOSTOLISK SUCCESSION) 
Kirkehistorisk Bidrag 

ved 

R. ANDERSEN 

Præst ved Vor Frelsers Kirke, Brooklyn, New York 
Emigrant- og Sømandspræst 




" Hvad man, som i Danmark, vel aldrig har forsmaaet, men lige siden Reforma- 
tionen savnet : Bispevielsen (med apostolisk Succession) den vil Herren sikkert 
ogsaa skjænke os med Velsignelsens Fylde." N. F. S. Grundtvig: 1831. 



Faas hos Forfatteren, Vor Frelsers Danske ev. luth. Kirke, 193-195 9th Street. Brooklyn, New York; 

Dansk Boghandel, Cedar Falls, Iowa ; 

Axel H. Andersens Boghandel, Brown Block. Omaha, Nebraska. 



^920 

Trykt hos N. Jensen 

544 Atlantic Avenue, Brooklyn, New York. 



"O 



Se Efterskriften: den bor læses først. 



C; s 



TILEGNET 

BISKOP, DR. G. MOTT WILLIAMS, 

som paa Moders Side stammer fra den danske Jonas Bronk, der 
1639 landede i New York, 

BISKOP, DR. J. P. JOHNSON, 

Sonnesøn af den danske Søofficer Johan Jensen, der i Slaget 
ved Valparaiso 1814 mistede en Arm, 

BISKOP, DR. S. C. PARTRIDGE OG HUSTRU, 

Laura Agnes Louisa Simpson Partridge, Datter af en dansk 

Konsul, 

PASTOR, DR. A. R. MANSFIELD, 

General Superintendent for Seamens Church Institute of 

America, 

som studerede hos Professor, Dr. W. W. Olssen, 

dansk Styrmands Sønnesøn. 

Med hjertelig Tak for al Opmuntring, Hjælp og Kjærlighed 
ved Udgivelsen af dette Kirkehistoriske Bidrag. 

Forfatteren. 



1 



JESU YPPERSTEPRÆSTELIGE FORBØN. 
'"■■ -JofiP17. : .' :: T*r 




Jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for dem, som ved 
deres Ord tro paa mig, at de alle maa være Et; ligesom Du 
Fader! i mig og jeg i Dig, at ogsaa de skulle være Et i os for 
at Verden maa tro, at Du har udsendt mig. : — Joh. 17, 20 — 21. 



Englands og Danmarks Kirker. 




ER er de som mener, Apostelen Andreas kom med 
Vor Herre Jesu Evangelium helt over til England. 
Man ved i det andet Aarhundrede var Kristen- 
dommen kommen dertil, men det var dog kun 
en lille Del af Britterne, der havde taget imod 
Troen. Romerne var de herskende; men i det 5te Aarhundrede 
maatte de trække deres Tropper fra Øen. Saa maatte Britter- 
ne kjæmpe med deres krigerske Naboer: Pikter og Skotter. De 
kaldte paa Angler, Sakser og Jyder. De kom, hjalp dem; men 
syntes saa godt om Landet, at de blev. Efter 150 Aar var de 
Herrer i Landet, delt i 7 angelsaksiske Kongeriger. De kristne 
Menigheder led meget af de danske Vikinger, og blandt Angel- 
sakserne var der ingen rigtig Mission før under Biskop Gregor 
den Store i Rom. Han sendte Augustinus til Angelsakserne. 
Han blev Anglerfolkets Missionær og Apostel. Første Erke- 
biskop i Canterbury fra 597 til 605. De danske Vikinger ved- 
blev at hærge England. Det lykkedes for Kong Alfred den 
Store at befri Englands vestlige Halvdel. I Danelagen regje- 
rede den danske Kong Guttorm ikke langt fra det nuværende 
London. De Danske maatte drage bort, de som havde engelske 
Hustruer maatte blive, de skulde nedsætte sig udenfor Byens 
Vestport mellem Liidgate og Westminster. Kongen vilde gjøre 
de stærke Mænd til gode Borgere og Kristne. Der blev Mis- 
sion og bygget Kirke i den danske Koloni; St. Clemens Kirke, 
indviet til Biskop Clemens i Rom. Det var ham Paulus kalder 
sin Medarbejder, hvis Navn er skreven i Livsens Bog. Phil. 4, 3. 
Under Trajan led han Martyrdøden bunden til et Anker og 
kastet i Havet. Han afbildes med Anker ved Siden, og St. Cle- 
mens er Sømændenes Helgen. St. Clemenskirken i London er 



6 

sikkert første danske Kirke i Udlandet og første Sømandskirke 
— St. Clemens Dånes, hedder den. — I Danmark var det He- 
denskab. 

Nordens Apostel, St. Ansgar, kom 826 med Daab og Kri- 
stendom til Danmark og Sverrig. Han var en Franker af 
høj Byrd; Navnet tyder paa angelsaksisk Slægt; født 8de Sep- 
tember 801 i Nordfrankrig. Han døde 3dje Februar 865 som 
Erkebiskop i Bremen. Den lille danske Menighed maatte lide 
meget. Kong Gorm den Gamle, død 935, taalte ikke de Kristne, 
og dog stod ved hans Side og mildnede hans fromme krist- 
ne Dronning, Thyra Dannebod, som i Dannevirke søgte at rejse 
et Værn mod Tyskerne. Sønnen, Harald Blaatand, blev Kristen. 
Over sin Fader Gorm og Moder Thyra rejste han de mægtige 
Jellingehøje med et Kristusbillede i Runestenen, der strækker 
Armene ud efter Danafolket. Da Harald døde,, 991, var der 
omtrent lige mange Hedninger og Kristne i Danmark. Sønnen, 
Kong Svend Tveskjæg, gik som Hedning i sin Farfaders Spor; 
men Ulykken lærte ham at søge de Kristnes Gud, og saa søgte 
han at drage Øboerne til Troen. Hans Søn var den mægtige 
Kong Knud den Store, 1014—1035. 

I Kong Ethelred den Raadløses Tid blev England over- 
svømmet af danske Vikinger, de dræbte, brændte 'Og plyndrede 
Kirker og Klostre; da de med Bytte vilde til Havet, blev de 
overmandede og faldt ved St. Clemens Dånes Kirke. 

Ved Jule-Nytaarstid 1016 blev den danske Kong Knud, 22 
Aar, hyldet i London som Englands Konge. Han ægtede den 
overvundne Kong Ethelreds Enke, den smukke og kloge Dron- 
ning Emma, der havde sit Folks Kjærlighed, og snart vandt 
Kong Knud Præsternes og hele Folkets Kjærlighed. Da han 
blev Danmarks Konge, sendte han Prætser og Biskopper fra 
England til Danmark for at ordne de danske Kirkeforhold. Bi- 
skop Vilhelm i Roeskilde, Kong Svend Estridsens berømte Ven, 
var en Englænder. Paa Øerne var det den engelsk-angelsaksi- 
ske Indflydelse „ der gjorde sig gjældende i Kirkelivet, i Jylland 
mere den tyske. Der var Brydning mellem tysk og engelsk. 
Noget bedre blev det,, da Norden fik sin Erkebiskop i Lund. 

Før Kong Knud sad paa Englands Throne sad en dansk 
Mand paa Erkebispestolen i Canterbury, Erkebiskop Odo, den 
22de i Rækken, fra 941 til 958. 

Da Kong Knud døde, greb Sønnen, Harald Harefod, Konge- 



dømmet. Efter kort Regjering døde han 17de Marts 1040 og 
blev begravet i Westminster. Den rette Arving, Halvbroderen 
Kong Hardeknud, kom saa til Regjeringen. Han lod Kong Ha- 
ralds Lig grave op, det blev halshugget og kastet i Themsen. 
En Fisker fandt det, og lod det begrave under Gulvet i St. Cle- 
mens Dånes Kirke. — Paa Kirkegaarden var der en hellig St. 
Clemens Kilde. 

Nordens Kirke fik sin Historieskriver i Adam af Bremen,, 
Anglerfolket havde den mægtige Skald i Cædmon, og Beda den 
Ærværdige skrev: Angler-Folkets Kirkehistorie; men skrev 
Pastor Chr. M. Kragballe, der 1864 oversatte Beda paa Dansk: 
"det boglærde Tyskland fandt det ikke Umagen værdt at over- 
sætte Beda paa tysk", saa man "i den tysk-lutherske Skole. . . . 
lige til vore Dage næppe nok har vidst, at Evangeliets Konge- 
vej, der alt i Apostlernes Dage gik fra Jerusalem over Græken- 
land til Rom, atter gaar fra Rom over England til Tyskland og 
Norden. 

Men saa underligt det er, er det dog let forklarligt, da man 
i den lutherske Skole snart blev saa ærke-luthersk og saa ukir- 
kelig, at man over Luther og hans Skrifter næsten rent glemte 
ikke blot de ebraiske, græske og romerske Fædre af den kristne 
Tro, men ogsaa, og det allermest de angelsaksiske, som dog paa 
en Maade mindst havde fortjent at skrives i Glemmebogen, 
eftersom de dog var de nærmeste Fædre, ved hvem Julebud- 
skabet var kommen til Friser og Tyskere saavelsom til os, var 
Grenen paa det kristelige Stamtræ, hvorfra de to Skud sprang 
ud„ der med Guds Hjælp skal vokse til de i Fællesskab med 
dem, der gik forud, og den syvende, der følger efter, sætter 
Kronen paa Guds og den hele Menigheds Værk." 

Mange Misbrug havde sneget sig ind i Kirken, der maatte 
komme en Reformation, der var alvorlige Røster, der hævede 
sig mod Misbrug lige til Morten Luther i Herrens Haand blev 
et Redskab til at slaa til Lyd for Reformationen. Som der var 
noget voldsomt i Luthers Natur, saa kom den,, og førte noget 
af Revolutionen med. Djærv fra første Færd, siden vel meget 
i Fyrsternes Magt." Reformationen i England sejrede efter 
haarde Kampe, som i intet andet Land med at beholde Biskops- 
embedet i apostolisk Rækkefølge. Værst gik det i Tyskland, 
der brød man helt med Biskopsembedet. Luther hævdede som 
Nød-Biskop den regjerende Fyrste var øverste Biskop — Sum- 



8 

mus Episcopus. — I et Brev til Bøhmerne gik Luther endogsaa 
saa vidt, han udtalte, en Menighed kunde ordinere en Præst. 
Hvad der var uhørt fra Apostlernes Dage til Luther, blev al- 
mindelig i Tyskland, en Præst kunde udføre Ordination. 

Nordens Kirke slap lidt bedre, den beholdt det biskoppe- 
lige Embede; i Sverrig apostolisk Rækkefølge. Danmark og 
Norge slap ikke uden et Brud i Successionen. Kong Christian 
III. lod i August 1536 de katholske Biskopper kaste i Fængsel. 
Dr. Johan Bugenhagen (Pomeranus), kun ordineret Præst, kom 
til Danmark for at ordne de danske Kirkeforhold. Søndag den 
Ilte August kronede han Kongen og Dronningen. Søndag den 
12te Sept. 1537 ordinerede han 7 Biskopper for Danmark, og 
kort efter den 8de Biskop for Norge. I Norge var den kathol- 
ske Biskop Hans Riff, luthersk Biskop fra 1541 til 1545. I Sles- 
vig vedblev den katholske Biskop Godske Ahlefeld at være 
Biskop. Biskopsembedet med et Brud blev bevaret. I Begyn- 
delsen skulde de hedde Superintendenrer, men snart optog man 
det kirkelige Navn: Biskop. 

Den tyske Indflydelse var stor i Danmark; men der var 
ogsaa engelske Forbindelser. Den bekjendte Biskop Myles 
Coverdale var som Præst i Danmark fra 1530 til 34 og arbej- 
dede paa den engelske Bibeloversættelse. Kongen satte stor 
Pris paa ham. Den skotske Theolog MacAlpine blev 1542 Pro- 
fessor ved Kjøbenhavns Universitet og er kjendt som Johannes 
Machabæus, død 5te December 1557. Den 14de August 1551 
blev Coverdale Biskop af Exeter, han var da gift med en Søster 
til Machabæus Hustru, som almindelig antages var dansk. 
Da den katholske Maria kom til Regjeringe skrev Christian III. 
til hende 25de April 1554, og 19de Februar 1555 fik Biskop 
Coverdale Tilladelse til at rejse til Danmark. Kongen tilbød 
ham et Præsteembede, men han var bange for, at han kunde ikke 
gjøre helt Fyldest paa Dansk. 1559 var han atter i England. 
Han dode 1569, 81 Aar. 

Da 26 tyske Fyrster 1580 underskrev Formula Concordiæ, 
sendte Kurfyrst August af Saksen den indbunden i Fløjl med 
Guldbeslag til Kong Frederik II. og bad ham indføre den som 
Bekendelsesskrift i Danmark ligesom i Tyskland. Englands 
Dronning, Elizabeth (1558—1603) skrev til Kongen om ikke at 
gjøre det. Natten 23de Juli 1580 kunde Kongen ikke sove. Han 
kaldte paa sin Kammertjener, han skulde gjøre Ild i Kakkel- 



ovnen, han vilde brænde en Djævel. Da Ilden blussede op ka- 
stede han den pragtfulde Concordiæ i Ilden. Næste Dag, 24de 
Juli 1580, skrev Kongen til alle Danmarks Biskopper, Concordie- 
bogen var forbudt i Danmark, og den har til alt Held aldrig 
været indført. 




Dronning Anna af Danmark 



Kong James Stuart (Jacob I.) var gift med en Datter af 
Kong Frederik IL, Kong Christian IV. Søster, "Anna af Dan- 
mark", "Prinsesse Anna" — som hun kaldtes i England. Cap 
Ann i Massachusetts og Annapolis, Maryland, m. fl. St., har 
Navn efter hende. Hun var Bedstemoder til Hertug Jacob af 
York, efter hvem New York fik Navn. 



10 




Dronning Anna af England 



Prins Georg af Danmark 



Prins Jørgen eller Georg, Broder til Christian V., blev gift 
med sit Næstsødskendebarn, Prinsesse Anna, og det fik stor 
Betydning for Kirkelivet, ogsaa for Amerika. 

Prins Jørgen (Georg), Søn af Frederik III. og Dronning 
Sophie Amalie, er født 21de April 1653 paa Kjøbenhavns Slot. 
Prinsesse Annas Lærer, Biskop Henry Compton af London, 
viede dem 27de Juli 1683. Anna besteg Englands Throne 1702, 
kjendt som Dronning Anna af England. Det var et lykkeligt 
Ægteskab, der blev en stor Børneflok; men de døde alle før 
Forældrene. Prins Georg døde 28de Oktober 1708 og ligger 
begravet hos sin Hustru, død 1714, i Westminster. De var beg- 
ge dybt grebne af Kristendommen. Dronning Anna af England 
har sendt flere Altercæt til Kirker i Amerika. Den engelske 
Kirke i Amerika var under Biskop H. Compton. 

Prins Georg var stærkt paavirket af den tyske Pietisme, 
og fik sit eget tyske Hof kapel, St. James, med tysk-lutherske 
Præster. De skulde dog have Stadfæstelse af Biskoppen af 
London, og der brugtes en Lithurgi med stærkt Præg og Over- 
sættelse fra det Engelske. Den blev siden under Pastor Dr. H. 
M. Miihlenberg Grundlag for Pennsylvania-Synodens Lithurgi. 



11 

At Tyskerne ikke var helt frisindede overfor den engelske Kir- 
ke fik Prinsen at mærke. Sammen med Dronningen gik han 
til Herrens Bord i den anglikanske Kirke. Hans tyske Hof- 
præst, Dr. Mecke, tog sig det saa nær, at han skrev til Sjællands 
Biskop, Dr. H. Bagger, om han nu turde tage Prinsen til Al- 
ters i det tysk-lutherske Kapel, samt, han vilde søge at blive 
forflyttet. Biskoppen maa have beroliget ham, han blev i 
Embedet til sin Død. Prinsen lod sig ikke afskrække, han gik 
ofte med Dronningen baade til Gudstjeneste og Herrens Bord 
i den engelske Kirke. 

Der blev knyttet Forbindelser med den dansk-halleske 
Mission i Indien, som fik baade aandelig og timelig Betydning. 
Tyskerne fik vel nogle af deres Missionærer i dansk Tjeneste 
ordineret i Tyskland; men de allerfleste blev ordineret af Sjæl- 
lands Biskop, saa England en Del saa paa Kirken i Danmark 
som biskoppelig. Ordination af Sjællands Biskop blev aner- 
kjendt i England og Indien. 

Den engelske Kirke støttede tyske Menigheder og Præster 
i Amerika. Saaledes Saltzborgernes skjønne Koloni i Georgia. 

De svenske Præster og den lutherske Kirkes Patriark, Pa- 
stor Dr. H. M. Miihlenberg, stode i venligt Forhold til de 
engelske Præster. Miihlenberg havde ordineret sin ældste 
Søn til Præst, den senere General Peter Miihlenberg, men lod 
ham rejse til London for at faa Ordination af Biskoppen, saa 
han i Virginia kunde være baade tysk og engelsk Præst. 

Da det efter Krigen var vanskeligt at faa Ordination i Eng- 
land, og Danmarks Kirker havde Biskopper, saa gjennem den 
danske Gesandt i London og den danske Kirke, fik det den arae- 
kanske Gesandt i London, John Adams, til at henvende sig til 
Danmark om den Episkopale Kirke i Amerika derfra kunde faa 
Ordination. 

Paa denne Henvendelse svarede Sjællands Biskop, Dr. N. 
E. Balle, den 29de Marts 1784: "En dansk Biskop kan retteligen 
ordinere Nord-Amerikanske Gejstlige af den Anglikanske 
Kirke." Den Episkopale Kirke i Amerika fik dog Biskopper 
ordineret i Skotland og England. Biskop Samuel Seabury, ordi- 
neret 14de November 1784 i Aberdeen; Biskop William White 
og Biskop Samuel Provost, ordineret 4de Februar 1787 af Erke- 
biskoppen af Canterbury. 

I Tidernes Løb forfaldt den gamle St. Clemens Dånes Kirke, 



12 

den maatte ombygges. Taarnet blev staaende, beklædt med , 
nyt Murværk. Det blev udført af den berømte Arkitekt Chri- 
stopher Wren, som ledede Opbyggelsen efter Londons store 
Brand 1666. I fornyet Skikkelse staar Kirken den Dag i Dag med 
sit gamle Navn. En dansk Sønderjyde fra Flensborg, Cajus 
Gabriel Cibber, der havde arbejdet sammen med Wren, kom til 
at lede Opførelsen af en ny dansk Kirke i London,, der blev til 
Velsignelse gjennem følgende Tider. Før vi ser lidt paa Virk- 
somheden ud fra den, endnu dette: 

I 1863 holdt den danske Prinsesse Alexandra sit Indtog i 
London for siden at blive Englands Dronning og Kejserinde af 
Indien. Hun drog forbi St. Clemens Dånes Kirke. Fra den 
gamle Kirke blev der rakt hende en Velkomstadresse og en 
Blomsterbuket. Den danske Kongedatter har vundet en Plads 
i Englands Kirke og Englændernes Hjerter som næppe nogen 
anden. Sit Barndomshjem i Danmark med Danmarks hvide 
Kirker, Fædrenes Kirke, har hun aldrig glemt. Hun har støttet 
danske Kirker i sit Land og engelsk Kirke i Danmark. Da 
Dronning- og Kejserkronen skulde sættes paa hendes Hoved, 
rejste hun hjem til sine Forældre i Danmark. Den anglikanske 
Konge og Dronning — Danmarks Prinsesse — gik til Herrens 
Bord i Familiens Skjød hos Kongelig Confessionarius, Dr. J. 
Pauli. Hun har virket ud fra Jesu Bøn: Joh. 17, 21, for Eng- 
lands og Danmarks Kirker — at de maa være Et. 




Dansk Kirke i London. 




1666 rasede der en frygtelig Ildebrand i London. 
13,000 Huse og 87 Kirker blev lagt i Aske. Der 
tiltrængtes Bygningsmaterialer, og der blev en 
betydelig Handel med Tømmer fra de nordiske 
Lande, en Mængde Skibe kom til London, og en 
Del Familier nedsatte sig der. Jyden Morten Lyon- 
schaar — senere blev det Martin Lord Lionfield, — søgte at samle 
Folk i et privat Hus og faa danske og norske Studenter, der 
opholdt sig i London, til at prædike for dem. Der blev en 
dansk-norsk Menighed, som 1687 kaldte Pastor Christoffer Mei- 
del fra Skien. Han blev indsat i et tarveligt Lokale i Old 
Gravel Lane, Wapping. Han forandrede flere Ting ved Guds- 
tjenesten, gik over til Independenterne og fra dem til Kvæker. 
Menigheden blev opløst i Splid. 

Biskop Bagger henvendte sig derpaa til Kongen for om der 
kunde blive en ny og bedre Ordning paa en dansk-norsk Menig- 
hed. Gesandten, Grev Hans Henrik Ahlefeldt, traadte til og 
fik Biskoppen til at udnævne Feltpræst Brink ved de danske 
Hjælpetropper i Irland. Der var først nogle Vanskeligheder, 
idet der var sket Henvendelse til Pastor Niels Madsen Gram i 
Tdnsberg. Brink tog imod Kaldet. Han var en elskelig og 
ualmindelig dygtig ung Præst. Menighed og Kirke i London er 
uadskillelig knyttet til hans Virksomhed. 

Pastor, Magister, Iver Bideriksen Brink er født den 14de 
November 1665 paa Valdershoug, Norge, af danske Forældre, 
Frderen var fra Jylland. Han gik i Skole i Christiania, rejste 
1681 som Student til Universitetet i Upsala og derfra 1682 til 
København. Derefter Hovmester i Norge, saa til Kjobenhavn 
som Alumnus paa Valkendorfs Collegium og Decanus paa Klo- 
steret. Den 15de April 1689 var han tilligemed sin Brud, Anna 
Cathrine Aisteen. i Operahuset paa Amalienborg. Der blev 



14 




Magister IVER BRINK 
Feltpræst. — Præst ved Dansk Kirke, London. 





, -,,-S.v -■ "- - •*"'*■ - 



:'■ r _<l -«'•'■■■ "- ' • ; ' -'i* it'.'iar-^^-*"^-' — ~» — - -»>■■ 



Dansk Kirke, London. 



Brand, hun omkom, selv blev han i stor Livsfare reddet. Saa 
modtog han Kald som Feltpræst for Hjælpetropperne, der skul- 
de til Irland, sendt af Cristian V. for at understøtte Kong - Wil- 
helm III. af Oranien imod Kong James (Jacob) II. 

Brink blev ordineret 20de September 1689. — Efter at have 
modtaget Kald fra London, rejste han fra Lejren ved Limerick, 
Irland, til London, ankom 23de April 1691; 17de September 1691 
tiltraadte han Embedet. Den 6te Marts 1692 blev han af Prov- 
sten for Hjælpetropperne, Magister Johan Dorschæus indsat i 
Huset i Old Gravel Lane. Samme Aar fik han Magistergraden. 

Han søgte at samle Menigheden og at bygge Kirke. 1ste 
Oktober 1693 fik han Byggegrund 125 Fod lang og 75 Fod bred 
i Willclose ved Rathcliff Highway. Paa Kongens Vegne ned- 
lagde Gesandten Mogens Skeel Grundstenen til den danske Kir- 
ke 19de April 1694. Saa drog Brink paa Indsamlingsrejse til 
Danmark, Norge og Sverrig. Der blev taget fat paa Kirkens 
Opførelse, og da den var omtrent færdig, blev det besluttet i 
Præstens Hus 26 Oktober 1696; "til Indvielses-Højtiden at ind- 
byde Hans Kongelige Højhed Prins Georg af Danmark, saavel- 
som Biskoppen af London, paa det,, at han efter Gudstjenestens 
Slutning, maatte formaaes ved nogle Ord at tilkjendegive sin 
Approbation og meddele Menigheden sin Velsignelse." 

Den 15de November 1696 blev Kirken højtidelig indviet. 
Biskoppen af London var ikke rask, og kunde ikke komme. 
Prins Georg, der var en Del svagelig, korn heller ikke "forme- 
delst Vejens Længde og Dagens Korthed." Pastor Brink, som 
var en poetisk Natur, der ofte slog Harpen, stemte den til et 
smukt Takkedigt. Der skulde holdes Gudstjeneste Kl. 10 og 
Kl. 2 efter det danske Ritual; efter engelsk optog man at læse 
to Kapitler af det gamle og nye Testamente, de 10 Bud, den 
Apostoliske Tro eller den Nicæiske Bekjendelse. Ved Aften- 
sang Litaniet. 

Brink virkede" til stor Velsignelse, og staar som den første 
Sømandspræst. Han blev gift i London med Ambrosia Henriks- 
datter Michelsen, de fik to Sønner og to Døttre. Efter 10 Aars 
trofast Virksomhed blev han- 1702 kaldt til Holmens Kirke i 
Kjøbenhavn og Holmens Provst. Her døde hans Hustru den 
25de Juli 1709. 



16 




Dansk Kirke i London. — Det Indre. 



I 1708 — 9 rejste han med Frederik IV. i Italien som Hof- 
præst og Confessionarius. 

Den 3die September 1710 blev han gift igjen med den 18- 
aarige Sophie Hansdatter Seidelin (f. 1692). De fik 4 Sønner 
og 1 Datter. (Hun blev senere gift med Pastor C. M. Ramus.) 

Han blev tilbudt at blive Biskop i Aalborg, men foretrak 
at blive i Kjøbenhavn, og blev 5te Januar 1711 Præst ved St. 
Nicolai Kirke. Her virkede han til sin Død 25 Juni 1728. 

Brink har udgivet: "En Christens Tancke Tøyle", "Hjerte- 
suk og Bønner for Rejsende og Søfarende," digtet flere Salmer, 
den bedst kjendte er den dejlige Altergangs-Salme: 
"Op sødeste Sang." 



17 

Det var en smuk og rummelig Kirke, bygget af den danske 
Billedhugger C. G. Cibber, som den Gang boede i London. Der 
var flere Kunstværker, baade ude og inde. Især var Alter og 
Prædikestol prydet med udskaarne bibelske Figurer. 

Kirken havde sine Vanskeligheder paa Grund af trykkende 
Gjæld., der maatte stadige Indsamlinger til. Den havde sine 
Stridigheder og Kampe, men under alt sted den en lang Aar- 
række til stor Velsignelse for mange. 

Et Par Ordinationer skal nævnes. Kirkens Præst, Borne- 
man, skulde paa Rejse til Danmark, og søge Kongens Hjælp for 
Kirke i. Degnen, Søren Poulsen, vilde gjerne have Ordination, 
saa han under Præstens Rejse kunde holde hel Gudstjeneste og 
udføre kirkelige Handlinger. Pastor Borneman gik ind derpaa 
og ordinerede ham. Det var en aldeles lovstridig, egenmægtig 
Handling, saa da Pastor Borneman kom til Danmark, havde det 
nær gaaet ham galt; slap dog nogenlunde. 

Da han døde 1725 fik Poulsen Menigheden til at ansøge om 
hans Stadfæstelse som Kirkens Præst, og efter en Del For- 
handlinger, saa, trods hans "uregelmæssige Ordination" op- 
naaede han at faa Kongens Stadfæstelse. 

Pastor S. Poulsen deltog i en lignende Ordination. En dansk 
Undersaat, Kandidat fra Kiel, Michael Christian Knoll (født den 
27de August 1696 i Rendsborg), modtog Kald fra den lutherske 
Kirke i New York. Den 13de August 1732 blev han i London 
ordineret af den tyske Pastor Gerdes, assisteret af S. Poulsen. 
Da Pastor Knoll var dansk Undersaat, saa, medens han var 
Præst i New York, tænkte man paa St. Croix, at kalde ham der 
til, men da et Rygte sagde, at han drak, saa blev Kaldet ikke 
afsendt. 

Pastor Knoll var fra 1747 Præst ved en lille Trækirke i 
Newburgh, som da hed Quassick. Efter ham var Pastor Heze- 
kiah Watkins af Church of England, ca. 25 Aar Præst ved Kir- 
ken. Hvor Kirken stod er der rejst en Kampestensblok med 
Indskrift. 

Den næstsidste Præst, Rosing, ved den gamle Kirke, var 
lig dens første, Brink, en ualmindelig dygtig Mand, og kom til 
at øve en stor Virksomhed. 



18 




Pastor Ulrik Frederik Rosing, født 17de December 1776 i 
Frederiksstad,, Norge. En af hans Stamfædre var Biskop Hans 
Clausson Rosing i Oslo og hans Søn Provst Thomas Rosing. 25 Aar 
gammel blev Rosing Præst ved Kirken i London. Han begyndte 
sin Virksomhed med Nidkjærhed, ikke alene i Menigheden; 
men han tog Del i engelsk Virksomhed; var virksomt Medlem 
af det britiske Bibelselskab. Sammen med den svenske og de 
tyske Præster stiftede de et Selskab, der skulde tage sig af 
Fremmede. Virksom og godgjørende, trods smaa Indtægter. 
Han blev i London gift med den smukke Enkefru Anna 
Christine Dahl, hun havde en Datter og to Sønner, og sammen 
fik de fire Sønner. Eftersom Familien voksede blev det tryk- 
kende Kaar, og saa kom den ulykkelige Krig. 1807 blev den 
danske Flaade bortført, de danske Skibe i engelske Havne taget 
og Mandskabet holdt som Fanger. En utrolig Mængde dan- 
ske og norske Fanger. Pastor Rosing fik sikkert sin største og 
skjønneste Virksomhed blandt dem. Han fik Adgang til Fange- 
skibene. Saa blev han mistænkt at have hjulpet Fanger til Flugt. 
Menneskevennen Lord Wilberforce kom ham til Hjælp, det blev 
bevist, Mistanken savnede al Grund, og saa fik han frit Adgang 



19 

til alle Fangeskibe, fik et eget Kontor og steg i Englændernes 
Agtelse. Det var især Blokskibene "Bahama" og "Irresistible" 
i Chatham, men ogsaa "Buckingham", "Nassau" og "Fryen" samt 
"The Brave" i Plymouth. Undertiden gik han 8 danske Mil 
for at spare Penge. Fangernes Breve gik gjennem ham. Han 
lærte Fangerne at udføre forskjelligt Arbejde, hjalp dem med 
at faa det solgt. Han fik det britiske Bibelselskab til at trykke 
paa dansk 5000 Ny Testamenter, og Selskabet for Kristendoms 
Kundskabs Fremme til at trykke 2,250 Exemplarer af et Udtog 
af Evangelisk-Kristelig Salmebog, som han uddelte til Fangerne. 
• Ligeledes trykte Selskabet en fuldstændig — men knudret — 
Oversættelse paa Dansk af Common Prayer med Titel "Liturgien 
eller Den Almindelige Bønnebog". Rosing prædikede og holdt 
Altergange for Fangerne paa Skibene, og det var mange, der 
søgte Herrens Bord. 

I 1811 maatte han søge hjem, og der forefaldt mange rø- 
rende Scener ved hans Afrejse. Hjemkommen fæstede Kong 
Frederik VI. egenhændig Ridderkorset paa hans Bryst. 

I 1812 blev han Præst i Jyllinge, Sjællands Stift. Der døde 
hans Hustru, efter at de endnu havde faaet to Sønner og en 
Datter. Senere blev han Præst i Horsens, hvor han atter blev 
gift, med Ursula Sophie de Lasson, og fik endnu to Døttre. Han 
døde i Horsens 2den April 1829 med Titel af Konsistorialraad. 
Da han laa med Døden for Øje, sad Sønner hos ham ved det 
dunkle Lys i den tause Nat. Han bad en af dem hente et Skrin, 
hvori der var vigtige Dokumenter. Da det blev lukket op, fik 
Sønnen Øje paa en rød Kapsel, han aldrig havde set. I den laa 
der en Guldmedalje. Paa den ene Side var en sørgende Skik- 
kelse lænet til en Søjle, med venstre Haand blev borttørret 
Taarer, og med højre pegende ud over Havet, hvor et Skib sej- 
lede bort, og der stod: "Den 20de Juni 1811." Paa den anden 
Side stod: "Til vor Velgjører, U. F. Rosing, et Taknemligheds- 
minde fra Krigsfangerne paa Bahama." Den var forsynet med 
en Ring og et blaat Baand, saa den kunde bæres. Rosing for- 
talte saa, at ved hans sidste Gudstjeneste paa Bahama traadte 
en Fange frem, holdt en Taksigelsestale og overrakte ham Me- 
daljen. Den døende Præst føjede til med et Smil: "Den vilde 
de, jeg skulde bæe paa Brystet." 

Den sidste Præst ved Kirken var Pastor A. C. Kierulf, fra 



20 

1812 til 1817. Efter Krigen var meget forandret, og Menig- 
heden svunden ind. Der ansattes ingen dansk Præst, og Kirken 
blev lukket. Endnu skulde der øves en betydningsfuld Sø- 
mandsmission, idet den blev lejet til en engelsk Sømandspræst. 

Pastor George Charles Smith (født i London 1792, død i 
Januar 1863). Fra Dreng for han tilsøs. Skærtorsdag 2den 
April 1801 var han med i Slaget paa Kjøbenhavns Rhed som 
Baadsmand i "H. M. S. Ardent". Han saa "Dannebrog" sprang 
i Luften. Efter sin Omvendelse blev han Methodistpræst. Ka- 
stede sig med Nidkjærhed ind i Sømandsmissionen. Med rastløs 
Iver rejste han omkring og stiftede den ene Forening efter den 
anden. 1825 lejede Pastor Smith den danske Kirke og hejste 
Bethelflaget paa den, den hed nu "Mariners Church, Wellclose 
Square". Gudstjenesterne vare saa lavkirke'ige som vel muligt; 
men en stor Virksomhed var der. Mange Præster, der kom 
gjennem London, prædikede i den. Ved Dronning Victorias 
Kroning prædikede en fransk protestantisk Præst for franske 
Søfolk. Missionær Ward fra dansk Serampore prædikede for 
indiske Søfolk. Dr. Marshman fra Serampore besøgte den paa 
Hjemrejse til Kjøbenhavn. Smith fik en dansk Medarbejder, en 
tidligere dansk Officer, Karl eller Carlos von Bulow. Han fik 
en Dæksbaad indrettet til "Bethel" og fra den virkede han 
blandt nordiske Søfolk og gjorde Rejser helt til Danmark og 
Norges Kyster. • 

I Amerika havde Pastor Joseph Eastburn begyndt Sømands- 
mission i Philadelphia, og med ham stod Smith i en Del Brev- 
veksling. 

Biskop Blomfield af London søgte at faa Kirken i en kirke- 
lig Virksomhed. 1856 blev den lejet til Pastor Charles Fuge 
Lowder og Pastor William Marie Lyall for St. Georgs Mission, 
det var den yderligste katholiserende Højkirke Retning, Præ- 
ster og Læghjælpere levede i Klosterliv. Den blev aabnet un- 
der Navn af "St. Saviours and Cross", og Dr. Hanley fra Oxford 
prædikede. Han blev senere Dronning Victorias Hofpræst og 
Dean af Westminster. Fader Lowder, som han almindelig hed, 
øvede en stor Virksomhed. Han døde paa en Rejse 1880 i Tyrol. 



21 

Der var Uro i Grækenland. Kong Otho af Bayern kunde 
ikke holde sig, der trængtes til en ny Konge. Grækerne tænkte 
paa Prins Alfred af England; men det mødte Modstand. 

Fra 10 til 18 Juli 1862 laa den danske Orlogskorvet "Jyl- 
land" under Capt. E. Suenson paa Themsen. Ombord var Prins 
Vilhelm som Kadet 16^ Aar. Den danske Bankier i London, 
Baron Hambro, fik den Tanke, Prinsen vilde passe for Græken- 
lands Throne. Han satte sig i Bevægelse for en dansk Guds- 
tjeneste i den gamle Kirke for Korvettens Besætning. Danske 
i London blev indbudte og fremragende Grækere. Ved Koret 
var der sat Stole og paa Fløjen en forgyldt Stol. En af Kirkens 
Værger, Grønsund, førte Prinsen op til "Guldstolen", men han 
lod den staa tom og satte sig paa en anden. Der var en dansk 
Præst i London, hvis Navn Historieskriveren, Konsulent H. Fa- 
ber, ikke har kunnet faa opspurgt. Han prædikede over Apost. 
Gjer. 18, 4: "Han overbeviste Jøder og Grækere". Han talte om 
Dronning Victorias store Indflydelse, og at det engelske Riges 
Magt skyldes, det støttede sig til Bibelen. Nogle Dage senere 
gav Baron Hambro Middag for Officerer og Kadetter fra "Jyl- 
land" og indbudte Danske i London. Der var Prinsen ogsaa 
med. Aaret efter var Prinsen i London ved sin Søster, Prin- 
sesse Alexandras Bryllup. Baron Hambro havde henvendt sig 
til Lord Russel, og han og Lord Palmerton tog den unge Prins 
tilside og spurgte, om han havde Lyst til at blive Grækenlands 
Konge. Den 30te Marts 1863 valgtes Prins Vilhelm under 
Navn af: Georg I,, Hellenernes Konge. 

At Gudstjenesten blev holdt for hans Skyld, fik han ikke 
at vide før mange Aar efter, da han var Konge. 



Ud fra Aabenbaringens Bog: Herrens 7 Sendebreve, har Bi- 
skop Grundtvig skreven Digtene: "Hyrdebrevene" og "Kristen- 
hedens Syvstjerne". Biskop P. C. Kirkegaard har skreven: 
"Jesu Kristi Kirke i Folkekirkerne" og "Herrens Sejerstog igjen- 
nem Folkekirkerne", og Pastor V. Birkedal senere:, "De syv 
Folkemenigheder i Lyset af Herrens Spaadoms Ord". De ser de 
7 Menigheder som Forbilleder paa 7 Folkekirker: "Den hebrai- 
ske", "græske", "romerske", "angelsaksiske", "tyske", "nor- 



22 

diske", og 7de endnu i Vorden, hvormed Afslutningen sker. 
Grundtvig tænkte: "Ved Ganges Bredder,, I det gamle Hindo- 
stan." Brevet til Thyatira til Anglerfolkets Menighed med de 
mange Gjerninger i Herrens Tjeneste, de sidste fler en#l de 
første. Med Advarsel, og Løfte om Magt over Hedningerne. 
Sardes til den tyske Menighed. Navn af levende men død, 
vaagner den ikke, kommer Herren over den; men Herren har 
de i den,, der skal vandre i hvide Klæder. Philadelphia: "den 
nordiske Menighed: Danmark, Norge og Sverrig, foran en aaben 
Dør"; med en lille Kraft. — Da Europas Øjne blev rettet mod 
det lille Danmark, og der fra det danske Kongehus udgik en 
Prinsesse til Rusland,, en Prinsesse til England og en Prins til 
Grækenlands Throne gjennem den aabne Dør, var der mange, 
der saa paa det ikke alene politisk, men ud fra Herrens For- 
jættelse. — I England var dér Virksomhed for Intercommunion 
mellem Englands og Nordens Kirker. Flere i den grundtvigske 
Retning havde haft Syn derfor. Nu var det en ung Præst, se- 
nere Provst, J. Vahl, nærmest af Indre Mission, der blev ivrig 
virksom. Af grundtvigsk Retning var det Provst J. Victor 
Block. Det var Forjættelsen til Philadelphia om de falske Jø- 
der, der greb ham. I England haabede man ogsaa paa Inter- 
communion med græsk-katholsk Kirke. Block fik stiftet et 
lille græsk-dansk Missionsselskab,, traadte i Forbindelse med et 
Selskab i England, og haabede paa Samvirke med den græske 
Kirke i Fællesmission — Pinsemission — blandt de falske Jøder, 

— Muhamedanerne, Satans Synagoge. — Provst Block nedlagde 
sit Embede i Kjerteminde, og drog til Athen,, til Virksomhed for 
Dannelsen af 7de sidste Menighed, der, om den end gik til 
Hindostan, dog maatte først til Tyrkerne. 

I England er Virksomheden fortsat til Forbindelse med 
Grækermenigheden. I Danmark rystede man paa Hovedet af 
Provst Blocks lyse Haab. Han fandt ikke Tilslutning, kom 
skuffet tilbage og maatte søge Embede; men skrev under sit 
Billede: "Haabet beskæmmer ikke." Rom 5, 5. — (f. 25 Sept. 
1812, d. 21. Decbr. 1892) — "Det kan opfyldes i Herrens Time!" 

Den skrækkelige Krig har ødelagt meget, mangt et Haab. 

— Dog, nu er Jerusalem i engelsk Vennevold. — Kan man være 
blind for Herrens Dom over Verden? — Sardes: Bibelen paa Mo- 
dersmaalet — Bibelkritikken — tysk Kultur — hører man 



23 

ikke Herrens Røst: bliv vaagen og styrk det Øvrige, som vil 
dø? — Gjennem Dødskampen har Herren de, han vil kjendes ved, 
og hvis Navn ikke skal slettes af Livsens Bog. — Lyder Herrens 
Ord saa til Anglerfolkets Menighed: hold kun fast ved det I har 
indtil jeg kommer, og indtil da har en stor Gjerning med For- 
jættelsen om Morgenstjernen? Skal Nordens Menighed være 
med den til 7de Menigheds Afslutning? — Maa den danske 
Menighed i Naade bevares fra Udslettelsens Dom. — 

Kommer Herren snart? — eller tøver han en lille Stund? — 
Skal Laodicia danne Afslutning? lunken, mener sig rig, hvor 
Herren staar for Døren, holder Nadvere. — *) 

Trods Nutidens Krig, Jammer og Elendighed, da ved vi, 
Jesus har Almagten i Himmel og paa Jord. Han vandre mellem 
de 7 Guld-Lysestager med 7 Stjerner i højre Haand. Han for- 
bereder et Sejrens, Fredens og Kjærligheds Rige, da det nye 
Jrrusalem stiger ned fra Himlen, da de samles fra alle Kirke- 
dele i hvide Klæder, den evige Herlighed: Kristus, Alt i Alle. 



Tanken kom: igjen at faa dansk Gudstjeneste i Kirken. 
I 1861 blev Westenholz dansk Generalkonsul. En ung islandsk 
Kandidat, Eiriko Magnusson, fra Seminariet i Reykjavik, vilde 
rejse til London for at arbejde paa en islandsk Bibeloversæt- 
telse. Han blev anbefalet Gesandten, Kammerherre Bille. Han 
blev ordineret og kom til London. — Generalkonsulen an- 
satte ham som Præst ved Kirken. — Søndag efter Nytaar 1863, 
efter omtrent 50 Aars Afbrydelse, blev Kirken aabnet for 
dansk Gudstjeneste. — I Sommeren 1863 holdt Kandidat, se- 
nere Professor, Henrik Scharling, 4 Prædikener i Kirken, 



i) Da Provst Block ringede med "Pinseklokken", meldte jeg mig. — 
Det var blandt Danske i Amerika, Herren gav mig en lang velsignet 
Gjerning, hvorfor jeg takker ham. — Da det tunge Bud kom: Hellenernes 
Konge, Georg I., var myrdet, blev der holdt Sørgegudstjeneste 2den 
April 1913 i Orthodox-Græsk Hellig Trefoldighedskirke, 72d Street, 
New York. Jeg var indbudt af Græsk Generalkonsul og Kirkens Præst. 
Op mod den hellige Billedvæg sad først Generalkonsulen i Uniform, saa 
den russiske Provst (Archpriest) fra Domkirken i New York, Alexander 
A. Hotowitzsky, saa jeg, og derefter Pastor B. Falkner af Episkopal- 
kirken. Da Kirkens Præst, Methodios Kourkoulis, assisteret af Pastor 
Thomas Papageorge, udførte Gudstjenetsen paa Græsk, som jeg ikke 
forstod, da rullede der Ungdomssyner og Haab frem for mig: Korset 
over Sankta Sophia, Sejersgangen vidne til Hindostan. R. A. 



24 

som han udgav. Generalkonsul Westenholz ansatte endnu en 
Præst af den anglikanske Kirke, Pastor James Mansell, hans 
Moder var dansk, og han talte Dansk. Efter at have studeret i 
Cambridge, blev han ordineret Præst 1861, var 1861 — 63 Kapel- 
lan ved Holy Trinity, Lambeth, 1863—65 ved St. Thomas, Port- 
man Square. 

Magnusson og Mansell delte Gudstjenesterne mellem sig. 



Prinsesse Alexandra, ledsaget af sine Forældre og Søskende 
steg i Land 7de Marts 1863. Danske Damer klædt i hvidt og 
rødt modtog hende. Generalkonsul Westenholz og Fruerne Si- 
monsen, Delcomyn og Lund overrakte Prinsessen en Ode paa 
Dansk. Hun modtog den med: "Tak, tusind Tak." 

Søndag efter Brylluppet 15de Marts var Prinsessens For- 
ældre: Prins Christian og Prinsesse Louise, hendes Søskende, 
Prinsesserne Dagmar og Thyra, Prinserne: Frederik, Vilhelm og 
Valdemar, til Gudstjeneste i den danske Kirke. Den var festlig 
smykket af Fader Lowder. Pastor Mansell prædikede paa 
Dansk, assisteret af Pastor Magnusson. 

Magnusson (1833—1913) gik en kort Tid efter til Grønland. 
Kom atter til England i literær Virksomhed. 1871 Underbiblio- 
kar ved Cambridge Universitet. 1876 Medlem af Trinity Col- 
lege, 1883 Ridder af Dannebrog, døde i Januar 1913. 

Mansell blev 1865 Minor Canon ved Lincoln Cathedral, 1871 
Præst ved St. Marks, Lincoln. Døde 1899 paa Guernsey. 

Generalkonsul Westenholz ansatte endnu i 1864 den sles- 
vigske Præst, Johan Plenge; men opsagde ham en Tid efter. 
Dermed blev den danske Virksomhed afsluttet i Kirken. 

Den gamle Kirke blev solgt 1868 og nedreven 1869; man 
sikrede sig en Del Inventarium for en ny Kirke. 

Hvor den danske Kirke havde været blev der opført en en- 
gelsk Kirkeskole; 30te Juni 1870 blev den aabnet af Prinsen og 
Prinsessen af Wales. Hvor Kirkens Virksomhed var afsluttet 
var den danske Kongedatter med at aabne den engelske Skole. 



Nu begyndte den ny Tids Sømandsmission. Pastor J. C. H. 
Storjohann nævnes som Sømandsmissionens Fader. Det var 
ogsaa ham, der fik den norske Forening stiftet i Bergen 1864; 
men det synes helt at være glemt, det var den unge Pastor J, 



25 

Vahl, der allerede 1862 ved Missionsmødet i Ribe med Kraft 
førte det frem om Mission blandt Sømænd og Danske i Udlan- 
det. Den danske Forening blev stiftet 1867, og 1868 blev der 
begyndt i Hull. Der er bygget St. Nikolai Kirke, 1869 i London 
og 1872 i Newcastle, der er bygget St. Johannes Kirke. 

Pastor C. F. A. Nielsen kom 1869 til London. Der laa den 
lange Virksomhed forud, og dog var det, at begynde paa ny. 
Den danske Gudstjeneste blev holdt Søndag Eftermiddag i den 
svenske Kirke i Princes SqUare. 

Der blev bygget Kirke i King Street, Poplar, Westindia 
Dok. Figurer fra den gamle Kirke blev flyttet til den. Kong 
Christian IX. gav til Alteret et Krucifix, Dronningen en Messe- 
hagel og Prinsesse Alexandra af Wales Alterbøger med egen- 
hændig Indskrift. Den blev indviet i August 1873 af Holmens 
Provst, senere Biskop, Dr. Fog. Der har været Kampe og Bryd- 
ninger, det har vekslet i Sømandsmissionen; men Gjerningen er 
fortsat under Herrens Velsignelse. 

For de Fastboende laa Kirken afsides. Ved Canon Wade 
fik man et Lokale ved St. Annes Kirke i Dean Street, Soho. 
Der blev holdt dansk Gudstjeneste Søndag Eftermiddag. Pastor 
Wade var 1833 — 39 engelsk Præst i Helsingør og Grundtvigs 
personlige Ven. Det er til ham Grundtvig 1839 udgav: "Aabent 
Vennebrev til en engelsk Præst." 

Ved Prinsesse Alexandras Indflydelse blev det tyske Slots- 
kapel i St. James aabnet for dansk Gudstjeneste Søndag Efter- 
middag, og siden Søndag efter Nytaar 1881 er der fortsat i det 
smukke Slotskapel, der betragtes, som Fortsættelse af det for 
200 Aar siden oprettede Kapel af Prins Georg. 



Virksomheden blandt Danske manglede en Del Fasthed i 
Menighedsdannelse. Pastor A. Bergh virkede hen derimod; 
men især har Konsulent H. Faber været virksom. 

Fra Juli 1910 blev der fastere Menighedsordning under 
Sjællands Biskop. Med Pastor Brostrøm begyndes dér> et nyt 
Afsnit. Pastor A. V. Storm havde faaet det gamle Kirkesegl 
frem, St. Peter med Nøglerne, og den danske Kirke hedder nu 
St. Peters Kirke. Konsulent Faber blev Menighedens Sekretær, 
og han har i 1915 faaet udgivet et stort Pragtværk: "Danske 
og Norske i London og deres Kirker." Det giver en udmærket 



26 

Historie fra Pator Brink til Nutiden. Der er ikke mange Me- 
nigheder, der har en saadan Historie. 

Af Sømandspræsterne er Pastor Steinthai draget til Indien 
i Santhalmissionens Tjenete. Pastor Bergh blev Præst paa St. 
Thomas, han var med at holde sidste officielle Gudstjeneste 1ste 
Juli 1917, efter Øernes Salg til Amerika, saa hjemkaldte Her- 
ren ham 8de Oktober 1917. Han blev lagt til Hvile Dagen efter 
paa St. Thomas. 

Pastor Storm er Præst ved Kastellet i Kjøbenhavn og Sø- 
mandsmissionens Sekretær. Pastor K. Briickner, før Hartford 
og Portland, Maine, er ogsaa ansat ved Kastellet. 




Dronning Alexandra. 



Kong Edward. 



Da Kong Edward VII. tiltraadte Regjeringen Januar 1901, 
blev ved kongelig Resolution af 1ste Juli 1901 det tyske Hof- 
kapel nedlagt. 

Sø c 1 ag 4de August sidste tvske Gudstjeneste, den tyske 
Menighed mnatte flytte. Kapellet fik Navn af Mariborough 
House Chape 1 . For den danske Menighed skete ingen Foran- 
dring. 

Efter Kong Edwards Død i Maj 1910 er det Dronning Alex- 
andras Hofkapel. Den engelske Hofpræst, Dr. Sheppard, har 



27 

assisteret ved flere danske Mindegudstjenester: for Dronning 
Louise 15de Oktober 1898, for Frederik VIII. 24de Maj 1912, for 
Dronning Alexandras Landstigning 7de Marts 1863, 10de Maj 
1914, da Kong Christian X., Dronning Alexandrine og Dronning 
Alexandra var i Kirke. Pastor Brostrøm fik Ridderkorset. 

Sømandsmissionens Formand, Holmens Provst, Dr. H. M. 
Fenger, prædikede i Sommeren 1910 i Slotkapellet. 

Sørgegudstjenesten for Frederik VIII. blev efter Kong Ge- 
orgs BefaHng afholdt i Korgeligt Hof kapel, Chapel Royal, St. 
Jame^. Biskoppen af London og Dr. Sheppard officierede og 
Pastcr Broctrøm assisterede. 



10de Marts 1863^-lOde Marts 1913 
50 Aar siden Dronning Alexandra som den unge danske Prin- 
sesse steg i Land. Det var en betydningsfuld Dag. Det havde 
vekslet i Dronningens Liv — Prinsesse af Wales, Englands 
Dronning, Indiens Kejserinde, nu var det hendes -Søn, der sad 
paa Thronen; men hun var lige elsket af sit Folk. Den Dag — 
10de Marts — ønskede Dronningen at fejre i Stilhed med dansk 
Gudstjeneste i sit Hofkapel. Pastor Brostrøm ledede Gudstje- 
nesten og prædikede, Provst Dr. Sheppard var med samt de 
nordiske Præster i London. Dronning Alexandra og Prinsesse 
Victoria mødte med Følge. Dronningen valgte selv Salmerne: 
"Min Gud befaler jeg min Vej," "Aldrig er jeg uden Vaade" og 
"Dejlig er Jorden." 

Texten, der blev prædiket over, var de Bibelord, Dronnin- 
gen i sin Ungdom med en fast, smuk Haand havde skreven i Bø- 
gerne, indbundne i rødt Fløjl, hun gav til Alteret, og i hver Bog 
tilføjet: "For vor danske Kirke i London fra Alexandra": I Bibe- 
len: "Du kjender fra Barndom af den Hellige Skrift, som kan 
gjøre dig viis til Salighed ved Troen paa Christus Jesus. Den 
ganske Skrift er indblæst af Gud og nyttig til Lærdom, til Over- 
bevisning, til Rettelse, til Optugtelse i Retfærdighed, at det 
Guds Menneske maa vorde fuldkomment, dygtiggjort til al god 
Gjerning." I Alterbogen: "Lader saa Eders Lys skinne for Men- 
neskene, at de se Eders gode Gjerninger og ære Eders Fader, 
som er i Himlene." I Salmebogen: "Synger for Herren en ny 
Sang, synger for Herren, al Jorden!" 



28 

Præstelisten. 

Magister Iver Dideriksen Brink 1692 — 1702 

Magister Jørgen Lauridsen Ursin 1702 — 1713 

Philip Ju'ius Borneman .1713 — 1725 

Søren Poulsen 1725 — 1745 

Albert Michelsen 1748 — 1770 

Christian Roede 1771 — 1773 

Hans Hammon d 1774 — 1775 

Alexander Holm 1775 — 1780 

Laurits Grooss 1780 — 1792 

Lars Bræmer 1793 — 1800 

Ulrik Frederik Rosing 1801 — 1811 

Andreas Charles Kierulf 1812 — 1817 

George Charles Smith 1825 



Charles Fuge Lowder 1856 

William Marie Lyall 1856 

Eiriko Magnusson 1861—1863 

James Mansell 1863—1864 

Johan Christian Ludvig Plenge 1864 — 1865 



Carl Frederik August Nielsen 1869—1872 

Georg Ludvig Rasmussen Heden 1872 — 1875 

Otto Kyd Jacobsen Berthelsen ... 1875— 1878 

Henrik Isidor Levinsen 1878 — 1884 

Christian Aurelius Søndergaard 1884 — 1886 

Frederik Wilhelm Steinthai 1886—1891 

Alf Einar Holsten. 1891—1896 

Andreas Vangberg Storm 1896—1902 

Axel Bergh 1903—1909 

Aksel Rasmus Brostrøm 1909 — 



29 

Det er en betydelig Præsterække og Virksomhed fra Brink 
til Nutiden. Vekslende Kaar — mer og mindre til Velsignelse 
og Samvirke mellem Den engelske og Den danske Kirke. For- 
bindelsen i Kongehusene har bidraget, mest den danske Konge- 
datter, Dronning Alexandra — ved Bidrag og aandelig Indfly- 
delse. 

Pastor M. Melbye siger om Syvende Menighed i Indlednin- 
gen til: "Fortællinger af Kirkehistorien": "Herren elsker den- 
ne højt begavede Menighed, og revser og tugter den af Kjær- 
lighed for at den kan blive nidkjær og omvende sig, saa hele 
Brevet til den er, ret beset, væsenligen en Skriftetale, hvorved 
Herren forbereder Sine til den sidste store Nadvere i den stri- 
dende Kirke. — Derefter følger den store Bryllups-Nadvere 
histoppe." 

Herren har sagt: Jeg kommer snart. Krigenes Tegn tyder 
derpaa. Er det i hans forborgne Raad, endnu en lille Tid, og 
Anglerfolkets Menighed skal virke, saa Syvende Menighed 
mere træder afsluttende frem, da give Herren i Naade, den 
danske Menighed maa være med, som det var Biskop Grundt- 
vigs lyse Haab: 

"Der mødes med Guds Apostler vi 

Og Himlens Helteskare, 

Da styrker os Aanden godt deri, 

Med dem vi til Himmels fare. 

Thi kalder vi nu med Mund og Pen 
De Angler i Kristenheden 
Guds Ords og Vor Herres Færgemænd 
Fra Vester- til Nørreleden." 
Til Vester-, Østerlide, til "det gamle Hindostan." 



Kilder: Foruden Kirke-, Verdens- og Danmarks Historier, Magasin 
for den nyere danske Kirkehistorie:, 1792, H. Faber: Danske og Norske 
i London og deres Kirker, Den danske Kirke og Menighed i London, B. 
F. Wolf: Samlinger til Historien af den danske og norske ev. luth. Kir- 
ke i London, 1802,, Professor P. S. Vig: Prins Jørgen af Danmark i Kir- 
kehistoriske Samlinger. 5te Række, 2det Bind, Historisk Tidsskrift, 5te 
Bind, 1884, P. W. Becker: De danske Gesandtskabskapeller i Udlandet, 
Fra Hedevig Rosing: Erindringer om Livet paa de engelske Fangeskibe 
1807 — 1814, Memoirs of the Rev. Joseph Eastburn, Philadelphia, 1828, 
Vibergs: Præstehistorie, Pastor A. V. Storm cg Pastor A. Brostrøms 
Artikler i "Havnen", Aarg. 1813 — 18, Meddelelse fra Kammerherreinde 
S. Oxholm. 



30 



Styrmand Richard Olssen. 




landt de mange danske Sømænd, som i de rolige 
Tider sejlede paa England, var der en dansk Styr- 
mand Olssen. Om han har haft Velsignelse af 
den danske Kirke i London er i det Uvisse; men 
det er sikkert, han i den engelske Kirke fandt sin 
Brud, en god, trofast Hustru. Hans Sønnesøn var den bekjend- 
te Pastor, Professor, Dr. Olssen. 

Da Olssen var Professor ved St. Stephens College, Annan- 
dale, New York, bad jeg ham om nogle Oplysninger angaaende 
sin danske Herkomst. Han skrev 7de Juni 1902: 
"Min kjære Pastor Andersen! 
Min Bedstefader var Richard Olssen, født i Kjøbenhavn. 
Jeg ved ikke bestemt Dato, men det var formodentlig mellem 
1770 og 1775. Han var Styrmand ombord paa et ostindisk Kjøb- 
mandsskib. 

Han døde tilsøs i Aaret 1803, og blev begravet i det Indiske 
Ocean. 

Han blev 1799 gift i Bristol, England, med Mary Ann Jones, 
Datter af Eduard Jones. 
Han havde 3 Børn: 

1. James Sanson Friess Olssen, 

2. Richard Holmes Olssen, og 

3. Eduard Jones Olssen, 
som nu alle er døde." 

En ung Pige, Mary Jones i Wales, gik tilfods ca. 48 Mil til 
Præsten i Bala for at faa en Bibel paa sit Modersmaal. Hendes 
Trang til Guds Ord var medvirkende til Dannelsen af det Bri- 
tiske Bibelselskab 1804. Det er uvist om de to Mary Jones var 



31 

i Slægt, men Olssens Bedstemoder var, som hende, from og 
gudfrygtig. 

Styrmand Olssen kom til at fare paa Amerika og Indien, 
og saa fik han sin Hustru til New York. 

Den 15 Juni 1803 blev Eduard Jones Olssen født i New 
York (Professor Olssens Fader). Om Styrmanden var hjemme 
og saa sin lille Søn er i det Uvisse. Det var i Aaret han drog 
ud paa den lange ostindiske Rejse, hvorfra han ikke kom til- 
bage. Det indiske Ocean blev hans Grav, der hviler han til 
Herrens Dag, naar Havet skal afgive sine Ddøe. 

I Kirkebogen til den gamle Trinity Kirke, Broadway, New 
York, staar der: Vol. 1., page 540: 

"Nov. 27, 1803 Edward Jones, born June 15, 1803. 

Parents: Richard & Mary Olsen." 

De har saaledes sluttet sig til Trinity Kirke, men der staar 
ikke andet om dem. Det er indført med det almindelige: "Ol- 
sen"; Professoren har altid skrevet sit og Familienavnet: 'Ols- 
sen." 

Der var flere Danske i Forbindelse med Trinity, derom 
vidner Mindesmærket paa Kirkegaarden over Lars Nannestad, 
som døde 1807 i New York. 

Nu var Olssens Hustru Enke med 3 Smaabørn, det mindste 
ved Brystet, efter et kort lykkeligt Ægteskab; det var tunge 
Kaar, men Herren var hendes Forsørger og de Faderløses Fa- 
der. 

En Familie Richard Whittingham fra Birmingham, Eng- 
land, boede i New York; de som Olssens hørte til Church of 
England ,og der var et inderligt Venskab mellem de to Fami- 
lier. Whittingham var en god Støtte for Enken med de tre 
Smaabørn. 

I Familien Whittingham kom der en lille Dreng 2 December 
1805, som i Daaben fik Navnet: William Rollinson Whittingham, 
den senere bekjendte Professor og Biskop af Maryland. Will- 
iam og Edward J. Olssen var Venner fra de tidlige Drengeaar. 
De var som Brødre gjennem hele Livet. 

William havde Lyst til Bogen. Dels ved privat Undervis- 
ning arbejdede han sig frem, kom paa Columbia, og paa Præste- 
seminariet og tog 1827 en god Examen. 

For Edward blev det Haandværk og i Forretningslivet. 
Han arbejdede sig frem til en god Stilling, Skræder og Klædes- 
handel. 



32 







--! - — V, 










Ea 1 


/. r ' ^ : . 


' f^' : "" : 


ESF w> ^B 






i^tF^. 


m', | 




Pw *flB 


i 



Pastor, Professor, Dr. William Whittingham Olssen 

Søn af Edward Jones Olssen og Hustru Abigail Cronin Olssen. 
blev født den Ilte Maj 1827 i New York. 

De hørte til All Saints Church. Hans Faders Ven skulde 
have første Præsteordination: Diakon. Det var Begiven- 
heder for dem begge, og saa fik den lille Dreng Navnet: William 
Whittingham Olssen. 

I New York levede han en lykkelig Barndomstid i et fromt 
Hjem. Hans Liv var uden store Omskiftelser, men med stor 
Betydning for Kirken. Som sin Navner William var Bogen hans 
Lyst fra Barndommen, og han blev vejledet af ham. Whitting- 
ham var 1827 ordineret til Diakon og 17 Decbr. 1829 ordineret 
Præst for St. Marks, Orange, N. J. Virkede der til 1831, saa 
Præst ved St. Lukes Kirke i New York, 1837, Professor ved 
General Seminar, New York, 1848 Biskop af Maryland. Fra 
10 til 13 Aars Alderen kunde den lille William læse og forberede 
sig under hans dygtige Vejledning. 

Pastor, Dr. W. A. Muhlenberg oprettede sammen med sin 
Ven Pastor, Dr. C. F. Cruse en kristelig Skole med Collegeud- 
dannelse og Forberedelse til Seminarist. — Cruse var født 



33 

af danske Forældre i Philadelphia. — 1826 blev der begyndt i 
det senere kjendte College Point, Long Island, ud mod det dej- 
lige Sund; fortsat under Muhlenberg og Cruse til 1846. Cruse 
var tillige Præst for en Menighed i New York. Der gik en dyb 
Missionsaand gjennem Skolen. Muhlenberg var greben af Dr. 
Pusey i England, men med stort Frisind ud fra Jesu Bøn, Joh. 
17, de alle maa være Et. Hans og Cruses Virksomhed satte 
dybe Spor. Han holdt af at kalde sig en Evangelisk-Katholik. 
Deres Ven, Jackson Kemper, blev Missionsbiskop helt ud til 
det temmelig ubeboede Wisconsin. Kemper kom til Seminariet 
i New York, hvor han holdt en glødende Tale til Studenterne, 
om at drage mod Vest som Missionærer blandt Indianere og 
Indvandrere. Professor Whittingham talte ligesaa begejstret, 
og Biskop B. T. Onderdonk var stemt derfor. Muhlenberg og 
Cruse støttede det alt de kunde. Der meldte sig 4 unge Mænd 
med James Lloyd Breck i Spidsen. De vilde danne et Broder- 
skab, leve ugift, gaa i lang grov sort Præstedragt om Vinteren, 
om Sommeren af tyndere Klæde. De vilde holde Skole og drage 
ud paa Mission. 

Det blev Begyndelsen til Nahsotah i Wisconsin, hvorfra ud- 
gik som Præster: E. Unonius, svensk, M. F. Sørensen, dansk Stu- 
dent fra Kjøbenhavn, og J. G. Gasmann, norsk. Professor 
Whittingham var med at tænde en Ild, som brændte længe ved 
Seminariet. Han ordnede en Lithurgie og Bønnebog til de, som 
drog Vest. Dermed sluttede han som Professor. Han blev ind- 
viet til Biskop for Maryland 7 September 1840. 

Alt dette gjorde dybt Indtryk paa den 13 Aars William. 
Han vilde være Missionær og Præst. Meget ung kom han til 
Columbia, og som 19 Aars Yngling tog han en god Examen 1846. 
Saa kom det theologiske Studium ved Seminariet, hvorfra han 
3 Aar efter, 1849, gik ud med god Examen. Der var strax 
Kald til den 22-aarige Kandidat. Den 29de Juni 1849 blev han 
ordineret til Diakon og sendt som Missionær til Platville og 
Gilboa, New York, for at samle og oparbejde en Menighed. 

Studierne lagde han ikke til Side. Aaret efter, 1850, tog 
han Graden: M. A. (Magister Artium). Da han var 25 Aar 
blev han ordineret til Præst. 

Aaret fik foruden en anden stor Betydning for ham. Bi- 
skoppens yngste Søster, Louisa — over 25 Aar yngre — havde 
været Williams Legekammerat. Venskabet blev inderligere 



34 

gjennem Aarene og under de graanende Dage. Hun var Wil- 
liams Brud. Som Biskoppen var en smuk Mand var hun kjendt 
som smuk. 

Den 23de April 1851 stod Brylluppet mellem Frøken Louisa 
Whittingham og Pastor William Whittingham Olssen. 

Han skulde være Præst for St. James the Less Church (St. 
Jacob den Mindre eller Yngre Kirke) i Scarsdale, New York. 
. Der var en smuk romantisk Natur, Skov og Land, den Gang an- 
set noget langt fra Byen, nu hører det næsten til Storstadens 
Forstæder. Menigheden var kun lille. — St. Jacob den Mindre 
ansees almindelig for at være Apostelen Jacob Alphæus Søn, 
der efter Sagnet led Martyrdøden ved Korsfæstelse i Ægypten. 
Andre, at det er Jacob, Herrens Broder, første Biskop i Jeru- 
salem, hvor han led Martyrdød, og at Jacobs Brev i Ny Testa- 
mente er af ham. — 

Pastor Olssens Virksomhed blev visselig efter St. Jacobs 
Paamindelse i Jesu den Herliggjortes Tro uden Persons An- 
seelse. Det unge Præstepar fik der deres lykkelige Hjem og 
Virksomhed i 20 Aar fra 1851 til 1871. Biskop Whittingham var 
der og lagde Grundstenen til en ny Kirke 24de Juni 1850 og 
Olssen fik bygget en smuk, solid Kampestens Kirke, som den 
28de Juni 1851 blev indviet af Biskop Delancy af Western New 
York. I 1861 fik Olssen bygget Præstebolig. 

Den første Vielse Olssen har indført i Kirkebogen er 27de 
Maj 1851 mellem Augustus Bleecker og Alethea Popham. En 
Familie, som senere blev knyttet nær til Olssens. 

Tager man Kirkebogen og gaar man paa Kirkegaarden un- 
der de store, skyggefulde Træer, da ind mod Kirkens Mur ser 
man, der er kjære fra Familien og Præsteboligen, som er lagte 
til Hvile. Der er Mindestene med Kors, eller indhugget. — 
Paa en Sten læser man: "Elisa Whittingham." (Fru Olssens 
Søster.) 

Paa en anden: "Richard Whittingham Olssen, født 27de 
Juli 1856, lagt til Hvile 29de September 1861. Ellen Margrethe 
Olssen, født 8de Oktober 1853, lagt til Hvile 26de September 
1861. Det er de, som følger Lammet, hvor det gaar." 

Paa en tredie: "De, som sove i Jesus, vil Gud føre frem 



35 > 

med ham. Edward Jones Olssen, født 15de Juni 1803. Gaaet 
til Hvile den 12te .Maj 1859." og der staar: "Ella Mary Olssen." 

Pastor Olssen var en dygtig Mathematiker. I 1871 fik han 
Kald som Professor i Mathematik ved St. Stephens College i 
Annandale, New York. Det ligger smukt lidt inde fra den 
skjønne Hudsonflod. 

Det var ikke let at bryde op, men Kaldet blev fulgt 

Pastor Cruse var i 1846 bleven Præst ved den gamle Trini- 
ty Kirke i Fishill Village ved Hudson; nogle Aar efter blev 
han Bibliothekar ved Seminariet i New York. Nu drog en an- 
den Præst af dansk Herkomst noget længre op. 

Olssen var Professor i Mathematik fra 1871 til 1873, Pro- 
fessor i Græsk og Hebraisk fra 1891 til 1896, i engelsk Litte- 
ratur og Historie, atter i Mathematik. Selv fik han Doktor- 
grad og øvede en betydelig Præstevirksomhed ud fra den 
smukke Kirke, der laa frit ved Skolen.*) 

Biskop Whittingham havde paa Grund af Alder og Svaghed 
nedlagt Embedet og var flyttet til Orange, N. J., hvor han be- 
gyndte sin Præstevirksomhed. I 1879 kunde det mærkes, det 
stundede mod Sabathshvilen, Hans Hustru og Børn, Sønnen 
var Læge, vaagede over ham med Kjærlighed. Selv bereddede 
han sig til sin Bortgang. Da Sygdommen vendte sig under 
Sønnens Doktorpleje, sagde Sønnen en Dag: "Du er meget bedre 
Fader, hvorfor tala saa megt om Døden, jeg har havt Patien- 
ter med samme Symptomer, som alligevel har levet længe." 
Da foldede Biskoppen sine Hænder og rakte dem op, idet han 
sagde: "Maa Gud af sin store Naade forskaane mig for et saa- 
dant Liv." Enden kom hurtigere end Familien havde tænkt. 
En Dag blev der sendt hurtig Bud efter en Præst. Hans Hu- 
stru saa, der var hastig Forandring, og hun kaldte paa Børnene 
og sagde: "Eders Fader er døende." Han hørte det, der gik et 
lyst Smil over hans Ansigt, strakte sig ud og var død, før Præ- 
sten kom. Lægen blev spurgt af en Ven: "Hvoraf døde egent- 
lig Deres Fader?" Han fik til Svar: "Han døde som Svar paa 
sin Bøn." 17de Oktober 1879 var Olssen med at lægge ham tli 
Hvile, hvis Navn han bar med Ære. 

I New York havde jeg været sammen med Professor Olssen, 



*) Blandt Lærerne er for Tiden, 1918, Pastor Peter Ferdinand Lange 
fra Kjøbenhavns Universitet, Mediciner og ordineret Præst af Biskop- 
pen af Maryland. Diakon 25 Marts 1914; Præst 27 Sept. 1914. R. A. 



36 . 

og jeg- skulde besøg-e dem paa St. Stephens College. I 11 Aar 
havde jeg rejst til Poughkeepsie og holdt dansk Gudstjeneste. 
Der blev dannet en engelsk-luthersk Menighed, Danske men- 
te, de burde være med. Jeg holdt Slutnings-Gudstjeneste med 
Altergang Onsdag Aften, 18de December 1901, vilde derefter 
besøge Professor Olssens. Tidlig Torsdag Morgen 19de tog jeg 
med Toget i dejligt Vintervejr, gik fra Barry town Station til 
r St. Stephens- College; kom saa tidlig, jeg var med Olssen og Stu- 
denterne til Morgengudstjeneste i Kirken. Olssens havde ikke 
Husholdning, spiste sammen med Studenterne eller fik Mad 
bragt ind. Begge var lige venlige og omhyggelige for mig, saa 
jeg forstod saa godt, hvad en Præst havde sagt, der havde væ- 
ret paa St. Stephens College: "De er et Par Hellige, som Stu- 
denterne ser op til med Kjærlighed." 

Der hang et smukt udført Ungdomsbillede af Fru Olssen. 
Jeg stod og saa paa det. Han kom og sagde: "Det er min Hu- 
stru," føjede smilende til: "men den Gang var hun en Del yngre 
end nu." Men han saa med samme Smil paa den graanende 
Hustru. 

Efter Besøget skrev han: "Jeg vil sende Dem mit Fotografi 
og vil være glad ved at faa Deres. Min Hustru forener sig med 
mig i kjærlig Hilsen." 

8de August 1902 skrev han fra Bloomfield, N. J., at 
han med sit 75 Aar havde taget sin Afsked med Pension. "Jeg 
husker med Glæde Deres Besøg i Annandale, og vilde have ind- 
budt Dem til Sommerbesøg." Nu kunde han ikke. De var alt 
ved at flytte til deres Datter, eneste levende Barn, Fru Emily 
Bleecker i Bloomfield. Hun var gift med en Søn af det første 
Par han viede i Scarsdale. De har flere Børn. Med venlig Hil- 
sen fra hans Hustru skrev han, nu kom han paa Besøg hos mig. 

Dr. Olssen forstod ikke Dansk, havde aldrig været over 
Havet eller til dansk Gudstjeneste; men der var noget, som 
drog ham mod Danmarks Kirke. — Med Besøget trak det ud til 
15 Nov. 1903. 23de Søndag efter Trefoldighed. — Vi havde da 
en Festgudstjeneste i Anledning af Kong Christian IX..'s 40de 
Regjeringsaar. Dr. Olssen og jeg var begge i Ornat ved Alte- 
ret. Efterat jeg havde prædiket paa Dansk, gik Dr. Olssen paa 
Prædikestolen og talte paa Engelsk. Han mindede om, hvorle- 
des de Danske i gamle Dage drog ud, og med Henblik paa Da- 
gens Text: Giv Kejseren det hans er, og Gud det, som Guds er, 



37 

tillige paa Kongens Regjering — Han saa en dansk Gudstjeneste 
og en lille Drengs Daab. — Grev Ahlefeldt-Laurvig var den Gang 
ved Konsulatet og med Grevinden i Kirke, de og Dr. Olssen var 
bagefter hos os. 

Ved Jul blev der taget et Billede af Kirken, sneklædt, med 
min Hustru og mine tre Døttre udenfor. Det sendte jeg ham 
til Julen. 31te December 1903 takkede han for det og skrev, 
det mindede ham med Glæde om et Besøg, han haabede at gjen- 
tage. Det var noget nyt at deltage i en Gudstjeneste, han ikke 
forstod; men hvad han saa, og Sangen, stetme ham til stille 
Andagt. Med Jule- og Nytaarshilsen skrev han: "hils kjærlig 
Fru Andersen og glem ikke Børnene. Deres Broder i Kirken." 

Den 13de Januar 1904 døde hans Hustru. Hun blev lagt til 
Hvile i Scarsdale. 

Den virksomme Mand blev stedse svagere, saa da jeg skrev 
til ham om at komme til Mindegudstjenesten for Christian IX. 
svarede han 17de Februar 1906, han kunde ikke, hvor gjerne 
han vilde være med til en Mindefest for en saa god, kristelig 
Konge. Han skrev: "Deres hengivne Ven og Broder i Kristus." 
Det var hans sidste Brev til mig. 

Hvor svag han end var, naar der i November var Stiftscon- 
vent i St. John the Divine og i Synode Hall, da maatte han til 
New York. Der mødtes vi. Sidste Gang efter Gudstjeneste, 
før Eftermiddagsmødet i Synode Hall, gik jeg over i St. John 
the Divine, han korn ene imod mig. Han sagde, han havde væ- 
ret inde for at se, hvor det skandinaviske Kapel skulde være, 
og vilde vi skulde gaa tilbage. Hvad Miihlenberg og Cruse hav- 
de talt om, det havde Olssens Ven, Biskop, Dr. Potter forunder- 
lig ført frem. Der blev arbejdet ud fra det vældige Kor paa 
Kapeller for de 7 Tunger efter Johannes. Syner paa Patmos. Da 
vi stod ,hvor det skandinaviske Kapel skulde være, sagde han 
Navnet var endnu ikke helt bestemt. Han syntes, det efter 
Nordens Apostel, skulde hedde St. Ansgars Kapel. Jeg var 
fuldt ud enig med ham. — Det blev Navnet.*) 



*) Onsdag Formiddag den 3die April 1918 blev St. Ansgars Kapel 
indviet af Biskop, Dr. D, H. Greer. Det er af Pastor Dr. Huntingtons 
Familie og Venner bygget til hans Minde. Biskoppen sendte mig Bil- 
let til Indvielsen. Den svenske Pastor, Dr. Hammarskiold var lige- 
ledes med'. Vi, med en Del Præster, deriblandt Biskop, Dr. Courtney, 
der har været Biskop for Nova Scotia, var med i første Altergang i det 
indviede St. Ansgars Kapel. R. A. 



38 



Hans sidste Aar var tunge, et Skyggeliv, men under en 
Datters kjær ige Pleje. 

Syn og Hørelse blev svækket i betænkelig Grad. Naar jeg 
besøgte ham, og blev gjenkjendt, var der et lyts Smil. En Gang 
sagde han, det var længe siden, han havde været i Kirken, han 
kunde næsten ikke gaa; men naar det blev mildere, maatte han 
derhen. Han kunde intet høre, og næsten intet se; men han 
vidste, hvad der foregik, Herren var der, og saa ofte han kunde, 
maatte han til Herrens Bord i Kirken. De sidste Gange kunde 
han knap raabes op, selv for Datteren var det vanskeligt. 




Han døde 21de Juni og blev 23de Juni 1917, 90 Aar, lagt 
stille til Hvile ved Siden af sin Hustru i Scarsdale under Træer- 
nes Skygge ind mod Kirken, som da i Sommertiden var dækket 
med Grønt. Hans Datter skrev til mig, han var meget svag, og 
selv for hende var det saa at sige umuligt at tale med ham, saa 
det var en Trøst, han nu var lagt til Hvile. 

Professor Olssen har udgivet flere Skrifter, Prædikener, 
Afhandlinger og Bidrag til Magasiner og kirkelige Blade. Det 
er dog som Præst, og Lærer for vordende Præster, han har 
øvet den største Indflydelse og været til Velsignelse for mange. 

Efter et langt og virksomt Dagværk i Herrens Tjeneste 
hviler nu den trætte Tjener af dansk Herkomst — det han for- 



39 

talte med Glæde — tilligemed sin Ungdomsbrud og Hustru, 
Børn, Slægt og Venner af Menigheden og andre ind mod den 
Kirke, hvori han tjente saa tro. Som han selv har sat paa en 
Mindesten om de, der sove i Jesus, hviler de i det store Haab! 
Thi dersom vi tro, at Jesus er død og opstanden, da skal og Gud 
saaledes føre de Hensovede ved Jesus frem med ham. 1 Thes. 
4, 14 v Være med Skaren, der følger Lammet, hvor det gaar. 
Aab. 14, 4. 



(Alt væsentlig efter Dr. Olssons Breve, Meddele], er samt fra hans 
Datter og fra Kirkeboger.) 



Den danske Styrmands Sønnesøn har sat dybe Spor i Epis- 
kopalkirken ved sin Virksomhed som Præst og Professor. De 
rolige Forhold, hvorunder Styrmanden kom til Amerika, blev 
afløst af de urolige Tider med 1800. En ung Søofficer var da 
blandt de mange, der førtes som Fanger til England; han kom 
som den frie Mand til Amerika, hvor hans Sønner og Sønne- 
sønner har virket til Velsignelse som Præster til Nutiden. 

En Sønnesøn er den første Biskop af dansk Herkomst i 
Amerikas Episkopalkirke, og hans Søn — Sønnesøns Søn — 
har som Officer kæmpet for Rettens Sejer mod den før saa 
mægtige Kejser blandt Amerikas brave og taprep Sønner. 

De rolige Tider kom. Havet øvede fremdeles sin dragende 
Magt over Danmarks raske Sønner, de drog ud, og flere fik 
fremragende Stillinger, tro mod det nye Land, og Landet hvor 
Vuggen stod. Blandt dem var atter en Styrmand. Han blev 
Kaptain, Konsul og hædret af Kongen med Ridderordenen. Fa- 
der til den første Bispinde af dansk Herkomst i Episkopalkir- 
ken. 

Sømandsstanden med Sømandsmissionen har ydet betyde- 
lige Bidrag til Kirkens Udvikling i Amerika. 



40 



Søofficer Johan Jensen 

— John Johnson — 
SØNNER, SØNNESØNNER. 




De sidste Aar blind. Taget efter hans Død. 

T nyt Aarhundrede begyndte i Danmark med, der 
blev skudt Nytaar ind 1801 paa Kjøbenhavns Rhed, 
og Flaaden taget 1807. Mangen en Sømand, som 
fredelig havde sejlet paa England, førtes som 
Fange dertil og blev holdt i Fangeskibene. 
Blandt Fangerne var en ung dansk Søofficer, der i Amerika 
blev Stamfader for en anset Præsteslægt. 

Søofficer Johan Jensen, i Amerika hed han John Johnson, er 
født den 12te August 1786 paa Syderø, Færøerne, Danmark. 

Familietraditionen siger, han var i den danske Flaade og 
med i Slaget paa Kjøbenhavns Rhed den 2den April 1801. 

Paa Færøerne færdes de fra Børn paa Havet; han var da 




41 

i 15 Aars Alderen, 1807 kalder Traditionen ham Officer i den 
danske Flaade, og den 21-aarige Søofficer var blandt Fangerne, 
da Englænderne bortførte Flaaden. Antallet af danske-norske 
Fanger naaede op mod 7,000, som fordeltes paa forskellige Fan- 
geskibe, af hvilke det mest kjendte er "Bahama", hvor det 
antages, Johan Jensen var Fange. Han var sikkert under Pa- 
stor Rosings Paavirkning, og det er ikke usandsynligt, den kri- 
stelige Alvor, som prægede hans Liv, blev paavirket i hans 
Fangetid. Helt længe var den unge Officer ikke i Fangenskab. 
Der var omtrent 300 af Fangerne, der gik i engelsk Tjeneste. 
Jensen blev løsladt, og som Sømand gik han med en engelsk 
Hvalfanger paa en Expedition til Sydhavet. Paa denne sydlige 
Ishavsfart blev han atter Fange. Fartøjet, han var med, blev 
taget af den amerikanske Captain David Porter, der førte Fre- 
gatten "Essex". Fra Fange traadte han som tjenstgjørende ind 
i den amerikanske Flaade. — Nu kjendt som John Johnson. 

Da Captain Porter den 28de Marts 1814 sejlede med "Essex" 
ud af Havnen ved Valparaiso i Syd Amerika, blev han angre- 
ben af to engelske Fregatter, "Phoebe" og "Cherub". Trods 
Modvind og Overmagt, kjæmpede Captain Porter tappert til 
der gik Ild i Skibet, saa maatte han stryge Flag. Nogle af hans 
Mænd svømmede i Land. I dette blodige Slag var Johnson med. 
Han reddede Livet men mistede højre Arm. Der var mange Saa- 
rede, der kom under Lægebehandling. Paa "Essex" var der en 
13 Aars Dreng, David G. Farragut — den senere bekjendte Sø- 
helt — han hjalp Lægerne en hel Maaned med at passe og 
pleje de Syge og Saarede, altsaa ogsaa Johnson. Senere blev de 
sendt med Skibet "Essex Junior" til New York. 

Efter pensioneret, udtraadt af Flaadens Tjeneste, tog han 
til Troy, New York. 

I Albany, eller der i Nærheden, boede en kjendt Doctor 
Thomas Brown, der nævnes som den første i Amerika, der i 
sin Praksis anvendte Elektricitet. I 1817 udgav han en Bog 
om dens Anvendelse. Ligeledes skrev han en historisk Beret- 
ning om Shakerne, som havde en Koloni ved Troy. 

John Johnson blev gift med Doctorens Datter, Elizabeth 
Everett. De bosatte sig i Troy og her blev deres Sønner fødte: 
William Ross Johnson, 1826, John Everett Johnson, 1828. 

I kirkelig Henseende var Johnson en alvorlig Methodist. 
Han lod sine to Sønner studere i det Haab, de skulde blive 



42 

bæster i Methodistkirken, begge blev Præster i Episkopal- 
kirken. 

Fra Troy rejste han til Vermont, boede i Sheldon, dog mest 
i Poultney. Der levede han sine sidste Dage. Et Par Aar før 
sin Død blev hna blind. Han oplevede den Glæde at se sine 
Sønner som Præster, og begge en Tid Præster i Vermont, saa 
han kunde sidde under deres Prædikestol og høre dem forkynde 
Guds Ord, og høre med til deres Kirke. 

Hans Hustru døde 1846 i Poultney, Vermont, og der døde 
han og blev begravet hos hende i 1867, nåsten 80 Aar gammel. 




Det Indre af Trinity Kirke, Poultney, Vermont. 



I den Episkopale Trinity Kirke, Poultney, har Familien 
indsat et Mindevindue for deres danske Stamfader. 

Det er i Glasmaleri med Symboler. Øverst en Triangel 
med en Due. Nedenfor et Kors og paa pden ene Side en Krone 
og paa den anden Side en Stjerne. 



■ 43 ~ ' ' " -- 

Derunder staar: 

"JOHN JOHNSON 

a Native of Suderoe, Faroe islaids 
Departed this Life 
after a Pilgrimage of hardship and suffering in the Gommen 
of the Holy Catholic Faith. 

Aged 80 Years. 
I have kept the Faith, henceforth there is laicl up for in c 
a Crown of Righteousness." 



(JOHN JOHNSON 

Født paa Syderø, Færøerne, 

Forlod dette Liv 

efter en Pilgrimsvandring gjennem Trængsel og Lidelse i cie^i 
hellige almindelige Kirkes Samfund og Tro. 

Jeg har bevaret Troen. løvrigt er Retfærdigheds Krone 
henlagt til mig.) 



I korte Træk skal nu følge den gamle danske Søoihceis ,. 
Præstesønner og deres Virksomhed og videre hans S Sønne- 
sønner. Efterkommerne af den danske Krigsfange i Englaud 
har virket til Velsignel«^ i Kirken i Amerika. 



44 



Søofficer John Johnsons to Præstesønner. 




PASTOR WILLIAM ROSS JOHNSON 

Søn af John Johnson og Hustru, Elizabeth Everett Johnson 
født 12te Januar 1826 i Troy, New York. 

Kandidat fra Methodisternes Præsteskole Wesleyan Col- 
lege, Middletown, Connecticut. 

Han blev Præst i Episkopalkirken og Præst følgende Ste- 
der' 

Han blev Præst i Windsor, Vermont. 

Gift med Adeline Dickinson fra Middlefield, Connecticut. 

Derefter Præst for Emanuels Kirke, Little Falls, New 
York. Han var der fra 1ste Juli 1856 til 1ste Januar 1858. 
Var nogle Maaneder borte, men tilbge igjen 1ste Juii 1858 og 
blev til ind i 1862. 

Han har faat den Ros under sin Virksomhed, at han var 



45 

•en ualmindelig virksom og dygtig Mand og af et vinaende Væ- 
sen, saa Menigheden gik godt frem under hans Virksomhed. 
En flittig, lærd Mand med et skrøbeligt Legeme. 

Derefter blev han Præst ved Holy Innocents Kirke i Al- 
bany,, og var der fra 1862 till864.*) 

Hans sidste Kald var Christ Kirke i Hudson, New York. 
Han tiltraadte 1ste Maj 1864. Han virkede med ualmindelig 
Iver og Dygtighed paa at faa Kirken paa et solidt timeligt og 
aandeligt Stade. Altid paa Færde for at samle Midler til Af- 
betaling af Kirkens Gjæld, hvilket fuldstændig lykkedes for 
ham. Han fik Midler til at bygge et smukt Kapel til $4,000. 
Samlede til et Fund, saa der kunde kjøbes Præstebolig. 

Virksom i aandelig Henseende, stadig omkring i sin Me- 
nighed, til Syge og Sunde. Veltalende og vindende i sin Præ- 
diken. Han var almindelig agtet og elsket af sin Menighed. 

Den travle Virksomhed nedbrød ikke alene helt hans skrø- 
belige Legeme; men han led af Nervøsitet, saa han kunde ikke 
altid udføre sit Embede, som han gjerne vilde. Han maatte 
have Hjælp. Paa Grund af Nervesvækkelse blev hans sidste 
Dage tunge. Den 10de November 1869 maatte han helt ned- 
lægge sit Embede og søge Hvile paa et Asyl i Utica, New York. 

Hans Hustru døde 8de Februar 1890. Hun havde trofast 
delt alt med ham. Det var ikke længe, han skulde overleve 
hende, de skulde, saa er Haabet, snart mødes i Guds Paradis. 
Sabathshvilen kom for ham den 16de April 1890, 64 Aar. Han 
døde i Utica, New York. Begravet i Vale Kirkegaard, Sche- 
nectady, New York. 



*) Lige før Pastor Johnson kom til Albany var en dansk Mand 
rejst derfra, Pastor Hans Heinrich Ebsen. født 19de Marts 1809, Søn af 
Præsten i Langeness, Kandidat fra Kiel,. En Tid Kapellan hos en dansk 
Præst i Slesvig. Sognepræst i Silverstedt da Krigen brød ud. Han slut- 
tede sig til Oprørshæren. Afsat af den danske Regering, og kom med 
Familie 1852 til Amerika. Han blev tysk luthersk Præst i New York 
Ministerium, en Tid i Albany. Døde 25de September 1886 i Waterloo, 
N. Y., omtrent 84 Aar. — Hans Svigersøn, Pastor Christian Hermann 
Thomsen, født Ilte Januar 1828, var Officer i Oprørshæren. Døde som 
tysk luthersk Præst 9de Maj 1867 i Syracuse, N. Y. 



Den danske Pastor Tage Teisen har i de sidste Aar til Slutningei 
af 1918 været Præst ved St. Peters episkopale Kirke i Albany. R. A. 



46 



Hans tre Sønner blev fremragende Præster i Episkopal- 
kirken: Pastor William Everett Johnson, Provst Eduard Camp- 
bell Johnson og Biskop Irving Peake Johnson. 




PASTOR JOHN EVERETT JOHNSON 

Søn af John Johnson og Hustru Elizabeth Everett Johnson 
er født 8de August 1828 i Troy, N. Y. 

Han gjennemgik Union College i Schenectady, New York. 
Kandidat fra General Seminar i New York 1853. 

Efter Examen og Ordination blev han Præst for følgende 
Menigheder: West Randolph og Middlebury, Vermont. 

I West Randolph blev han i 1854 gift med Adelaide Gris- 
wold. Hun døde 1856. 

Derefter Præst i Sheldon, Vermont, fra Maj 1855 og var 
der til August 1860. 

I 1858 blev han gift anden Gang med Abbie Elizabeth Car- 
lisle fra Sheldon. 

Fik saa Kald fra Athen, New York. 



47 



Derfra gik det mod Vest, hvor han blev Præst i Hasting, 
Minnesota. 

Saa kom der atter Kald fra Øst, og han blev Præst i Bain- 
bridge, New York. 

I 1885 blev han Præst ved Calvary Kirke i Syracuse, New 
York. Det blev hans sidste Menighed, men i over 20 Aar ud- 
foldede han fra Calvary Kirke en velsignelsesrig Virksomhed i 
Herrens Tjeneste. Han var Medlem af Facultet for St. An- 
drews Divinity School. De sidste 5 Aar før sin Død maatte 
han trække sig tilbage fra fast Præstevirksomhed; men hjalp 
lejlighedsvis. De to sidste Aar før han døde var han blind. 

Han havde følgende Børn: I første Ægteskab: Annie S. 
Johnson. I andet Ægteskab: Elizabeth Johnson, John Henry 
Johnson og Everett Carlisle Johnson. 

Han døde 2den Februar 1910 i sit 81de Aar i sit Hjem i 
Syracuse. Han blev begravet i Sheldon, Vermont. 



Hans Børn vandt et hæderligt Navn i Forretningslivet. 
Datteren, Frøken Elizabeth (Bessie) Johnson har virket som 
Sygeplejerske. Hun har samlet og bevaret en Del af Familiens 
Traditioner. 




Kristus Kirken, Hudson. 



Søofficer John Johnsons tre Sønnesønner 

P*æst, Provst, Biskop. 




E. C. JOHNSON. J. P. JOHNSON. W. E. JOHNSON. 

Da Biskoppen var Student, Scheneetady, N. Y. 

1. Pastor William Everett Johnson, Søn af Pastor William 
Ross Johnson og Hustru Adeline Dikinson Johnson. 
Født 6te April 1857 i Little Falls, New York. 
Tog Examen ved Union College, Scheneetady, N. Y., i 1878. 



49 

Derefter paaBerkeley Divinity School, Middletown, Connecti- 
cut, i 1882. 

Efter Ordination i Episkopalkirken betjente han Menig- 
hederne i Bristol og Plainville, Connecticut. Kom saa til New 
York og blev Præst ved St. Chrysortomus Kirke, som hører ind 
under Trinity Korporation som Kapel.*) 

Den 18de Juni 1901 blev han i New York gift med Frøken 
Mary Alice Cavanagh. De fik en Søn: Everett Redfield John- 
son, 7de Juni 1903. Var en Tid Præst i Chapaqua, Nevy York, 
her fik de Sønnen: Irving Doughlas Johnson, 1 September 1907. 

Sak kom der et Opbrud med Rejse mod Vest. Han blev 
Præst |for St. Johns Kirke i Wausau, Wisconsin. 

Her havde han den Sorg, at hans Hustru døde den 9de Ok- 
tober 1908. Gift igen i Januar 1918 med Alice Norman. 

Han er nu Præst ved Christ Kirke i La Crosse, Milwaukee 
Stift. ! 



2. ( Provst Eduard Campbell Johnson, Søn af Pastor William 
Ross Johnson og Hustru Adeline Dikinson Johnson. Født i 
Little Falls, New York, 1 Marts 1859. 

Ka'ndidat fra Berkeley Divinity School, Middletown, Conn. 

Efter sin Ordination i Episkopalkirken Præst paa følgende 
Steder; Bristol, Connecticut, Duluth,, Minnesota, Devils Lake, 
Nord Dakota, Kansas City som Provst for West Missouri under 
Biskop, Dr. S. C. Partridge, hvis Hustru er dansk. 

Provst Johnson er gift med Anna Lawton. De har 6 Børn: 
Theodore, Ruth, Paul, William og Philip samt Everett Walter, 
som er død. Provst Johnson er nu i Minneapolis, Kansas. 



*) Ved St. Chrysortams Chapel, 7de Ave. & 39th Street, New York. 
er for Tiden, 1918 — Pastor C. N. MoDer, født 27de April 1863 i Boston, 
.Søn af Skibsbygger Lauritz Nielsen Møller, dansk. Moderen Ameri- 
kaner. Hendes første Mand var Skibsbygger John Theodor Hamme- 
rich af Kirkehistorikeren Frofessor Fr. Haimmerichs Familie. 

Ved Holy Rood Kirke, 179th Street & Fort Washington Ave., er 
Pastor, Dr. G. A. Carstensen. 

Ved St. Andrews Kirke, Yonkers,, New York, er Pastor Joseph Theo- 
philus Zorn, hans danske Bedstemoder var gift med Brødrekirkens Mis- 
sionær, Georg Zorn, paa St. Croix. 

Pastor J. Tb. Zorn har været Missionær paa Jamaica. Nu Pastor 
emeritus i Albany Stift. Assisterer ved St. Andrews' Kirke. R. A. 



50 




3. Biskop, Dr. Irving Peake Johnson er født den 5te No- 
vember 1866 i Huclson, New York,, Søn af Pastor William Ross 
Johnson og Hustru Adeline Dikinson Johnson. Hans Fader 
var Præst ved Kristus Kirken, og i den blev han døbt i 1867. 

I f'e smukke Omgivelser ved Hudsonfloden henlevede han 
sine Barndomsdage i et fromt Præstehjem. Fra Hjemmet kom 
han til St. George Skole, Schenectady, N. Y. Hans videre Ud- 
dannelse var fra Union Classical Institute og Union College, 



51 

Schenectady, hvorfra han tog Examen 1887, og i samme Aar 
blev han der konfirmeret. Derfra til General Seminar i New 
York for at studere Theologi og tog Examen 1891. 

I Middleton, Conn., blev han 3 Juni 1891 ordineret Diakon 
af Biskop John Williams. Ikke længe efter gik det mod Vest 
paa Kald fra St. Andrews Kirke i Omaha, Nebraska, og her 
blev han ordineret Præst 18 Oktober 1891 af Biskop Worthing- 
ton. St. Andrews og St. Martins Kirke var begge under en 
"Associate Mission", og ved Pastor Johnsons Virksomhed gik 
det godt frem. Han var Præst ved St. Andrews fra 1891 til 
1894. 

Den 18 Juni 1894 blev han gift med Frøken Grace Wood- 
ruff Keese. 

I 1894 flyttede han fra St. Andrews Kirke til Syd Omaha 
som Præst for St. Martins Kirke. Det var kun en lille Træ- 
kirke; men han stræbte efter at faa den afløst af en Sten- 
kirke. Han begyndte med at sikre sig Bygningsmaterialier fra 
George J. Millers ødelagte "Stone Mansion" ved Seymour Lake, 
og deraf blev opført en prægtig Stenkirke paa Hjørnet af 24 
og J Street i Omaha. Efter sin Størrelse anses den for en af 
de smukkeste af de vestlige Kirker. Han var dens Præst fra 
1894 til 1901. Modtog saa Kald fra den største og smukkeste 
Kirke i Minneapolis, Minnesota: Gethsemane Kirken. Skønt 
den fineste Kirke, var den fra først og helt igennem en Kirke 
for alle. Ingen lejede Stolestader, enhver kunde sætte sig, 
hvor der var Plads uden noget Hensyn. Som Præst ved Geth- 
smeane Kirken døbte han blandt andre skandinaviske Børn en 
Dattersøn af Jacob A. Riis.. 

I 1887 fik han Graden B. A. og 1912 D. D. (Doctor Theolo- 
giæ) fra Union College, Schenectady. 

Han var Præst ved Gethsemane Kirken fra 1901 til 1913. 
Han blev da valgt til Professor i Kirkehistorie ved Seabury 
Divinity School, Faribault, Minnesota. Han nedlagde Em- 
bedet ved Gethsemane Kirken og flyttede til Faribault, hvor 
han øvede en betydelig Indflydelse paa Studenterne. Dr. John- 
son var Medlem af "The Standing Committee" for Minnesota 
Stift, og flere Aar Formand, Medlem af "Delta Upsilon" og 
"Phi Betta Kappa Fraternities". Han har været Delegat til 
Episcopal Kirkens General Convention i 1910, 1913 og 1916. 



52 • 

Foruden har Dr. Johnson været meget virksom og rejst 
meget, været søgt til at lede: "Parochial Mission" og "Retreats" 
samt holdt Fastegudstjenester. Har saaledes været i New York 
og haft ugenlige Middagsgudstjenester i Trinity Kirke paa 
Broadway. Ligeledes Foredrag ved Sommerskoler for Præster 
og Studerende. Altid i Virksomhed. Hans Sommerferier har 
en Del bestaaet i, at betjene Menigheden for en eller anden 
Præsteven, der saa fik Ferie. Almindelig for Venner i Østen. 
, Ved Episkopalkirkens Convent i Oktober 1913 i St. John The 
Divine, New York, trods det, at hans Tid var optagen fra Mor- 
gen til Aften, fik han dog Tid til et lille Vennebesøg og se Vor 
Frelsers danske Kirke i Brooklyn. Et Par Gange havde han 
været paa Forslag til Biskop, saa blev han i Juni 1916 valgt til 
Hjælpebiskop af Colorado, og fter en Del Overvejelser og Bøn- 
ner modtog han det vigtige Bispekald. Han blev ordineret til 
Biskop Nytaarsdag, 1ste Januar 1917 i den prægtige Cathedral, 
St. John, i Denver, Colorado. Det var en af de mest højtide- 
lige Gudstjenester, der endnu var holdt i St. Johns Kirke. Al- 
teret med Herrens Legeme og Blod har en fremtrædende Plads 
i Episkopalkirken. Man søger Herrens Bord for at blive bestyr- 
ket i Samfundet med Herren og med den store Helgenkæde i 
Guds Paradis og i den stridende Kirke paa Jord. "Helgen her 
og Helgen hisset" i samme Menighed. Højtidsdagen begyndte 
med Morgenbøn og Altergang Kl. 7.30. Kl. 9.30 var der atter 
Altergangsgudstjeneste. Derefter kom den højtidelige Ordi- 
nation med Overgivelsen af Biskopsembedet i Kristi Kirke til 
Dr. Johnson. Kirken har 1900 Siddepladser, som alle var op- 
tagne, og mange maatte staa. Pastor F. W. Oakes var Cere- 
monimester, og Professor Houseley havde den musikalske Del. 
I Processionen var ca. 50 Præster i Ornat, Stiftets Embedsmænd 
og et talrigt Kor. 

Den gamle højærværdige Presiderende, Biskop Tuttle, fore- 
tog Bispeindvielsen. Deltagende og tilstede var Biskopperne 
for New Jersey, Salina, Wstern Nebraska, Minnesota, Eastern 
Oklohoma, New Mexico og Kansas. Blandt Præsterne var hans 
to Brødre. Om Eftermiddagen Reception paa Brown's Hotel 
og Tirsdag i Church Convalescent Home og endelig en "Church 
Club Dinner" for 200 Gæster. 



53 

Den første Biskop af dansk Herkomst i Episkopalkirken 
blev indviet med stor Højtidelighed.*) 

Til Biskop Johnsons Ordination skrev jeg med Lykønskning 
og bad om nogle Oplysninger til mit historiske Arbejde. Han 
skrev 14de Maj 1917: Min kjære Pastor Andersen. Jeg er ban- 
ge for, De tænker, jeg er meget forsømmelig, og jeg er det, 
men det er mine nye Pligter, der saaledes har optaget mig, at 
noget maatte lide derved, og det gik især ud over min Korre- 
spondance; kun det blev besvaret, som maatte have øjeblikke- 
ligt Svar; men ogsaa det er meget . . . Op til nu har jeg 
aFerede rejst over 8000 Mile, og hele min Tid har været opta- 
gen og taget hele min Tanke; men nu haaber jeg, at kunne 
være lidt mere opmærksom mod mine Venner . . .." 



*) Biskop Johnson er forste Biskop af dansk Herkomst i Episko- 
palkirken i Amerika. Imidlertid har to danske Mænd før ham været 
Biskopper, dem iberegnet 3die Biskop i Rækken af dansk Herkomst. 
Brødrekirken, kendt som Hernhutterne, hævder det trefoldige Embede: 
Diakon, Præst og Biskop ,med apostolisk' Sussession. I Amerika hed de 
først "Protestant Episcopal", nu som overalt: "Unitas Pratrum" eller 
"Moravian Church" med Protestant Episcopal i Parenthes. Protesant 
Episkopal. er Episkopalkirkens lovlig inkorporerede Navn. 

Brødrekirken har øvet Indflydelse paa Kirkelivet i Danmark, Præ- 
ster og Studenter sluttede sig til dem, drog til Hernhut og vidre til 
Amerika, hvor flere blev ordineret. Af ordinerede Præster fra Dan- 
mark skal nævnes: Pastor O. C. Krogstrup, født paa Fyen 1714, ordi- 
neret 15 Marts 1741 af Biskop B. Brorson, død 10de Oktober 1785 i 
Bethlehem, Pennsylvania, Pastor, Magister A. C. Langgaard, født 10de 
Marts 1712 i Jylland, ordineret 1739. Død 21de Marts 1777 i Emaus, 
Pa. Pastor Jørgen Sølle, født 6te November 1709 paa Ærø, 1741 ordine- 
ret af Biskop H. A. Brorson, død 4de Maj 1773 i Salem, N. C. — Biskop 
John Christian Jacobsen, født 1795 i Burkal ved Tønder, ordineret til Bi- 
skop 1854 i Litiz, Pa., død 1870. Biskop Georg Frederik Bahnsen, født 
16de December 1805 i Christiansfeldt, 1860 ordineret til Biskop, død 
16de September 1869 i Salem, N. C. — Om Danske i Brødrekirken i Ame- 
rika se Professor P. S. Vigs udmærkede Skildring i "Danske i Ameri- 
ka", 1 Bind. Det er at haabe Professor Vig maa udvide det endnu 
mere og føre det ned til Nutiden. Det fortjener at udkomme og være 
tilgængelig som et selvstændigt betydningsfuldt kirkehistorisk Skrift. 

R. A. 



54 

Da Biskop Johnsons Ven, Pastor John C. Sage, blev ordine- 
ret til Missionsbiskop for Salina 17de Januar 1918, prædikede 
Biskop Johnson ved Ordinationen. 

Prædikenen blev refereret i flere Blade. Den, som Brevet 
til mig,, viser fuldt lid Biskop Johnsons Syn paa 1 Biskopsera- 
bedet. Deri siger han blandt andet: "Vi hår kim to Traditioner 
af Biskopsembedet til vor Vejledning, den engelske og den ita- 
lienske, og jeg troer„ der er noget daarligt ved begge. — 

Vi hævder fuldt ud, vi har det samme aandelige Embede som 
Lord Biskop af England eller Cardinal Biskop af Rom; men 
husker ikke altid, vi har ikke bagved os den verdslige Magt, 
eller den kirkelige Myndighed, soni de har . . . Selv om no- 
get passer for Biskoppen i St. James eller i St. Peter, følger det 
ikke med Nødvendighed, det passer i vor Protestant Episkopale 
Kirke. . . Det udfordres af Tjeneren fremfor alt, at han 
er tro ... et Exempel ogsaa 'paa apostolisk Simpelhed i 
Liv og Lære, tale et Ord og leve efter det, selv hvor det hin- 
drer egen Anseelse. Hævde Embedets Ret uden at leve der- 
efter hjælper ikke . . . det gjælder et Liv for Kristus 

Der maa ikke høres til nogen "Klasse" enten den hedder "Ka- 
pital" eller "Arbejde". Vi skal forkynde Evangeliet for en 
fælles Slægt, fælles Bøn, fælles Interesser; det kan vi ikke, 
tilhører vi en Klasse . . . En Biskop skal være mere Mis- 
sionær end Potentat. Det maa være ham mere vigtigt at dra- 
ge ud med Kristi Ord og Haand — Ordet i hans Mund, hans 
Hænders Paalæggelse — end søge at imponere med sit Embe- 
des Værdighed ... En Biskop maa søge at ligne ham, der 
sagde: Lad de smaa Børn komme til mig, søge at gøre sin Pligt 
mod Herrens mindste Brødre . . . der er ikke noget større 
end kjende Hjorden, føde den, forbinde Saar, lede paa de grøn- 
ne Græsgange og til Livets Vand . . . Naar Du nu prøver 
paa at blive en Biskop, saa glem aldrig, at Du er ligesom os 
alle, et syndigt Menneske, der er betroet et helligt Embede._ 
En Mand, der ogsaa er udsat for, at blive anset for en Daare; 
men stol fuldt ud paa Guds Naade." 

The Churchman af 9 Febr. 1918 skrev, der var gyldne Reg- 
ler i den Prædiken, fuldt ud i Samklang med det Ny Testamen- 
te og Bønnebogen. Fuldt ud et apostolisk Biskops Ideal.*) 

*) Ved Kirkemødet i Neenah, Wisconsin, 22 — 25 Maj 1878, vedtog 
maa enstemmig Navnet: "Den Danske E*r. Luth,. Kirke i Amerika". 



' " '• 55 

Biskop Johnson blev ordineret til Hjælpe-Biskop hos Bi- 
skop Dr. C. S. Olmsted af Colorado; men han var i Virkelighe- 
den Stiftets Biskop; thi Biskop Olmsted var meget svagelig og 
Colorados Klima var ikke godt for ham, en Del maatte han søge 
mod Øst. Han følte sig saa stærk, at han mod Lægens Raad 
vikarierede lidt i Western New York. Han maatte snart bryde 
af; men da Grace Kirke i Saybrook, Connecticut, var uden Be- 
tjening, troede han sig stærk til at betjene den, det blev ganske 
kort; han døde i Præsteboligen 21de Oktober og 24de Oktober 
1918 blev Biskop Olmsted lagt til Hvile i Saybrook,, Connecticut. 

Biskop Johnson er ikke længere Hjælpe-Biskop, men Biskop 
for Colorado Stift, hvor det er Haabet, han længe skal virke 
under Herrens Velsignelse. 



Der blev kæmpet haårdt for at faa en dansk Biskop, det blev for Kir- 
ken i Amerika: 'Ordinator. Pastor N. Thomsen var Biskopsembedets 
varme Talsmand, han udtalte blandt andet følgende: "Der er sagt, 
at her kan ej være Tale 6m at faa en Biskop (idetniir_dstc nu) . Det 
er et Fejlsyn for Bispen, at man er bange for ham, især da vi har 
Præster, der staar un ler 1 Bisper, Dog er vist ogsaa Lægfolket paavir- 
ket af Præsternes Mening derom. En Biskop efter vor Tanke er en 
ganske almindelig Mand, som , kan kjøre paa Farmervogne, og kjøre 
lange Veje og hilse' paa' hver fattig Mand!." 1 

Kirkelig Samler No. 12 og 13„ 1878, Side 189, Særtryk Side 13. 

Det Syn, som Biskopsejnbedet skal øves i Amerika,, udtalt af den 
første Biskop Paf dnask "Herkomst i Episkopal'kirken, falder sammen 
med det Pastor N« Thomsen hævdede. — Det har været min Lykke 
at lære ikke faa Biskopper at kjsnde', der fuldt ud har svaret tilj det 
Ideal; Mænd i Manddomskraft og Biskoppep over 70 Aar|, som stadig 
har været paa de mest anstrængende Rejser. Jeg kjender en ældre 
Biskop, som naar han mistede en Togforbindelse lagde sig paa Vente- 
salens Bænk med Ornattasken under Hovedet til han kunde faa Tog, 
prædikede et Par Gange den Dag* og saa videre med Toget. 

I Neenah udtalte Pastor J;. Holjm: "Aanden har ikke endnu peget 
for os paa en Biskop, eller hvor han er at finde. Vi er ikke bange for 

Bispen, det er en Misforstaaelse vi venter paa Tidens Fylde". ■ — 

Har Tidens Udvikling ikke nu vist, der maa søges helt tiL Oldkirkens 
og Moderkirkens Ordning? R. A. 



56 




Søofficer John Johnsons Sønnesøns Søn, Premier Løjtnant 
N. P. JOHNSON. 

Biskoppens Søn, Løjtnant Norman P. Johnson, Headquarters 
Co. 101 Infanteri. Sejlede den 8de September 1917 til Frankrig. 
Forfremmet til Premier Løjtnant 14de Februar 1918. Instruc- 
tør for 1ste Army Corps Skole i Frankrig fra 1ste August til 
Ilte November 1918. Gjorde Tjeneste i 170 efterfølgende Dage 
i Løbegravene og 10 Dage i Slaget ved Marne. 

Tappert har han været med at kjæmpe for Freden og 
Retfærdighedens Sejer. Med blandt de mange tapre unge 
Danske og af dansk Herkomst i Amerika, der har bidraget saa 
meget til, under Herrens Haand, der blev vundet en Sejer, som 
det er Haabet, er til Velsignelse baade for Amerika og Dan- 
mark. 



57 

(Efter Meddelelse fra Biskoppen,, Pastor W. E. Johnson, 
som tillige har laant mig- Billedet af de 3 Brødre. Frøken Eli- 
zabeth Johnson, som tillige har laant mig Billedet af hendes 
Bedstefader, Fader og Onkel. Billedet af Biskoppen er laant 
fra The Living Church og The Living Church Annual 1917, 
Milwaukee, Wisc, Centennial of Christ Church, Hudson, N. 
Y. Billedet laant af Pastor Th. L. Cole. Kirkebogen i Little 
Falls, N. Y. Professor P. S. Vig fik nogle Oplysninger fra mig 
om John Johnson til "Danske i Kamp". Jeg har benyttet hvad 
han har skreven om Slaget ved Valparaiso. Artikler i The 
Churchman og The Living Church.) 



FTER i korte Træk, at have fulgt Styrmanden, der 
fandt sin Grav i det indiske Ocean, og Efterkom- 
mere i Amerikas Episkopalkirke — Søofficeren 
med Sønner og Sønnesønner alle i Episkopalkirken 
som Præster op til Biskop og saa hans Søn,, som 
Officer i Amerikas Hær, et Tidsrum fra 1770 til 
Nutiden, saa lidt tilbage til Søfartens rolige Forhold for atter 
i korte Træk, at følge en dansk Styrmand til han i Amerika 
blev dansk Konsul og hans Datter første Bispinde af dansk 
Herkomst i Episkopalkirken. 





58 



Konsul John Simpson, R. d D., Dbmd. 





Konsul Simpson og Hustru. , 

Konsul Johannes Simpson, (John Simpson) 
er født den 15de August 1840 i Nestved, Danmark. Hans Fader 
var en af Byens anseteste Kjøbmænd. Havet og Sømandslivet 
tiltrak, som saa mange andre Drenge, .Johannes. Han vilde ud 
paa de lange Rejser, se fremmede Lande, vinde et Navn, en 
Formue, saa hjem og optage en Virksomhed — eller grunde et 
Hjem, en Virksomhed idet Fremmede. Det stemmede ikke med 
Familiens Ønsker; de vilde Sønnen blev i Land og der kom i 
Virksomhed; men- Faderen maatte givq efter for Sønnens Øn- 
sker. Det var dog med! det Håab, T^ysten tabtes til Sømandslivet, 
han fik Lov til at komme ombord hos .Familiens Ven, Captain 
C. Sørensen, Fører af Skibet "Herluf Trolle". Han fik imid- 
lertid mere Lyst til Søen, og saa kom han til Kjøbenhavn paa 
Navigations Skolen, og udgik derfra med bedste Karakter til 
Styrmandsexamen. Den unge Styrmand rejste til Hamborg for 
at blive mønstret paa Barkskibet "Otto af Altona" til Austra- 
lien. I Valparaiso blev han afmønstret. Han fik bedre Styr- 
mandsstilling paa et chilensisk Skib. 1862 blev han Captain- 



59 

I Mexico maatte han, som saa mange Sømænd, blandt frem- 
mede indlægges syg paa et Hospital. Udskreven af Hospitalet 
rejste han i 1864 med Dampskibet "Pacific" til San Francisco, 
California. Han blev i San Francjsco, senede derfra 1 nogle Aar 
: soni Captain John Simpson. Saa blev han Rheder fOr flere 
Skibe. ,Det ansete hæderlige Navn var vundet,, og Bruden vår 
vundet. Eget Hjem i Californiens skjønne Palme- og Blomster- 
land. , > . v 

Der stod et Bryllup den 23de April 1876 i San Francisco, 
Captain John Simpson blev viet til Frøken Amalia Barbara 
Jeanette Ortved fra Kjøbenhavn. Datter af en agtet afdød, 
Manufakturhandler J. E. I. Ørtved i Kjøbenhavn. Bruden y ar 
en Niece af Domprovst Ørtved ved Roskilde Domkirke. ' Med 
eget Hjem var det for bestandigt Farvel til Sølivet. 

Captain Simpson etablerede sig som Importør en gross af 
Sejldug. Tilligemed en Sejlmager og Flag-Forretning i Kom- 
pagni med Hr. A. Fischer. Med et hæderligt Navn i 1 et lykke- 
ligt Hjem, kjendt som en velgjøernde Mand, arbejdede han 1 sig 
frem til den velhavende Mand. I 1877 blev han valgt 'til Præ- 
sident for "Master Mariners Benevolent Association*' og i 1879 
var han Præsident for "The Scandinavian Society". Det var 
under hans Ledelse, at den berømte Retssag mod Officererne 
af Skibet "Gatherer" bragte den skandinaviske Forening frem. 
Mange Skandinaver beundrede og huskede Captain Simpsons 
store Veltalenhed, da han i Palli Hall skildrede de Grusomheder, 
der var begaaet mod unge skandinaviske Sømænd ombord i 
"Gatherer"; dem Foreningen nu vilde tage under Beskyttelse. 

Captain Simpsons hæderlige Karakter, hans store Dygtig- 
hed, vandt almindelig Anerkjendelse, og den danske Regerings 
Opmærksomhed. Da Captain Charles Wilson afgik som dansk 
Konsul i San Francisco, anbefalede han Captain John Simpson. 
Daværende dansk Gesandt -i Washington, C. C. Steen A. de 
Bille kom til San Francisco for at udnævne en dansk Konsul, 
og med enstemmig Valg af Danskerne paa Paciic Kysten ud- 
nævntes Captain John Simpson 1883 til Konsul for California. 
Konsul Simpson tog virksom Del i alt, der var til de Danskes 
Vel. Den rige ansete, amerikanske Forretningsmand, med Om- 
gangskreds blandt velstaaende Amerikanere, glemte ikke, hvad 
han skyldte det danske Fædreland. Konsul Simpson og Frue 



i. 



60 

elskede Barndomshjemmet og Hjemmet, de nu ejede, det rigt 
udstyrede Hjem. 

I 1888 gjorde Konsul Simpson med Familie en Rejse til 
Europa. Slægt og Venner i gamle Danmark skulde besøges. 
Meget var nu forandret siden de drog ud, mange Minder kom 
fra Barndoms- og Ungdomsdage, glade og vemodige. Rejsen 
gik til Norge og Sverig. Videre til Tyskland, Frankrig. Landet 
i Amerika gjorde de Ophold i flere af Amerikas Byer til de at- 
ter naaede San Francisco, hvor "Hjemmet var bedst". 

I 1894 døde Konsul Simpsons Forretnings-Kompagnon. I 3 
Aar stod Konsul Simpson ene i Spidsen for den hele store For- 
retning foruden Konsulatet. I "Bien" stod stadig et Avertisse- 
ment med det kongelige Vaaben over, der lød saaledes: "Det 
danske Konsulat. No. 22 California Street, Værelse 12, San 
Francisco. Kontortid 10 — 12 Form. og 1 — 3 Efterm. Lørdag 
10 — 12 Form. Veksler sælges paa de vigtigste Pladser i Dan- 
mark, Slesvig, Norge og Sverrig til Dagens billigste Kurs. Ar- 
vesager og Indkassationer i Danmark besørges. 

J. Simpson, Konsul." 

Under det travle, virksomme Liv, blev hans Helbred ned- 
brudt. Han ansaa det bedst at nedlægge sit Embede som Kon- 
sul. Han var af Kongen hædret med Ridderkorset. Da han 
ved Slutningen af 1897 fratraadte som Konsul blev han hædret 
med Sølvkorset: Dannebrogsmand. Gjennem alt bevarede Kon- 
sul Simpson varm Kjærlighed til Danmark. 

I kirkelig Henseende hørte Konsulens til Episkopalkirken, 
og der tog de virksom Del. 

I deres Ægteskab havde de 3 Døttre: Agnes Laura Louise 
Simpson,, født 21de Januar 1877. Der var stor Højtidsfest og 
Glæde i Hjemmet, da hun, en Slægtning af Domprovsten fra 
Roskilde, blev viet 27de November 1901 til Biskop, Dr. Sidney 
Catlin Partridge af Kyoto, Japan. Den kongelige danske Kon- 
sulsdatter er første Bispinde af dansk Herkomst i Episkopal- 
kirken. De har Datteren Amalia Ortved Lucy Partridge, født 
28de August 1904 i San Francisco. 

Margaret Sophie Simpson, født 17de Maj 1879, gift 23de 
November 1914 med William James Cuthtret af Japan. 

Amalia Johanna Simpson, født den 29 Januar 1890, gift 6te 
September 1911 med William Edwin Hough af San Francisco. 



61 

De har Datteren Edwina Johanna Hough, født 15de August 1912 
paa Bedstefaders Fødselsdag. 

Konsul Simpson døde 27de Marts 1905 i San Francisco. Han 
blev begravet paa Iona Kirkegaard, Cypress Lawn Cemetery. 
Paa Graven er rejst et Marmormindesmærke med en Statue af 
Johannes den Døber. 

Konsulinde Simpson lever i San Francisco med Mindet om 
de mange lykkelige Dage. 




Roskilde Domkirke. 



DOMPROVST SØREN ROSBJERG ØRTVED 

født den 7de April 1796 i Helsingør, Søn af Garnisons-Auditør, 
Kronborg Fæstning, Birkedommer og Skriver Hans Ditzel Ort- 
ved og Hustru Caroline Rosbjerg. Student fra Helsingør 1813, 



62 

Candidat 22 April 1817, første Karakter med Udmærkelse. Kal- 
det til Kateket ved Frue Kirke, København,, ordineret 13 April 
1821. Kaldet til Præst og Missionær paa St. Croix 31te De- 
cember 1823. Præst i Christianssted, St. Croix, fra 1824 til 
1828. Den 7de August 1827 blev han gift med Johanne Marie 
Møhl, født 5te Maj 1799 i Kjerteminde. Hun var Enke paa St. 
Croix. 

29de April 1829 kaldet til Præst i Rønne paa Bornholm. 
1834 Præst ved St. Knuds Kirke i Odense. 1840 Ridder af Dan- 
nebrog, 1841 Præst ved Roskilde Domkirke, Domprovst. Død 
13 Januar 1866. Uden Børn. 



Det var paa St. Croix, Dansk Vestindien, Provsten havde 
en Del af sin første Præstevirksomhed. Mellem Vestindien og 
Amerika har der været mange Forbindelser. Nu hører Dansk 
Vestindien til Amerika, nu Virgin Islands. 

Hvorledes en Slægtning af Provsten holdt Bryllup, blev 
første Bispinde af dansk Herkomst i Amerika, skal det danske 
Blad "Bien", der udgaar i San Francisco, California, fortælle. 
Bien" for Fredag 29de November 1901 skriver saaledes: 

"BRYLLUP. 

Partridge-Simpson. 

Kirkeklokkerne i St. Lukes Episkopalkirke ringede klang- 
fulde i Middagstimen sidste Onsdag, medens en højtidelig Hand- 
ling fandt Sted ved Alterets Fod, hvor Biskop Sidney Catlin 
Partridge blev forenet i Ægteskab med Miss Laura Agnes Loui- 
sa Simpson, ældste Datter af Konsul og Fru Simpson. Det var 
ikke alene det flotteste Bryllup, som nogensinde er blevet holdt 
i den herværende danske Koloni, men tillige den smukkeste og 
mest impressive Vielse, der nogensinde har funden Sted i St.. 
Lukes, vor Bys mest fashionable Kirke. Vielsen foretoges i 
Overensstemmelse med den episkopale Højkirkes mest fuldkorn- 
ne Ceremonier, under hvilke ikke mindre end to Biskopper for- i 
uden Kirkens Pastor (Clark) ofhcierede. Hans Højærværdighed 
Biskoppen af Sacramento, Moreland, udtalte de betydningsfulde 
Ord, der knyttede den højtidelige Pagt mellem de to, der knælede 
ved Alterets Fod. Biskoppen af California, Hans Højærværdig- 



63 

hed Dr. Nichols, udtalte Velsignelsen, og tjente ved Alter- 
ilgangen, som fulgte umiddelbart efter Vielsen. 

Kun ved faa Lejligheder har St. Lukes været saa overfyldt 
iimed Mennesker, som ved denne. Hver eneste Siddeplads var 
Dptagen, og de, der kom sent, var glade ved at finde Staaplads 
Ni Kirkegangene. Kirkens Interiør var smukt dekoreret med 
Palmer, Potteplanter og Blomster, og Alteret var prydet med 
^Eviggrønt og hvide Roser. 

Paa Slaget 12 traadte Brudeparret ind i Kirken og skred 




& 



Bispinde Partridge. 



langsomt op mod Koret, medens Tonerne af Bryllupskoret i 
Lohengrin" bruste fra det mægtige Orgel. 

Forrest i Processionen gik de fire Brudesvende., Herrerne 

lieorge Hind, Henry Ohlandt,, Frank Petersen og Harold Smith. 

iHfter dem kom to smaa, i hvidt Atlask nydelig klædte Blomster- 
åger, Frøknerne Lurline Matson og Amalia Simpson. Derpaa 
ulgte 4 Brudepiger, Frøknerne Gerthrude Palmer, Jeanette 

i)eal, Bessie Wilson og Bertie Bruce — alle ens klædte i blegrødt 

i ilke, delvis dækket af hvidt Chiffon, og hver havde en mæg- 
ig Buket Roser paa Armen. Derefter kom "The Maid of Hon- 

lr", Frøken Maud Simpson,, og "The Best Man", Hr. E. Frank 

Ureen. Frøken Simpson var klædt i hvidt Atlask, betrukket 

-led grønt Silke. 



64 

Næst i Rækken fulgte Brudgommen med Brudens Moder 
ved Armen, og tilsidst kom Bruden, eskorteret af sin Fader, 
Konsul Simpson. Den statelieg unge Brud frembød et henri- 
vende Skue. Hendes Kjole var af det fineste hvide Duchess 
Atlask, med langt Slæb og besat med hvid Musselin de Soie. 
I hendes Coiffure var anbragt en lille Buket Orangeblomster,! 
den blændede smukt med det lange, kostbare Brudeslør. 

Ved Indgangen til Koret gav Konsul Simpson sin Datter 
over til Brudgommen, og Arm i Arm skred de to op til Alteret 

Efter Vielsen begav Følget sig ud af Kirken, denne Gang 
med Brudeparret i Spidsen, medens Orgelet spillede Mendels- 
sohns Bryllupsmarsch. 

Om Eftermiddagen var der Reception i Konsul Simpsons 
herskabelige Hjem paa Vallejo Street. Det var en højst elegant 
Affære „og over 200 inviterede Gæster — hvoriblandt mange af 
vore fremragende Danske — samledes om de festlige Borde. 

Ved Aftenens Frembrud tog de Nygifte Afsked og begav 
sig paa en kort Bryllupsrejse til Statens sydlige Egne. Den 
3die December rejser de til Kyoto, Japan, hvor Biskop Partridge 
har sit Bispesæde. 

Biskop Partridge, der saaledes har plukket og bortført enj 
af Koloniens fagreste Roser, nedstammer fra en af de bedste, 
ældste og historisk bekendte amerikanske Familier. Som Bi- 
skop af Japan ankom han hertil for nogle Maaneder siden for 
at deltage i Episkopalkirkens Konvention. Under Opholdet her 
lærte han Frøken Simpson at kende, og Bekendtskabet blev til et 
Kærlighedsforhold, der kulminerede i Trolovelse og Bryllup. 

Fru Partridge vil længe blive erindret som den unge, gla- 
de,, elskværdige og dannede Pige, der var en Pryd for enhver 
Kreds,, hun bevægede sig i. Hun vil blive savnet af mange, 
ikke mindst af sine Forældre, hvem hun var en kærlig, hen- i 
given Datter. Mange er de, som glæder sig over det gode 
Parti, hun har gjort, og hvis inderlige Ønsker om en lys og lyk : 
kelig Fremtid ledsager hende paa hendes fremtidige Vej." 



65 




Biskop Dr. Sidney Catlin Partridge, 

It den 1ste September 1857 i New York City. Han blev døbt 
nme Aar (1857) i St. Peters Menighed, Brooklyn. Gik en 



Tid i Søndagsskole hos Pastor Dr. Edward Jessup i Church of 
the Redeemer, 4de Avenue og Pacific Street, Brooklyn, blev 
konfirmeret i 1872 i Church of the Reformation, Brooklyn. 1876 
tcg han Examen ved Adelphi Academy, Brooklyn, 1880 Afgangs- 
examen fra Yale University, New Haven, Connecticut. Nu be- 
gyndte det theologiske Studium og i 1884 blev han theologisk 
Kandidat fra Berkeley Divinity School, Middletown, Connecti- 
cut, og der blev han 1884 ordineret Diakon. Missionskaldet 
havde lydt til ham, og der var svaret: Send mig, Herre, jeg vil 
gaa. Saa drog den unge Missionær til Kina— Japan Missionen. 
I 1885 blev han ordineret Præst i Shanghai, Kina. Han var 
den nidkjære unge Missionspræst, der ikke alene virkede blandt 
de Indfødte, men ogsaa blandt Sømænd, saa han skriver: "Jeg 
har virket en god Del blandt Sømænd i "The far East", men 
aldrig været knyttet til nogen Sømandsmission." 

Da der skulde vælges den første Missionsbiskop for Kyoto, 
Japan, faldt Valget paa den dygtige Missionspræst Partridge, 
og 2den Februar 1900 blev han indviet i Holy Trinity Cathedral 
til første Missionsbiskop af Kyoto, Japan. — Som Regel hvert tre- 
die Aar har Episkopalkirken sin store Konvention. I 1901 skul- 
de den holdes i San Francisco, California. Der kom Biskopper, 
Præster og Delegater fra Kirkens forskellige Stifter og Missio- 
ner. Biskoppen fra Kyoto kom ogsaa med. Blandt Konventets 
mange virksomme Kvinder var den unge Pige fra det danske 
Konsulshjem. Der blev et Kjærlighedsmøde, Trolovelse og høj- 
tidsfuldt Bryllup i St. Lukes Cathedral, San Francisco, den 27 
November 1901. Efter en lille Bryllupsrejse i Syd California, 
drog Biskop Partridge med sin unge Hustru til sit Stift i Japan. 
"Spirit of Mission" og andre Kirkeblade har baaret Vidne om, 
de var fuldt og helt med i Missionsvirksomheden. Der har væ- 
ret Billeder, hvor Bispinden er omgiven af japanesiske Kvinder. 
Japan var dog ikke længere borte, end at Biskoppens kom over 
til San Francisco i Ferien, og Biskoppen med sin Hustru til Fa- 
milien i New York. Biskop Partridge prædikede ved Middags- 
gudstjenester i Trinity Kirke, New York, der mødte jeg dem og 
andre Steder. 

Da Dronning Victoria døde, blev jeg af Pastor Dr. Morgan 
Dix indbudt til i Ornat at være med i Processionen ved Sørge- 
festen 2den Februar 1901. Da Kong Edward VII. døde skulde 



67 

'ler holdes Sørgegudstjeneste Fredag den 20 Maj 1910 i Trinity 
Kirke. Jeg blev atter indbudt af Kirkens Præst, Dr. W. T. 
Manning, at være med i Ornat. Biskop Partridge var i New 
fork,, og det faldt af sig selv, at han, gift med en dansk Kon- 
suls Datter, skulde med, samt Biskop,, Dr. F. Courtney, der hav- 
de været engelsk Biskop for Nova Scotia. Biskop Partridge ly- 
ste Velsignelsen fra Alteret. Biskop, Dr. Greer, for New York 
>>tift, var da noget svagelig, og Biskop Partridge hjalp ham en 
Del, da han skulde blive i Amerika til efter Konventet i Ok- 
tober i Cincinnati, Ohio. Biskoppen lovede ogsaa at komme og 
;ale i Vor Frelsers Kirke. Det blev om Aftenen ote Søndag 
lifter Trefoldighed, den 26 Juni 1910. En velsignet Højtidsfest 
':*or os, en Biskop vilde komme og tale i Kirken, ikke mindst for 
mg, thi den Dag var det 38 Aar siden jeg blev ordineret Præst 
! Waupaca, Wisconsin — 26 Juni 1872. Vi var da 4 Præster, af 
; lem er Nielsen og Thomsen kaldt hjem, Dan og jeg i Virksom- 
led. Den danske Kirkes Begyndelse. Det var en varm Søndag 
Aften; men Kirken blev fyldt, der var flere Amerikanere. Bi- 
skoppen og jeg var i Ornat paa hver Side af Alteret. Jeg bad 
ndgangsbøn fra Lecture med Velkommen. Saa sang vi: 

"Dejligt er Synet og lifligt hvor Brødrene bygge, 
Bygge og bo under venlige Tage fuldtrygge, 

Lifligt især 

Er det, hvor Brødre, som her 

Bo i den Højestes Skygge." 

Jeg vilde mindes min Højtidsdag. Saa udførte jeg Alter- 
;jenesten med Dagens Collect, Epistel 1 Pet. 2, 4—10 — og 
Trosbekendelsen. Menigheden sang: 

"Lad Verden ej med al sin Magt 

Os rokke fra vor Daabspagt." 
Saa lød Biskop Reginald Hebers Missionssalme: 

"From Greenland's isy mountains, 

From India's Coral strand." 
Biskop Partridge gik paa Prædikestolen og holdt en ud- 
nærket Missionsprædiken om "Christian Mission in the Orient". 
Han rev alle med,, flere Gange siden blev der spurgt, om Bi- 
skoppen ikke vilde komme og tale igen. Efter Salmen: 

"The Church's one foundation" 



68 

bad Biskoppen Collecten og lyste Velsignelsen fra Alteret. 
Gudstjenesten blev sluttet med en dansk Salme. Jeg bad Ud- 
gangsbønnen. 

Det var ikke den første Biskop, som havde set Kirken; 
men den første, der ved Gudstjeneste havde talt i den. En 
Gudstjeneste, som længe blev mindet. The Churchman havde 
et lille Referat. Min Ven, Pastor, Dr. T. J. Lacey ved Church 
of The Redeemer,, havde Aftengudstjeneste, men han naaede at 
komme før vi sluttede. Han skrev i sit Kirkeblad: "Parish 
Notes" for Oktober 1910, saaledes: 

"Bishop Partridge spoke one Sunday evening last summer 
at the Danish Church. Many of our people were present. It 
was gratifying to see a bishop of our church fully robed parti- 
cipating in the service. It seemed to foreshadow the day when 
the American Episcopate will be a rallying centre of unity to 
all God's dispersed children of every race and tongue. Bishop 
Partridge was a boy in the Redeemer Sunday School under the 
rectorship of Dr. Edward Jessup."*) 

Efter Konventet drog Biskoppen igen til sit fjerne Stift i 
Japan. — Den 24 Januar 1911 døde Biskop, Dr. E. R. Atwell.for 
Stiftet West Missouri, og Biskop Partridge blev valgt til hans 
Efterfølger. Det var ikke let at forlade Missionsmarken, han 
havde kjær; men meget drog hjem til Amerika. Kaldet tog han 
fra Herren og fulgte det. Der var stor Højtidsfest i Kansas 
City, Missouri,, hvor Biskoppen bor, da Biskop Partridge blev 
indsat til Stiftets Biskop — 2den Biskop i Rækken — i Grace 
Church, 27de Juni 1911. Sat paa Bispestolen og som det kaldes 
"enthroned". Det var et Aar og en Dag efter, at han talte i 
Vor Frelsers Kirke i Brooklyn. Ved Konventet i Oktober 1913 
i New York var hans Hustru og deres Datter Amalia med. Hun 
har Navnet efter Bedstemoderen, der har det efter Danmarks 
Dronning, Caroline Amalia. I Sommeren 1918 var Biskop Par- 
tridge en lille Tid i New York og prædikede om Søndagen i St. 
Johns The Divine. Vi har mødtes, og i Aarene har Jeg faaet 



*) Pastor, Dr. T. J. Lacey har været med i Ornat ved flere Lejlig- 
heder i Vor Frelsers Kirke. Med ved min Hustrus Begravelse 12te 
August 1909, og jeg har været med i Church of The Redeeimer. 

Dr. Lacey virker for venlig Forbindelse mellem Episkopal Kirken 
og "The Eastern Church." R- A. 



69 



flere Breve fra Biskoppen. Til min Bog sendte han sin Hustrus 
og sit Billede, skrev som altid "My dear Pastor Andersen" og 
under sit Billede: "Very sineerely yours, Sidney C. Partridge, 
Bishop of Kansas City." 




Vor Frelsers Kirke. 




Church of the Redeemer. 






70 




Pastor R. Andersen. 



"Bien",, "Spirit of Mission", "The Liv- 

ing Church", "The Churchman", "The 

House of Bishops"" m. fl. er benyttet. I 

alt væsenligt fra Brevveksling med Fru 

Simpson, Biskop og Bispinde Partridge. 



71 



Familien Halling. 




EN første danske Mand, der blev ordineret i Epis- 
kopalkirken i Amerika, saavidt endnu bekendt, er 
Dr. Solomon Halling, Læge i Washingtons Hær. 
Det er næppe rimeligt, hans Fader er kommet til 
Philadelphia som Sømand; men en af FamiliemWil- 
iam Halling, har sejlet paa Amerika; ikke som almindelig Sø- 
mand; men — Sørøver. — Familien Halling er stor, vidt forgre- 
net; der er flere Præster i den. Den lærde Degn paa Amager 
er Stamfader til flere. Der er en Biografi af ham, det antages 
skreven af hans Søn, Michel eller Michael Halling; af den skal 
meddeles et lille Uddrag. Citaterne anføres som skrevne i Da- 
tidens ejendommelige Stil. 

Den lærde Amagerdegn, Jochum Halling. 

I "Salig Jochum Hallings Livs og Levnets Historie" hed- 
der det: 

"Jochum Halling, Sogne Degn for Taarnbye Meenighed paa 
Amager Land, er fød til Verdens Lys, i Horsens Bye udi Jylland, 
Aar 1668, den 9 September, af Faderen, Michel Lauritzen Hal- 
ling, en forstandig og ærværdig Raadmand der for Byen, og 
Moderen, en Gudfrygtig og dydig Matrone: Maren Jespersen 
Filderup." 

Jochum havde stor Lyst til at studere og blev sat i Latin 
Skole. Saa Huslærer hos Provst Bertram From i Sælde, der 
læste med ham: "Efter 2 aars forløb rejste Hånd atter til Kjø- 
benhafn, og der aflagde sine offentlige Overhøreiser baade i 
den Verdslige Visdom og den høye Guds Kundskab." 

Derefter var han 11 Aar Huslærer hos "Academisk-Lærere 
Justitzraad Holger Jacobæus." Provst Thomas Jacobæus og 
Professor Thomas Bartholin forberedte ham til Universitetet. 

Derefter gjorde Halling en Udenlandsrejse. Det hedder: 

"Med sit Testimonio publico paatog sig en Udenlands Reyse 
paa sin egen Pung; for videre at excolere det Botaniske Stu- 
dium., hvortil Hånd havde lagt en god Grund, saavel Theoretice 
som Practice hos sin i Urte-Læren kyndige Patron, Dr. Holger 
Jacobæus; Og efter adskillige Omsvøb i Tydskland, hvor Hånd, 
"naar Tiid gaves, daglig Botaniserede og Consulerede Lærde, hvis 
Navne nu ere udslættede af Hukommelsen, blev af sine Ven- 
ner forskrevet til Lund Academie i Schaane, der fortsatte 



72 

Hånd sit Scopum, og efter et Aars Forløb bragte sig i saadan 
Agt og Anseelse, at han blev lovet et Professorat ved givne 
Vacance, saa Hånd paa den Tiid tænkte ikkun lidet paa sit Fæ- 
derneland." Hans Venner søgte at faa ham til Kjøbenhavn, 
foreløbig som Degn paa Amager; hvad han lovede, og: "Da 
Hånd først paa Aaret 1704 reiste til Danmark og tiltraadte 
efter foregaaende Bispe Examen sit Embede; hvor han blev 
som en bekjendt gammel Academicus af Sognepræsten, Pro- 
fessor Fleischer, med en slags distinction antaget og indsatt: 
Og Meenigheden fandt Behag i Hånds reene og vellydende 
Stemme, da Hånd forstod vocal musique ex fundamento." 

"Da Hånd talede begge Sprog (Græsk og Latin) uden Van- 
skelighed,, med en ligegyldighed, saa Hånd og fordristede sig 
at søge det Grædske Professorat ved Kjøbenhafns Academie: 
Og da denne Post blev beklædt af den værdige Hr. Etatsraad 
Gramm, sagde Hånd: Nu vil jeg døe i min Rede." 

Med Troskab virkede han som Degn til sin Død. — Under- 
støttet af Biskop Worm og Provst Reenberg fik han indført 
ugenlig Katekisation. 

I 1734 blev Halling anklaget for Biskop Worm, at han, som 
uordineret, havde uddelt Sakramentet; dermed forholdt det sig 
saaledes. Pastor Wandall havde holdt en alvorlig Skærtors- 
dagsprædiken; men da han ved Altergangen vilde ombære Bæ- 
geret, paakom der ham en saadan Rystelse over Hænder og 
Legeme, at det var umuligt at uddele Kalken. Halling, "som 
aldrig var Raadvild i Nødens Tiid, talede til Professor Wandall; 
bad Ham allene holde sin Haand ved Kalken, og nævne de bru- 
gelige Ord: Derpaa gik Hånd uden for Altar Foden bag ved 
Communicanterne og førte Kalken fra Een Person til anden, 
indtil Forretningen var til Ende." Paa Anklagen svarede Bi- 
skoppen: "Det var et Consilium in arena som faa Præster kun- 
de vente af Deres Degne; Jeg priser Gjerningen og Holder den 
i alle Maader undskyldelig." 

"Endelig hendøde denne ærlige og Retsindige Mand af 
Lærdom og Levnet til alt Godt bekjendt, 1737 — den 28de De- 
cember af Gikt Syge, paa sine Knæe i Bønnen, uden at være 
synderlig Sengeliggende. Efter forhen tagne Avsked med sine 
Børn, og Faderlige Formaninger til Dyd og Gudsfrygt, ved de 
allerkraftigste Erindringer, overleverede Hånd sin Sjæl i sin 
himmelske Faders Haand, i en Alder af 69 Aar, 3 Maaneder og 



73 

18 Dage. Da Hånd næstfølgende 3 Januar med et stort Følge 
blev begravet i Taarnbye Kirke, og Hr. Professor Wandall præ- 
dikede over denne gamle og bestandige Ven, ikke uden at fæl- 
de nogle Taarer, af 1 Tim. 3, 13. Thi hvilke, som tjene vel i 
Menigheden, de forhverve sig selv en god Trappe, og en stor 
Frimodighed i Troen, som er i Christo Jesu." 
Halling var gift to Gange: 

1. Med Birgitte Aldeveldt, en Enke af Skibs-Captain Mag- 
nus Cornelisøn, med hende levede Hånd fra 1705 — til Pestens 
Aar 1711 — og avlede Een Søn, Magnus Halling, som blev Sog- 
ne Præst for Haarslev og Tinghjellinge Meenigheder i Sjæl- 
land Aar 1738 — og levede indtil 1748 den 9 Aprilis, da Hånd 
hendøde af en hidsig Feber paa 10de Dag. 

Hånd har igjen efterladt sig 2 Sønner: 

Jochum Halling. Sogne Præst for Saxkjøbing og Majbølle 
Menigheder i Lolland, og 

Withus Halling, Brigader, nu bekjendt af det hvide Baand. 

2. Det andet Ægteskab var med Jofr. Margrete Elisabeth 
With, begyndt 1713 — den Ilte Juuni, og ved Døden fuldbragt 
1737 den 28 December; med Hende har 3 Børn overlevet Ham: 

1. Michel Halling, som var sin Faders elskeligste Søn af 
Ham selv Dimitteret, var Hånds Assistent paa Alderdommen 
og Efter-Mand i Embedet, har aldrig været givt, og lever som 
en Philosophus Practicus. 

2. Holger Halling, forhen residerende Capellan i Helsing- 
øer og Præst for Ballerup og Maalev Meenigheder i Sjælland, 
er i Ægteskab med Berte Mossin og har Een Eeneste Datter: 
Maren Halling. 

3. Anna Birgitta Halling, som er den yngste, lever Jorn- 
frue hos sin ældste Broder." 



Den lærde Degn efterlod 13 ret anseelige Bøger færdig for 
Trykken; men ingen af dem blev udgivne, de var dels paa 
Dansk og dels paa Latin. Skal nævne Titel paa 4 af dem: "Hr. 
Peder Syvs danske Ordsprog verserede paa Latin med Classi- 
corum Autorum egne Ord", i 8vo; "Den Adelige Slegte Bog ef- 
ter Alphabet", i Folio; "Alle Danske Herregaarde efter Alpha- 
bet, Deres Egere eet.", i 4to; "Kvindekjønnets Dyder, som Gud 
og Mændene Fryder", i 8vo. Det allermeste er nu gaaet tabt. 



74 

I Jochum Hallings Levnet siges: hans Søn, Pastor Magnus 
Halling havde to Sønner: Pastor Jochum Halling cg Withus 
Halling, Brigader og "bekjendte af det hvide Baand" (Ridder 
af Dannebrog). Denne Withus er bekjendt for sit Eventyrliv; 
drog fattig ud, kom tilbage som den rige Brigader William 
Halling. 

Der udkom 1846 i Hjørring en Bog paa 184 Sider under 
Titel: "Fortids Minder fra Jylland. Aftrykt efter "Søndagen", 
Aargang 1841." Det er en Skildring af W. Hallings eventyrlige 
Liv„ samt den Slægt, han blev gift ind i, der ogsaa har Even- 
tyrets Skjær. I Forordet siger Udgiveren, at han har: "anset 
det for rigtigst at forandre Hovedpersonernes Navne, hvorimod 
dette ikke er iagttaget ved Bipersoner eller Stederne." At det 
forholder sig saa, faar man bekræftet ved, at læse: "Prospecter 
af danske Herregaarde., udgivne af Landskabsmaaler F. Rich- 
ardt og Professor T. A. Becker, Reitzels Forlag, 1850, under 
Gaardene: Dronninglund og Tirsbæk. Dato, Navne og alt pas- 
ser. Det er nærmest Halling Forandringen gælder. Han kal- 
*des "Brigader William Walders og hans Hændelser." Der si- 
ges, at i Utterslev Sogn, Lolland, var Ole Jensen Præst, som 
efter sit Fødested, Valders Dalen i Norge, antog Navnet Val- 
ders. Pastor Ole Jensen Valders er: Pastor Magnus Halling, 
født paa Amager, og hans to Sønner hedder der Jens og Wil- 
liam, det er: Pastor Jochum Halling og Withus, som efter sin 
Udenlandsrejse selv kaldte sig William. 

Brødrene kom paa Latinskole og som Studenter til Køben- 
havn. Baronesse Sophie Ferderikke Winterfeld, gift med Ba- 
ron Carl Wilhelm Gjedde til Hindemae, Fyn, tog sig især af 
Vitus. Han havde rige Evner, men brugte ikke Tiden, som han 
skulde. Jochum var flittig. Saa blev det bestemt: Vitus skulde 
til Trankebar. Han kom ombord paa "De Tre Brødre", ført af 
Captain Beck. Skibet blcvtaget af SOrøvere og ført til Sala ved 
det atlantiske Ocean. Vitus blev Slave. Tre Aar efter lyk- 
kedes det ham og en Nordmand at flygte. Der fulgte Eventyr 
til Lands og Vands,, til en Sørøverkaptajn Tomlinson, der førte 
"Svalen",, tog Vitus. Han blev ombord; blev Næstkommande- 
rende. Mange f i edelige Handelsskibe blev tagne. Grusomhe- 
der betegnede deres Vej fra Afrikas Kyster til St. Helene, Ame- 
rika og vestindiske Farvande. Endelig kom de til Indien, der 
opgav Vitus Halling Sølivet, kom i Tjeneste hos den berømte 



75 

Lord Robert Clive, Baron af Plassey. Samlede sig- store Rig- 
domme, og som engelsk Oberst landede han 6te Juli 1770 i 
London. 6te September 1773 i København med 2 sorte Tjenere, 
fra Bengalen, en 12 Aars Mulatsøn og 2 hvide Tjenere, — 18 
Aar efter han drog ud. 

I Danmark udgav han sig for engelsk Adelsmand. Meldte 
sig med stor Bram hos sin Fætter, Geheimekabinetssekretær 
Ove Guldberg, tiltalte ham paa Dansk, og gav sig tilkende,, lige- 
ledes for sin Broder, Præsten. Den 9de Marts 1774 holdt Bri- 
gader William Halling, Direktør ved det asiatiske Compagnie,, 
Bryllup paa Tirsbæk med Christine Lindenpalm. Den 13de 
Juli 1776 blev DirektOr Halling til Hundslund, Skovgaard, 
Kjærgaard og Petersholm, Ridder af Dannebrogen. 

Saa lidt om hans Hustrus Slægt. 

Sagnet siger: en Bissekræmmer fandt i en Gaard ved Ve- 
sterhavet et Vandtrug fra et strandet Skib, de kaldte det "en 
jødisk Døbefont". Jøderne har ikke Døbefont; men Grækerne, 
saa store, at et Barn kan dykkes i Fonten; var det en Font, 
saa: Russisk-Græsk. Kræmmeren saa, det var Guld. For at 
skjule Værdien pruttede han,, og fik det biligt. Han fik det 
sat i Penge, og døde som Ejer af 20 Godser i Ringjøbing, Vejle 
og Viborg Amter. Det er "Gamle Christian Dal og hans Slægt" 
i "Fortidsminder". Han blev adlet 1704 med Navnet Linde og 
døde 80 Aar 1706 og er begravet i Holstebro. — Hans Søn,, Jun- 
ker Niels Linde til Bustrup, Tanderup og Møltrup, blev gift 
med Karen Rosenkrands, eneste Datter af Anders Rosenkrands 
til Glimminge i Skaane. Da han blev Enkemand, giftede han 
sig med sin Husholderske Maren Loss, en smuk, forældreløs 
Skomagerdatter fra Horsens. Da Linde døde, vilde Sønnen 
Christen Linde giftes med Stedmoderen, og trods Modstand lyk- 
kedes det. Han døde 19 April 1756, 27 Aar. Nu blev Enken gift 
med Jørgen Hvass,, der i "Fortidsmnider" hedder "Jens Hvass 
til Kaas". De var Ejere af 7 Godser. Hvass blev Justits- 
raad og adlet med Navnet: Lindenpalm. Han satte det meste 
overctyr, og døde paa en lille Bondegaard 1781. Det var Dat- 
teren Christine Lindenpabn, der blev gift med Brigader William 
Halling — 1810 blev Navnet: Linde-Friedenreich.*) 

*)Dr. Christen Lemvig Poul Lovendrn Linde Friedereich (Doktor 
Linde) født 19 Februar 1817, død 24 November 1887 i Oshkosh, Wiscon- 
sin, er af den Familie. (Se Professor Vig: "Danske i Amerika", 1 Bind, 
Side 22.) R- A. 



76 

Halling købte 1775 af sin Svigerfader Tirsbæk og Brykkes- 
borg, som han solgte, og 1776 købte Dronninglund. Han søgte 
at fremtrylle Indiens Herligheder i Anlæg, Drivhuse og Salenes 
Kostbarheder, kørte i Kareth med 6 Heste for, 2 Tjenere, Kusk 
og Forridder. Han blev anset for en haard Godsejer, der brug- 
te Træhesten. Imidlertid havde han Øje for Husflid, og satte 
flere dygtige Bondesønner i Haandværkslære. ■ — Der siges, 
paa Dødslejet afviste han Præsten med de Ord: "Der findes ikke 
den Forbrydelse paa Jord, som jeg ikke har begaaet„ det er mit 
sidste Ord." Han døde 3 Maj 1796. Christine Lindenpalm Hal- 
ling solgte 1806 Dronninglund. Det gik tilbage for hende; hun 
fik den Tanke, hun skulde dø i Fattigdom, skønt hun havde ikke 
saa lidt af Penge, turde ikke spise sig mæt og laa paa Halm. 
Hun døde 62 Aar, 1819. 



Efter Pastor Vibergs "Almindelige Præstehistorie" skal an- 
føres de af ham nævnte Præster: Halling. 

Pastor Magnus Jochumsen Halling, født 22 December 1706 
i Taarnby paa Amager, Søn af den lærde Degn J. Halling og 
Birgitte Christiansdatter Altevelt. Student fra Sorø 1726. Can- 
didat 1728. Præst 31 Marts 1738 til Haarslev-Jellinge, Sjælland. 
Ordineret 21 Maj 1738. Gift 28 Januar 1739 med F... E... 
2 Sønner: 

Pastor Jochum Halling, Brigader Vitus Halling. 

Pastor Holger Jochumsen Halling, født 1 August 1718 i 
Taarnby paa Amager. Son af J. Halling og Hustru af 2det Æg- 
teskab Margrethe Elizabeth With. Student fra Helsingør 1734. 
Candidat 1 August 1745. Ordineret 12 Maj 1751 til Capellan 
ved St. Olai Kirke, Helsingør, 9 Juli 1772 Præst for Ballerup. 
Gift med Bertha Mossin. En Søn. Død 6 Maj 1799. 

Pastor, Magister,, Jochum Magnussen Halling, Sønnesøn af 
den lærde Degn, født 1 Juni 1740 i Haarslev. Student fra Ros- 
kilde 1761. Candidat 19 Februar 1766. Lærer ved Waisenhuset 
1769. Magister 1773. Ordineret 13 August 1773 til Præst for 
Tersløse-Skjelleberg, Sjælland. 18 April 1776 Præst i Sakskjø- 
bing. 1 Gang gift med Christiane Kruse, født 1754, død 27 Jan. 
1794; 2 Gang gift 26 Juli 1799 med Frederikke Henriette Krum- 
melien. Død 1ste Febr. 1811. 

Uden at nævne Slægtforbindelse: 



77 

Pastor Jens Gøder eller Gjødet Halling, født 1747 i Køben- 
havn. Student fra København 1766! Præst 17 Juli 1775 i Fol- 
lerslev, Sjælland; 26 Maj 1786 Præst i Asminderup. Død 12 
August 1789. 

Pastor Christian Holgersen Halling, født 1774. Student 
fra Kongsberg 1793. Candidat 1 Maj 1798. Gift 14 August 1802 
med Elizabeth Dorthea Gjersing. 23 Januar 1807 Præst i Senge- 
løs. Død 16 August 1807 i Kjøbenhavn, 33 Aar. 

Dertil skal føjes: 

Pastor Hans (Johannes) Due Halling udgav 1799 en lille 
Disputats. En kort Tid Kopist ved det Kongelige Bibliothek i 
København. Præst 1807. Han nævnes ikke af Viberg. 1809 
Præst til Øster og Vester Porsgrund, Aggershus Stift, Norge. 
'■ Han og Episkopalpræst, Dr. Solomon Halling i Amerika var 
Fættere. De stod i Brevveksling idet mindste til 1807. 

Professor P. S. Vig har faaet Oplysninger hos mig om S. 
Halling, meddelt i "Danske i Kamp". Har draget mere frem 
og meddelt mig i Breve. Han siger: Michel Lauritzen Halling i 
Horsens tilhører en Bondefamilie fra Halling i Hads Herred, 
Aarhus Stift. Halling var to Gange gift. Fader til den lærde 
Degn Jochum Halling, det er den Slægt, jeg især har fulgt. 
Degnen havde Brødre, og Professor Vig nævner en 
Brodersøn, der var Toldbetjent i Aalborg. Hans Søn„ Pastor 
I Hermann Christian Halling, er født 1736 i Aalborg. Præst i 
Kongsberg, Norge, død 11 Juni 1812. 

Ifølge Richter: "100 Aars Dødsfald i Danmark", 1, Side 424, 
døde Marie Cathrine Halling, født Due, 22 Juli 1794, gift med 
H. C. Halling. Sikkert Præstens første Hustru,, og deres Søn: 
Hans Due Halling, født 1773, Student 1791, Kandidat 1807. Død 
som Præst i Norge 1839, 66 Aar. 

Anden Hustru hed: Christine Schwingel. 

Naar en Gren af Halling Familien er kommen til Amerika 
er uvist. I en Liste,, som Pastor A. Rudman har affattet over 
Medlemmer af den svenske Gloria Dei Kirke i Philadelphia, 
som findes i Pastor, Dr. J. C. Clay: "Annals of the Swedes on the 
Delaware", fremgaar det, at Aaret 1693 bestod Menigheden af 
139 Familier med 939 Personer. Den sidste paa Listen er: 



78 

"Lars Halling eller Huling." 

Afdøde Pastor, Dr. Snyder B. Simes ved Gloria Dei har 
meddelt mig, der kan ikke findes andet om Lars Halling end 
hvad Pastor Rudman har nævnt: Medlem af Kirken; hvorfra 
eller hvor længe vides aldeles intet. 

Professor Vig nævner: I "Marriage Register of the First 
Presbyterian Church, Philadelphia, findes 27 Juli 1719: Marga- 
ret Halling and John Hull — married." Nogle af Familien maa 
tidig være kommen til Amerika. — Der nævnes nogle med Nav- 
net: Hallin. 

Det er sikkert, der var en velhavende Mand Michael Hal- 
ling, som boede i "the middle ward of the City of Philadelphia" 
med en Ejendom vurderet til 8,000 Pund Sterling, hvoraf der 
betaltes Skat i 1779 og 1780. Hans Søn var Solomon Halling. 
Professor Vig antager Michael Halling er Broder til Pastor H. 
C. Halling, og saaledes er Solomon Halling og Hans Due Halling 
Fættere. Han anser det ikke rimeligt, at Degnens Søn er rejst til 
Amerika. Da vi bestemt ved, Degnens Søn hed Michael, finder 
jeg det nok saa rimeligt, efter Faderens Død, har hans prakti- 
ske Philosophie faaet ham til at opgive Degnekald, gifte sig, 
rejst til Amerika, anvende sine academiske Kundskaber, og 
blive den rige Mand. 

Bibliothekar T. Jahr i Washington, D. C. : , og Pastor Ole 
Amble, Gowen, Michigan, har nævnt: Pastor Herman Halling, 
født 1777. Candidat 1800. Død 1825 som Præst i Jarlesberg. 
Hans Enke 1865, 78 Aar. 

Hans Søn: Pastor Honoratus Halling, født 14 November 
1819. Cand. 1843. En i Norge bekendt Præst og Provst, der 
udgav en Del Skrifter. Han døde 9 April 1886. 

Hans Søn af andet Ægteskab: Skolebestyrer, Cand. theol. 
Sigurd Halling, født 20 Juli 1866. Candidat 1892. Skolebesty- 
rer i Christiania og Lærer for Kronprinsen. 




79 

Pastor, Dr. Solomon Halling. 

Feltlæge og Præst. 

Pastor Dr. F. Dalcho: "History of the Church in 
South Carolina" (episkopal) staar: "Han var en 
indfødt Pennsylvanier og uddannet til Læge." 

Sagfører W. B. McKoy, som nedstammer fra 
Halling, skriver: "Dr. Dalcho siger han er født i 
Pennsylvania, og andre Skribenter har fulgt efter 
ham, "Traditionen i vor Familie er, han var født i Danmark." 
"At han har opholdt sig i Pennsylvania er sikkert nok. Hans 
Bekendtskab med Dr. Benjamin Rush, og det intime Forhold 
mellem Francinia Halling med Alibone Familien i Philadel- 
phia er tilstrækkelig Beviser. Alibones Familie har endnu 
Navnet Francinia, og min Datter i vor Families 5te Genera- 
tion bærer Navnet Francinia; men jeg kan ikke finde, om det 
er paa Grund af Slægtskab, saa jeg tænker snarere, c 1 et er 
kommen fra et intimt Forhold mellem Familiern-:.'' 

Pastor Dalcho, som kjendte Halling personlig, siger "ind- 
født Pennsylvanier"; men han siger om sig selv "fra Maryland", 
skjøndt han var født i Londo-, saa det er ikke afgjort Bevis. 
Mere taler for Familie f "n.ditionen, og det, at i hans ældre Aar 
var der noget fremmed i hansDia^kt.saa han blev kaldt "Fransk- 
mand". Hans Forbindelse med Familien i Danmark og at han 
læ- J ;e Dcmsk, tyder prr, ikke helt Barn, da han kom til Phila- 
delphia. Hans Fader, Michael Halling, var bosat i "The middle 
ward of the City of Philadelphia" og var en velhavende Mand 
med Ejendom paa 8,000 Pund Sterling. I 1779 betalte han 8 
Pund Sterling i Skat, og 1780 24 Pund Sterling. 

Det er Giftermål, SO m nærmest har knyttet de to Familier 
sammen. 

Pastor John S. Lightbourn i Georgetown, Syd Carolina, har 
I nylig gjennem Pastor John Kershaw i Charleston, Historiogra- 
pher for Stiftet, faaet oplyst,, da Halling døde, 1813, var han 59 
Aar. Han maa saaledes være født 1753—54. Ved 16—20 Aars 
Alderen været i Philadelphia, og som en ca. 20 Aars ung Læge 
kommen til Hæren. 

Dr. B. Rush var en fremragende Læge i Philadelphia. Han 
hørte først til den Presbyterianske Kirke; men blev en meget 
god Ven af Pastor, senere Biskop, Wra. White, og med stor 



80 

Interesse tog han Del i den Episkopale Kirkes Organisation, 
skrev til Erkebiskoppen af Canterbury og bad ham ordinere 
Biskopper for Amerika. I nært Venskab og hos Dr. Rush var 
den unge Læge Solomon Halling i Philadelphia. Da Krigen brød 
ud,, gik Halling med som Feltlæge. Han gjorde Tjeneste i Fel- 
ten i Washingtons Hær. Hospitalslæge baade i Middelstaterne 
og Sydstaterne, anerkjendt som en dygtig, samvittighedsfuld 
Læge. 

Halling nævnes i Militær Records, dog det synes ikke 
i Forbindelse med Virginia Regimentet. Forbindelsen med 
General P. Miihlenberg og den danske Oberst Chr. Febiger maa 
nærmest søges i Philadelphia. Pennsylvania Hospitals Records 
1777 — 80, nævner ham som Læge, Surgeon, og en Tid var han 
Senior Surgeon for de militære Hospitaler i Philadelphia. Saa 
har man i Nord Carolina Record, 15de Bind, Side 328, følgende 
Brev: 

"General B. Lincoln til Guvernør Gaswell. 

(Fra Executive Letter Book). 

Charlestown, 28 Januar 1780. 
Min kjære Herre! 

Doctor Halling ønsker selv Fornøjelsen, at overlevere Dem 
dette. Han kom til mig som Læge fra Philadelphia. (Dengang 
trængte jeg til en Læge); men nu er jeg bleven bedre, og da 
General Ashe ønskede Læge, saa, efter min Opfordring, tog 
Doktoren til ham, og blev tagen tilfange den 3die Marts ved 
Brier Creek, hvor han mistede al sin Bagage. Han er bleven 
underrettet om,, at Deres Stat har vedtaget at erstatte de, der 
kommer ind under hans Omstændigheder; dersom det forholder 
sig saa, da tillad mig, at anbefale Doctoren, fordi han sluttede 
sig til General Ashe, var med og ydede god Tjeneste under Ex- 
peditionen. Han har hæderlig Afsked fra Corpset og er om- 
talt rosende. 

Jeg overlader til Doctoren, at fortælle for Deres Excel- 
lence Dagens Nyheder. 

Jeg er, min Herre, med stor Agtelse 

Deres Excellences mest ærbødige Tjener, 

B. Lincoln." 

Halling nævnes i Nord Carolina Records som Læge og ved 
Militær Hospitaler. 



81 

Da Krigen sluttede afgik han som Overlæge. 

Doktor Solomon Halling kom hjem til Philadelphia og prak- 
tiserede som Læge. Der var en Del for ham at faa i Orden. 
Hans Fader maa være død; thi han opføres sidste Gang i Tax- 
listerne for 1780 Aaret efter, 1781, er det Solomon Halling,, 
som betaler 3 Pund Sterling i Skat, og i 1782 betaler han "1 
Pound Sterling i Supply Tax". Han maa have ordnet sine 
Ejendomsforhold for at bryde op fra Philadelphia; thi hans 
Navn forsvinder af Skattelisterne. 

Den 7de Maj 1782 blev Dr. Solomon Halling og Elizabeth 
Greenaway viet i Christ Church, Philadelphia, af Kirkens Præst, 
senere Biskop, Wm. White, hans og Dr. Rush gode Ven. Hal- 
ling brød op fra Philadelphia og blev Læge i New Bern, Nord 
Carolina. 

Indvandringen til Nord Carolina var ledet af en Adels- 
mand fra Schweiz, Baron Christopher de Graffenreid fra Can- 
ton Benre, og 1710 anlagde han New Bern. Han bad Biskoppen 
af London optage hans Koloni i Church of England, og Biskop- 
pen lovede, de skulde faa en Præst, der kunde prædike for dem 
paa Tysk og benytte den tyske Oversættelse af Common Prayer. 
De valgte Joseph Buynion, og han blev ordineret af Biskoppen 
af St. David, Dr. Clagett. Pastor James Reed kom over 1753 
som Præst ved Christ Church, New Berne. Han fik bygget en 
ny smuk, solid Stenkirke og fik oprettet Newbern Academy. 
Guvernør William Tryon flyttede 1770 sin Residents til New 
Berne, og det blev Koloniens fineste By. 

Krigen havde ødelagt meget. Academiet næsten tomt. 
Halling var bekjendt ikke alene som en dygtig Læge, men og- 
saa som en lærd klassisk uddannet Mand,, og han valgtes til 
Principal for Academiet. Det lykkedes ham under de vanske- 
lige Forhold at bringe Academiet frem. Han udfoldede en be- 
tydelig Virksomhed i flere Retninger, Læge, Professor og virk- 
somt Medlem af Frimurer Ordenen. Den 27de December 1789, 
paa St. Johannes Evangelistens Dag, holdt han en Tale i St. 
Johns Lodge No. 3, som senere blev trykt i "Ahiman Rezon", 
1805, i New Berne. 

Tanken paa Kirkens forsømte Tilstand efter Krigen optog 
ham allermest. Ledende Mænd i Krigen og i Statsanliggender, 
Washington og andre varme Patrioter, bekjendte sig til Church 
of England. Krigen havde medført et skævt Forhold til Eng- 



82 

lands Folk og Kirke. Det hæmmede Episkopalkirkens Frem- 
gang, og især i Sydstaterne vandt Sekterne paa dens Bekost- 
ning. 

I Nord Carolina var kun nogle faa Præster. En af dem, 
"Gamle Michlejohn", havde været en ivrig Ven af den engelske 
Konge, men efter Krigen slog han sig til Ro som amerikansk 
Borger. 

Vor Herres og Kirkens Sag laa Halling inderlig paa Hjerte. 
Han havde altid været et trofast Medlem af Episkopalkirken, 
og nu tog han fat i nidkjær Virken i Nord Carolina for om mu- 
ligt at faa den samlet til et Stift. 

I Juni 1790 blev der i Tourborough (Tarboro) holdt et Mø- 
de, men der kom kun to Præster og to Lægmænd. De fire 
Mænd lagde ikke Hænderne i Skjødet, de forfattede en Skri- 
velse til Episkopalkirken, hvori de skildrede Kirkens sørgelige 
Tilstand og Sekternes Virksodhed; der trængtes til Hjælp. I 
November 1790 blev der atter holdt Møde, som det synes med 
lidt bedre Resultat, og atter igjen i Oktober 1791. Dog var det 
som alle Forsøg skulde mislykkes. 

Da lød det som et bestemt Kald til Halling fra Herren, han 
skulde træde i Kirkens Tjeneste. Lægen og Academiets Prin- 
cipal benyttede al Tid, han kunde afse, til at læse Theologie, 
han vilde helt være i Herrens Tjeneste som Præst. 

I Virginia var Kirkens første Begyndelse, og 19 September 
1790 blev Pastor James Madison ordineret af Erkebiskoppen af 
Canterbury og Bisperne af London og Rochester til Virginias 
første Biskop, i Virkelighed for Sydstaterne. 

Der blev Højtid i New Berne. Biskop Madison kom, og i 
den solide Kolonial Christ Church ordinerede han 1792 Halling 
til Diakon, og ikke længe efter i Christ Church ordinerede han 
ham til Præst. Halling var Herrens indviede Tjener, den første 
Danske ordineret til Præst i Episkopalkirken i Amerika. — 
Kristuskirken havde et sjældent Altersæt. Dronning Anna 
havde sendt hellige Kar ogsaa til Syden. 

Af Kong George III. var der i 1760 — nogle siger før af 
Kong George II. — sendt et massivt Sølv Altersæt til "Kings 
Chapel" i Syden. Da Guvernør W. Tryon bode i Brunswich,, 
Georgia, var Kirken der Kings Chapel, og Alterkarrene synes at 
have været i Brug ved Indvielsen af St. Philips Kirke i Bruns- 



83 



wich 1768; men da Guvernøren 1770 flyttede til New Berne, 
blev Christ Church "Kings Chapel" og Alterkarrene flyttet 
dertil. 

Det var disse hellige Kar, Pastor Halling nu benyttede, 
naar han stod ved Alteret og samlede Menigheden om Nadver- 
bordet. 




Det gamle Sølv-Altersæt, Christ Church, New Berne. 
(Fra "Spirit of Mission", Maj 1918.) 

Som nidkjær Præst i Menigheden og besjælet af, der 
blev en fastere Ordning i Nord Carolina, stod han i Spidsen for 
at sammenkalde et nyt Møde. Det blev holdt i November 1793 
i Turborough, det første i den bestemte Hensigt at oprette et 
Stift. Det kom ikke til at svare til Hallings Haab og Forvent- 
ning; kun faa kom af de ventede. Mismodig, men med Haab 
skrev han saaledes til sin Ven, Pastor Charles Pettigrew: 
"New Berne, den 16 December 1793. 
Velærværdige og kjære Herre! 

Dit Brev med Dr. Leigh er kommen godt frem. Jeg fik 
det, da jeg ankom til Turborough, og jeg maa ogsaa takke for 
Dit sidste Brev med Hr. Shepard. Det var for mig den stør- 
ste Skuffelse, at Du ikke kunde komme med os til Conventet, 
og jeg er meget bedrøvet over Din Udeblivelse. Jeg kunde 
godt sende Dig en hel Bunke Breve, for at Du deraf kunde se, 
alt hvad vi foretog os; men jeg haaber følgende korte Uddrag 
af vore Forhandlinger vil give Dig en Ide om, hvad vi foretog 
os. Jeg er meget bedrøvet over at maatte meddele Dig, at kun 
6 Pesroner udgjorde det hele Møde. Deraf 3 Præster, Hr. 
Gurley fra Murfreshborough, Hr. Wilson fra Williamstown og 
saa mig selv. Af Lægmænd var der Hr. Clements og Dr. Leigh 
fra Tursborough„ og den første endda af den Presbyterianske 



84 

Kirke, og ham valgte vi som vor Sekretær, og saa var der Hr. 
F. Green, som, efter min Anbefaling,, af Styrelsen i New Bern 
var bleevn sendt som Delegat fra Craven County. Efter det 
kan Du vel nok f orstaa, det saa at sige vilde have været umu- 
ligt at vælge en Biskop. 

Saa lille et Antal vilde ganske have afskrækket ham fra 
at tage mod Valget, og det vilde ikke mindre have afskrækket 
vor Kirke fra at godkjende Valget, naar det blev kjendt, hvil-, 
ken Mangel der var paa Nidkjærhed, thi de, som vedkjender sig 
vor Bekjendelse, har tilfulde vist, hvor lunkne de er. Nu fore- 
slog og besluttede vi, at udsende en anden Bekjendtgjørelse, og 
ledsage den med et Brev, som skal cirkulere omkring, og som 
skal være affattet mere populært og mere indtrængende, og 
faa det sendt ud til hvert eneste County. Deri opfordrer og 
anbefaler vi paa det mest indtrængende, at der bliver afholdt 
en Convention af alle uden Undtagelse, som bekjende sig til den 
Protestant Episkopale Kirke i Amerika, og at de giver Møde. 
Ligeledes opfordre vi dem til overalt at samle sig, vælge en 
Styrelse og udnævne Lægmænd til at lede Læse-Gudstjeneste 
(Lay reader), hvor man ikke kan faa en ordineret Præst. Vi 
besluttede, at vi skulde gjøre, hvad vi kunde, for at faa Kirke- 
styrelser, ledende Mænd, og hvem vi ellers kunde bevæge der- 
til, at fremmøde, som Delegater den sidste Onsdag i Maj 1794 
i Tarborough, for at faa vedtaget en Constitution, og saa væl- 
ge en af Præsterne, og derefter faa ham ordineret til Biskop 
for Staten. Det er Hovedindholdet af vore Forhandlinger. 

Naar Bekjendtgjørelse og Brev bliver trykt, da er jeg sik- 
ker paa, at Du, min kjære Herre, vil samstemme med os, og 
maaske tillige sørge for, at faa flere Exemplarer, og at de kom- 
mer omkring. 

Jeg har prædiket og derefter læst det i en Menighed, og 
skjønt jeg maa tilstaa, jeg ikke har megen Øvelse i et saa be- 
sværligt Arbejde, saa er det dog min Hensigt at gjentage det 
overalt i Landet, hvor jeg kan faa Folk samlet. 

Maa vor naadige Gud atter forlene Dig med fuldstændig 
Sundhed, og give Dig et langt Liv til at virke i her i dette 
mørke Land. Jeg tror, det er det almindelige Ønske, at Du 
bliver valgt til det biskoppelige Embede for Nord Carolina. 
Al min Indflydelse vil jeg søge at gjøre gjældende for at det 
kan naas, og Du maa ikke undslaa Dig. Tag det som et Kalo 



85 

fra Herren, der staar i Forbindelse med Dit tidligere aflagde 
Løfte. Ja, undskyld mig, at jeg taler saa frit ud; men min hele 
Sjæl er optagen af dette vigtige Foretagende. Maa Gud i Naa- 
de bevaer Dig for vort Land, og sætte Dig til at have Opsyn 
og til at velsigne hans lille Flok. 

Det er det inderlige Ønske og Bøn for Dig, min kjære og 
velærværdige Herre! 

Din uværdige Broder i Vor Herre Jesus 

Solomon Halling. 
Velærværdige Charles Pettigrew 
nær Edenton." 

Derpaa svarede Pastor Pettigrew den 2 Februar 1794 og 
takkede Halling for hans gode Ønsker, ogsaa med Hensyn til 
Helbred og forlænget Liv; men skrev, at hans Helbred havde 
været saa daarligt, at tre Prædikener, som han havde holdt om 
Daaben og besluttet at faa udgivet, havde han endnu ikke 
kunnet renskrive, saa de kunde gives til Bogtrykkeren. 

Halling var ikke ledig; han virkede alt, han kunde for det 
nye Møde og fik en nidkjær, trofast Medhjælper i en god Ven,, 
Pastor R. J. Miller, nylig ordineret til Præst. Hans Ordination 
skal omtales. Under Helmstadt Missionen var der bleven sendt 
flere dygtige Præster til de tysk-lutherske Menigheder i Nord 
Carolina, og de øvede en betydningsfuld Virksomhed. Robert 
Johnson (eller Johnston) Miller var født den 11 Juli 1758 i 
Baldovia ved Dundee, Skotland), havde i Krigen været Officer, 
saa fik han License som Prædikant i Methodistkirken. Den 
episkopale Menighed i White Haven kaldte ham til sin Præst, 
og henvendte sig til de tysk-lutherske Præster om hans Ordina- 
tion, og de lovede, de vilde ordinere ham. Den 20 Maj 1794 
kom fem tysk-lutherske Præster sammen i St. Johannes Kirke, 
Cabarrus County, og ordinerede Miller. De gav ham Ordina- 
tionsbevis, og skrev bag paa det Grunden hvorfor, de ordinerede 
ham til Episkopalpræst. Det har følgende Underskrift: 

"Given under vor Haand og Segl. 

Nord Carolina, Cabarrus County, 
20 Maj 1794. 

Adolphus Nuszmann., Senior. Johan Gottfried Ardt. 
Arnold Roschen. Christopher Bernhardt. Charles Storch." 

Hvor lidt, meget, eller slet ingen Del i Ordinationen Hal- 
ling har haft siges ikke. Selv har han ikke turdet udføre en 



86 

Ordination, og næppe været med; men 8 Dage efter Miller er 
ordineret, er de to Venner sammen som Præster ved det sam- 
menkaldte Møde i Turborough fra 28 til 31 Maj 1794. 

Der mødte Præsterne: C. Pettigrew, J. L. Wilson,, S. Halling 
og J. R. Miller. De gjenncmgik og vedtog en Forfatning for 
Stiftet, og valgte Pastor C. Pettigrew til deres Biskop. Der- 
efter sendte de til Biskopperne følgende varme Anbefaling: 

"Vi undertegnede,, som var samlet til Convention i Tarbor- 
ough i Nord Carolina den 28 Maj 1794 i den Hensigt at over- 
veje, hvad der kan afhjælpe den Protestantisk Episkopale Kir- 
kes daarlige Stilling her i Staten, har valgt Pastor Charles 
Pettigrew, som en Mand skikket til at blive vor Biskop, og 
værdig til vor Anbefaling for Indvielsen til det hellige Embede. 
Men paa Grund af de store Afstande,, paa hvilke Lægfolket 
saavelsom Præsterne her i Staten lever fra hverandre, saa har 
vi muligvis ikke saa nøje Kendskab til hverandre, saa vi kan 
underskrive med de Ord, som den Protestantiske Episkopale 
Kirkes Convention har anset det nødvendigt at foreskrive, 
hvorfor vi har afveget noget fra Formen, hvilket vi haaber 
ikke vil være nogen Hindring for vor ærbødige Ansøgning. 
Derfor anbefaler vi herved til Indvielse til Biskops-Embedet 
nævnte Pastor Charles Pettigrew, som baade efter sine moral- 
ske, religiøse Principer, Levnets Fromhed, fra almindelig An- 
befaling med Hensyn til præstlig Karakter,, fra det personlige 
Kjendskab, vi har til ham, fra hans Dygtighed i god Lærdom 
og sund i Troen, om hvilke vi er fuldt overbeviste og tror, 
han er værdig til at blive indviet til det vigtige Embede. Lige- 
ledes lover og forpligter vi os til, at modtage ham som saadan, 
og naar han er canonisk indviet og overdraget Embedet, at 
vise ham al canonisk Lydighed, og om hvilke vi tror at være 
nødvendigt og i sin gode Orden over for en saa betroet Stilling 
i Kristi Kirke. 

Nu henvender vi os til de Højærværdige Biskopper i de 
forskellige Forenede Stater med Bøn om deres forenede Hjælp 
til vor Broders Indvielse og canoniske Overdragelse af det apo- 
stoliske Embede og Magt. 

Til Bevidnelse heraf har vi undertegnet vore Navne paa 
den Dag og i det Aar, som er nævnet ovenfor. 

N. Blount. J. Leigh, Doctor med. 

J. L. Wilson. J. Guion, Doctor med. 



87 

J. Gurley. R. Whyte, Sagfører. 

S. Halling. B. Woods, Sagfører. 

R. J. Miller. W. Clements. 

Af Præsterne. L. Dessaux. 

W. Grimes. 
R. Godly. 

Af Lægfolket. 

(Af Biskop, Dr. W. Whites Memoirs of the Protestant Epis- 
copal Church, Side 348.) 

Det synes, som Pettigrew bagefter har haft Betænkelig- 
heder; thi i et privat Brev paalægger Halling ham paa det be- 
stemteste, at modtage Valget og virke hvad han kan for Kir- 
kens Vel. Halling og Miller sendte ham desuden varme Lyk- 
ønskningsbreve. Han modtog Kaldet, og forsøgte at komme til 
Episkopalkirkens Convention i 1795 for at ansøge om Biskops 
Ordination; men blev forhindret. Han naaede ikke at blive 
ordineret Biskop. Var Halling bleven valgt, var det maaske 
gaaet bedre, men han holdt bestemt paa, det skulde være Pet- 
tigrew. 

Paa den Tid var der i Nord Carolina følgende Præster: 

1. R. J. Miller, White Haven, Lincoln Co. 

2. S. Halling, Christ Church,, New Bern. 

3. James L. Wilson, for Martin og Egercombe. 

4. Nathaniel Blount, for Pik og Egercombe. 

5. George Michlejohn, for Granville. 

6. Joseph Gurlev af Hartford. 

7. Stephen Johnson af North Hampton. 

Foruden nævnes: 8. Dent ved Yadkin River. Han synes 
ikke at have taget megen Del med de andre. 

Miller opføres som episkopal og luthersk Præst. 

Det havde dog sin stocr Beteydnirg, det styrkede en lig- 
nende Bevægelse i Syd Carolina, hvor det bedre lykkedes. Pa- 
stor Robert Smith blev den 13 September 1795 i Christ Church, 
Philahelphia, Penn., af Biskop White, assisteret af Biskopperne: 
Provoost, Madison og Clagget, ordineret til første Biskop for 
Syd Carolina; men derved kom Nord Carolina en Del ind under 
hans Virksomhed. 



88 

Halling havde den Sorg, at hans Hustru døde den 18de Sep- 
tember 1793; derom edder det i "North Carolina Gazette" for 
21 September 1793: 

"Død. Sidste Onsdag, Fru Elizabeth Halling, Pastor S. 
Hallings Frue. Hun var en ualmindelig dygtig Kvinde; men 
havde i flere Aar baaret paa et svageligt Legeme med stor 
Taalmodighed, indtil hun med god Samvittighed rolig opgav sin 
Sjæl i den Guds Haand, som gav hende den. Hendes Religion 
var dyb og sand, og hun gik fra dette Liv dybt savnet og agtet 
af hendes Slægt og Venner, for hvem hun i Livet havde været 
saameget." 

Hun var Moder til 2 Døttre: 

Francinia Halling og Ann Dorothea Halling. 

Fem Maaneder efter bragte samme Blad følgende Nyhed: 
"Lørdag den 8de Februar 1794. 

"Gift. Sidste Torsdag. Pastor, Dr. Solomon Halling og 
Enkefru Eunice Kelly." 

Kort efter sit andet Ægteskab resignerede Halling som 
Præst ved Kristus Kirken for at modtage Kald fra St. James 
Kirke i Wilmington. Biskop Cheshire skriver i sin: 
"Church History of North Carolina": Kan det end siges, Hal- 
lings Virksomhed for at faa en Biskop for Nord Carolina til- 
dels mislykkedes — det var sidste Kamp mellem Kolonial Tidens 
Kirke og den ny Tid — saa lykkedes hans Arbejde i Menig- 
heden i New Bern saameget bedre. Han var den mest exem- 
plariske Mand,, og den mest nidkære Præst i hele Staten. Hav- 
de blot de andre Præster været besjælet af den samme Aand, 
Nidkjærhed og Mod, som han besad, da vilde det have set be- 
dre ud i Staten." — Se det som et Stift opnaaede han ikke, 
men han gjorde det store forberedende Arbejde. 

Vennerne Halling og Miller vedblev helt igennem at virke 
for Episkopalkirkens Ordning i Nord Carolina. Halling har 
næppe havt Forbindelse med de tyske Præster, Miller, ordine- 
ret af dem, kom dem nærmere, og stod som luthersk Præst 
iblandt dem. Den 2 Maj 1803 var han Medstifter af Nord Caro- 
lina lutherske Synode, til Tider baade Formand og Sekretær. 
Som engelsk luthersk Rejsepræst udfoldede han en udstrakt 
Virksomhed og ordnede flere Menigheder. Han besøgte Brø- 
dermenigheden i Salem i Nord Carolina og prædikede i deres 
Kirke. — Der var flere Danske. 



89 

Pastor Jørgen Sølle, ordineret af Biskop H. A. Brorson, 
døde i Salem 4de Maj 1773. Pastor Tyge Nissen var Præst ved 
Kirken fra 1775 til sin Død 1789. (Halling synes heller ikke i 
Forbindelse med dem.) 22 Oktober 1810 var Miller med til at 
ordinere G. Schober til luthersk Præst, han vedblev at være 
Medlem af Brødrekirken. Som Synodens Formand udførte Mil- 
ler Ordination. 

Det ukirkelige License System tog helt Overhaand i den 
lutherske Kirke, trods fleres Protest, og da Nord Carolina blev 
Stift, sluttede Miller sig udelukkende til Episkopalkirken i 
1821. Han døde 13de Maj 1834, 75 Aar. 

I Wilmington, Nord Carolina, havde den gamle St. James 
Kirke staaet uden Præs i 20 Aar, den var tildels ødelagt under 
Krigen; men det var en solid Stenbygning, som kunde istand- 
sættes. I "History of St. James", udgivet 1874 af Oberst James 
G. Burr, hedder det: 

"I 1795, 20 Aar efter den sidste Præst fra Colonial Tiden 
havde forladt dem, besluttede Styrelsen at faa den gamle Kirke 
gjenaabnet og saaledes istandsat, at der kunde holdes Guds- 
tjeneste i den, og de besluttede at udstede Kald til Pastor, Dr. 
S. Halling i New Bern. Halling modtog Kaldet og virkede 
der til Maj 1809." 

Halling drog saa med sin Familie i 1795 til Wilmington og 
begyndte en nidkjær Virksomhed. Det lykkedes ham at op- 
arbejde en god Menighed, faa Kirken sat i god Stand. Her var 
ogsaa et Akademi, som skyldte sin Tilblivelse fra Oberst James 
Innes. 

Det var i Forfald, og Halling tog fat og blev Akademiets 
Principal; dygtig i Latin og Græsk. Hos Frimurerne var han 
"Highpriest for Concord Chapel No. 1" og "Royal Arch Mason". 
Han var med at lægge "Angle Stone" (Hjørnestenen) den 6te 
Juni 1804 i Wilmington for St. Johannes Loge, der opforte en 
smuk Bygning. 

Efter et "Certificate" af 14de Marts 1796 fra "Commission 
of Pennsylvania" ses det: 

"at 2 Juni 1803 blev der givet Skjøde paa 450 Acres Land 
(i Ohio) fra General Governmentet til Solomon Halling, som 
Anerkjendelse af deres Tilfredshed med hans Tjeneste som 



90 

Over-Surgeon (Senior Surgeon) ved de almindelige Hospitaler 
i Middel- og Sydlige Stats Departementer under Revolutions 
Krigen." 

I Wilmington beskæftigede han sig en Del med skriftlige 
Arbejder. Han vedligeholdt Forbindelse med sin Familie i 
Danmark og omtalte den som en meget velanset Familie. 

Han udarbejdede en Stamtavle over Familien Halling, som 
han sendte en Afskrift af til sin Fætter, Cand. theol. Hans 
(Johannes) Due Halling, som var Kopist ved det Kongelige 
Bibliothek i København. Derpaa svarede J. D. Halling den 
18de September 1807. Det danske Brev — som da havde nogle 
Huller — blev senere oversat for Familien. Efter den engelske 
Oversættelse skal det gjengives paa Dansk: 

"Kopi af et Brev fra Johannes D. Halling til Hr. Solomon 
Halling, oversat ved Hr. Alex. S. Heide, dansk Konsul i Wilming- 
ton, N. C: 

Til 

Velærværdige 

Hr. Solomon Halling. 

Deres meget store Arbejde for at opsøge de sidste Efter- 
kommere af Halling Familien fortjener den største Anerkjen- 
delse af de, som er saa lykkelige at tilhøre Familien. Hvor 
glad vilde jeg ikke være, dersom jeg kunde opnaa den Ære at 
møde Dem personlig, og saa udtale, hvor højt jeg skatter Deres 
store, betydningsfulde Arbejde for vor Familie. 

Jeg føler mig taknemlig mod den almægtige Gud, fordi 
jeg har opnaaet en lille Stilling i Kjøbenhavn, efterat jeg har 
afsluttet mine Studier, og som Kandidat taget theologi 01 : I'x- 
amen; men Lønnen er kun lille, som en Bibliothekar ved det 
Kongelige Bibliothek. 

Efter lang Søgen og Forespørgsel opdager jeg nu, at ikke 
en af vor Slægt opholder sig i Kongeriget. Maa nu den Alvise, 
som gav Dem det i Hjertet, at paatage Dem dette rosværdige 
Arbejde, bevare og opholde Dem i mange lykkelige Aar, og 
derved udbrede vor hellige Religion vidt omkring. Jeg haaber 
idetmindste at have den Fornøjelse fremdeles at veksle Breve 
med Dem. Ligeledes skal det være min stadige Bøn, at Deres 
ærværdige gamle Alder maa krones med alt godt. Mine Tan- 



91 

ker er opfyldt af det Haab, at jeg maa opnaa den Dag, at jeg 
kan blive Medlem af Deres Husholdning og kalde mig 

Altid Deres 

Johannes D. Halling. 

Kjøbenhavn, den 18de September 1807." 

(Han underskriver sig Johannes, han var døbt Hans.) 

Denne Brevveksling stadfæster Familie-Traditionen. 

Det ser ud., som om J. D. Halling ha rtænkt paa at komme til 
Amerika og i S. Hallings Hus. Det kom han næppe; thi 1807 
blev han Præst, og 1809 var han Præst til Øster og Vester 
Porsgrund i Aggershus Stift, Norge. 

I Amerika har Hr. Marshall De Lancey Haywood i Raleigh, 
N. C, forgæves søgt efter Stamtavlen ved flere, særlig Sydens, 
Bibliotheker, da han skrev Hallings Levnet. 

Som Præst ved St. James Kirke i Wilmington levede Hal- 
ling et virksomt og lykkeligt Liv. 

Der havde han den Sorg, hans anden Hustru døde. 
siges ikke naar, eller naar gift igen. 

Hans tredje Hustru var Enkefru Sarah Jones. 
Frederik Jones, jun. Hendes Pigenavn var Moore 
George Moore og Hustru Mary Ashe. 

Hans Døttre af første Ægteskab var gifte. Francinia 
Halling var bleven gift med en Enkemand, James Usher, anden 
Hustru, og Ann Dorothea Halling var gift med Roger Moore, 
en Slægtning af hans tredie Hustru. 



Der 



Enke efter 
Datter af 




St. James Crmrch, Wilmington, N. C. 



92 

I Maj 1809 modtog- han Kald fra Kirken i Prince George; 
Winyah, Georgetown, Syd Carolina, og flyttede dertil. (Kaldt \ 
efter den danske Prins George (Jørgen.) Kirken var en smuk, fe 
solid Colonialkirke. 

Han fik ved Opbrudet det Vidnesbyrd,, som Overlæge paa 
Hospitalet, som praktiserende Læge, som Præst, som Ungdom- 1 
mens Vejleder, var det klart, han var en Mand af Lærdom, og 
det i mange Retninger. En ædel Karakter og i det sociale 
Liv en virksom Borger. Han havde udført en Virksomhed; 
baade i New Bern og Wilmington, som havde efterladt dybe 
Spor. Hans Indflydelse kjendtes baade i Familielivet saavel 
som i Statens Anliggender." 

Saa drog Halling til den ny Virksomhed. Ved Juletid skrev 
han følgende Brev til sin Svigersøn: 

"James Usher, 

Kjøbmand, Wilmington, Nord Carolina. 

Sendt med Captain Nelson,, 

Fører af "Schooner Regulator", O. D. C. 
Georgetown, Syd Carolina, 11 December 1809. Mandag. 
Kjære Usher! 

Jeg har endnu ikke, saavidt jeg kan huske, modtaget en 
Linie fra Dig, som Du selv har skreven siden Din sidste Syg- 
dom. Vær forvisset om, vi vilde begge to have været meget 
glade ved at faa Brev med Din Underskrift; men jeg ved jo, 
Din Tid har været meget optagen, ellers vilde Du have skreven. 
Fanny (det er Datteren Francinia Gerenaway Halling Usher) 
har smigret os med, at Du vil komme og se til os. Saasnart vi 
hører, Din Broder er kommen fra New York, vil vi se efter 
Dig hver Dag. 

Jeg er bleven meget forundret over at se Hr. Moores Plan- 
tage er averteret til Salg den 25 Januar, næste Maaned. Vi 
ønsker, han og hans Familie vil komem til os, hjælp dem med 
at komme til Georgetown, dersom det er belejligt for Dig, 

Jeg vil ikke alene, dersom det staar i min Magt, betale 
Dig derfor, men tillige være Dig meget taknemlig. 

Min Bog, som jeg skrev medens jeg var i Wilmington, vil 
gaa i Tryk i Februar hos Bogtrykkeren her, saa jeg haaber, 
naar jeg i Maj kommer til Wilmington, dersom det da behager f 
Gud, at velsigne mig med et længre Liv, jeg da kan bringe 
Bogen med mig og faa Subskribenter. 



93 

Dr. Rush har tilraadet mig straks at lade den trykke, og 
ikke vente paa Subskribenter, og jeg har tilstrækkeligt til at 
betale Omkostningerne idet mindste for første Bog. 

Vær saa venlig at sende med sikker Befordring, de indlagte 
-ai snart som mulig. Lad en af vore Negre bringe dem 
omkring til de Personer, de er adresseret til. 

Husk at hilse alle Venner fra os. Hr. McNiell har endnu 
ikke besvaret mit Brev til ham, heller ikke Captain Scott. 

Maa den Almægtige Gud altid velsigne og bevare Dig og 
Dine, kjære Usher. 

Din elskede Fader og Moder, 

Solomon og Sarah Halling. 

Til James Usher. 

P.S. Intet nyt om Harvey? Hvorledes kom Du ud af Din 
Sags-Anlæggelse mod den Fyr, som sidste Aar lokkede ham 
i bort? Jeg haaber, Du opnaaede en forsvarlig Erstatning fra 
ham." 

Negerslaver hørte Tiden til, og som Forholdene var. I en 
; Liste i Nord Carolinas Records nævnes, hvor mange der hørte 
til Pastor Hallings Hus. Der var en hvid tjenende Pige, og han 
( ejede 5 Slaver. 

Wilmington havde betydelig Skibsfart; Georgetown er og- 
saa ved Havet, og Brevet viser, Halling har havt Søfolk i sin 
Virksomhed. Inde i Landet er Byen: Denmark. 

Om den i Brevet nævnte Bog udkom, ved man intet, det 
eneste, man endnu har fundet af hans skriftlige Arbejder, 
, der er kommen i Tryk, er Frimurertalen, holdt før han blev 
Præst. 

Hans Ven, Biskop Theodore Dehon — ordineret til Biskop 
for Syd Carolina 15de Oktober 1812 — besøgte ham 5te April 
1813 ; , prædikede og konfirmerede 67 Konfirmander. 

Det viser Pastor Halling har haft en betydelig Virksomhed. 
Selv om det var længe siden, der var Bispevisitation, saa var 
det dog en stor Konfirmation. Kirken har firkantede Familie- 
Stolestader med Sæder paa 3 Sider, og de har været fyldte ved 
Festen. Alteret er i Øst. Derfra lyste Biskoppen Velsignelsen 
over Menigheden. — Derefter var det ikke længe, Halling skul- 
de tjene i Menigheden, det blev en skjøn Slutningsfest efter et 
rigt Dagværk. 



94 





Kirkens Ydre og Indre. 

I alt væsenligt som i Kolonialtiden og som da Dr. Halling 
var Kirkens Præst. Ogsaa det Indre temmelig uforandret. De 
store Mindesmærke tilhører en senere Tid. 



95 

Juleaften, 24 December 1813, gik Halling, som vi haaber, 
ind til Herrens Glæde. Biskop Dehon holdt -Ligtalen, og gav 
ham det Vidnesbyrd: "elsket og agtet af alle som kjendte ham. 
Han virkede med Nidkjærhed i Syd Carolina, og var alminde- 
lig afholdt, æret og savnet af sin Biskop og Embedsbrødre." 




Biskop Dehon 
Efter en gammel Silhouette. 
("Spirit of Mission", Marts 1918, fra Pastor, Dr. J. Kershaw: 
"How our Church came to South Carolina.") 

Ved Konventet 1814 sagde Biskoppen i sin Tale: "Det be- 
hagede den Almægtige om Aftenen ved den sidste Helligholdel- 
J se af vor velsignede Herres Fødselsfest, 24de December 1813, at 
tillade hans Vandring paa Jord blev endt i hans Alders 59de 
fAar." 

Pastor M. H. Lance blev Præst efter Halling. En af Hal- 
lings Efterkommere paa Moders Side, Sagfører William Berry 



96 

McKoy i Wilmington, gjorde for en Del Aar siden hvad han 
kunde for at finere hans Grav; men Præsten skrev: 

"Georgetown, S. C, 25 Juni 1873. 
Jeg har ikke kunnet finde hans Grav paa Kirkegaarden. 
For tre Aar siden, da kunde jeg maaske have givet bedre Op- 
lysninger; thi da var Pastor Lance, som afløste Dr. Halling som 
Præst ved Kirken, endnu levende. 

Med megen Agtelse, Deres 

Alex. Glennie." 

Under Krigen led Kirken meget, Kirkebøger, Optegnelsei 

brændte. Kirkens nuværende Præst, Pastor John S. Light- 

bourn, har endnu ikke, trods gjentagne Undersøgelser, kunnel 

finde Optegnelser eller Hallings Grav. 



I Danmark var: 

Pastor Emil Carl Jørgen Halling, født 28 Marts 1870, Candi 
dat 1894. En nu afdød Præst af Indre, Msision. Da jeg antog 
han var af samme Familie, samt, at den af Pastor S. Halling 
hjemsendte Stamtavle var ved det kongelige Bibliothek, saf 
skrev jeg til Pastor E. Halling om Oplysning. Han henventd* 
sig til Bibliotheket. Under 19de August 1908 skrev Under 
bibliothekar V. Madsen, at det omskrevne Værk ikke fandtes 
og at der heller ikke havde været nogen ansat af Navnet Hal 
ling. — Pastor E. Halling mente ikke, han var i Slægt med dei 
amerikanske Præst. 

Jeg kunde umulig tro andet, efter alt, hvad Sagfører Mc 
Koy havde bevaret, end, at der havde været en J. D. Halling 
som havde faat Stamtavlen i Kjøbenhavn, hvorfor jeg tilskre 1 
Overbibliothekar H. O. Lange. Under 3 Maj 1909 skrev han: 

"Med Hensyn til Deres Spørgsmaal om Solomon Halling, d. 
erindrer jeg godt, at Underbibliothekar Viktor Madsen i sil 
Tid kom til mig, for at faa Rede paa, om der havde været anså 
en Mand ved Navn Johannes Due Halling her ved Bibliotheket 
Jeg svarede den Gang, som jeg maa svare nu, at 1809 var ei 
saadan Mand ikke ansat ved Bibliotheket. Ved nærmere U 
dersøgelser i Bibliothekets Arkiv, har det nu vist sig, at e 
Mand ved Navn Hans (Joh.) D. Halling, der i 1799 udgav jej 
lille Disputats, en kort Tid var Kopist ved Bibliotheket, me 
allerede 1807 blev han ansat som Præst. Han nævnes ikke 
Registret til Vibergs Præstehistorie; men det viser sig, at ha 



:; 



97 

i 1809 var Præst til Øster og Vester Porsgrund i Aggerhus Stift 
i Norge. Mere kan ikke her oplyses om ham. I et stort Værk 
om Jochum Hallings Efterkommere nævnes han slet ikke, og 
han har næppe hørt til den Familie. Den omtalte Stamtavle 
findes ikke her i Bibliotheket, velsagtens har Joh. D. Halling 
beholdt den. Maaske kan Universitetsbibliotheket i Christiania 
skaffe Oplysninger om den norske Præst. 

Om Solomon Halling har jeg ikke kunnet finde det mindste. 
Universitetets Matrikel er kun trykt til 1740 og ikke tilgænge- 
lig for mig." 

Jeg skrev straks til Biskop, Dr. A. C. Bang i Christiania; 
men fik intet Svar. 

Imidlertid er det fuldt stadfæstet, Pastor S. Halling i Ame- 
rika havde en Fætter i Kjøbenhavn, og det er paalideligt nok 
med de danske Breve fra Kjøbenhavn til Wilmington og Stam- 
tavlen, der blev hjemsendt. 

Efter Familietraditionen i Amerika, hører han til Jochum 
Hallings Slægt. 

Saa skrev jeg til min Ven fra Sømandsmissionen i New 
York, Stiftsprovst C. B. Hausteen i Norge, om han kunde skaffe 
mig Oplysninger om Stamtavlen, Pastor J. D. Halling, og om 
Pastor Honoratus Halling og Skolebestyrer S. Halling var i 
Slægt med ham. Han kunde kun meddele mig, at paa gjentagne 
Forespørgsler havde han ikke faat det opklaret. 



1 Sagfører McKoy har hørt sige, at Pastor, Dr. S. Hallings 

ii yngre Ven, Pastor, Dr. Dalcko, ogsaa var af dansk Herkomst. 
t Er det ret, da maa det være paa Moders Side, eller af de, som 
i London blev kaldet: "Den danske Konges tyske Undersaatter." 
>' Der skal meddeles kort om denne udmærkede Mand. 

Pastor, Dr. Frederick Dalcho 

i 

3 i er født 1770 i London, England. Hans Fader havde været Offi- 
, cer under Frederik den Store. Af Helbredshensyn trak han 
ij sig ud af Hæren, og bosatte sig i London, hvor han døde.. Fre- 
, : derick kom til en Onkel, som kort forud var rejst til Baltimore, 
Maryland. Her fik han en god Opdragelse og Uddannelse. 
Studerede Medicin og Botanik. Som Militærlæge blev han sta- 
tionered ved Fort Johnson i Havnen ved Charleston, S. C. 1799 
resignerede han, og blev praktiserende Læge i Charleston. I 



98 

1807 udgav han "Courier". Ved hans Virksomhed og Indfly- 
delse fik han oprettet og anlagt den botaniske Have. 1811 be 
gyndte han, 40 Aar, at studere Theologie. Den 15de Februar 
1814 blev han af Biskop Dehon ordineret Diakon og blev Præst 
ved St. Pauls Kirke, Charleston. Den 12te Juni 1818 blev han 
ordineret Præst af Biskop White. Den 23 Februar 1819 blev 
han kaldt til Hjælpepræst ved St. Michaels Kirke, Charleston, 
og ved den blev han til sin Død. 

Han udgav 1820: "The Evidence of the Divinity of Our 
Saviour"; 1822: "Ahiman Rezon" for Frimurer. Hans Hoved- 
værk er den ypperlige: "Historical Account of the Protestant 
Episcopal Church in South Carolina." 

Han døde 24 November 1836, 66 Aar. Menigheden satte 
ham et Mindesmærke ved Kirkedøren. 



Som noget enestaaende er Pastor R. J. Millers Ordination 
til engelsk Episkopalpræst af 5 tysk-lutherske Præster. Det 
havde ligget nærmere med Ordination fra Biskoppen i Virginia. 

I 27 Aar stod han virksom baade for den evangelisk luther- 
ske Kirke og Episkopalkirkens Udvikling. 

Nord Carolina Synoden fulgte Pennsylvania Synoden, og da 
Ordinationsspørgsmaalet kom alvorlig frem, blev Pennsylvania 
Synoden adspurgt. 1814 gav 22 ordinerede Præster og 29 Li- 
cense-Præster følgende Svar: "Ifølge Bibelens og Kirkehisto- 
riens Vidnesbyrd er en skriftlig Bemyndigelse ligesaa kraftig 
som Haandspaalægeglsen, saa vort Ministeriums Fremgangs- 
maade er ikke i Strid med den evangelisk-lutherske Kirkes 
Principer, derfor kan en Kandidat med License med god Sam- 
vittighed forvalte alle kirkelige Handlinger." Ved Nord Caro- 
lina Synodens Møde 1816 fik Præsterne Miller og Schober ved- 
taget, det Aars Kandidater skulde modtage deres License un- 
der Velsignelse med Haandspaalæggelse. Formanden, Pastor 
Storch, vilde ikke udføre det, og bad Pastor Schober derom. 

1817 var Pastor Miller den eneste, der stemte mod License 
med Ret til Sakramentforvaltning. Han tog mod Valg i en 
Komite, der skulde forberede Dannelsen af General Synoden, 
men 1817 blev Nord Carolina Stift. Ved Episkopalkirkens Mø- 
de 28de April 1821 i Raleigh, N. C, bad han om Ordination, og 
paa en Dag ordinerede Biskoppen ham til Diakon og Præst. 



99 

[; ir 

Han fik nedsat en Komite til Synodens Møde til Forhandling 
om Samvirke. Komiten mødte 17 Juni 1821 med Brev fra Biskop 
Moore af Virginia, der fungerede som Biskop. Pastor Miller 
tog Afsked med Synoden,, og under stor Bevægelse blev han 
takket for trofast Virksomhed. Der vedtoges at vælge Dele- 
gater mellem de to Samfund, og Præsterne G. Schober og J. 
Scherer valgtes til Episkopalkirkens Møde 18 April 1822 i Ra- 
leigh. Der valgtes til Synoden Præsterne: Miller, Davis og 
Wright. Synoden valgte ved sit Møde 1823 Præsterne Shober, 
D. Scherer og General Paul Barninger. Det synes, Valgene 
sluttede dermed. 

Pastor Miller havde hele Tiden hævdet ,han var Episkopal- 
præst, og han løste Forbindelsen med Synoden paa venlig 
Maade, og bevarede Kjærlighed til den. Striden blev ikke bi- 
lagt, Præsterne Henkel traadte skarpt frem, de fulgte ikke 
Miller, de hævdede, de var rette lutherske, og saa fik de 1820 
dannet Tennessee Synoden, indførte to Embedsgrader: Diakon 
og Præst, med hver sin Ordination. Præst og Biskop blev 
hævdet var et Embede. Pastor J. Stierwalt udgav: "Grades in 
the Ministry". Tennessee Synoden var en Protest mod Nord 
Carolina Synoden og Episkopalkirken. Den indtog Særstade til 
26 Juni 1886, da den var med i Stiftelsen af: "The United Synod 
of the Evangelical Lutheran Church in the South", og 1918: 
"The United Lutheran Church in America." 

Brydninger kunde ikke undgaas, men der var ogsaa venligt 
Samvirke med den engelske Kirke. Salzburgerne, som anlagde 
Ebenezer i Georgia, fik Støtte fra Selskabet for Kristendoms- 
kundskabs Fremme i England. De blev i Savannah i Marts 
1734 modtaget af den engelske Pastor Quincy, og hos ham bode 
de tyske Præster Bolzius og Gronau. 

I Virginia skulde Church of England være Statsreligion. 
Med Pastor Muhlenbergs Samtykke, rejste hans ældste Søn, or- 
dineret tysk Præst, senere General, P. Miihlenberg, til Eng- 
land og fik Ordination, saa han i Virginia kunde virke som tysk 
og engelsk Præst. Miihlenberg, White og Braidfoot blev 23de 
April 1772 i det kongelige Kapel St. James ordineret til Præster 
i Church of England af Biskoppen af London. I Virginia var 
Pastor G. S. Klug, ordineret 1736 i Danzig, Præst for en tysk 
Menighed. Han stod venlig til Episkopalkirken,, uden at ville 



100 

rejse til England for Ordination. Hans Søn studerede paa en 
gelsk, rejste til England og blev ordineret Præst: Pastor John 
Klug fra 1767 til sin Død 1795 ved Christ Episkopale Kirke, 
Middlesex County, Virginia.*) 

Den svenske Koloni ved Deleware var helt igennem i ven-I 
lig Samvirke med den engelske Kirke. Som engelsktalende 
sluttede de sig til den, og derved blev de gamle svenske Min- 
desmærker bevaret. 

Pastor H. M. Miihlenberg var i venlig Samvirke med de 
svenske og engelske Præster, mere end med de orthodox-luth- 
erske Præster og Hernhutterne. Den svenske Koloni stod un- 
der Kirken i Sverrig med en Provst. Da Provst A. Rudmann 
ordinerede Justus Falkner 1703 i Gloria Dei, kaldte han sig 
Suffragan-Biskop, eller Vice-Biskop. Ligeledes Provst Wrangel, 
der udføtre Ordination. En Ordination skal nævnes, da Kandi- 
daten sikkert er den første af dansk Herkomst ordineret i 
Amerika. 

En ung Mand, Laurence Andresen, kom fra Danmark over 
Slesvig til Holland, og derfra til New Amsterdam (New York) 
1655. Han kom til at bo i "Buskene ved Kirken" og saa blev 
hans Navn L. A. van Buskerk. Hans Sønnesøn, Jacob van Bus- 
kerk, studerede i New York hos den tyske Pastor Weygand. 
Derefter i Philadelphia under den svenske Provst, Dr. C. M. 
Wrangel og Pastor, Dr. H. M. Miihlenberg. Den 12te Oktober 
1763 i Kirken i New Hannover, Pennsylvania, blev Jacob van 
Buskerk ordineret til tysk-luthersk Præst af den svenske 
Provst Wrangel, assisteret af svensk Præst Heggeblat og de; 
tyske Præster Miihlenberg og Kurtz. — Den første af dansk 
Herkomst ordineret i Amerika. 



*) I min: "Den cv. luth.. Kirkes Historie i Amerika 1620 — 1820" er 
der en ret udførlig Livsskildring af Pastor R. J. Miller Side 534 fl. Den 
trænger til nogle Rettelser 1 , og efter de Kilder;, jeg fulgte og citerede, 
til Kritik. Af General Miihlenberg Side 285 fl. og af Pastor G. S. Klug 
Side 389 til dem samme Bemærkning. I Pastor,, Dr. W. J. Finck: 
"Lutheran Landmarks and Pioneers in America" 1917 er der ogsaa om 
Pastor George Samuel Klug, død 1764 — 3 Aar efter hans Søn blev Præst 
ved Krist Kirke. — Der er et godt Billede af G. Klugs gamle Kolonial: 
Hebron Kirke Side 84, ,og i "Colonial Churches" (Episcopal) Richmond 
Va„ 1907, et godt Billede af Sønnens : Christ Church Side 247. Se min 
Kirkehistorie og Artikel i Danske i Amerika, 1 Bind: Danske i Ind 
vandringen til New York. R. A. 



101 

Den 19de Oktober 1763 var der Møde i St. Michaels tyske 
Kirke i Philadelphia. Der kom de tyske og svenske Præster 
sammen med Episkopalpræsterne: Duchee, Peters, English og 
Whitefield samt 3 Presbyterianpræster. 

I New York var der Brydning mellem hollandsk og tysk, 
og saa mellem tysk og engelsk. Miihlenbergs Svigersøn, Pastor. 
Dr. J. C. Kunze, var Præst for den tyske Kirke og Professor 
ved Columbia. Da der forlangtes engelsk Gudstjeneste, og 
Kunze paa Grund af sin Udtale, ikke kunde gjøre Fyldest, saa 
fik han unge engelsktalende Mænd til Hjælp. Hans Plan var: 
engelsk talende skulde slutte sig til Episkopalkirken, og som 
New York Ministeriums Præsident fik han i September 1797 
vedtaget de blev henviste til den. Imidlertid knyttede han 
store Forventninger til en ung Mand af dansk Herkomst af 
Familien van Buskerk, Candidat Lorenz van Buskerk, født 
1774 ved New York, studerede under Kunze, og havde alt be- 
gyndt at prædike paa Engelsk, da Vor Herre kaldte ham bort 
21 April 1797 — kun 23 Aar, endnu før Ordination. — Kunze 
udgav 6 af van Buskerks engelske Prædikener, og i Forordet, 
dateret 10 November 1797, hævdede han, den episkopale og 
lutherske Kirke stod hinanden saa nær, engelsktalende skulde 
henvises til Episkopalkirken. 

Da flere vilde have engelsk Menighed, saa blev Kunzes 
Medhjælper, George Strebeck,1796 ordineret til Præst for: "Zions 
engelsk evangelisk-lutherske Kirke i New York". Den store 
"Zions and St. Thimothy Episkopalkirke", West 57th Street, er 
Fortsættelsen. — 1804 sluttede han sig til Episkopalkirken. 

Pastor Strebeck blev senere Præst ved St. Georgs Kirke i 
Virginia. 

Pastor Ralph Williston optog en Tid Virksomheden efter 
Strebeck, , 1810 sluttede han sig med Menigheden til Episkopal- 
kirken. Pastor, Dr. C. F. Schåffer virkede en Tid i New York 
med tysk og engelsk Prædiken. Senere som engelsk-luthersk 
Præst, og venlig til Episkopalkirken. Med Biskop Hobarts Til- 
ladelse prædikede han ved Reformationsfesten 1817 i St. Pauls 
Kirke. (Chapel.) 

Hans Ven, Pastor, Dr. James Millnor ved St. Georges Kirke, 
meddelte han Nadveren paa Dødslejet og holdt Ligtalen. Præ- 
sterne G. Wiegand, J. R. Goodman, af New York Ministerium, 



102 

gik til Episkopalkirken. I Philadelphia blev i 1806 begyndt en 
engelsk-luthersk Menighed med Pastor, Dr. Th. F. Meyer til 
Præst,, som er bleven fortsat. Dansk-Amerikaneren C. F. Cruse 
var en kort Tid i tysk-engelsk-luthersk Virksomhed i Phila- 
delphia, og traadte saa ind i Episkopalkirken. 

Beslutningen, New Yorks Ministerium vedtog 1 September 
1797 i Rhinebeck, skal anføres uden Oversættelse efter Pastor., 
Dr. G. U. Wenners Bog: "The Lutherans of New York, Their 
Story and Their Problems", 1918, Side 18—19: 

"Resolved, that it is never the practice in an Evangelical Con- 
sistory to sanction any kind of Schism; that if the persons who 
signed the letter wish to continue their children in the Luther- 
an Church connection in New York, they earnestly recommend 
them the use of the German School, and in case there is no 
probability of any success in this particular, they herewith de- 
clare that they do not look upon persons who are not yet com- 
municants of a Lutheran Church as apostates in case they join 
an English Episcopal Church. 

Resolved 2d: That on account of an intimate connection 
subsisting between the Englisk Episcopal Church and the Luth- 
eran Church and the identity of their doctrines and near alli- 
ance of their Church discipline, this Consistory will never ac- 
knowledge a new erected Lutheran Church merely English, in 
piaces where the members may partake of the services of the 
said Episcopal Church." 



Pastor S. Halling var med til fra en lille Begyndelse at 
virke for, der blev Stift med Biskop, han haabede først i Nord 
Carolina, men fik det ikke at se. 

Syd Carolina blev Stift 1785 og i det døde Halling som 
Præst 1813. 

Den 24 April 1817 i Halings første Kirke: Christ Church, 
New Bern, stiftede 3 Præster: B. Judd i Fayette, A. Empire i 
Wilmington, og J. C. Clay i New Bern, i Forening med 6 Læg- 
mænd, Nord Carolina Stift. Det er nu delt i 3 Stifter: 

Nord Carolina 1785, East Carolina 1883 og Asheville 1898. 
De 3 Stifter har: 3 Biskopper, 129 Præster og 1700 Communi- 

kanter. 

Den gamle Christ Kirke er brændt og ødelagt, men for 50 
Aar siden er der bygget en ny smuk Christ Church. I den sam- 



o 



CD 

PQ 

cd 
S? 

o 

X tH 
^2 

.rH 03 
- T— I 

(D bo 
+= o3 

-ti s 
|-. g 

hrt +j 

'C 

M 



--#*■'"' 4^ 



"«■<* 



*»t 



, : ::3 






SjK- ~»r«i^ : ..,,',, 



CD 

(i 
O 

s ? 48 ^ 

. ,d r/5 C 
^ « "S 



P, 
o 

c« 

S 



r cd 



o 



P 2 

5h oj 

cd ^3 






CD 



p 

o 

Mi 



o 

J-c 

S v s 

b3 hi 
G W 

«J O g 

L cd? 
ep O 



1 ^ 



o ^ 



I« 3 

Cj_j 



O 



03 






C 












O 




w 


03 




g 


O 




cd" 


-t-> 




CD 


W 

o3 




«3 . 


^ 




£ » 


+j 




£\ th 


Cfl 




; "—i o^ 


03 




§ S 


Q 


CD* 

"2 


j* 03 




få 

CD 


6 n 


J-h' 


rd 


bo 


Q 


03 


C 




«3 


'> 


o 


3 


^ 




CD 


09 




E-t 



104 

ledes paa Kristi Himmelfartsdag 17 Maj 1917 de 3 Biskopper, 
Præster og en stor Forsamling til 100 Aarsfest. Der blev ind- 
sat en Mindetavle fra de tre Stifter. Foroven staar: "1817. 
To the Glory of God." Forneden: "May 17, 1917 A. D. We 
Praise Thee, O God." 



Kilder: J. Hallings Livs og Levnets Historie i "Danske Sam- 
linger for Historie, Topographi, Personal- og Literaturhistorie." 
1 Bind, 1865. Historisk Tidsskrift, 3 Række, 6 Bind. Vibergs: 
Almindelig dansk Præstehistorie, F. Richardt og T. A. Becher: 
Prospecter af danske Herregaarde, Fortids Minder fra Jylland. 
Aftrykt efter "Søndagen" 1841 (Laant af Fru A. Bagger,, Brook- 
lyn, New York). J. C. Clay: Annals of the Swedes. Berv fra 
Pastor E. Halling, Kort Biografi af S. Halling af Sekretær for: 
Sons of the Revolution i North Carolina, Marshall De Lancey 
Haywood i Raleigh i Biographical History of North Carolina", 
samt flere Breve fra Hr. Haywood, og særlig maa nævnes Bre- 
ve fra Sagfører W. B. McKoy, Wilmington, N. C. Biskop Ches- 
hire: Church History of North Carolina, samt Breve fra Bi- 
skoppen. History of St. James Church, Wilmington, North 
Carolina. Pastor, Dr. F. Dalcho: History of the Church in 
South Carolina. Brev fra Overbibliothekar H. O. Lange, Kjø- 
benhavn. Brev fra Pastor, Dr. S. B. Simes, Pastor, Dr. C. C. 
Tiffany: A History of the Protestant Episcopal Church. Apple- 
tons Biographical Dictionary. I min "Den ev. luth. Kirkes Hi- 
storie" er en længre Livsskildring af Pastor R. J. Miller, Breve 
fra Prof. P. S. Vig. Foruden Kilder nævnt i Texten. 



105 



Cruse — Kruse 




landt Danmarks Præster har der været flere af 
Navnet: Cruse, Cruuse, Kruse, Kruuse, og der er 
andre Familier med samme Navn. Forfatteren, 
Professor Zacharias Nielsen, har udgivet en skjøn 
Livsskildring af: "Provsten i Højelse." Den be- 
kjendte Provst Mandrup Peder Kruse. Om den dansk-ameri- 
kanske Præst og Professor C. F. Cruses Slægtskab med de af 
Navnet Cruse kan jeg ikke give Oplysning, ejheller om hans 
Faders og Moders Navn, eller naar de kom til Amerika. 

I Fortegnelser over Emigranter nævnes, at: John Cruse 
landede i Philadelphia 25 September 1793 med Skibet "Broth- 
ers" fra Hamborg. I Marriage Records er anført: Paul Cruse 
og Mary Ruden blev viet 6 November 1775. Der nævnes Peter 
Hofman Cruse, født 1795 i Baltimore, og død 1822, og andre med 
Navnet Cruse. Den bekjendte danske Oberst Christian Febiger, 
"Old Denmark", bode i Philadelphia efter Krigen. Han var fra 
Faaborg. Det antages, Cruse var derfra, og de kjendte hinan- 
den. 

Oberst Febiger døde 1796, da C. F. Cruse var 2 Aar. Per- 
sonlig har Febiger ikke været til Støtte med Hjælp fra det tyske 
Selskab; men det kan have bidraget til, at General Miihlenberg 
derfra skaffede Hjælp til C. F. Cruses Studering. 

Oberst Febigers Hustru var Skotsk, vist Presbyterian, 
men det synes, de har søgt til Christ Church. Deres Adoptiv- 
søn har flere Efterkommere i Episkopalkirken, og en af dem 
har kaldt "The Old Colonel" for "episkopal". — At C. F. Cruses 
Forældre kjendte General Miihlenberg og Oberst Febiger fik 
Betydning for ham. C. F. Cruse blev "License-Præst" i den 
tysk-lutherske Pennsylvania Synode; men det ukirkelige Li- 
cense og Venskab med Miihlenberg Familien drog ham til Epis- 
piskopal-Kirken. — I den korte Tid, Cruse stod i Pennsylvania 
Synoden, forekommer hans Navn, næsten hver Gang, det næv- 
nes, forskjelligt, saaledes: Cruse, Crusy, Kruse, Krusy. Selv 
skrev han: Cruse. 

Der skal nu følge en Livsskildring af den lutherske License- 
præst, senere den bekjendte Præst og Professor i Episkopal- 
kirken, C. F. Cruse. 



106 
Pastor, Dr. Christian Frederik Cruse (Kruse) 

er født den 27 Juni 1795 i Philadelphia, Pennsylvania, af dan- 
ske Forældre, hans Fader fra Fyn, vist Faaborg. 

Det synes de hørte til den tysk-lutherske Kifrke, den lille 
Christian Frederik talte de 3 Sprog, dansk, engelsk og tysk, fra 
Barn. Hjemmet var godt, men ubemidlet, Faderen blev tidlig 
kaldet bort; og Moderen i trange Kaar. Der var ikke megen 
Udsigt til, han skulde følge sin inderlige Lyst, at studere; men 
Vor Herre vidste Raad for den fattige Dreng. Et Barndoms- 
venskab — det varede hele Livet — havde stor Betydning i 
Herrens Haand. Det var med en Sønnesøns Søn af Dr. li. M. 
Miihlenberg, den senere saa berømte: William Augustus Miih- 
lenberg, Pastor, Dr. Miihlenbergs ældste Søn, Pastor, senere 
General Peter Miihlenberg, bode som Privatmand i Philadel- 
phia. Med Ordination baade i den lutherske og episkopale Kirke, 
stod han venlig til begge. I det tyske Selskab tog han virksom 
Del; der, om end mindre, kom den danske Oberst Febiger, 
som havde gjort Tjeneste under ham. Det tyske Selskab hjalp 
den lille dansk-amerikanske Dreng med de rige Evner. Han 
blev Klassekammerat med den lidt ældre William (født 16de 
September 1796 i Philadelphia). Hans Moder var Enke, 
de hørte til Biskop W. Whites Kirke — Christ Church. — Den 
engelsk-lutherske St. Johns Kirke var i sin Begyndelse, og Præ- 
sten vilde gerne have dem dertil, og Generalen var venligt 
stemt derfor; men William sagde bestemt Nej, det var higen 
Kirke, hvor der holdes Gudstjeneste, han vilde blive, og Mo- 
deren blev med sine Børn, der blev konfirmeret af Biskoppen. 

Alt som Dreng havde William et varmt Hjerte for alle 
Kristne, hvor de end stod, og da han holdt Dagbog, har han 
givet en god Skildring af flere. Han nævner sin gode Ven, 
Joseph P. Engler, der var Presbyterian, det Venskab holdt og- 
saa. Om Cruse skrev Miihlenberg senere: 

"Ved Siden af denne gode Presbyterian var jeg meget for- 
trolig med Christian F. Cruse, en Lutheran, med Geo. B. Wood, 
en Kvæker, og ikke mindre med James Keating, en Romersk 
Katholik. Jeg bør tilføje, jeg benyttede undertiden Lejligheden 
til at gaa til den Romersk-Katholske Kirke paa Hjørnet af 6te 
og Spruce Street, Philadelphia. 



107 

"Venite adoremus, Venite adoremus", hvor lød det dog i 
mit Øre, og jeg kan ikke sige, hvor stor Betydning Ekkoet der- 
fra har haft for de tidlige Jule-Gudstjenester, over hvilke saa 
mange med mig har været glade i min senere Præstevirksom- 
hed." 

I hans College Dagbog skrev han: 

"Christian Frederick Cruse agter jeg meget højt. Hans 
store Begavelse er forenet med den største Beskedenhed; Hans 
Opførsel er mild og uden at give det mindste Anstød. I alle 
sine Foredrag fremviser han en megen Tankedybde. Han er 
meget religiøs og studerer Theologi for at blive Præst i den 
lutherske Kirke. Hans Moder er meget fattig, og det er det 
tyske Selskab, som bekoster hans Uddannelse, men ikke desto 
mindre har han altid været agtet i Klasserne og i Selskabet 
Philomathean. Jeg tror, han vil blive en sund Theolog. Jeg 
kjender ingen ung Mand., for hvem jeg har mere Agtelse." 

Venskab, Agtelse og Kjærlighed mellem de to Venner blev 
dybere og inderligere med Aarene. 

Pastor, Dr. Herman C. Duncan, Alexandria, Louisiana, skri- 
ver: 20 Juni 1908: 

"Cruse var Klassekammerat med Miihlenberg — "Class of 
1815 Pennsylvania Universitet." De var Medstiftere af Philo- 
mathea Society og dets første og anden Moderators." 

Søster Anna Ayres skriver i Miihlenbergs Levnet: "Hans 
College Uddannelse endte med Slutning af Aaret 1814. Exa- 
menen fandt Sted den 10 Januar 1815, da han fik Graden A. B. 
med 3die Udmærkelse. Christian F. Cruse fik første Udmær- 
kelse og George B. Wood anden Udmærkelse. Disse to Ven- 
ner tilligemed ham selv var de første Moderatorer af Philoma- 
thean Society." 

Det var med 1812 Cruse blev indskreven ved Universitetet, 
r>g 3 Aar efter, 10 Januar 1815, tog han Examen med den stør- 
ste Udmærkelse. 

Nu var det Theologien, han kastede sig over, for at blive 
Præst i Guds Menighed; men ved Siden deraf maatte han ved 
Undervisning en Del kjæmep sig frem. Han havde en Del 
Undervisning i de tysk-lutherske Menigheder, og i Skoler. 

Ved Pennsylvania Synodens Møde 1816 meldte han sig til 
Præstevirksomhed. Han fik Kandidat-License med Ret til at 
prædike samt udføre kirkelige Handlinger. Han hjalp en Del; 



108 

prædikede baade paa tysk og engelsk. — Det synes, han har 
lagt Grund til St. Mathæus engelsk evang. luth. Menighed. 

I Cohenzie — Cohansey — ved Friesburg, Salems County, 
New Jersey, var der en lille Menighed med ca. 43 Nadvergjæ- 
ster. Den blev anvist ham som Virkekreds. Svenske Præster 
havde før prædiket der. Den danske- Sønderjyde, Pastor Peter 
Brumholtz (født i Nybøl, død 17 Juli 1758 i Philadelphia) havde 
som Præst ved St. Michaels tysk-lutherske Kirke i Philadelphia 
taget dertil og betjent den. Nu drog en ung dansk-amerikansk 
Candidat til den gamle Kreds. I Indberetningen til Synoden 
1817 nævnes der ingen kirkelige Handlinger. 

Ved Synodemødet 1819 er Kandidat Cruse opført som Li- 
cense-Præst i Cohensey, og han har da i Aaret, til Mødet, døbt 
7, konfirmeret 33, taget 43 til Alters og havt 1 Begravelse. 
1820 er han opført med: døbt 8, konfirmeret 12 og havt 47 til 
Alters. Han betalte da $4 til Synodekassen. Det blev be- 
sluttet, han skulde have Diakon-Ordination. Meget tvivlsomt, 
om han fik. Mødet blev holdt i Lancaster, og Licensepræst 
Cruse prædikede i Brødremenighedens Kirke paa Engelsk over 
Esa. 57, 15, om Herren, der vil bo i det sønderknuste Hjerte. 
Det anføres flere Gange, han prædikede ved Møder. Han tog 
virksom Del i den lutherske Kirkes Udvikling, og med sit 
varme Hjerte virkede han for, den kunde blive en samlet En- 
hed. 

Det ukirkelige License-System — uden Ordination — var 
ham imod, og det tog mere Overhaand, og Spliden i den luther- 
ske Kirke ikke mindre. 

Hans gode Ven, W. A. Miihlenberg, var ordineret i Episko- 
palkirken, og Hjælpepræst i Philadelphia, og det drog ham 
mod Episkopalkirken; de delte alt med hinanden; Kirkens En- 
hed laa dem begge varmt paa Hjerte. 

1821 kom Cruse ikke til Synodemøde, og der blev udtalt, 
Kandidat Cruse kunde ikke undskyldes, skjønt han i Brev bad 
derom. Der anføres ikke mere, at han har udført kirkelige 
Handlinger. Han fordybede sig i Studiet af de østerlandske 
Sprog, og blev som faa hjemme i dem. Ligeledes i Oldkirkens 
Historie. Eusebs Kirkehistorie gjorde det klart for ham, at 
Episkopalkirken stod paa den gamle historiske Grund fra 
Apostlernes Dage, der maatte han have sin Virksomhed og 
virke for Guds Kirkes Samling. 



109 

I Episkopalkirken anføres, han blev ordineret af Biskop 
White til Diakon 1822, og lidt senere til Præst. 

Efter Pennsylvania-Synoden synes Forbindelsen med Co- 
hensie at vare op imod 1824. 

Der var dannet en Generalsynode 1820 med det Haab at samle 
den lutherske Kirke; men der kom nye Stridigheder. Pennsyl- 
vania-Synoden udtraadte 1823. Professor, Dr. H. E. Jacobs, 
i sin: "A History of the Ev. Luth. Church in the United States", 
S. 361, hævder, at 1822 stemte 9 imod Udtrædelsen,, 4 Delegater 
og Præsterne: Dr. G. Lochman, J. Herbst, B. Keller, J. Schnee 
og C. F. Cruse. Det er rimeligt, Cruse som License-Præst — 
han var næppe andet — saa har søgt Ordination i Episkopal- 
kirken. Han virkede som Hjælpepræst i Philadelphia, og med 
Undervisning i Forbindelse med Pennsylvania Universitet. 

I de Aar indtraf der Begivenheder, som greb dybt ind i 
Cruses, Miihlenbergs og endnu en Vens Liv. 
I Efter at Miihlenberg havde været Hjælpepærst i Phila- 

I delphia, blev han 1820 Præst for St. James Episkopal Kirke, Lan- 
caster, Pennsylvania. Det var en kjendt Kreds, han kom til. 
j Hans Bedstefaders Broder, Pastor, Dr. G. H. E. Miihlenberg, 
j var død og begravet der 1815 som Præst ved Trinitatis luther- 
ske Kirke, og der var Bedstefaderen, Pastor F. A. C. Muhlen- 
, berg og hans Søstersøn, Pastor, senere Guvernør, J. A. M. 
Schulze, begravet. Flere af de Unge fra Trinitatis tyske Me- 
[ nighed var i St. James Kirke. — Cruse havde funden en 
• Brud, og Vennen fandt sin Brud i Lancaster,, og hendes Sø- 
ster blev forlovet med en ung Jurist. Vennerne var opfyldt 
, af deres lyse Fremtidshaab; men de mørke Skyer sænkede sig 
(i hurtig over de to Venner. Da det blev meddelt de to Søstres 
., Fader, fik de en bestemt Afvisning. Han gav ikke sit Sam- 
tykke til, at hans Døttre blev gifte med en Præst og en Pro- 
kurator, der aldrig vilde blive til noget. 
i Han skulde snart fortryde det. Der brød en Sygdom ud, 
, og blandt andre lagdes de to Søstre i en tidlig Grav. — Præsten 
L blev en kjendt Præst og Philanthrop, derom er St. Luke's Ho- 
Ljpital i New York et Vidne, og Juristen: De Forenede Staters 
|President James Buchanan (født 22 April 1792 i Franklin 
5 County). Ingen af dem blev gifte. 

Fra den Tid er Miihlenbergs bekjendte Salme: (Job. 7, 
16): "I would not live always, I ask not to stay" ("Jeg vil ikke 



110 

leve, ej altid her — Nej! Naar Kald til mig kommer, da blive: 
jeg ej.") 

Cruse holdt Bryllup med sin Anna, og fik eget Hjem, hvo: 
Vennen kom, naar han var i Philadelphia, og glædede sig ove: 
deres Lykke. 

1831 blev Cruse knyttet fast til Pennsylvania Universite 
som Professor. 

Den Betydning, Eusebs Kirkehistorie havde for ham, førte 
til, at han oversatte den paa Engelsk. Den udkom 1833 .baad< 
i Philadelphia og London. Den anses endnu for den bedstf 
engelske Oversættelse.*) 

I N. W. Fiskes Oversættelse af Escherburgs: "Classica 
Manual", Philadelphia 1836, oversatte Cruse Afsnittet om der 
romerske Literatur. Cruse virkede som en udmærket Pro 
fessor i flere Aar. 

Vennen Miihlenberg var meget optagen af at oprette er 
Kirkeskole, et kirkeligt College for Drenge og unge Mænd 
En Søndag i 1827 besøgte han sin Slægt i New York. Han kon 
til at prædike i St. Georgs Kirke i Flushing ved Brooklyn, Lon£ 
Island, der var vacant. Det blev Begyndelsen til den paatænkte 
Skole. I 1835 sikrede han sig 175 Acres ud mod det dejlige 
Sund og East River, han kaldte det College Point. 

Vennen Cruse skulde knyttes til Skolen. En financiel Krise 
gjorde, det gik ikke saa hurtig. Dog ved 1837 blev Cruse o£ 
den senere Biskop J. B. Kerfoot knyttet til St. Pauls College 
Flushing, Long Island. De to Venner var samlet, før som Klas 
sekammerater, nu som Lærere. 

Cruse var Lærer i Hebraisk, Græsk og Latin. Det kunde 
hænde, naar Cruse sad med en stor gammel Foliant foran sig 
at han glemte Undervisningen. Naar Eleverne saa det, sagde 
de: nu er han langt borte paa coptisk Opdagelse, og gav der 
aandsfraværende Professor besynderlige Spørgsmaal. Han sva- 
rede gjerne: "Yes, Sir," til han kom tilbage fra Udenlandsrejsen 



*) Det kan have sin Interesse, at ved de Aar, den danske Ameri- 
kaner Cruse i Philadelphia fordybede sig i Euseb og Kirkefædrene, var 
det i Kjøbenhavn noget lignende med Grundtvig og hans Ven, Cand. 
theol. C. H. Muus. Grundtvig oversatte noget af Iremeus, lagde stor 
Vægt paa det engelske Episkopat. Muus iidgav i god dansk Oversættelse 
nogle af Kirkefædrene og Euseb. Saa gik han ind i Romerkirken. 

R. A. 



111 

Intet blev foretaget, uden de to Venner forhandlede det 
med hinanden. De kjendte gjensidig hinandens Tanker. Skole- 
kapellet skulde være Midtpunktet i hele Virksomheden, med 
stadig Gudstjenester, og Eleverne deltage deri. Begge fulgte 
de Dr. Puseys Virksomhed i England, og det satte sit Præg i 
Virksomheden i Kapellet, dog ikke i yderlig ritualistisk Ret- 
ning. — Kirkeaaret og dets Fester blev nøje overholdt. Der 
var en egen Højtid over Gudstjenesterne, og en Glæde hos de 
to Venner, naar de pyntede Kirken. 

Juledag stod der paa Alteret et Billede af Jomfru Maria 
med Barnet, omkrandset med Christtorn, Langfredag et Bille- 
de af Korsfæstelsen, omgivet af sort; men Paaskedag var 
Alteret i hvidt, smykket med Blomster, hvide Calalier og Hya- 
cinther. Der begyndtes med Kordrenge. Det lille Kapel øvede 
en Tiltrækning og gav mange et Indtryk, de aldrig glemte. 

St. Pauls Kapellet var efter Datiden temmelig højkirkeligt. 
Paa Højtiden straalede Alteret med Lys. Muhlenberg blev end- 
nu mere optagen af Guds Børns Samling ved Nadverbordet. 
Kaldet fra Herren dertil, fra Gader og Stræder. Nadverbordet, 
som det store Midtpunkt i Kristen- og Kirkelivet, og i en Fri- 
kirke, hvor ingen betalte for Stolestader, kun opholdt ved fri- 
villige Bidrag. For alle Kristne og dog indenfor den episkopale 
Kirkes Rammer. 

Det blev drøftet med Cruse og Miihlenbergs Søster, Fru 
Mary A. Roger, der som en velstaaende Enke bode i Brooklyn. 
Hun syntes saa godt om Tanken, at hun lovede en stor Penge- 
sum til Kirkens Opførelse; men Muhlenberg skulde først i 1843 
tage en Ferierejse til England. 

Cruse var ikke alene Lærer ved St. Pauls College i College 
Point, Long Island; men ligesaa meget i præstelig Virksomhed 
i New York, hvor han prædikede baade paa engelsk og tysk. 
I flere Aar var han Præst for St. Simions tyske Menighed i 
New York og boede der til 1846. — Han tog virksom Del i at 
faa en god tysk Udgave og i et godt Sprog af Common Prayer. 
Pastor A. Frost oversatte en Del, C. F. Cruse og Theo. A. Tell- 
kampf som Komite hjalp at revidere. Ved 1843 udkom den ny 
tyske Udgave. 

I Sommeren 1843 fik Cruse et Besøg fra Danmark, som fik 
en Del Betydning for Missionen i Vesten. 



112 

Juristen Laurits Jakob Fribert havde i Danmark udgiv« 
Bladet: "Dagen". I Juni 1843 forlod han Danmark for at bryc 
en ny Bane i Amerika. En svensk Student, G. Unonius, have 
med sin unge Hustru i 1841 ved Pine Lake, Wisconsin,begyndt e 
lille Koloni: Nye Upsala, dertil vilde Fribert. Han udgav i 184 
en lille: "Haandbog for Emigranter til Amerikas Vest", de: 
siger han om Cruse: "Han prædiker paa Engelsk og Tysk o 
forstaar Dansk; men ikke saamget, at han kan prædike i dett 
Sprog." Det var ikke saa langt fra Pine Lake, Cruse og Mul 
lenbergs Venner havde begyndt deres Virksomhed ud fr 
Nashotah, saa det havde Cruses Interesse. Unonius og Fribei 
blev gode Venner, og Fribert var til en Del Støte, da Unonii; 
tog til Nashotah som theologisk Student og blev Præst derfrj 

I Efteraaret 1844 kom en dansk Student, M. F. Sørenser 
til New York, Søn af den bekjendte Skolelærer Rasmus Sører 
sen. Det var Forældrenes Ønske,, han skulde være Præst 
Danmark, og han havde Studenterexamen under trange Kaai 
saa brød han op med Tanken paa at komme til Handelen i Nev 
York; det blev ikke som tænkt, og saa gav han sig i Tømmei 
lære og arbejdede omtrent to Aar. 'Friberts Oplysning o. 
Besøg hos Cruse førte til, han blev lovet frit Ophold ved Nashc 
tak, og saa drog han dertil. 1848 blev han Præst, 1852 korj 
hans Forældre over. Der blev ledet en dansk Indvandring ti 
Waupaca, Wisconsin, og der byggede Pastor Sørensen 1857 S 
Marks Kifke, hvor han om Formiddagen prædikede paa e 
gelsk og om Eftermiddagen paa dansk. 

Dansk-Amerikaneren Cruse var med til at forberede der. 
senere danske Mission. 

Da Miihlenberg kom fra England, nedlagde han den 24d< 
Juli 1844 Grundstenen til Church of the Holy Communioi 
(Den hellige Nadverkirke) paa Hjørnet af 6th Avenue og 20tl 
Street, New York. Det blev en smuk kirkelig Bygning, med ej 
tiltalende Indre og et skjønt Alter. En Kirke for alle Guc 
Faders Børn, enten de var rige eller fattige med de Hellige: 
Samfund ved Nadverbordet. Hver Torsdag Middag, foruder 
Søndag, skulde der være Altergang. Præsten indviede Nad 
ern, og hver døbt Kristen havde Adgang til Nadverbordet, o£ 
der mødte stadig Gæster. I den blev det første Kor i Amerika 
med hvidklædte Kordrenge. Der begyndte Miihlenberg ai 



113 



prædike i den hvide Præstekjole med Stola, som nu er det al- 
minedlige. Der tændtes 1847 det første Juletræ for fattige 
Børn. Der indviede Muhlenberg den første Diakonisse i den 
episkopale Kirke i Amerika. Der gjorde han paa St. Lukas Dag 
1846 Begyndelsen til det senere saa store St. Lukas Hospital i 
New York. 

Muhlenberg flyttede fra Flushing og ind i Præsteboligen 
ved Church of the Holy Communion for helt at være Præst for 
de Fattige og tjene ved Herrens Bord. — Cruse hjalp Vennen 
og glædede sig med ham. 

Med 1846 brød Cruse op fra New York. Hans Helbred var 
ikke godt, og deres eneste Barn, en Søn, var endnu svagere. 
Det vilde være godt at komme fra Byen i landlige Omgivelser. 

Dronning Anna og hendes danske Prins Gemal, Georg, hav- 
de givet en Del Land til engelske og tyske Kirker langs Hud- 
son. I Newburgh havde den danske Undersaat, M. C. Knoll, 
været tysk Præst efter 1747. Lige overfor er Fishkill Land- 
ing. Længere ind i Landet i den skjønne Bjergegn er Fishkill 
Village, der var 1761 bygget den engelske Trinity Church i 




TRINITY CHURCH 
Fishkill Village ved Hudson, New York. 
ønnens og Fru Cruses Grav og store Mindesmærke er' bag 
Kirken, lige op mod Alteret. 



114 

friske skjønne Omgivelser. I Krigen havde den danske Ober; 
Febiger færdets deromkring. En Tid havde Kirken tjent so 
Hospital for Soldater. Efter adskillige Omvæltninger blev- dej 
atter Menighedskirke, og derfra kom der Kald til Gruse, so 
han modtog med glade Forventninger. 

Trinity Kirke stod istandsat i det Ydre omtrent som 1761 
kun Taarnet var taget ned i 1801. — Saadan staar den gaml 
Koloni Trækirke endnu, eftersom Træværket forfaldt, blev de 
istandsat; man skulde tro, det var en nylig bygget Trækirke 
Cruse glædede sig til at komme dertil; men som Opbruddet næi 
mede sig, blev Skyerne tungere i Hjemmet. Sønnen døde o 
blev ført dertil i Ligkisten. Det første, , Cruse begyndte me 
at indføre i Kirkebogen, lyder saaledes, med hans egen Haanc 
skrift: 

"30te April 1846. 

Frederic G. T. Cruse, 21 Aar, Søn af Pastor C. F. Crus 
Kirkens Præst (The Rector) og Anna W. G. Cruse. 

Ovenstaaende Indførelse er ogsaa den sorgfulde Indførels 
i Præstens Embedspligter i denne Menighed. 

Frederic var det eneste Barn af hans bedrøvede Forældr 
Han forlod dette Liv 27 April efter en snigende Sygdom — 1 
Dage førend den endelige Flytning fra New York til Fishki' 
Han var lige modnet til Manddom,, og med Hjertets og Sjæler 
Egenskaber, der lovede Virksomhed og Lykke, færdig til si 
Gjerning i Livet, da det behagede Gud for evig at tage hai 
herfra. C. F. Cruse." 

Efter denne tunge Begyndelse fulgte der 4 rige Præsteae 
i en velsignet Virksomhed. Saa kom den tungeste Prøvelse fe 
Pastor Cruse. Derom staar der følgende i Kirkebogen: 

"15de Maj 1850. 

Fru Ann W. G. Cruse. Sørgegudstjenesten udført af D 
Brown og Dr. Muhlenberg." 

Derefter en latinsk Indførelse, som ikke er Cruses Haanc 
skrift. Muhlenberg kom for at tale Trøstens Ord til den nec 
bøjede Ven. — Cruses Helbred var ikke godt og nu var han de 
ensomme Mand. Ved de Kjæres Grave rejste han et højt, smuk 
Mindesmærke. — Ikke længe efter nedlagde han Embedet, o 
tog ikke mere fast Præstekald. — I 1851 flyttede han til Ne-> 
York. 



115 



1 u 






I 




116 

Han blev Bibliothekar ved den Episkopale Præsteskole 
The General Theological Seminary, Chelsea Square, New York 
ikke langt fra Church of the Holy Communion. Nu var de te 
Venner atter nær ved hinanden. 

Cruse var blandt Bøgerne, ordnede Bibliotheket, fordybede 
sig i Studier, særlig i Syrisk, Hebraisk og Græsk. Han vai 
anset for en af Kirkens lærdeste Mænd. For Studenterne ti 
Velsignede i deres fremtidige Præstegerning. 

De to Venner talte med hinanden om Kirkens Enhed ud 
fra Jesu Bøn hos Johannes 17. De var begge enige i, at det 
historiske Episkopat var fra Herren og Apostlerne; men de hav 
de Øje for, Herren vedkjendte sig andre Kristne, og Virksom 
hed, hvor Præsten ikke var indviet af en Biskop. Det fik Miih- 
lenberg til at udgive "Evangelical Catholic Papers", og virke 
for, hvad han kaldte, den evangeliske Catholicisme. Cruse var 
helt med, og saa kom det bekjendte: "Memorial", om større 
Frihed i Former i Episkopalkirken. Miihlenberg skrev det 
originale Dokument til Biskopperne; den første, som satte sit 
Navn efter, var C. F. Cruse, og saa fulgte der en Del flere. 

Ved Mødet i Efteraaret 1853, da Biskopperne var samlet 
til Convention i St. Johns Kirke, New York, gik Miihlenberg i 
hellig Alvor opad Kirkegulvet og fremlagde det. Det vakte 
Røre og satte dybe Mærker i Episkopalkirken. De to Venner 
bad for det og glædede sig. 

I Trappe, Pennsylvania, var Stamfaderen, Dr. H. M. Miin- 
lenbergs gamle Augustus Kirke,, og ved den hvilede en Del af 
Familien. Den blev ikke mere brugt og var forfalden; der blev 
truet med, at den skulde nedbrydes. Vennerne kunde ikke 
taale, det gamle Mindesmærke skulde forsvinde. Fru Rogers 
kom atter til Hjælp med en Pengesum, og Broderen samlede 
flere. Der var Modstand, som Miihlenberg overvandt, og den 
historiske Kirke kom atter til at staa i sin gamle Skikkelse, 
bevaret til Nutiden; men naar man nu glæder sig derover, saa 
glemmes det ofte, det var fra Episkopalkirken, den blev reddet. 
Der var Fest, da den blev aabnet for Gudstjeneste igjen 1860. 
Miihlenberg prædikede ud fra Aab. 19, 10: "Jesu Vidnesbyrd 
er Profetiens Aand." Ud fra Stamfaderen og Slægtens Virk- 
somhed lagde han stor Vægt paa, episkopale og lutherske Præ- 
ster havde arbejdet sammen. De to Samfund burde forenes. 



117 




PASTOR, DR. HENRY MELCHIOR MUHLENBERG. 




AUGUSTEUS-KIRKEN 
I New Providence (Trappe), Pennsylvania. 

Han udgav Prædikenen med følgende Tilegnelse: 
"Min kjære Broder i Embedet, min forrige College Classe 
Kammerat, Christian Frederick Cruse til Minde om utallige 
Timer af velsignede Samtaler om de Ting, som hører til Guds 
Rige, med Vidnesbyrd om Visdom og Lærdom, lige saa sagtmo- 
dig som sund, som har aabenbaret sig i saadanne Timer." 

Vor Herre havde velsignet den lille Hospitalsbegyndelse. 
Miihlenberg fik opført det prægtige St. Lukes Hospital i 5te 



118 

Avenue, ikke langt. fra Central Park. Kirken var for Enden af 
Sygestuerne helt fra Grunden; fra hver Sygeafdeling var der 
Skydedøre. De, der ikke kunde komme i Kirken,, kunde føres 
hen, saa de kunde se ned i Kirken og være med i Gudstjenesten. 
Da Muhlenberg var 63 Aar overgav han Church of the Holy 
Communion til en trofast Efterfølger og flyttede 1859 — 60 ind 
paa St. Lukes Hospital. Nu vilde han helt være Hospitalspræst. 

Cruses Helbred blev daarligere, og Vennen søgte at faa 
ham til at flytte ind til sig, og det lykkedes for ham 1862. Nu 
boede de to Venner sammen i velsignet Samvirke i Kirken og 
blandt de Syge. 

Muhlenberg havde for Skik at tage unge Mænd ind i Væ- 
set, tale med dem og bede med dem. Blev der kaldt paa ham, 
da forlod han dem. Han blev advaret ikke at gøre det, men 
han vilde nødig vise Mistro, men af og til forsvandt der noget. 
De to Venner havde hver sit Gulduhr, det var sjeldent, de bar 
det, begge samme Skik, de hængte Uhrene paa en Krog i Væ- 
relst. En Dag kom de ind og saa, det ene Uhr var stjaalet. 
Muhlenberg udbrød: "Aa, det var min Broders", gik saa over 
til at sige: "bare det ikke er den unge Mand, jeg havde saadan 
Tillid til, der har forgrebet sig." — Cruse blev greben af Min- 
derne fra andre Dage og sagde: "Aa, aa, det blev af min Hustru 
givet til vor Søn, begge døde for længe siden — men Sic trancit 
gloria mundi." 

Muhlenberg blev ikke forsigtig. En Ugestid efter var hans 
Uhr borte, vist taget af samme Person. 

Alle Præster havde Lov til at besøge deres Syge og bede 
ved Sygesengen; men Gudstjeneste eller Bøn for hele Sygestuen 
hørte Muhlenberg eller Cruse til, og de, der fik Tilladelse. 

En Dag kom en Methodistpræst, som uden Tilladelse stille- 
de sig i Sygestuen med højrøstet Bøn. Søsteren blev helt for- 
skrækket over Brudet paa Reglen, skyndte sig ind til Miihlen- 
berg, og sagde: "Der er en Methodistpræst, der beder højt midt 
i Sygestuen." Muhlenberg vendte sig rolig, saa paa hende og 
sagde: "Virkelig! skynd Dig saa, kjære Søster, at faa ham stand- 
set, før Bønnen naar Himlen." Søsteren lod ham bede. 

I stille Timer talte Vennerne om Jesu Bøn, den skulde træ- 
de frem i en kristelig Kolonie, et Hjem for Drenge og gamle 
Mænd, efter Johannes Ord: elsker hverandre et "Saint John- 
land" men en "Jesu Vidnesbyrds Kirke". Der lagdes Planer, de 



119 

saa Syner, en St. Johannes Domkirke, der repræsenterede de 
7 Kirker, Johannes skulde skrive til, Evangeliet i forskjellige 
Tungemaal, sammensmeltet i Aandens Enhed. De drømte om 
Guds Kirkes Fremtid og Sejer. Spøgende sagde Muhlenberg om 
Cruse: 

"Han er mit Krus, som aldrig fattes "Olie" (1 Kongerne 17, 
14, 16). En stor Theolog og Sprogmand, som mestrer 7 a 8 
Sprog." 

Cruse skulde ikke naa at se meget mere træde frem. Muh- 
lenberg skrev 5te Oktober 1865: 

"Torsdag 5te Oktober Kl. 11-J: Jeg er lige tommen fra min 
elskede Ven, Dr. Cruses Dødsleje. Han faldt i Søvn. Saa stille 
udaandede han tilsidst sit Liv, at vi kunde ikke sige i hvad 
Øjeblik det skete." 

Nogle Dage efter skrev han: 

"St. Lukes Hospital, 9de Oktober 1865. 

Der var en Begravelse sidste Mandag i Kapellet, som jeg 
ikke kan andet end skrive om. Det var en, som var mere for 
mig end en Broder. Pastor Christian F. Cruse, Doktor i Theo- 
logie — en sand Doktor i den guddommelige Videnskab — Gud- 
delig i sit hele Liv, og i sin hele Færd. Han var senest Biblio- 
thekar ved General Theological Seminar, selv et Bibliothek, især 
i Theologie og i den hellige Literatur, i alle dens Afdelinger og 
i alle Sprog. I Historien hjemme baade i den ældre og den 
nyere; men over al Lærdom og Bøger stod Bøgernes Bog og 
Lyset over den. Ingen 'har jeg kjendt, der, efter min Mening, 
kjendte sin Bibel saa godt som han Han var en sand kri- 
stelig Filosof, ren og taalmodig som Filosofien selv, beskeden, 
ydmyg,, og i høj Grad elskværdig; men trods det, saa var han en 
meget selvstændig Tænker med dyb Ærbødighed for Sandheden 
i Gud. En Hader af Menneskenes Fordunkling af Sandheden, 
en Modstander af Præsteherredømme, en Modstander af Ra- 
tionalismen. Ærbødighed for Embedet, helt og fuldtud en Kri- 
sti Discipel." 

Et andet Sted skrev han: 

"For omtrent 3 Aar siden fik jeg ham til at indvillige i, 
efter mange Overtalelser, og paa Grund af daarligt Helberd, at 
han flyttede helt til mig, og delte Hjem med mig. Siden har vi 
været sammen hver Dag. Vi læste sammen, vi tænkte sammen, 
vi samtalede; enhver af os kjendte hinanden bedre, end som 



120 

Mænd ellers kjender hinanden. Han var min levende Commen- 
tar langt bedre end de døde, der stod paa mine Boghylder. 
Altid kunde han give Svar paa de mest vanskelige Steder; hans 
Fortolkning var ofte original, men tillige naturlig og træffende 
O, hvilke velsignede Timer havde vi sammen, disse Sam- 
fundstimer faar vi ikke mere paa Jord. Mit Liv er bleven saa 
tomt siden han gik bort. Intet ved Hospitalet er mig saa kjært 
at tænke paa, som det, at her var det sidste Opholdssted for 
en Lærd, en Helgen, og den Vise, min elskede Ven i mere end 
50 Aar„ som i en høj Alder, uden at hans Hukommelse var svæk- 
ket, herfra gik iijd til den himmelske Hvile, til de Saliges Hvile, 
bag Forhænget." 

Vennen tænkte, havde Cruse levet i Middelalderen, da vil- 
de han bleven en Helgen, og Søster Anna skriver: 

"Dr. Miihlenberg og Dr. Cruse var to Hellige. De var af 
en meget forskjellig Constitution, legemlig og aandelig, og dog 
hvor lig, saa fromme, uden Egenkjærlighed, saa opoffrende 
overfor andre, og i inderlig Samfund med Gud. Det var skjønt 
at se dem sammen; forskjellige og i fuld Harmoni; den ene saa 
livlig, den anden saa stille; men fri og naturlig." 

Dr. C. F. Cruse blev begravet paa Trinity Kirkegaard i 
Familien Miihlenbergs .Gravsted.*) 

Den Gang var det langt udenfor Byen ud mod Hudsonflo- 
den. Landligt og stille. Nu er det New Yorks Broadway og 
155th Street, og langt længere ud strækker Byen sig. Lige 
nedenfor Kirkegaarden er den smukke Riverside Drive, hvor 
Automobiler farer frem og tilbage, og de mange Spadseernde. 
Paa Floden: Færger, Floddampere, Sejlere og Baade. Broad- 
way gennemskærer Kirkegaarden og paa den anden Side er 
den store, smukke Kirke: Church of the Intercession, der er 
"Chapel" under 'Old Trinity Church" nede ved Battery. Staar 
man paa Gravpladsen, da i Hjørnet ud mod Hudson staar der et 
stort gammelt Egetræ. Derunder hviler Cruse. Paa Graven: 
"965 W. D." er der en lille hvid Sandsten, hvorpaa der staar: 

*) Ikke langt fra Dr. Cruses Grav, lidt højere paa Skraaningen, er 
der et stort Familie-Mindesmærke med Navnet: "Kruse". Navnet "Fre- 
derik" forekommer et Par Gange. 0,m der er Slægtskab mellem dem, 
har jeg ikke kunnet faa oplyst. — Ligeledes nærved et Familieminde 
med det ogsaa i Danmark kjendte Navn: "Harrsen." R. A. 



121 

"CHR. F. CRUSE 

Born June 27, 1795 

Died October 5, 1865." 

I Række ud derfra lignende Stene, og man læser: Mary C. 
Miihlenberg, born July 23, 1774. Died June 25, 1851." "Fred. 
A. Miihlenberg, born November 24, 1801,, died June 11, 1837." 
"Mary A. C. Roger, born Sept, 29, 1798, died June 24, 1879." 
"J. A. Roger, born June 14, 1785, died April 11, 1841." Saa er 
der ud fra det andet Hjørne en Række Sten med Navnet: 
"Chesholm". 

Trods Livet, der pulserer udenfor, er der stille paa den 
smukke Kirkegaard. Der hviler de mange med Opstandelsens 
Haab, til Herrens Røst skal lyde over Gravene. 



Aaret efter Cruses Død, 1866, fik Miihlenberg begyndt paa 
det kirkelige St. Johnland paa Long Island, og der fik han byg- 
get: "Jesu Vidnesbyrds Kirke". Hvor glædede han sig derover! 
Det har været til Velsignelse for mange, ogsaa for danske 
Drenge og Mænd. — Cruses og Miihlenbergs Bøger kom dertil. 

Miihlenberg sagde i sine sidste Aar: "da jeg var ung, sagde 
jeg med Job 7, 16, jeg vil ikke leve evindelig, nu siger jeg med 
Paulus, jeg har Lyst til at vandre herfra og være med Kristus. 
Filip. 1, 23." 

"Den himmelske Musik! hvor er det? O! hør! 

Hør Harpernes Klang ud fra Himmerigs Dør! 

Se! lydløst nu aabnes de Porte af Guld. 

Se Kongen! hvor straalende, kjærlighedsfuld, 

O, giv mig dog Vinger, en Dues mig giv, 

Til ham vil jeg ile, til evige Liv. 

Nu Kaldet jeg venter, hør Brudgommens Røst. 

Halleluja, Amen! Ved Frelserens Bryst." 

Saaledes lød det i Ungdomsdigtet, og 8de April 1877 vandre- 
de han bort for at være med Kristus. 

Pastor, Dr. G. U. Wenner fortæller i sin Bog: "The Luthe- 
rans of New York", Side 7, han besøgte Miihlenberg paa Døds- 
lejet i St. Lukes Hospital, og han lagde sin Arm om Dr. Wen- 
ners Hals og sagde han havde altid været Lutheran. Det kunde 
han saa godt sige, thi i Sakramentlæren var han mere luthersk 



122 

end de fleste i den amerikansk-lutherske Kirke, og han havde 
virket for de to Samfunds ydre Forening; men i Læren om Em- 
bedet, særlig Biskopsembedet, havde han aldrig været luthersk; 
men bestemt hævdet fra Barn episkopal. Han kaldte sig "En 
Evangelisk-Katholik. " 

Han blev lagt til Hvile paa sit kjære St. Johnland, og der 
er sat et stort Kors Minde paa hans Grav. Der hviler ogsaa 
Søster Anne Ayres, den første Diakonisse, han indviede, og som 
trofast hjalp ham i Hospitals Virksomheden. 

Hvad Grundtvig har sungen om Kong Svend og Bisp Wil- 
helms Venskab, passer paa Cruse og Miihlenberg: 

"De Venner ene lignes kan 
Ved David og hans Jonathan." 



Begyndelsen til en St. Johannes Domkirke fik ingen af 
Vennerne at se. Deres yngre Ven, den bekjendte Biskop, Dr. 
H. C. Potter, har ført det betydeligt frem. Under ham blev 
St. Lukes Hospital flyttet til Cathedral Heights, New York, nu 
sikkert Amerikas skjønneste og bedste Hospital. Lige overfor 
— Amsterdam Avenue og 112th Street — bygges den prægtige 
Domkirke, St. Johns the Divine. Ud fra det mægtige Kor, 7 
Kapeller efter St. Johannes Syner i Aabenbaringens Bog, de 7 
Menigheder, og saa Tanken, der skal prædikes i 7 Sprog. 
Biskoppen fik se, at en Del af Arbejdet skred frem, og han 
glædede sig inderlig derover. Da jeg i Brev spurgte ham om 
Dr. Cruse, skrev han 25 Marts 1908: "jeg haaber De medtager, 
hvad De kan om hans Kirkehistorie" (Eusebs). Da var Biskop- 
pen syg, og 20de Oktober 1908 var jeg tilstede, da han lagdes 
til Hvile foran Alteret i et midlertidigt Kapel i St. Johns the 
Divines Krypt. Hans prægtige Sarkophag, med hans Billede 
hugget i Marmor, staar nu i et af Kapellerne. 



En dansk-amerikansk Billedhugger, G. Børglum, har ud- 
ført flere af Kirkens store Mænds Statuer til dens Udsmyk- 
ning . 



Under Biskop, Dr. D. H. Greer er Arbejdet forunderlig 
skredet frem. Det mægtige Kor var færdig til Indvielse Ons- 



123 

I dag d. 19 April 1911. Provst L. J. A. Petersen fra St. Thomas var 
her paa Rejsen til Danmark, og vi var begge med i Ornat i Pro- 
cessionen. Siden har jeg flere Gange været med i Ornat ved 
Kirkefester. Saaledes da Provst, Dr. H. R. Hulse den 12te 
Januar 1915 blev indviet til Biskop for Cuba. 

Den danske Pastor M. F. Sørensen fik ved 1857 bygget St. 
Marks Kirke i Waupaca, Wis. Han prædikede Søndag Formid- 

j dag paa engelsk og Sondag Eftermiddag paa dansk. Da han 
1869 blev forflyttet til Illinois, var der ingen, som kunde fylde 

! hans Plads. Størstedelen af hans danske Menighed blev jeg 
Præst for 1872, og St. Marks Kirke fik Præst, der kun prædi- 
kede paa Engelsk, en af dem var Pastor, Dr. Hugh Latimer Bur- 
leson, fra 1894 til 1898. Han blev senere knyttet til Missions- 

i huset og "Spirit of Mission" i New York. — Torsdag den 14de 
December 1916 blev han i St. John the Divine ordineret til Bi- 

\ skop for South Dakota. Da Præsten fra St. Marks Kirke i 
Waupaca blev ordineret til Biskop, var jeg med i Ornat. 

Biskopperne, Dr. D. H. Greer og Dr. C. S. Burch har lagt 
stor Kraft paa at føre Arbejdet videre frem, og det lykkes un- 
der Herrens Velsignelse. 

f — Biskop, Dr. David Hummlle Greer døde Mandag Aften 

i den 19de Maj 1919, i St. Lukes Hospital. Han var født 20de 

Marts 1844 i Wheeling, West Virginia. 1904 blev han ordineret 

til Hjælpebiskop hos Biskop Potter, og efter hans Død, 1908, 

:: Biskop for New Yorks sto^e Stift. 

i 

Fredag Formiddag Kl. 11, den 23de Maj var der Sørgeguds- 
tjeneste i Cathedra] of St. John the Divine. Kirken var fyldt, 
; og mange stod udenfor. 

9 

i. Fra gamle Synode Hall gik en Procession af hundrede af 

I I Præster i Ornat — jeg med — og derefter kom Biskopperne. 
Biskopperne til Alteret, Præsterne tog Plads i Koret, en Del, 
mest uden Ornat, i Kirken. Erkebiskop for Den Orthodox Rus- 
siske Kirke i Amerika, A. Nemolowsky, og Biskop Alexander 

P for den græske Kirke i Amerika gik Side om Side med Biskop- 
perne af Episkopalkirken. Med Præsterne fulgte 3 russiske og 
1 græsk Præst. Grækerne lagde en Krands paa Kisten med 
Indskrift: "Rest in Peas. You have done a sacred duty to 
Greece which the mother of the Gospel will never forget." — 



124 

Tidernes Tegn paa Samvirke efter St. Johannes Syner — Sam- 
virke mellem de to Kirkedele, for hvilke Biskoppen havde vir- 
ket. — Hører det ogsaa til Tegnene: Rabbi Joseph Silverman 
fi*a Temple Emmanuel mødte fra Jøderne? — Gudstjenesten var 
simpel, højtidelig. Lithurgien og Salmer uden Taler. Saa ba- 
Biskopepn under Alteret, hvorfra han ofte har lyst Velsignel- 
sen. 

St. Johanens Domkirke rejser sig Stykke for Stykke, den 
mægtige og prægtige Kirke. — Tidernes Tegn, og under dem, 
nærmer det sig mod He r rens Komme. 

De 7 Kapeller, ogsaa Nordens St. Ansgars, minder om Herrens 
Vandring mellem de 7 Guldlysestager, de 7 Menigheder. — Skal 
den store St. Johannes Domkirke blive færdig før Herrens 
Komme? Der arbejdes mod Maalet, og der ventes paa den store 
Fuldendelse, naar Herren kommer i Herlighed og samler den 
gjenløste, frelste Menighed i det nye Jerusalems Herlighed 
under de nye Himle paa den nye Jord. 



Kilder: Nachrichten von den vereinigten Deutschen Evang 
Luth. Geeminen in Nord-Amerika, I — II. Udgaven fra Allentown, 
Pa.. Documentary History of Pennsylvania Synoden. Prof., 
Dr. H. E. Jacobs: A History of the Ev. Luth. Church in the 
United States. Anne Ayres: The Life and Work of W. A. Miih- 
lenberg, Doctor in Divinity. Dr. W. J. Finck: Lutheran Land- 
marks and Pioneers in America. Southern Churchman Co.: 
Colonial Churches. Dr. G. U. Wenner: The Lutherans of New 
York, Their Story and Their Problems. Især maa jeg nævne 
mundtlige Meddelelser fra Forlags Boghandler Thomas Whit- 
taker, der var en Discipel af Miihlenberg og Cruse. 

Der har af flere været søgt efter et Billede af Cruse, og 
Whittaker sagde, der havde været et paa St. Johnland, og han 
tænkte, at kunne skaffe et; men Herren kaldte ham, for det 
lykkedes. Ligeledes Meddelelser fra Dr. Mottet ved Church of 
The Holy Communion, Biskop Potter; Pastor C. D. Drumm ved 
Trinity Church, Fishkill, har meddelt mig Udskrift af Kirkebo- 
gen. Ligeledes Udskrift fra Trinity Kirke, New York, m. fl. 



125 



~1 




Pastor, Dr. William Augustus Miihlenberg 
født 16 September 1796, død 8 April 1877. 

Baade Dr. Miihlenberg og Dansk-Amerikaneren Dr. Cruse 

stammede fra den lutherske Kirkedel, og begge virkede de for, 

den kunde komme helt i Forbindelse med den engelske Kirke. 

Mærkelig nok saa faa Dansk-Amerikanere, der har været fra 
.Begyndelsen i amerikansk-luthersk Tjeneste. Da jeg skrev 
;0g udgav "Den ev. luth. Kirkes Historie i Amerika fra 1620 til 
i 1820", søgte jeg at finde alt hvad der stammede fra Dansk, som 
(havde været knyttet til den. Jeg fandt den dygtige Pastor 
jPeter Bruunholtz, født i Nybøl ved Dybbøl, Sønderjylland, død 

17 Juli 1758 i Philadelphia. Men han havde studeret i Halle. 
( Pastor M. C. Knoll, Candidat fra Kiel, der kom over 1732, og 
,Pastor J. C. Leps "fra Danmark", som han nævnes, ordineret 

20 Juli 1774. Nu oplyser Professor J. O. Evjen, han er født i 
i Brandenburg, maa saa være en af de mange Tyskere, der kom 

til Danmark. Fandt ingen fra Kongeriget. Den i Vestindien 
,:>g New York saa fortjenstfulde Major J. M. Magens, 1715—83, 

pør nævnes. 

Den første, jeg har funden helt dansk, er Pastor, Dr. A. R. 

*ude, født 25 Oktober 1812 i København. Engelsk-luthersk 
k*raest 8 Maj 1843, død 21 Maj 1883. Pastor, Dr. E. Belfour, født 

' August 1833, Simonsborg ved Sorø. Men derved er vi i den 

lyere Indvandring. Ligeledes Pastor H. N. Riis fra Løgumklo- 
ter og andre, mere tyske, fra Hertugdømmerne. I amerikansk 

Rettelse: Side 124, 5te Linie fraoven er der falden nogle Ord ud. Læs: 
Saa blev Biskoppen "baarcn ned under Alteret". — Nu kan tilfojes: 
lispinde Caroline A 1 . Keith Greer, død 17 Juni 1919, 74 Aar. 



126 

luthersk Tjeneste i Indien, Pastor C. W. Grønning og Søn, C 
F. J. Becker, Dr. H. C. Schmidt og I. K. Poulsen. Af den or. 
voxende yngre Slægt er der, og vil efter Udviklingen blive flere 

I "Danske i Amerika", 1 Del, har Professor P. S. Vig pas 
vist de mange Præster og Missionærer i Brødrekirkens Tjene 
ste, der ogsaa tildels var tysk, Præster ordineret i Danmark, o; 
de der har faaet Ordination i Amerika, blandt dem 2 Biskoppei 
Der er endnu flere. Brødrekirken samlede flest Danske. De 
vil ses af det, der foran er draget frem, der har været ret man 
ge af dansk Herkomst i Episkopalkirken, og efterfølgende vi 
vise en Del Forhandlinger mellem Kirken i Danmark og Epis 
kopalkirken med Mænd i dens Tjeneste i ældre og den nyere Tid 

Først i den danske Indvandring er Pastor M. F. Sørensei 
og Pastor, Dr. John Gierlow. Lærer N. M. Hansen, som unde 
Mærket "Monitor" skrev om Mission blandt Danske i Amerika 
blev Episkopalpræst i Canada, ligeledes hans Søn, N. Hansen 
Pastor C. E. Maimann, New Denmark, Canada, nu California 
Fra Præsteskolen, West Denmark, Wisc. Pastor F. E. Brandt 
hans Fader Officer i Danmark 1864. Pastor Tage Teisen, nu Kit 
taning, Penn. Pastor H. Olafson, islandsk, har været ved Hæren 
Pastor G. H. Muller, Kiels Universitet. Pastor, Dr. G. A. Carsten 
sen har altid hævdet sin danske Herkomst og skreven en De' 
for at oplyse Amerikanerne om danske Kirkeforhold. Pasto: 
A. M. Treschow, Pastor P. Langendorf fra Dybbøl, før Præst 
Ohio Synoden. Provst Søren J. Hedelund har under Kriger 
skreven til Oplysning for Amerikanerne om Sønderjylland. Pa 
stor M. G. Paulson gik med som Feltpræst. Pastor J 
W. Jensen, ordineret efter Hjemkomsten fra Krigen. Pa 
stor R. J. Jensen. Paa Philippinerne Pastor T. C. Henningser 
og i Japanmissionen Pastor G. Hoisholt, Bedstefader Skolelærei 
paa Fyn. Nogle af Familien Medstifter af Trinitatis Kirke 
Chicago. Præster der stammer fra første Indvandring og in 
dansk Adel: Pastor J. W. Areson og Søn, Feltpræst C. W. Are 
son, fra en Sømand i hollandsk Indvandring. Provst Curtis Grubt 
Live Oak, Florida, Pastor R. E. Grubb, McComb, Miss., Pastoi 
A. Galt, Bowling Green, Ky., Pastor R. B. Galt, Chambersburg. 
Pa. President Wilsons Hustrus første Mand hed Galt, stammer 
fra de danske: Grubbe og Galt. Det er mere for at vise Episko- 
palkirken har af den ældre og yngre Slægt i sin Tjeneste; thi 
der er flere. 



127 




En dansk Biskop kan retteligen ordinere Nord- 
Amerikanske Gejstlige af den Anglicanske Kirke. 

Det er den Overskrift, Biskop N. E. 
Balle har sat over en Forhandling paa 48 
Sider i det af ham udgivne: "Magasin for 
den nyere danske Kirkehistorie, samlet af 
det Sjællandske Stifts Arkiv og udgiven af 
Stiftets Biskop, Dr. Nicolai Edinger Balle, 
1792." 

Anledningen dertil var: 
"Hans kongelige Majestæts Ordre af 
21de Martii 1784, til at indsende allerunder- 
danisgst Betænkning desangaaende." 

BISKOP BALLE 

Begyndelsen, som er Hovedpunktet, lyder saaledes: 

"Os er sket ved M. Adams i Hag, en Insinuation fra de 
Forenede Amerikanske Stater af følgende Indhold: 

"De Gejstlige af den Anglikanske Kirke i Nord-Amerika 
kan ikke blive ordinerede i Engelland, med mindre de aflægge 
den under Navnet Test bekjnedte Ed, hvilket disse Gejstlige 
ikke kan gjøre, omendskjønt de ellers høre til den Anglikanske 
Kirke. Heller ikke vil eller kan de annamme Ordination af 
den katholske Kirke. De ønskede derfor i Danmark og af en 
dansk Biskop at lade sig ordinere og indvie, og udbede sig un- 
derrettede om dette kan være at tilstaa." 

Det kongelige Brev paalægger derfor "Vores Biskop, Dr. 
Balle, Vores Hofpræst, Dr. Jansen, Vores Etatsraad, Professor 
juris Colbjørnsen, og Vores Professor, Dr. Horneman, strax og 
ufortøvet træde tilsammen ,for at overveje følgende Poster." 

Posterne gaar ud paa, om Ordinationen kan finde Sted. Det 
er underskreven: 



"Christiansborg den 21de Marts 1784. 



Christian R. 



Til Vores Biskop, Dr. Balle med flere 
Vore Mænd og Tjenere. 

(Det er Christian den VII.) 



O. Høegh Guldberg." 



128 

Biskop Balle sendte "foreløbende Betænkning" i en lang 
Skrivelse den 24 Marts 1784, Kl. 10| Formiddag. Den 25 Marts 
1784, om Morgenen Kl. 8^ kom Hofpræst Jansens Betænkning, 

25 Marts 1784 om Aftenen Kl. 10, Professor Colbjørnsens, og 

26 Marts 1784 Kl. 9^ Formiddag, Professor Hornemans. — En- 
delig kom: 

"Allerundanigst Betænkning enstemmig forfattet i Sam- 
ling den 27 Marts og med fælleds Underskrift den 29de Marts 
allerunderdanigst indsendt." 

Alle 4 har unerskrevet og godkjendt hvad Biskop Balle har 
sat som Overskrift. Biskop Balle var villig til at ordinere og 
havde fuld Frihed til at udføre Ordinationer for den episkopale 
Kirke i Amerika. 

Det som optog noget af Forhandlingen var, hvor de ordi- 
nerede skulde gaa til Alters, da det kunde formodes, de havde 
kalvinsk Nadveropfattelse. 

Der om hedder det: 

"Dersom end Nord-Amerikanerne vilde bekvemme sig til 
at kommunicere hos os, kan der dog tvivles, om Deres Maje- 
stæt maatte finde det raadeligt herved at gjøre Undtagelse fra 
Ritualet S. 169. Vi tør ikke skjule, at Folket nok vilde heraf 
tage Forargelse. Letsindige indbilde sig, at Nadverens Sakra- 
mente var i Kongens Øjne en Ceremonie, fordi han ikke tog i 
Betænkning, at lade det uddele i sine Kirker til fremmede Re- 
ligions-Forvandte; og de, som ere misfornøjede med Skriftesto- 
len, fra hvilken Nord-Amerikanerne ogsaa maatte undtages, 
vilde heraf hente Anledning til at søge Dispensation, hvil- 
ken af mange Aarsager alligevel maatte dem nægtes. 

Her blev da strax givet Lejlighed til bittre Klagemaal. 
Men de, som have Nidkjærhed uden Forstand, hvis Antal er i 
de højere og ringere Stænder, i den verdslige saavelsom i den 
gejstlige Stand, ikke lidet, skulde dog vistnok opløfte mange 
Veklager over Kirkens Forraadelse. Det vilde især gaa ud over 
os Gejstlige, hvis allerundanigste Betænkning er affordret. Da 
Historien paa skrækkende Maade beskriver de Crypt-Calvinian- 
ske Bevægelser, baade her og i Saksen, vil det ikke synes for- 
underligt, om vi frygte noget for hidsige Brødres uforstandige 
Nidkjærhed. 

Men dette kunde vel undgaas, naar Anglo-Amerikanerne 
strax efter Ordinationen indbyrdes communicerede ved en pri- 



129 

vat Gudstjeneste i deres eget Hus; hvilket maaske er dem selv 
tillige behageligst. Skulde saa nogen af vore udenlandske 
Troesforvandte enten af Fordom eller ond Villie, alligevel kaste 
offentlig Dadel paa vor Kirke, fordi den optager Amerikanske 
Læreer ved Ordination i sine Samfund, da fordriste vi os, i aller- 
dybeste Underdanighed, at henstille til Deres Majestæts aller- 
naadigste Velbehag, om ikke denne vor hele allerunderdanigste 
Betænkning maatte ved Trykken offentlig bekjendtgjøres, saa- 
vel for at gjendrive de Modsigende, som for at betage svage 
Sjæle deres Anstød og indbildte Forargelse." 
Ligeledes siger de: 

"Det falder strax i Øjnene, ved at sammenligne den Angli- 
canske Kirkes 39 Artikler, som i Conventionen af Aar 1562 un- 
der Dronning Elizabeths Regjering bleve paa ny igjennemsete, 
og i en anden Convention af Aar 1571 bekræftede med vor Con- 
fessio Augustana, at den Engelsk Episkopale Kirke nærmer sig 
ulige mere til den lutherske, end nogen anden Protestantisk 
Menighed." 

Om Ordination hedder det: 

"Efterdi Ordinationen, som sker ved Bøn og Haandspaalæg- 
s gelse, er indført af Apostlerne selv, Ap. Gj. 6, 6; 1 Tim. 4, 14; 
• 5, 22; 2 Tim. 1, 6; men disse havde Fuldmagt af Kristo til at 
indsætte paa hans Vegne, hvad dem syntes at være fornødent 
p til Menighedernes Bestyrelse, da han i Himlen vilde stadfæste 
Idet, Matth. 16, 19; 18, 18; Joh. 20, 23; saa kan det ej nægtes, 
p at jo samme bliver at anse, som en Apostolisk, af Kristo selv 
' bekræftet Anordning. Menigheden vælger sine Lærere, Ap. Gj. 
1, 15-26; 6, 3; Clemens Rom. Ep. 1 Cor. § 44; Cyprian Ep. 67, eller 
den foresatte Øvrighed i Menighedens Sted; men ved Ordinatio- 
nen authoriseres de udvalgte Lærere paa Kristi Vegne, under 
hHaandspaalæggelse af hans Tjenere, til at udrette deres Kald. 
Ap. Gj. 6, 3; 1 Tim. 4, 14; Ef. 4, 11, 12." 
Videre om de, der skulde ordineres: 

"Naar nu Personen just dertil forbinder sig, og aflægger 
1 offentligen en Troes-Bekjendelse, som omfatter Religionens 
vigtigste Sandheder; synes da ikke den kristne Kjærlighed og 
Protestanters Omhu for Protestanter at kunne fordre, at man 
skaffede dem ordinerte, og af Biskopper indviede Lærere? Og 
mon ikke det Nye Testamente har Steder, som fordre og ret- 
færdiggjøre dette?" 



130 

Fælles-Betænkningen gaar saaledes ud paa Ordination saa- 
ledes, som den finder Sted i den Danske Kirke. Det er værd 
at lægge Mærke til, der lægges Vægt paa: "skaffe ordinerte og 
af Biskopper indviede Lærere." 

Fælles-Betænkningen begynder saaledes: 
"Allernaadigste Konge! 

I allerunderdanigst Følge af Deres Majestæts allerhøjeste 
Befaling have vi Underskrevne været forsamlede i Dag den 27] 
Martii 1784, for at igjentage ved mundtlig Overvejelse, hvad 
som i de næst foregaaende Dage var skriftlig blevet forhandlet 
imellem os, i Henseende til de vigtige Poster, over hvilke Deres 
Majestæt allernaadigst har behaget, at indfordre vor allerun-* 
derdanigste Betænkning. Og da allerhøjstbemeldte Kongelige 
Befaling, dateret Christiansborg den 21 Martii 1784, tilkjende- 
giver, at en Forespørgsel er sket fra De Forenede Amerikanske 
Stater ved M. Adams i Hag af følgende Indhold: 

"De Gejstlige af den Anglicanske Kirke i Nord Amerika 
kan ikke blive ordinerte i England med mindre de aflægge den 
under Navnet Test bekjendte Ed, osv." 

Saa følger hvad alt er nævnt, Ønsket om Ordination i Dan- 
mark af dansk Biskop med den lange Forhandling, der gav Bi- 
skop Balle fuld Frihed. 

Til Slutning hedder det blandt andet: 
"Med allerundanigst Taksigelse erkjende vi Deres Maje- 
stæts givne Forsikring om bestandig Aarvaagenhed over vor 
Kirkes med Skriften overensstemmende Lære. Vi ere af Hjer- 
tet glade derover, at saa god en Konge selv ved, hvad Aller- 
højstsamme skylder Sandheden. Saa skal ogsaa dette Skridt, 
som nok vil gjøre Opsyn, da fremmede Religions-Lærere aldrig 
før af vore Biskopper ere ordinerede, ingenlunde opvække den 
mindste Tvivl i vore Medborgeres Hjerter om Deres Majestæts 
uafladelige Hengivenhed til den Augsburgske Confession, som 
ganske vist fremstiller Skriftens Lære i sit rene og klare Lys, 

uden at blande sammen med menneskelige Tilsætninger 

Saaledes have da efter Pligt og Samvittighed i allerdybeste 
Underdanighed forfattet vor Betænkning over de Poster, som 
i Deres Majestæts allerhøjeste Ordre ere os forelagte, og med 
lige Underdanighed fordriste vi os herved til at nedlægge sam- 
me for Deres Majestæt, inderligst ønskende, at vor allerdyre- 



131 

areste Konges vise og gode Villie maa være efterkommet til 
allernaadigst Velbehag. 

Kjøbenhavn, den 27 Martii 1784. 

tNic. Edinger Balle. H. F. Jansen. 

J. E. Colbjørnson. C. F. Horneman." 

Biskop Balle sluttede sin personlige først indsendte Be- 
kning saaledes: 

"Men i Henseende til Sproget vil Ordinationen finde nogen 
I Hindring*. Paa Engelsk er jeg, Biskop Balle, ikke i Stand til 
i at forrette den, af Mangel paa Taleøvelse, men vel paa Tysk 
I eller Latin. Venteligen forstaa Amerikanerne i Almindelighed 
1 det første, da de stedse have været blandede med tyske Folk. 
Det sidste vilde de mindre forstaa, formedelst Udtalens For- 
! skjellighed. Men i vort eget Land burde maaske Æren over- 
lades til vort eget Sprog, og i saa Fald maatte de beflitte sig 
I paa at lære Dansk, ved at gjøre sig danske Skrifter bekjendte, 
da vort Sprog, som fortjener megen Agtelse, ogsaa paa denne 
4 Maade kunde udbredes over de snevre Grændser, i hvilke det 
: har været indesluttet." 

Fælles Betænkningen blev dog ved det latinske Sprog, da 
ij der ogsaa ved dansk Ordination var latinsk Messe. 

Om ikke i direkte Forbindelse, saa vist en Følge deraf kom 
: Altergangsspørgsmaalet senere til Forhandling og under 7de 
Juni og 24de Juni 1784 meddeler Biskop Balle: 

"Evangelisk-reformerte Kristne maa søge Altergang med 
J evangelisk-lutherske Kristne i vore Kirker, uden at afvige fra 
| deres Trosbekjendelse." 

i Ligeledes under 18de Januar 1788 meddelte Biskop Balle: 

"Lutherske maa lade sig betjene med Alterens Sakramente 
af reformert Præst, og reformerte igjen af luthersk Præst i 
j Vestindien, naar enten disse eller hine savne en Præst af deres 
; egen Kirke." 

> Den danske Pastor Ferup i Guinea faar ligeledes Tilladelse 
J til at gaa til Alters i den engelske eller den reformerte Kirke, 
og Biskop Balle skriver: 

"Vore lutherske Missionærer, saavel i Øst- som Vestindien, 
[i have ligeledes ikke sjælden maattet betjene hele Menigheder, 
3 især af den engelske Kirke." 

j Den broderlige Imødekommenhed overfor den episkopale 
., Kirke i Amerika fik dog ingen praktisk Betydning. Den op- 



132 

naaede at faa Biskopper ordinerede i Skotland og England og 
bevarede derved den apostoliske Rækkefølge. 

Den 14 November 1784 blev Biskop Samuel Seabury ordi 
neret til Biskop for Connecticut i Aberdeen, Skotland af Bi- 
skopperne Kilgour, Petrie og Skinner. Den 4de Februar 
1787 blev Biskop White ordineret til Biskop for Pennsylvania, 
og Biskop Provoost til Biskop for New York af Erkebiskoppen 
af Canterbury, Erkebispen af York, Bisperne af Bath og Peters- 
borough. Biskop James Madison blev 19 Sept. 1790 ordine- 
ret til Biskop for Virginia af Erkebiskoppen af Canterbury 
Bisperne af London og Rochester. Nu var der 4 Bisper i Ame- 
rika, og de ordinerede i Fællesskab Biskop Thomas John Gag 
gett for Maryland 17 September 1792. Derved opnaaede man 
at faa en enig og samlet Episkopal Kirke i Amerika. Biskop 
Wm. White var særlig den, som virkede mest for Samling og 
Organisation, og det blev opnaaet ved et Møde i hans Kirke, 
Christ Church i Philadelphia. Ved Biskop Whites Venskab med 
Familien Miihlenberg havde han Kjærlighed til den tyske ev. 
luth. Pennsylvania Synode, og ønskede den i nærmere Forbin 
delse, og for den Danske Kirke havde han stor Agtelse. 






Angaaende Ordinationsspørgsmaalet meddeler Biskop White 
i sine: "Memoirs of the Protestant Episcopal Church in the 
United States of America." Det var De Forenede Staters Mi- 
nister Adams, siden Præsident, der havde været sammen med 
Ministeren for den danske Krone, M. de St. Saphorim, og de 
forhandlede derefter Ordinations Spørgsmaalet med Grev de 
Rosencrone, og saa gik det videre til Kongen, hvor det fik det 
imødekommende Svar, som blev meddelt den amerikanske Mi- 
nister. Biskop White siger, det var mere en Forhandling paa 
egen Haand uden Kirkens Authoritet i Amerika; men han an- 
erkjender og roser den gode Hensigt, og Forhandlingerne, si- 
ger han, tjener i højeste Grad til Den danske Kirkes Ære. 

Skjønt John Adams ikke var Episkopal, fik han en Del For- 
handling om Kirkens Ordning med Erkebispen af Canterbury, 
saa der blev ordineret Biskopper for Amerika; men Danmarks 
broderlige Forhold blev ikke glemt, det blev fremhævet ved en 
Episkopal Convention i Philadelphia, og ved den Episkopale 
Convention i Maj 1783 i Richmond, Virginia, fremlagde Guver- 
nøren for Virginia Danmarks broderlige Forhold, og det blev 



133 

paalagt Delegaterne, de skulde fremlægge det for General Con- 
vention. 

Da Pastor, siden Biskop, Dr. J. H. Hobart i New York hav- 
de spurgt Biskop White om hvilke Kirkeafdelinger, der havde 
Biskopper, og særlig spurgt om den danske Kirke, svarede Bi- 
skop White, 24 April 1807: 

"Ved Siden af Episkopale Kirker i England, Skotland og 
De Forenede Stater, kjender jeg ingen andre, end den romer- 
ske, græske, svenske, danske og Brødrekirken. Med Hensyn 
til den danske, som Du især spørger om, da synes jeg nok, det 
er meget usandsynligt, den vil blive anerkjendt uden Succes- 
sionen, og dog synes den Omstændighed ikke at have lagt Hin- 
der i en Forhandling, som fremkom mellem den Etabliserede 

Kirke i England og Discenterne der Med Hensyn til 

Navnet: Superintendent, da, saavidt jeg ved, bliver det kun 
brugt i to Stifter, som før har haft Forbindelse med Tyskland. 
Jeg ved ligeledes fra en Herre, som er født i Danmark, at ogsaa 
i de Stifter bliver det gamle Navn gjenoptagen og de, som bli- 
ver udnævnte, bliver ogsaa ordinerede. Nogen Vægt kan man 
ikke lægge paa, hvad der passerede kort efter Revolutionen, 
men det var et broderligt Tilbud fra Danmarks Side, om at or- 
dinere Diakoner og Præster for os. Det kom dog ikke paa 
Grund af noget, som havde passeret paa denne Side af Vandet, 
men i Følge en Ansøgning fra vor Minister i London, Hr. Adams, 
om at faa nogle unge Kandidater ordineret, som var kommen 
til England for Ordination, og som det endelig lykkedes for dem 
at faa i London." 

Kandidaterne var fra Sydstaterne. Hvilke og hvormange 
har jeg ikke kunnet faa Oplysning om, kun dette, som Biskop 
White skriver, de blev ordineret i London. 



Biskop White siger flere Gange, Forhandlinger om Ordi- 
nation fra Danmark var ikke efter en Forhandling og Ansøg- 
ning fra Kirken i Amerika, og d eri har han sikkert Ret. Efter 
Krigen stod Kirken meget lidt samlet, og det var i flere Hen- 
seender en kritisk Tid, det er nok rigtigt, det var Gesandten 
Adams, der optraadte paa egen Haand. — Som en Kolonial- 
Kirke stod de under England og nærmest under Biskoppen af 
London. Præsterne blev sendt til Amerika med Ordination 



134 

fra Kirken i England, og- var der Kandidater i Amerika, som 
søgte Ordination, maatte de rejse — den Gang ikke helt let — 
til England for at blive ordineret af en Biskop. 

Biskop Compton, Biskop af London 1675 — 1713, Dronning 
Annas Lærer, som viede hende til den danske Prins Georg, 
gjorde en Del for Kirken i Amerika, og havde betydelig Ind- 
flydelse. Det var Hensigten at faa en Biskop ordineret for 
Kirken i Amerika; men hele den puritanske Indvandring og 
de lavkirkelige Partier af mange Afskygninger var bestemt 
mod Biskop. Man har et Karikaturbillede, som viser Stemnin- 




Biskop Compton af London, 1675—1713. 

gen. Et Skib lander i Amerika med en Biskop ombord. Da 
han vil gaa i Land, modtages han med Hyl og Skrig. Han faar 
en saadan Modtagelse, han taber Biskopstav, Hue og Com- 
mon Prayer, med Bønnen: "Herre, lad Din Tjener fare i Fred", 
maa han redde sig op i Skibets Takkelage. Biskoppen kom ikke 
i Land. 

— Tiden gik. Biskoppen landede, og Kirken med det hi- 
storiske Biskopsembede har gaact frem som ingen anden. — 



135 

Med Krigen var der sket et Brud. I^gen, der skulde være 
Præst i Amerika, kunde i England ved Ordination aflægge 
Lydighedseden til Englands Regering. 

Naar Gesandten Adams skred ind, saa er det utvivlsomt, 
Kandidaterne, der søgte Ordination, maa have været villige 
til at lade sig ordinere i Danmark, og at han søgte paa deres 
Vegne. 

Det er sikkert, Forhandlinger og alt viser det, man tog det 
i Danmark, da det kom gjennem Amerikas Gesandt, at han 
handlede paa sit Lands og Kirkens Vegne. Det er Amerika, og 
Kirken i Amerika, der søger om Ordination i Danmark gjen- 
nem Gesandten. Saaledes er det gaaet ind i Danmarks Kirke- 
historie. 

Det er Sjællands Biskop, Universitetets Professorer i Theo- 
logie og Jura, samt Hofpræsten, der maa afgive den danske 
Kireks Svar. 

Havde det været Sjette og ikke Syvende Christian, da kun- 
de man bedre have forstaaet den rosende Udtale om Kongen, 
der vaagede over den Augsburgske Konfession. Det vil dog let 
fortsaaes, det er Minister O. Høegh Guldberg, der staar bagved 
Forhandlingen paa Kongens Vegne, og han fortjener sikkert at 
mindes med Anerkjendelse og Ros, at han tog sig saa varmt af 
den Amerikanske Kirkesag. Hofpræsten Hector Fr. Janson 
kom 1766 som tysk Hofpræst til Kjøbenhavn, og i hans Udta- 
lelse om Ordinationen Kommer den tyske Tankegang en Del 
frem. Han sluttede sig dog til det danske Folk, og 1788 
blev han Biskop i Aarhus. 

Professor Horneman nøjes med at sige, han slutter sig til 
Hofpræsten. Naar Horneman synes at mene, de amerikanske 
Kandidater vil fritages for Løfte paa de 39 Artikler, da gjaldt 
det kun, det i Test-Eden, hvor der forlanges Lydighed mod 
Englands Krone, hvad de umulig nu kunde aflægge, og som 
Erkebispen af Canterbury siden fik hævet. 

Danmarks Kirke fortjener Ros, som Biskop White ofte si- 
ger, den saa broderlig gik ind paa at ville meddele Ordination 
til den amerikanske Kirke, og det opfattes bestemt af flere, 
det gjalt Ordination baade af Præster og en Biskop. 

Det var Biskop og Theologisk Professor, det nærmest kom 
an paa, og de var enige og villige til, at Kirken i Amerika fik 
Ordination fra Danmark. 



136 

Det er Biskop Balles Svar, son nærmest er fulgt. Nu skal 
Svaret fra Professor Horneman helt meddeles, og saa en lille 
Livsskildring af Balle og Horneman. 



Professor, Hr. Dr. Hornemans Anmærkninger ved foregaaende 

Betænkninger. 
Alle de høistærede Herrers gode Betænkninger i denne 
Sag ere saa grundige og udførlige, at for mig kuns lidet kan 
være at bemærke. Mine Tanker i Hoved-Sagen ere kortelig 
efter nøieste Overveielse følgende: 

1) Da de Nord-Amerikanske Geistlige af den Engelske 
Kirke have frivillig, og uden Anledning fra vor Side, taget 
deres Tilflugt til den Danske Kirke, og begieret, ikke at vor 
Kirke skulde forenes med deres, eller opofre nogen Sandhed 
eller Religions-Lærdom, men at de maatte blive ordinerede af 
en Dansk Biskop; saa er det saa langt fra, at stride mod vor 
Danske Kirkes Ære, at samme meget mere aflegger det bedste, 
og Bagtalere offentlig beskæmmede, Beviis paa en ret oplyst 
og sand christelig Toleranz og Kierlighed til Protestantiske 
Brødre, om denne deres Begiering samtykkes. Syncretismus 
har herved ikke Sted; da her ikke tales om at sammenblande 
forskiellige Kirkers Lærdomme, men at ordinere en anden 
Kirkes Lærere, som leve og lære i et fremmed Land og frem- 
med Sprog, hvoraf ikke kan befrygtes nogen Fare for vor 
Kirke, da de ikke lære i vort Land, og den Engelske Kirkes 
Lærdom desuden er den, som nærmer sig mest den sande Evan- 
geliske Lære. Om Communionen mener jeg og, det var bedst, 
at de efter Ordinationen communicerede indbyrdes ved en pri- 
vat Gudstjeneste hjemme i deres Huus.. Ved det her meldte 
om de 39 Artikler see under No. 3. 

2) Som Hr. Dr. Jansen. 

3) Den Eed, som de Nord-Amerikanske Geistlige ikke kun- 
ne aflægge ved at ordineres i Engelland, bestaaer, saavidt jeg 
veed, ikke i andet, end at de underskriver de 39 Artikler, eller 
dog fornemmelig i dette; og da de undslaae sig ved at gjøre 
dette, og derfor ikke ville ordineres i Engelland, saa kunne vi 
heller ikke vente, at de lade sig ordinere hos os, om de her ved 
nogen Eed eller Underskrift skulde forpligte sig til disse 39 
Artikler. Examen holder jeg heller ikke for raadeligt, at paa- 



137 

, lægge dem, men vel, at de opsætte deres Troes Bekiendelse, 
som maatte indeholde de vigtigste Religions-Sandheder efter 
Propheternes og Apostlernes Skrifter eller den hellige Skrift. 
Og saadan deres Troes-Bekiendelse maatte vel hertil først over- 
sendes, førend deres Forlangende gandske kan dem tilstaaes; 
\ hvilket nok allerførst maatte dem meldes, at de her kunde 
blive ordinerede, naar de først opsatte og hertil oversendte en 
1 saadan Troes-Bekiendelse, som kunde antages overensstemmen- 
: de med den hellige Skrift, og maaskee saadan deres Troes-Be- 
:i kiendelse kunde blive end mere overeensstemmende med vor 
Kirkes Lære, end selv de 39 Artikler ere. Saadan Troes-Be- 
) kiendelse maatte de da naturligviis underskrive, hvad enten 
t de og tillige ved Ordinationen skulde aflægge den offentlig 
i eller ikke. Og den burde være paa Latin; og var saa baade 
- for den ordinerende Biskop, og for alle de haandpaalæggende 
S Præster beroligende for deres Samvittighed; ligesom jeg me- 
s ner, at hele Acten best skeede paa Latin, da der dog, endog ved 
1 den Danske Ordination, er latinsk Messe. 

Naar Hs. Majestæt under No. 3 spørger, om ikke det Nye 
1 Testamente har Steder, hertil hørende; saa mener jeg, at, saa- 
" danne, foruden de af Biskoppen anførte, især ere Marc. 9, 39, 
1 40, og Luc. 9, 50, hvor Christus selv bebreider sine Apostle en 
overdreven Religions-Iver, og anbefaler dem Toleranz, og læ- 
rer dem, at de ikke maatte modsætte sig, men skulde befordre 
! Jesu Religions Udbredelse, om samme og skeede ved andre, som 
'. ikke vare ganske af deres eget Partie; i hvilken samme Mening 
og Paulus siger Phil. 1, 18, at han glædede sig over Jesu Re- 
: ligions Udbredelse, ogsaa ved Lærere, som adskilte sig fra ham 
selv. Maaskee og flere lignende Steder kunde samles; men 
3 disse to især synes mig her vigtige, og aldeles passende til Sa- 
gens Natur og Kongens Hensigt. 

Og dette var det vigtigste, jeg i Korthed fandt fornødent, 
at bemærke eller tilsætte; da jeg iøvrigt er enig med fore- 

; staaende, og skal have den Ære, at møde i Samlingen. 

i 

3 Kjøbenhavn, den 26. Mart. 1784. 

Kl. 9^ Formiddag. 
il Horneman. 



138 

Biskop, Dr. Nicolai Edinger Balle 

er født 12te Oktober 1744. Hans Fader var Sognedegn foi 
Vestenskovs og Kappels Menigheder paa Lolland, Søren Balle 
og Hustru Margarethe Dorothea Mundt. 

Efter Theologisk Embedsexamen ved Kjøbenhavns Univer 
sitet, opholdt han sig en Tid ved tyske Universiteter, især 
Leipzig og Gøttingen. Hjemkommen blev han ordineret 21d< 
August 1771 af Biskop B. Brorson i Aalborg til Præst for Kjet- 
trup og Gjøttrup Menigheder. 20de Marts 1772 blev han ud- 
nævnt til Theologisk Professor ved Universitetet. Han ble\ 
gift med Frederica Severine Grundtvig, Datter af Pastor Ole 
Grundtvig i Vallekilde. Hun døde 1781, Moder til 7 Børn. 
1774 blev han dansk Hofpræst. — 1782 blev han gift med Biskoi 
Harboes Datter, Johanne Frederikke Harboe. 

21 August 1782 blev han udnævnt til Hjælpebiskop og 
Efterfølger af Svigerfaderen. Han blev bispeviet af Biskop 
Ramus over Fyens Stift 2den Paaskedag 1783 i Frue Kirke 
Kjøbenhavn. Da Biskop Harboe var gift med en Datter a 
Biskop Hersleb, saa fremkom der en Satire ved Balles Ud 
nævnelse over den ny, "Successionsmaade" og Arons Sorg over 
at: "Ypperstepræstedømmet var blevet arveligt paa Qvinde 
linien". 

Balle var en nidkjær og dygtig Biskop, som i den rationa- 
listiske Tid hævdede den gamle Kristentro, og har derved ind- 
skrevet sit Navn dybt i Danmarks Kirkehistorie. Professor, 
Dr. J. Møller skriver i Biskop Balles Levnet: "Han vilde, at de 
Geistlige skulde være Jordens Salt og ikke dens Sand eller 
Aske; at de skulle overvinde Verden og ikke smigre for dens 
letsindige Aand. Han vilde, at de skulle sætte et mandigt Væ- 
sen og en ubesmittet Vandel imod Tidsalderens Bagvaskelser 
og saaledes tvinge Modstanderne til at agte Standen og dens 
Bestemmelse. Han saa derfor gjerne, at Præsterne bare deres 
Ordensdragt, ligesom han selv heller ikke letteligen viste sig 
offentligen uden denne." 

Han brugte som daglig Dragt den lange sorte Kjole mec 
Bladkrave, og gik 1807 paa Volden i Ornat, da Kjøbenhavn blev 
bombarderet. Professor Møller siger: "Balle ordinerede Biskop- 
per til alle Stifter i Danmark, Norge og Island. 80 Provster 
og 453 Præster." 



139 



Amerika. Der nævnes endogsaa Biskop for Amerika. 

Fra Nytaar 1811 fik han kongelig Tilladelse til selv at ud- 

< føre Gudstjenesten med Prædiken, Bøn og Sang i Hellig Aands 
Hospitals Kirke (Vartov) . Han fik Alteret flyttet ud fra Væg- 
gen med Sæde bagved, saa han som Bisper i Oldkirken, efter 
nyt Ritual Forslag, vendte Ansigtet mod Menigheden ved Tje- 

■ nesten. Der holdt den gamle Biskop, saalænge han kunde, og 
ikke Søndagen paa anden Maade var optagen, hver Søndag 
skiftevis Højmesse og Aftensang. Han døde 19de Oktober 1816, 
72 Aar. Hædret fra Universitetet og Commandør af Danne- 
brog, foruden andre Udmærkelser. 

Ved hans Kiste i Trinitatis Kirke talte først Biskop Munter 
og efter ham Pastor N. F. S. Grundtvig, i Slægt med Biskoppens 

l første Hustru, opkaldt efter hende og Biskoppen. 



Det hørte til Grundtvigs Barnedrømme at blive "Balles 
Vaabendrager". Han var bleven det, da han talte ved Biskop- 
pens Kiste. Alt som det klarede sig for ham, fik han mere Syn 
for Biskopsembedet med Ønsket om, at Bruddet ved Reforma- 
tionen blev helet. 

Han saa dog paa Biskopperne i Danmark i fortsat Række- 
følge og sang om Danmarks Kirke: 

"Der skal de staa i højen Kor 

For Alterbord 

Paa Danske Bispestade 

Og sjunge højt med Englemund, 

Af Hjertens Grund 

Med Hersleb, Brockmann, Plade." 
Han sang: 

"Tusind Aar stod Kristi Kirke 

Paa sin Klippe blandt os trygt! 



Tak, vor Fader! for dem Alle, 
Fra Ansgarius til Balle." 
Vi føjer til, Tak for dem Alle, som har øget Rækkefølgen 
til vore Dage, med Bøn om Velsignelsen over dem og Embe- 
' dets Bevarelse, i Haabet, det brudte læges i Intercommunion 
' med Anglerfolkets Kirke. 



140 







Professor, Dr. theol. Claus Frees Horneman, C. af D. p.p. 

født den 17de Februar 1751. 

Foruden at studere ved Danmarks Universitet, studerede 
han i Gøttingen, og var nøje kjendt med den nye rationalistiske 
Theologie. Som Professor i Theologie ved Kjøbenhavns Uni- 
versitet gjorde han sig bemærket som en fremragende Lærd. 
Han blev paa sin Fødselsdag den 17de Februar 1777 gift med 
Helene Elizabeth Crane, født 1753. 

Han gjorde Studiet af Philo til Gjenstand for sine første 
Lærdomsprøver. Han vilde optræde imod Fritænkernes Spot 
over Jødernes materialistiske og sandselige Forestillinger i Det 
Gamle Testamente, ved at foreholde dem den Alexandrinske 
Jødes dybsindige philosofiske Tanker, men ^ogsaa forstærke de 
nye Theologers Angreb paa den gamle Orthodoxie ved at vise 



141 

de nytestamentlige Forestillingers Sammenhæng med Philo og 
de datidige Rabbineres Lærdomme. 

Han begyndte paa en ny dansk Bibeloversættelse. Profeten 
Micha udkom 1777 med nogle rationalistiske Bortforklaringer 
af de messianske Steder. Det traadte mere frem i hans Ud- 
gave af Salmerne 1789 — 95, derom skrev Biskop Jansen i Aar- 
hus til Biskop Balle: "Hvad skal man sige om vor primus theo- 
logus, der fremkommer med en saa besynderlig Forklaring over 
de Salmer, der handler om Messias. Er dette at forklare, naar 
man snakker saaledes, at det kan forstaas saa eller saa — og 
hvor kan en kristelig - Fortolker sætte det i Tvivl, om Kristus 
eller Apostlerne have forstaaet Gamle Testamentet rigtig." 

1805 udgav han: "Nogle Grundtræk til en Sammenligning 
mellem Kristus og Sokrates." Han paapeger, hver Tid har 
frembragt store Mænd til Dydens Fremme. Kristus blev frem- 
hævet mest som det største Menneske. — Han hørte til de from- 
me, gudfrygtige Rationalister med fast Tro paa Gud Faders 
Forsyn. I Svaret til Amerika sluttede han sig helt til Biskop 
Balle, og der er mere kristeligt og kirkeligt Syn i hans Svar 
! end man skulde have antaget. Professor, Dr. J. Møller skriver 
i Balles Levnet, Horneman var Balles Ungdomsven og "blev 
stedse Balles Hjærtc kiær, i hvor meget end den forsigtige or- 
i thodoxe Theolog fandt at misbillige i sin dristige Embeds- 
broders semlensk-skeptiske Foredarg af den kristelige Theo- 
logie." Da Sorgen over en Datters Død gjorde Horneman en 
: Del nedtrykt, fik han Brev fra Balle med inderlig Deltagelse og 
med kraftige kristelige Trøstegrunde, om hvilke Horneman for- 
talte med Glæde. 

Grundtvig siger, da han forberedte sig til Embedsexamen, 
9 hdrte han af theologiske Forelæsninger kun "en enkelt Gang 
for Lojer Horneman". For Demisprædiken fik Grundtvig af 
;' Censor, Professor P. E. Muller "egregie". Han udgav den i 
: Tryk, den vakte Røre. Han maatte for Konsistorium til skarp 
Irettesættelse; men: "gamle Professor Horneman, Rationalister- 
nes Oldermand, fulgte ham fra Konsistorium ned i Studiegaar- 
i) den og bad ham blæse af Næsen, en saadan havde jo ogsaa 
j Langebek faat." 

L ' I Pastor F. Nygaards Livsskildring af Magister J. C. Lind- 
jberg, hedder det: Horneman var ikke uden Lune. . . . Han kunde 
5 godt lide Lindberg og hans Kammerat A. G. Rudelback, men 



142 

han kaldte dem altid "Mystikere". Han skaffede dem beg-g 
Stipendier og var meget glad over at kunne gjøre det. Da Line 
berg kom for at modtage det, sad Riidelbach der. "Ja, der sic 
der han, den Mystiker," sagde Professoren og pegede paa Riide 
bach; "men han er ogsaa en Mystiker", føjede han saa til. 

Da der var Tale om, Lindberg skulde være Adjunkt, kaldt 
Horneman ham til sig og gav ham et Aars Stipendium, som hai 
ikke kunde faa, naar han var udnævnt. "Han yndede de, hai 
troede mente det ærligt med den kristne Tro." 

Det frembrydende Liv med Grundtvig og cle gudelige For 
samlinger havde han ingen Forstaaelse af. Fra 1822 til 24 va 
den unge Pastor Jørgen Thisted, Kapellan ved Trinitatis Kirk« 
i Kjøbenhavn. Han optraadle som Forkæmper for den ortho 
doxe Lutherdom. Pastor Claus Harms i Kiel var hans Forbille 
de, lige til Stemme og Manerer — Professor Horneman kon 
med drøje Satirer, og til Gjengæld blev han kaldt: "Den gamh 
Spotter". Ved en Forelæsning i Regenskirken mødte Thisted 
Professoren saa den unge, overlegne, orthodoxe Præst. Undei 
Forelæsningen lod han et Bind af sine philosophiske Afhandlin 
ger gaa omkring. Da Bogen kom til Thisted, beholdt han den 
Ved Slutningen bad Horneman om Bogen og spurgte, hvac 
han syntes om den. Thisted gav den tilbage med de Ord: "Der 
er taabelig nok, Hr. Professor!" Det vakte Røre. Thisteds 
Venner udgav et lille Skrift: "Pastor Thisted i Regenskirker 
den 2 December 1824." Hornemans Venner henvendte sig ti' 
Fakultetet, og vilde, der skulde rejses Tiltale. Det vilde Pro 
fessoren ikke, han svarede: "Pastor Thisted er bekjendt for al 
være en heftig Bestrider af Fornuftens Brug. . . Fornuft fol 

mig og for mange med mig, er for ham Ufornuft Son 

nærmest Følge heraf forlanger jeg ingen vidre Fyldestgjørelse.' 

Thisted skrev en Afhandling: "Dr. Horneman som Vrang 
lærer", og sendte den til Censor. Da Professoren blev afæsket 
Svar, navngav han "yngre fanatiske Præster." Det kaldte Pa- 
stor H. Egge ved Petri tyske Kirke frem med et tysk Skrift: 
"Nødværge mod Professor, Dr. Horneman" og "Forsvar foi 
den tyske Salme: "Jesus han er Syndres Ven." Skjønt Horne- 
man fik flere Opfordringer til at anlægge Sag, vilde han det 
ikke. Hvor forskellige de var fra ham, han saa, det var nid 
kjære unge Mænd, han ønskede ikke at anklage dem. Da Thi 



143 

sted noget efter blev Præst i Gyrstinge paa Sjælland, faldt 
Sagen helt bort.*) 

Tiden var rationalistisk, Horneman var som sin Tid; uden 
dybere Kristendomserkjendelse; Fronihed med ærlig Stræben 
efter ta leve, hvad der kaldtes et dydigt Liv. Han var almin- 
delig agtet og hædret af Kongen og Universitetet, Medlem af 
det theologiske Fakultet i 54 Aar. 

Hans Hustru døde 17de August 1823. I deres Ægteskab 
havde de 10 Børn. Professor Horneman overlevede hende i 
7 Aar; han døde Ilte Februar 1830, 79 Aar. 



Billedet af Professor Horneman er efter et gammelt Kob- 
berstik, der ejes af Fru Agnes Horneman Bagger. Det er hen- 
des Oldefader. Hun har venligst laant mig det samt en Stam- 
tavle: 

"Efterkommere paa Sværdsiden efter Hans Hornemann, 
Kjøbmand og Raadmand i Nestved. Samt Meddelelse om andre 
Horneman'ske Slægter ved Holger Hornemann. 

Trykt som Manuskript, Kjøbenhavn. J. Frimodts Forlag, 
1897." 

Hun er gift med Captain H. A. Bagger, viet af mig, Præste- 
søn fra Danmark; begge af Præstefamilier. 

Deres Børn er døbte i Vor Frelsers Kirke. Captain Bagger 
har i en Aarrække hørt til Styrelsen og været Kasserer. En 
Søn: Pastor Henry Horneman Bagger, ordineret 2 Søndag efter 
Trefoldighed, 29 Juni 1919, i Church of the Incarnation, Phila- 
delphia, Penn., til engelsk ev. luth. Præst i Morgantown, West 
i Virginia. 



*') Pastor Jørgen Thisted er kjendt ved en Udgave af Luthers Hus- 
postille. Hans Søn, Pastor Valdemar Thisted, har udgivet en Række 

i forskjellige Skrifter. Den Bog, som har gjort ham mest kjendt, er: 
"Breve fra Helvede" under Mærket: "M. Rowell." Nogle mener efter 

5 et af Faderen efterladt Manuskript. 



144 




WILLIAM WHITE 

født 4 April 1748 i Philadelphia. Ordineret Diakon 1770 af Bi- 
skoppen af Norwich. Ordineret Præst 23 April 1772 i det kon- 
gelige Kapel St. James af Dr. Terrick, Biskop af London. Gift 
i Februar 1773 med Frøken Mary Harrison, død 13 December 
1797. Ordineret Biskop 4 Februar 1787 i Lambeth Chapel af 
Erkebiskop, Dr. Moore af Canterbury. 50 Aar Presiding Biskop 
for Ameriak. Død 17 Juli 1836, over 88 Aar, i Philadelphia. 

Biskop Comptons og Biskop Whites Billeder fra "Spirit of 
Mission", Marts 1916. 



I den udgivne Fortegnelse over Vielser i Christ Church er 
der flere danske Navne. Af Cruse: 6 November 1775: Paul 
Cruse og Mary Ruden; 19 Marts 1780: Eleanor Cruse og William 
Hutcheson; 1 Maj 1799: Jacob Cruse og Elizabeth Bud. Der er: 
1 Marts 1795: Margaret Miihlenberg og Mathew Gold. Der er: 
4 Maj 1777: Sarah Nielsen og David Finney; 22 Juli 1798: Hans 
Jespersen og Henrietta Dorothea Livostin; 6 Oktober 1796: 
Mathias Larsen og Margaret Fischer; 20 November 1799: Peter 
Petersen og Margaret Madden; 27 April 1800: Daniel Olsen og 
Mary Hill, m. fl. 

Biskop White havde danske Venner, og ved festlige Lejlig- 
heder kom Danske i Christ Church. Fra Vestindien kom ikke 



145 

faa Danske til Philadelphia. Der var Oberst C. Febiger, "Old 
Denmark". Den bekjendte Abraham Markoe og- hans Familie, 
Cruse og flere, der mer eller mindre kom til Christ Church. 

I 1800 blev den første Ministerersident og Generalkonsul P. 
Blicher Olsen, født 21de Juli 1759 paa Lolland, sendt til Ameri- 
ka. Han og følgende Gesandter opholdt sig mest i Philadelphia, 
og det ligesom fulgte af sig selv, Biskoppens Kirke blev Gesandt- 
skabets. Allerede 1803 maattee Olsen paa Grund af Sygdom 
nedlægge Gesandtskabsposten; han døde 1832. 

Han blev efterfulgt af Konsul Peder Pedersen. Han var 
født 19 November 1774 i Sorø, juridisk Kandidat 1796. Blev 
Huslærer hos Konsul Blicher Olsen, som da var i Tanger, Mar- 
rokko. 1802 fik han Titel af Konsul og fungerende Gesandt i 
Amerika, og afløste kort efter Olsen. Saaledes oplyser Profes- 
i sor P. S. Vig, samt at han var to Gange gift med Amerikaner- 
inder: Maria Litchfield Scott og Anna Caroline Loughton Smith; 

I Kirkebogen for Christ Church staar som nævnt Peter 
Petersen og Margareth Madden blev 20 November 1799 viet af 
Biskop White (er det ogsaa Konsulen). Han var en god Ven af 
Biskoppen, som omtaler ham flere Gange, og det var ham, der 
hentydes til i et Brev til Biskop Hobart i New York. Biskop- 
pen fik flere Oplysninger fra ham. 

Ved et Besøg i Danmark havde Minister Pedersen en For- 
handling med Biskop, Dr. B. Munter om den danske Kirke og 
Episkopalkirken i Amerika. Pedersen medbragte Dokumenter 
I om Forhandlingen mellem Danmark og Amerika, samt Brev fra 
Biskop Munter til Biskop White. Her skal tilføjes: 1818 ordi- 
> nerede Biskop Munter to danske Kandidater, L. P. Haubroe og 
"' D. Rosen, der traadte i den engelske Kirkes Tjeneste i Indien, 
I og deres Ordination blev anerkendt af Biskoppen i London og 
Biskoppen af Calcutta-Madras. 

Ved Episkopalkirkens Convention i August 1829 i Philadel- 
phia blev Dokumenterne fra Danmark, og Biskop Munters Brev 
fremlagte. Derefter fik Dr. Kemper dem. Han blev før- 
ste Missionsbiskop i Wisconsin og gjorde meget for skandinavisk 
Mission. 

Minister P. Pedersen var altid tilstede i Washington, naar 
Landets Interesser krævede det. Gjennem ham blev der 1826 
sluttet aHndelskontrakt med de Forenede Stater. 1831 tog han 



146 

Afsked af Statstjenesten. Han blev hædret baade med Titler 
og Ordner af sin Regjering. 

Ved Delawaraf loden begyndte 1638 den svenske Kolonie.å 
hvortil der knytter sig mange skjønne Minder og Kirker. Den 
sidste Præst, der blev sendt fra Sverrig, Dr. Nicolai Collin, 
døde 1831. Efter hans Død gik Menighederne som engelske 
med Kirker ind i Episkopalkirken. Der begyndte en ny Ind- 
vandring fra Norden, svensk, norsk, dansk. — Fra Biskop Balle 
og senere Biskop Munter, ved Gesandten P. Pedersen, var der 
ved Biskop White, Muhlenberg, Cruse og Biskop Kemper, aabnet 
en Virssomhed, som bød Nordens ny Indvandrere Velkommen. 
De maatte bruge Hjemlandets Sprog, Lithurgi og Salmebog 
Fra Vestens første Præsteskole, Nashotah, Wisconsin, udgik 
som Banebrydere Pastor E. Unonius svensk, Pastor M. F. Søren 
sen, dansk, og Pastor J. G. Gasman, norsk. Senere kom fra 
Danmark Pastor, Dr. J. Gierlow. 



Mellom New York og Vestindien, tildels Boston var der For 
bindeiser lige fra Hollændernes Tid. Paa Broadway, New York, 
var der to Kirker paa samme Side, nær op til hinanden: Trini 
tatis hollandsk ev. luth. Kirke og Trinitatis engelsk episkopale 
Kirke. Der havde været Danske og af dansk Herkomst lige fra 
først. Den udmærkede Pastor Justus Falckner blev 1703 ordi- 
neret i Gloria Dei, Philadelphia af Suffragan Biskop Rudman til 
Præst for den hollandske Menighed og betjente den til sin Død 
1723. Han og Pastor William Vesey ved engelsk Trinity Kirke 
var Venner. Vesey viede Falckner 26 Maj 1717 til Geritge 
Hardick. Falckner er Forfatter af Salmen: "Op I Kristne, ru 
ster Eder". — Efter Falckner kom 1732 den danske Undersaat, 
Pastor M. C. Knoll fra Kiel Universitet. I 1749 kom den danske 
Major Jochum Melchior Magens og blev Medlem af den holland 
ske Kirkes Styrelse. De to danske Undersaatter kom til at 
staa temmelig skarpt til hinanden. Tyskerne skilte sig fra Kir- 
ken og fik Pastor J. F. Riesz til Præst. Han var uden Samfunds- 
forbindelse. I 1750 maatte Knoll fratræde, og da man i Vest- 
indien vilde kalde ham, blev det fraraadet. Magens fik Pastor, 
Dr. Muhlenberg til New York for at bringe Orden. Den dygti- 
ge Pastor W. C. Berkenineyer, Athens, N. Y., kom ogsaa; men 
han tilhørte en mere orthodox Retning end Præsterne fra Halle 




*c 



fhi Holv Ii'vaiÆ 



A N D 
? he-AU8BURG C'ONFEiSSI 




T FORTH IN 



FQRTY SEJRMON'S/ 

■^ t ' fa J-~ -< :' ;*\: : . 

By Magiffi. Petrus Sachariæ Nakfiow, * 

Pfa'pttiilus.-nHd Mjiy^terof ih« Gotpel \n Jæland, in Demnat4< 

g^-^» -» ■ ■ !■ ■ II ■■ ■ J S ... . I Ma y, -. — ■— ■■ — . 



. I ' ranflatsetf from 'd^Origb^l is^'EngfifW • ' ■• 

*i5y - jochum" MekH^^toens, - 



■ f i im« — 



S sr--»«lmi..;|L' 



N E W-T O R K: 

Prin'.cd and Sold, by J. Parken and W. VKevman, atth* New'Pti 
- 1 . in BtevtrfSSrerl ; 4>lfo to tw Sbld by Go*OFRJB» MuKte*,, Re 
f!^er»a Chnrch,«ifi '-jtfm-Tøråi and Mr, ScHtejypoRN ; - ° 

." ■ ■ 



Fotografi efter et Exemplar ved Seminariet, Gcttisburg, Penn. 



148 

og Magens, saa Forholdet var køligt. Miihlenberg betjente Me- 
nigheden til 1752. Menigheden fik 1753 Pastor J. A. Weygand. 

Da Magens saa at mellem hollandsk og engelsk vilde der og- 
saa bliev en Brydning, og hvor lidt man kjendte hvad Magens 
stadig skriver "Our Holy Evangelical Church", saa vilde han 
give engelsk-talende en god Bog. Han oversatte og udgav paa 
paa engelsk 1754: 40 Prædikener af Provst, Magister Zacharie- 
sen Nakskow (født 7 Juni 1695 i Nakskov, Præst i Skjødstrup, 
Aarhus Stift). Den har Betydning som forste store danske 
Bog oversat paa engelsk, der er udkommen i Amerika. Se Bil- 
lede af Titelbladet. 

Han fik Pastor Weygand til at oversætte den Augsburgsk«. 
Konfession paa engelsk, den udkom 1755 og blev indbunden 
sammen med Magens Bog. 

Major, Statshauptmand J. M, Magens, født 4 Marts 1715 
paa St. Thomas. Studerede ved Kjøbenhavns Universitet, kom 
som Officer til Vestindien. Han var tre Gange gift. Hans før- 
ste Hustrus Navn er ikke nævnt, de andre to var fodt i New 
York: Petronella van Sølniger og Maria Moon. Han kjobte en 
stor Landejendom i Flushing, L. I. Hans 3die Hustru var be- 
slægtet med Pastor H. Barclay ved Trinity Episkopal Kirke. 
Der staar følgende i Kirkebogen: "Marriages Vol. 1, page 25: 
March 25, 1750 — Joachim Melchior Magens and Mary Moon, by' 
the Rev. Dr. Henry Barclay." Barclay og Magens var Venner. 
Magens blev i den hollandske Kirke, men søgte tillige Trinity. 

I 1760 var Magens atter tilbage paa St. Thomas. Der over- 
satte han det Ny Testamente paa creolsk, trykt i Kjobenhavn 
med Titel: "Die Nywe Testament van Ous Heer Jesus Christus 
ka set over in die Creols Tael. En ka giev Na die Ligt Tot 
Dienst van die Deen Mission in America."' Det fik Betydning 
for Missionen blandt Vestindiens farvede Befolkning. Magere 
døde 18 August 1783. Der er talrige Efterkommere af Magens 
i Amerika. Se den af mig udgivne Kirkehistorie, Side 412 og 
Danske i Amerika, 1ste Del. 

Forholdene i den hollandske Kirke blev ved at være for- 
viklede. Det engelske Sprog søgte at fortrænge hollandsk 
Weygand forberedte nogle unge Mænd til Præstegjerninger 
blandt dem Jacob Van Biiskerk. I Philadelphia forberedte der 
svenske Provst Wrangel 3 unge Mænd til Præstegjerningen 
Peter Miihlenberg, der blev Præst og General, Christian Streit 



149 

der blev Feltpræst, og Daniel Kiihr. Som Katheket hjalp Kuhn 

Weygand i New York med engelsk Prædiken. 1770 nægtede 

Kuhn at blive ordineret af Synoden. Han vilde studere mere i 

Europa, vilde til Sverrig, hvor en Broder studerede Botanik hos 

i Linnea. Dr. W. J. Finck i "Lutheran Landmarks and Pioneers 

I in America" siger at Gloria Dei anbefaler Kuhn 1774 til Ordination 

i i Sverrig for at faa ham til Præst; nævner ikke, at 17 Decem- 

; ber 1770 skrev episkopal Præst Barton til Biskoppen af London 

i og anbefalede ham til Ordination, da han i Amerika vil virke i 

] den engelske Kirke. Miihlenberg gav ham et latinsk Brev 

med til Sverrig. 1779 nævnes han som død. Se min Kirkehi- 

1 storie, 311 fl. 

Weygands sidste Aar var fulde af Strid, han nedlagde Em- 
bedet og blev 1769 udslettet af Synoden. 1770 fik den holland- 
!• ske Kirke Pastor B. M. Hausihl. Under Krigen brændte Kirke 
og Præstebolig. Efter Krigen blev Hausihl Præst ved Episko- 
i palkirken i Halifax, Nova Scotia. 

Muhlenbergs Svigersøn, Pastor J. C. Kunze, kom til New 
: York. Han fik de to Menigheder gjenforenet i den tyske Kri- 
i stus Kirke. 1805 solgte den hollandske Menighed deres Land- 
i ejendom til den episkopale Trinity Kirke. Kirken blev istandsat 

■ og bygget større og smukkere end før. Siden har der kun væ- 
ret en "Trinity Church" paa Broadway. Da Kunze stod venligt 

■ til Episkopalkirken, søgte engelsk-talende den. Det gjaldt ogsaa 
1 for Danske og de Danske, der kom fra Vestindien. Som et Be- 
ro vis derpaa er det store Mindesmærke ved Trinity Kirke over 

LARS NANNESTAD 
lu 
,< ud imod, hvor den hollandske Kirke stod. Der har været flere 

|i Præster af Navnet Nannestad i Danmark. Dr. Lars Nannestad 
Boisen horer til samme Familie. Bagved er det store Mindes- 
mærke over Alexander Hamilton, der var født 11 Januar 1757 
paa Nevis, Brittisk Vestindien, men for en Del opvokste paa 
St. Croix. Faldt i en Duel med Aaron Burr 12te Juli 1804. Da 
hans Hustru græd hos sin dødssaarede Mand, sagde han: "husk, 
min Elisa, Du er en Kristen." Hun hviler ved Siden af ham. 
De to fra Vestindien hviler ikke langt fra hinanden. Lidt læn- 
gere tilbage er det store Mindesmærke over Robert Fulton. Der- 
til kan føjes: C. Hauchs historiske Roman: "Robert Fulton", 
blev oversat paa Engelsk af Pastor P. C. Sinding, der ved 1856 — 
57 søgte at samle en dansk Menighed i New York. 



150 




Lars Nannestads Monument med Urnen. 

Hamiltons det høje spidse. 

Fotografi af Pastor A. C. Kildegaard, 1916. 

Indskriptionen paa Lars Nannestads Monument lyder sa 
ledes. Paa Engelsk ind mod Kirken: 

"Underneath lay the remains of 
Lars Nannestad, 
his Danish Mayestys Weigh and Postmaster on the Island o 

St. Thomas. 

Assessor m the Burger Council 

Churchwarden. 

Guardian of the Poor on the same Place. 

He was born on 6th June 1757 at Lille Nestved on the Island ol 

Zealand, Denmark. 

Married in the year 1789 to 

Anna Maria Elizabeth Windberg 

and arrived with her at New York on the 31st day of May 1807 

for the benefit of a declining health 
and was on the 24th day of July same year called to a better 

life, aged 49 years and some days. 
His surviving and disconsolate Widow erected this Monument 
as a grateful remembrance of a most affectionate husband." 






151 



Paa Fodstykket ud mod Rector Street staar paa dansk: 

"Herunder hviler det Dødelige af 

Lars N a nnesta d, 

Kongelig dansk Borgermester og Postmester paa Øen St. 

Thomas i Vestindien samt Kirkeværge, Assessor i Borger Raadet 

og de Fattiges Formynder sammesteds, 

født den 6te Juni 1757 paa Gen Sjælland i Danmark, 

gift i Aaret 17S9 med Anna Maria Elizabetth Windberg, ankom 

med hende til New York 31te May 1807 for sit svage Helbreds 

Skyld og blev der af Herren henkaldt til et bedre Liv den 24de 

Juli samme Aar i en Alder af 49 Aar og nogle Dage. 

Hans efterlevende dybtsørgende Enke har sat dette Monument 

til taknemlig Erindring om den kjærligcte Ægtefælle. 

Bliid Du sank i Dødens Gjemme, 
Bliid som all din Vandel var. 
Aldrig, aldrig kan jeg glemme, 
Hvad for mig Du været har. 

A. M. E. N." 

Det danske Konsulat har været en Del knyttet til Trinity 
Church. 

Rudolph Gothard Sigvart Braem, født 23 December 1801 

;. paa Nordrupgaard, Sjælland, blev som Kjøbmand i New York 
gift 15 Juni 1835 med Charlotte Elizabeth McCarthy Hossack, 
født 2 Marts 1808 i New York. Han døde 15 Oktober 1838. 
Enkefru Braem blev gift 1846 med Edward Beck, født 4 Maj 

) 1812 i Kjøbenhavn. 1848 blev han dansk Konsul. De var en 
Del knyttet til Trinity Church. De havde deres smukke Land- 
sted ."Rosenlund" ved Poughkeepsie. 

Konsul Beck fik 1851 Candidat K. J. Fogh til Huslærer for 
egne og Stedbørn. 

b: I Pastor J. Barfod: "Den falsterske Gejstligheds Personal- 
historie, 1 Del, 302, staar fejlagtig: "Poughkeepsie ved New Or- 
leans." 

Beck døde 1873, og hans Stedsøn, Henri Monod Braem, 
blev Konsul. Han døde i Wien 1900. Konsul Braem var 
en Tid knyttet til Trinity Kirkestyrelse. Han lod Lars Nanne- 

3 stads Monument istandsætte. .Nu trænger det atter haardt 
dertil. Da jeg begyndte Mission i New York 1878, fik Konsul 

f Braem et Lokale til mig i Skolen under Trinity. Det viste sig 



152 

uheldig-, saa fik jeg Tilladelse at benytte Grace Chapel, 14tl 
Street, under Grace Church, hvor senere Biskop Potter da va 
Præst. Baade hos Dr. Morgan Dix og Dr. Manning har jej 
været med i Ornat ved Fester i Trinity Church. 

Fru Beck boede paa Rosenlund. Hendes Datter, Kammei 
herreinde Oxholm til Rosenfeldt, Danmark, kom ofte om Som 
meern over til sin Moder. Hun døde 1900. 

Fru Beck og Kammerherreinde Oxholm har skjænket Dø 
befont og Døbefad til Vor Frelsers Kirke, Brooklyn. 

Til Boston kom fra Vestindien Hans Gram. Hans Søn, Han 
Benjamin Gram, født 1786 i Boston, var en Aarrække Læge 
Kjøbehnavn. Han blev i den Tid den bekjendte Pastor V. Bii 
kedals Velgjører, idet han lod ham studere. 1825 kom Grar 
til New York, hvor hans Broder var Forretningsmand. D> 
Gram døde 13 Februar 1840 i New York og blev begravet fr 
St. Marks episkopale Kirke i Bowery. Der var af Familie: 
Bang i Boston af Grundtyigs Slægt paa Moders Side. 

Der var saaledes ikke faa Forbindelser mellem Danske o, 
Episkopalkirken. 

Magens Creolske Ny Testamente fik Betydning for Vesl 
indiens farvede Befolkning. Øerne hører nu som Virgin Island 
til Amerika. Der er kommen en betydelig Del Farvede fr 
Vestindien, af dem er flere bleven Præster i Amerika. 

Den episkopale Kirke har følgende fra det tidligere Dans 
Vestindien: 

Pastor E. W. Daniel, St. Philips Kirke, New York. 

A. E. Jensen, St. Augustins Kirke,Asbury Park, N. l\ 

G. W. Plasket, Epiphani, Orange, N. J. 

R. Bright, St. Monica Kirke, Philadelphia, Pa. ' 

E. S. Thomas, St. Barnabas, Philadelphia, Pa. 

A. W. H. Collier, St Luke, Washington, D. C. 

J. M. Matthias, St. Cyprian, Boston, Mass. 

Dr. D. E. Wiseman, Washington, D. C, 

har forvet luthersk Menighed. 



153 

I Brevet til Biskop Hobart i New York nævner Biskop 
White, at den danske Kirke har Biskopper; men kommer tillige 
ind paa den brudte Succession. Ved Dr. Pusey og den dermed 
følgende Oxforder Bevægelse kom den apostoliske Rækkefølge 
mere skarpt frem. Baade fra engelsk og dansk Side blev der 
gjort en Del for at faa Danmarks Kirke i apostolisk Rækkefølge, 
især da den danske Prinsesse Alexandra drog til England. I 
det engelske Blad "The Church Review" for 18 April 1863 skrev: 
"Anti-Donåtist": "mulig kan den danske Kirke have apostolisk 
(Succession, idet maaske Hans Reff, Biskop af Oslo, har deltaget 
i med Bugenhagen. eller Myles Coverdale, Biskop af Exeter med 
[andre Biskopper i Bispeordination." 

s I Nr. for 23 Maj udtaler "en dansk Præst" sig for nærmere 
'Forbindelse med den engelske Kirke og for 30 Maj gentager 
l"Anti-Donatist": "Den danske Kirke har maaske Succession gen- 
nem Hans Reff eller en af de andre forhenværende papistiske 
Biskopper eller Biskop Coverdale." Henviser til, hvad Biskop 
White har skreven. Hvor venligt det end er fra engelsk Side, 
er det dog lidt af Griben efter et Halmstraa. Maaske, men der 
sjsavnes Bevis, thi vel blev den katholske Biskop luthersk Biskop 
'i Oslo, Norge, men der er ikke anført noget om Deltagelse i 
iBiskopordination. Biskop Coverdale var meget i Danmark, og 
havde en Del Indflydelse; men der siges ikke noget om, at han 
(udførte eller deltog i Bispeordination. Den i mange Henseen- 
der elskelige Biskop Bilde (Bille) sluttede sig senere til den 
lutherske Kirke; men om ham gjælder det samme. 

"Illustreret Tidende" No. 986 for 18 April 1878 bragte et 
5Jeldent Billede af Biskop Ove Bilde, forskelligt fra de glat- 
ragede, man har af ham. — Da det i denne Forbindelse hår 
interesse, tillader jeg mig at laane Billede og Text fra "Illu- 
streret Tidende", som jeg antager ikke har noget der imod. 
Ligeledes skal der følge en Livsskildring af Biskop Coverdale. 
3et skal glæde mig, om andre saa kan udrede, at Danmarks 
£irke har mere af apostolisk Rækkefølge end antaget. 

Derefter en lille Ledetraad i Forhandlingen om Intercom- 
nunion mellem Danmarks Kirke og Episkopal Kirken. 



154 




Biskop Ove Bildes Portræt. 

Det her meddelte Portræt af den bekendte Biskop Ove 
Bilde er taget efter en gammel Akvarel, der en Tid lang ha 
været opbevaret paa Endelave, men nutilhører praktiserende 
Læge Lindemann i Horsens. 

Malerens Navn eller Aarstallet ere ikke angivne paa Bille 
det, som er udført paa Pergament, men paa Bagsiden er dei 
skrevet: "Ove Bilde den sidste katholske Biskop i Aarhuus." 

Vi antage, at det vil interessere vore Læsere at stifte Be 
kendtskab med dette Portræt, og vi tillade os som Text derti 
at hidsætte følgende Notiser, som ere laante fra "Nordisk Con 
versations-Lexicon." 

"Ove Bilde var samtidig Domprovst i Lund og Viborg, han 
var som saadan tillige Cansler hos Kong Hans, der havde en saa 
uindskrænket Tillid til ham, at han paa sin Dødsseng skal have 
bedet sin Søn om at beholde ham, og det med disse Ord: "Vil 
han ikke blive hos Dig for Din egen Skyld, saa bed ham om at 
gjøre det for min." Ove Bilde var saaledes ogsaa Cansler hos 
Christian IL, under hvis Regering han dernæst (1520) blev Bi- 
skop i Aarhus. Desværre tog han Del i den jydske Adels Op- 
stand mod Christian II. 1523, og 1534 fandt han sig af Omstæn- 



155 

dighederne tvungen til at underskrive det saakeldte Hyldings- 
brev, hvormed man vilde sætte Hertug Christian paa Danmarks 
Throne; men den ene som den anden Gang fulgte han ærlig sin 
Overbevisning. Han havde altid udmærket sig ved sit rene 
Levnet, sin Kærlighed til Troen og til Videnskaben, og da Poul 
Eliæsen stod ene i sin betydningsfulde Virksomhed, fordi han 
havde brudt med det gamle uden at kunne gaa ind paa det nye, 
understøttede han ham baade i hans Missions- og Forfattervirk- 
somhed. Den udvalgte Konge havde han ligeledes understøttet 
med Folk og Penge, ja havde givet ham alt sit Sølvtøj; men 
næppe sad denne fast i Sadlen, før han med Magt vilde indføre 
Kirkefornyelsen, og Bilde blev da fængslet ligesom alle de an- 
dre Biskopper. Han blev dog næste Aar (1537) løsladt og be- 
lehnet med Skovkloster. Her tilbragte han sine sidste atten 
Aar i videnskabelig Ro, og skal tilsidst være gaaet over til 
Luthers Lære; her døde han ogsaa den 10de (20de) April 1555, 
men blev begraven hos sine Fædre i Antvorskov." 

Naturligvis er Billedet nøjagtigt gengivet, og selv de Fejl, 
som findes ved Originalen, ere bibeholdte. Tegningen har sam- 
me Størrelse som Originalen. H. L. 

Ovenstaaende Billede er \ Del af Originalen. R. A. 



BISKOP MYLES COVERDALE. 

| 

Biskop Myles Coverdale er født 1488 i Grevskabet York. 

c Han blev opdraget i Augustinerklosteret i Cambridge og blev 
( Munk. Prioren, Dr. Barner, var en alvorlig Mand med Lærdom 
. )g Iver i reformatorisk Retning, og han fik stor Indflydelse paa 
len unge Coverdale. Dr. Barnes blev snart mistænkt for falsk 
L.ære og efter sine Venners indtrængende Raad forlod han Eng- 
and; men kom nogle Aar efter tilbage, blev fængslet og brændt 
, London den 20de Juli 1540. Det afskrækkede ikke den nid- 
gære Coverdale, som i 1514 blev præsteviet. Han forlod sit 

[V 

kloster, lagde Munkedragten, drog omkring i Landet, og hvor 
lan kunde faa Lov, prædikede han i Kirkerne og andre Steder. 
; Ian blev anklaget som Kjætter for Biskoppen af London, og 
( len eneste Maade, han kunde redde Livet paa, var ved Flugt. 
)et lykkedes ham at komme til Tyskland og efter Aftale mød- 



156 

tes han i Hamborg med Reformatoren William Tyndall. Ha 
havde 1526 udgivet den første engelske Oversættelse af de 
Ny Testamente, og havde været sammen med de danske Bibe 
oversættere H. Mikkelsen og Christian Pedersen. 

Efter et Skibbrud, kom Coverdale til Hamborg. I 1529 t 
Tyndall og Coverdale i Forening fat paa Bibeloversættelse, 
samme Aar blev de 5 Mosebøger oversatte og trykte i Marburi 
Saa rejste Tyndall til Nederlandene . Hvorlænge Coverdale ble 
i Hamborg og hvor han opholdt sig i de følgende Aar er der e 
Del Uvished om. Man ved, at han var i Danmark i Aaren 
1530-34. Kong Christian III. satte stor Pris paa ham. Sandsyi 
ligvis har han en Tid i Danmark arbejdet i Ro paa den engelsk 
Bibeloversættelse, som udkom 1535, uden man endnu er sikke 
paa, hvor den blev trykt. Den er tilegnet Kong Henrik VIII 
Den ulykkelige Dronning Anna Boleyn interesserede sig fci 
Coverdale og for Biblens Læsning, og det ser ud, Kongen hå 
bifaldt Brugen af Coverdales Oversættelse; men hendes Død fe 
Bøddelen 19de Maj 1536 forandrede det, og 1537 udkom en c 
Kongen anerkjendt Oversættelse: "Thomas Matthews Bibel' 
det var et fingeret Navn med enkelte Forandringer fra Tynda 
og Coverdales Oversættelser. Om Coverdale siges: "han me 
Indsigt og Troskab fulgte den hebraiske Text." Man antage 
1537 — 38 var Coverdale i Paris for at hjælpe en Englænder, I 
Grafton, med en ny engelsk Bibeludgave. Derefter tyede C 
verdale til Tyskland og boede en Tid i Tiibingen, hvor han fij 
Universitetet blev Doktor i Theologie. Han kunde tale saa goc 
Tysk, at han modtog Kald fra Hertugen af Zweibriicken o 
blev Præst i Bergzabern. Efter 17 Aars Landflygtighed kund 
han efter Henrik VIII. vende tilbage til England, lige saa fatti 
som han rejste ud, og dog rig; thi en trofast Hustru fulgte me! 
ham. Han var bleven gift med en Jomfru, som hed Elizabetl 
engelske Historikere siger, hun var dansk, nogle mener tysl 
Hendes Søster var gift med den bekjendte Theolog Johanne 
Machabæus. De har nok Ret, som kalder hende en "Danne 
kvinde" Han var en Skotte og hed MacAlpine, han maatt 
flygte til Tyskland. Luther og Melanchton gav ham Navn 
Machabæus og anbefalede ham til Christian III. 1542 blev ha 
theologisk Professor ved Kjøbenhavns Universitet. Han død 
December 1557, og Kongen fulgte personlig i Følget. Mach; 
bæus og Coverdale ved man bestemt var Svogere, og at Covei 



157 

dales Hustru levede, da han blev Biskop. Hjemkommen blev 
han hos Kong Henriks Dronning-, Catharine Howard, nu gift 
med Lord Seymour, Huskapellan (Almoner). Efter hendes Død 
i September 1548, ser det ud, han en kort Tid var Hof præst hos 
Kong Edward; men den 14de August 1551 udnævnte Kongen 
ham til Biskop af Exeter. I to Aar virkede han som en tro og 
nidkjær Biskop, et Mønster paa et kristeligt Liv. Saa døde 
Edward VI., og den katholske Dronning Maria besteg Thronen. 
Der rejstes straks Forfølgelser mod det protestantiske. Parti. 
; Coverdale, som gift Biskop og Ven af Reformationen, kom i en 
,vanskelig Stilling. Hans Liv var i Fare, uden at kunde faa 
Lejlighed til at forlade London eller England. Han søgte Hjælp 
; fra sine Forbindelser i Danmark, og i 1554 henvendte han sig 
til sin Svoger, Dr. Machabæus, om at faa Christian III. til at 
litage ham under sin Beskyttelse, eller ved Anbefaling og For- 
(ibøn, at faa den engelske Dronning til at sikkre ham Liv og 
Frihed. Kong Christian skrev 25 April 1554 fra Koldinghus til 
Dronning Maria og meldte hende: "at efter indstændige Bøn- 
ner af en af hans Undersaatter, en Mand af stor Lærdom og 
.Fromhed, for hvem Kongen har megen Agtelse, og der, baade 
yed Slægtskabsbaand og fælles aandelige Egenskaber, var for- 
mbunden med en vis Myles Coverdale, forhen Biskop i Exeter, 
hvilke nu, ved Tidens ulykkelige Vilkaar, var kommen i en ynk- 
værdig Stilling, og bragt i Fængsel og Livsfare, vilde Kongen 
fnkke undlade paa det Indstændigste, og stolende paa det gode 
(Forhold, som fra gamle Tider havde fundet Sted imellem begge 
S Riger, at anholde hos Dronningen om, at hun vilde tilgive Co- 
verdale; og hvis Tidsomstændighederne ej gjorde det muligt 
piler passende for ham at blive i England, Dronningen da vilde 
dlstede ham med sin Familie, at søge et Tilflugtssted i Dan- 
mark. Kongen vilde betragte dette som et Bevis paa udmær- 
ket Velvillie og altid vise sig villig til at føje enhver Anmod- 
ning af Dronningen, som det stod i hans Magt at opfylde." 

Dronningen svarede Kongen: "at Covendale, som iøvrigt 
tkke var beskyldt for nogen landsforrædersk Brøde, hvortil 
Kongens Skrivelse syntes at sigte, men kun stod i nogen Skyld 
ii det kongelige Skatkammer, vist ej skulde savne Virkningen 
if Hans Majestæts Forbøn og Mellemhandling, og at Kongen, 
ned hvem Dronningen altid ønskede at blive i det bedste For- 
fold, ej maatte tvivle om, at hun ved enhver billig Lejlighed 






158 

vilde vise det Maadehold og den Mildhed, som altid bør ledsag 
Retfærdighedens Sværd i Monarkens Haand." 

Biskop Coverdales Venner fandt Svaret ubestemt og tve 
tydig, og kunde ikke beroliges deraf. De fik da Christian III 
til anden Gang at henvende sig til Dronningen om Tilladels 
for Coverdale til at forlade England. Kongen skrev fra Odens* 
24 September 1554: "at det har været ham særdeles kjært a 
erfare, at ingen Forbrydelse, men kun en Gjæld til Kronen elle 
Dronningen var det, som lagdes Coverdale til Last; da Kongei 
altsaa kunde være saa meget mere forvisset om, at Dronningei 
var fuldkommen villig til at opfylde hans Begjæring. Han øn 
skede intet andet, end, at hun vilde tillade Coverdale person 
ligen at indstille sig for Kongen, og derved overbevise ham om 
at han intet havde at frygte, enten for Liv eller Frihed. Kon 
gen var forud saa overbevist om, at Hendes Majestæt vilde op 
fylde sin Forsikkring om den Vægt, hun tillagde hans Anbefa 
ling og Anmodning, at han ikke havde taget i Betænkning, a 
give Coverdales Slægtninge i Danmark, der ere ganske uroligt 
og bekymrede for hans Skjæbne, sit kongelige Ord til Pant paa 
at ingen Fare truede ham, og at han vilde se sit Ønske opfyldt/ 

Ved den Form og det bedste Ønske, Kongen gav Brevet 
kunde det ikke godt gaa an at nægte Tilladelse; men Coverdale 
Fjender søgte endnu at skade ham, saa det varede henved I 
Maaneder før Dronning Maria svarede, 18de Februar 1555: "a, 
omendskjøndt Coverdale, hendes fødte Undersaat, endnu ej hav 
de betalt de Fordringer, Skatkamret havde paa ham, vilde hui 
af Agtelse for Kongen og hans Ønske, ikke nægte dets Opfyl 
delse; og derfor havde bevilliget, Coverdale maatte begive sis 
til Danmark." 

Et Rejsepas blev Dagen efter, 19de Februar 1555, udsted 
for Biskoppen og to Tjenestefolk, og blev, saaledes siger en en 
gelsk Historieskriver, reddet som en Brand af Ilden. 

I Danmark havde det vakt megen Frygt, det varede sa 
længe med Dronningens Svar, og han blev derfor modtage 
med saa megen større Glæde af Slægt og Venner. Kongen til 
bød ham et Præsteembede i Danmark, nogle mener ogsaa Pro 
fessor, Biskop; men han kunde ikke modtage det. Han va 
bange for, han ikke talte saa godt Dansk, han kunde gjøre til 
strækkeli gNytte. Han var ikke til at overtale. Han vilde ikk 
blive i Ro i Danmark og i en sorgløs Stilling, da saa mange 






159 

hans Venner, for at undgaa Baalet, var landflygtige i Neder- 
landene og Rhinegnene. Coverdale forlod Danmark for i Wesel 
at virke som engelsk Præst, men han fandt sine Landsmænd 
saa uenige, delte i kirkelige Partier, at Virksomheden ikke til- 
talte ham, saa han tog mod Kald fra Hertug Wolfgang af Zwei- 
briicken; Biskoppen blev atter Præst i Bergzabern et Par Aar. 

Fra Genf fik han Opfordring om at komme og hjælpe med 
den ny engelske Bibeludgave. — Den 15 December 1558 under- 
skrev han og flere Præster et Brev til Englænderne med Lyk- 
ønskning til Dronning Elizabeths Thronbestigelse, og formanede 
dem til at ophøre med deres indre Stridigheder. 

Den 12te November 1559 finder vi atter Coverdale i Eng- 
land, hvor han blev betragtet som Biskop og var med 17de 
December 1559, da Matth. Porter blev indviet til Erkebiskop af 
Canterbury; men han fik ikke sit Bispedomme igjen; det synes, 
der var nogle kirkelige Skikke, han ikke vilde indgaa paa. 
Han var i sit 72 Aar, og endnu fattig. 4 Aar efter Hjemkom- 
sten blev han, 3die Marts 1563, Præst ved St. Magnus Kirke tæt 
ved London Bridge. Han maatte bede Dronning Elizabeth om 
Fritagelse fra den Afgift, der første Aar hvilede paa Kaldet. 
Der blev han tre Aar; 1566 nedlagde han Embedet; men ved- 
blev i sin høje Alder at prædike, snart i en og snart i en anden 
Kirke, stadig for mange Tilhørere. Tre Aar efter, i Februar 
1569, døde Coverdale, 81 Aar. Der var et stort Følge og Til- 
strømning af Folk, som vidnede om Agtelse og Kjærlighed, da 
han blev begravet den 19de Februar 1569 i St. Bartholomæi 
Kirken bag Børsen i London. Der blev lagt en Sten paa Graven 
med latinsk Indskrift. Den blev ødelagt ved Londons Brand; 
men 1837 har hans eMnighed rejst ham et Minde i St. Magnus 
Kirke. 



(Væsentlig efter Professor C. Molbech: Historisk Tidsskrift, 
5te Bind, 1844.) 



160 




Intercommunion. 

— Ordination — 

Apostolisk Rækkefølge — 

(Succession) 

"Højt over Himlenes Himle 
Han troner, Vor Herre!" 



Men før han paa Himmelfartsdagen satte sig ved Faderens 
højre Haand, stod Han paa Oliebjerget og gav sine Apostle den 
kongelige Befaling at gjøre Folkeslagene ved Tro og Daab til 
hans Disciple. Matth. 28, 16—20. En Herre, En Tro, En Daab. 
Ef. 4, 5. "Men dette, at han opfoer, hvad er det, uden at han 
ogsaa nedfoer til Jordens nedere Egne. Han som nedfoer, han 
er ogsaa den, som opfoer højt over alle Himlene for at han 
skulde fylde alle Ting. Og han beskikkede (gav) nogle som 
Apostler, nogle som Profeter, nogle som Evangelister, nogle 
som Hyrder og Lærere til de Helliges fuldkomne Beredelse, til 
Embedets Forvaltning (til Tjenergerning) til Kristi Legems 
Opbyggelse indtil vi alle naa til Enhed i Troen og Guds Søns 
Erkendelse til Mands Modenhed til Kristi Fyldes voksne Alder." 
Ef. 4, 8 — 16. Det er Vor Herre Jesus Kristus ,Kirkens Hoved 
og Herre, Sjælenes Hyrde og Biskop (Tilsynsmand). 1 Pet. 2, 
25, som har indtsiftet Embedet og som Paulus hævder i dets 
forskellige Grader. Herren kaldte sine 12 Apostle fra forskel- 
lige Livsstillinger, fra Fiskere til Betjenten der sad i Toldboden. 

"Var J ikke Galilæer, 

kaldte Eder Farisæer. 

Ej med Haan ulærte Mænd? 

Ja, og endnu kan nogle sige ulærde Mænd." Men fra Kal- 
delsen var der 3 paa 4de Aar. 

"Hos Ordet de gik i Skole." Joh. 1, 1 — 14. Et saadant 
Universitet, en saadan theologisk Skole med en saadan Profes- 
sor har der aldrig været hverken før eller siden. Efter Geth- 
semanes og Korsets Mørke, Korset Fuldbragt og Paaskemorgens 
Sejersbudskab har der aldrig været saa lærde theologiske Kan- 
didater som de 11 Apostle — den ene var bleven i Mørket. 

Med Paaskedag kom Apostlernes Ordination. 



161 

Holmens Provst, kongelig Konfessionarius Dr. H. M. Fenger, 
har 1889 udgivet 12 dejlige Bibellæsninger: "Han er opstanden." 
3die Bibellæsning har til Overskrift: "Apostlernes Ordination." 
I Spidsen staar Lukas 24, 36—43 og Joh. 20, 19—23. Der peges 
skønt og inderligt paa, hvorledes den Opstandne Frelser, Jesus 
Kristus, kommer til dem Paaskedags Aften med den velsignede 
Hilsen, "Fred være med Eder," viser dem sine Hænder, Fødder 
og Side, før han "skred til Apostlernes Ordination." Derom 
hedder det: "Ser mine Hænder og Fødder" og Johannes føjer 
til: "han viste dem sin Side!" Hvorfor just vise disse tre? fordi 
de bare Saarmærkerne, Mærkerne af Naglerne, som havde gen- 
nemboret Hænderne og Fødderne og af Spyddet, som havde 
ramt hans Side. ... De Tegn bærer Jesus endnu paa sit forkla- 
rede Legeme, de ere bevarede, skjønt ellers alle Fornedrelsens 
og Dødens Mærker ere udslettde paa ham, og de skulde kendes 
til Anklage og Dom af den vantro Verden, naar han kommer 
igen, "da skal Menneskens Søns Tegn aabenbares i Himlen" og 
"hvert 6je skal se ham, ogsaa de som ham gennemstunge". 
Matth. 24, 30; Aab. 1, 7 Det er Johannes, som særlig be- 
mærker, at han ogsaa viste dem sin Side, det er den samme 
Apotsel, som paa Korsfæstelsesdagen med hellig Undren be- 
mærkede, at der udflød Vand og Blod af hans Side, da Strids- 
manden jog sit Spyd ind i ham. Joh. 19, 34 — 35, og det er ham, 
som i sit første Brev, 1 Joh. 5, 6, udtrykkelig fremhæver om 
Jesus Kristus: denne er den, som kom med Vand og Blod! De 
ere Tegn paa vore to Sakramenter, Daaben og Nadveren, Ren- 
selsen til det nye Liv i Jesus og Næringen af dette Liv, og de 
ere — efter Johannes — i Forening med Hellig Aanden Jesu tre 
sandfærdige Vidner, hvormed han kommer til Mennesker. 1 
Joh. 5, 7 — 8. Medens Adam sov, udtog Herren af hans Side det 
Ribben, af hvilket han byggede Kvinden; medens den anden 
Adam, Jesu Legeme, sov i Døden, aabnedes hans Side, og af 
Vand og Blod dannedes den anden Eva, som er Menigheden; 
hun fødes og næres af Vand og Blod, Daab og Nadvere, og hun 

levendegøres ved Aanden Efter at Herren ved disse sine 

Ord og sin kærlige, overbevisende Optræden havde beredet sine 
Apostler, skred han til den egentlige Ordination. Først gentog 

han sit: "Fred være med Eder" "Som Faderen udsendte 

mig, saa sender jeg Eder" "Og da han sagde dette, aan- 

dede han i dem og sagde til dem: motager den Hellig Aand!" 



162 

Du studser maaske ved dette, at han aanede i dem, fordi den 
ældre danske Oversættelse siger: aandede han paa dem og hele 
Udtrykket er Dig fremmed. Men den græske Text betyder; 
Aandede i dem, og jeg tror, at derved er ment, at Jesus aandede 
dem i deres Mund. Dette er vistnok saa atter en Efterligning 
af Guds Gerning mod Adam, idet han indblæste ham Livets 
Aande. 1 Mose 2, 7, og mærkelig nok er det i en af de ældgamle 
kristne Kirker, den habesyniske, endnu Skik og Brug, at deres 
øverste Biskop, Abuna Salama kaldes han, ved Ordination ind- 
vier Præsterne ved at aande dem i Munden. (Saaledes fortalt 
i The Autobiography of Theophilus Waldmeier. London 1886 
Side 28). Saa have vi da maaske i denne afsides liggende og 
paa mange Maader vantrevne og forkomne Del af den kristne 
Kirke bevaret en ældgammel kristelig Ordinationsmaade, som 
gaar lige tilbage til Herrens Indvielse af sine Apostler. Det 
som imidlertid er Hovedsagen er, at han meddelte dem Hellig 
Aand. Helligaand formidlet ved ham, den Korsfæstede og Op- 
standne , og denne Aandsmeddelelse er det, som gjorde dem 
dygtige til at være hans Sendebud; det samme Liv, som var 
ham, skulde ogsaa være i dem. At de alligevel behøvede der 
fulde og hele Aandsmeddelelse paa Pintsedagen, hvor den hirm 
melfarne Frelser fra Faderens hojre sendte dem Aanden i dens 
Fylde, det skal ikke undre os — vor Frelser selv var jo und 
fangen ved den Hellig Aand og behovede dog Aandens Medde 
lelse ved sin Daab." 

Bibellæsningen over :'Th'omas", slutter Provst, Dr. Fengei 
saaledes: 

"Jeg skal kun tilføje, at uagtet det ikke meddeles os, tør v 
være forvissede om, at Thomas har modtaget den samme Or 
dination som de andre Apostler, maaske endnu den samme Af 
ten; hvor helt anderledes rig og lys er den da endt end der 
forrige Søndag Aften, da den skærende Disharmoni faldt ind 
Apostelkredsen ved Thomas' Indtrædelse efter Herrens Bort 
gang." 

De 11 Apostler ordineret af Jesus selv. 

Endnu var der Undervisning før de skulde gaa ud. Har 
vandrede med dem i 40 Dage og talte om de Ting, der høre ti! 
Guds Rige. Ap. G. 1, 3. Før Pintsen var der en Apostelkaldels* 
og Ordination paa Salen i Jerusalem, de var henved 120, og Her 
rens Brødre var med. Ap. G. 1, 14. Peter staar frem og min 



163 

i der om Profetien ved David Sal. 41, 10. Judas var regnet i 
i Apostlernes Tal og havde annammet Embedets Lod; men havde 
faaet Uretfærdighedens Løn, og han minder fremdeles om, hvad 
ii der er skreven i Salmernes Bog, Sal. 69, 26; 109, 8: Hans Bolig 
l blive øde og ingen være som boer deri, og hans Tilsyns-Embede 
i annammer en anden. Der maa vælges en Apostel i Juda Sted 
ij af de som har gaaet ud og ind med dem lige indtil Herrens 
1 Opstandelse, og Joseph og Mathias blev fremstillet. De bade og 
I sagde: Du Herre, som kjender alles Hjerter, giv tilkjende, hvil- 
I ken af disse to Du haver udvalgt til at annamme denne Tjene- 

stes og Apostel Embedets Lod, som Judas veg fra, for at gaa 

1 hen til sit eget Sted. Og de kastede Lod imellem dem, og Lod- 
) det faldt paa Mathias, og han blev enstemmigen optagen at 
f være med de 11 Apostler. Ap. G. 1, 13 — 26. Apostlernes 12 
■ Tal er fuldt. Mathias er valgt af Herren gennem de 11 ved 
)i Peter. Han modtog paa Pintsedagen med de 11 Apostler Hel- 
(j lig Aandens Besegling. Han er med ved Kirkens Stiftelse, og 
r naar Johannes saa i Synet det nye Jerusalem med Guds Herlig- 
hed, med 12 Porte for Israels 12 Stammer og 12 Grundstene med 

i| Lammets 12 Apostlers Navne (Aab. 21, 10 — 14), da staar sik- 
fi kert Mathias Navn paa en Grundsten — Mathias fuldt ud Apo- 
i stel, rettelig valgt, og dog har han faaet "en andens Embede". 
Ii En Særstilling, dermed betegnes Rækkefølgen i Apostlernes 
p nærmeste Arvetagere: Biskopperne. Ud derfra synges der i 
; den anglikanske Kirke og paa dansk i Salmen, Grundtvig har 
omplantet efter J. Montgomery: 

"Du som gaar ud fra den levende Gud. 
Aandernes Aand i det Høje" 



"Saligheds Ord i Apostlernes Spor, 
Vandre til Jorderigs Ender." 

Vi staar ved et Rigdoms Dyb i Guds Riges Hemmeligheder, 
hvorledes Frelsen fra Jøderne skulde komme til Hedningerne. 
Joh. 4, 22. Der møder os en Velsignelsens Rækkevidde, og en 
tf Forbandelse, over hvilken man gruer, efter Syndfloden, naar 
i Noah siger: Lovet være Herren, Sems Gud. Det er Sem Forjæt- 
i ; teisen knyttes til om Frelseren. Kvindens Sæd. Noah siger 
' videre: Jafet skal bo i Sems Pauluner, Jafet er indlemmet i 
i! Forjættelsen. Canaan skal ogsaa med; men der er lyst Forban- 



164 

delse over ham for hans Synd. Han skal være Trælles Træl fo: 
sine Brødre. Baade ved Sems og Jafets Velsignelse nævne 
Canaan, han skal være deres Træl. 1 Mose 9, 25 — 27. Hvor ha^ 
dog Kams Børn været Trælle til vore Dage. Paulus taler on 
Skabningens Forlængsel, som venter paa Guds Børns Aabeii 
barelse, Sukket fra Guds Børns Hjerter. Rom. 8, 19 — 23. Suk 
ket efter Frelsen gaar gennem Menneskehjertet. Vort Ny- 
Testamente fortæller os, Matth. 2, 1, om de Vise fra Østerlanc 
der søgte og fandt Jesu Barnet; det er Længslen i Hedninger 
nes Hjerter efter Frelseren. Legenden har udsmykket det, i 
Konger, Caspar, Baltzar og Melkior, hvid, brun, sort. Alle Fol 
kenes Længsel gjennem Noahs 3 Sønner, der bøjer Knæ for Je 
sus. Evangeliet siger Vismænd, men i Kirken er det blevei 
Hellig Tre Kongers Dag — Epifaniefest — Hedningernes Aa 
benbarelses-Fest. I Kirkeaaret tælles Søndage efter Hellig tr 
Konger — Epifanie. 

Ved Mathias Apostelkaldelse viser Peter, hvorledes "en an 
den" i Succession kan "annamme Embede". Undervist af Her 
ren døber Peter Romeren, Obersten Cornelius, Apl. Gj. 10 og 11 
Dermed aabnes den store Hedningemission, nærmest for Jafet 
Stamme. Peter er med ved den første Diakon Ordination, d 
de 7 stilles frem for Apostlerne, og de bade og lagde Hændern 
paa dem. Ap. Gj. 6, 2 — 6. Philip med Diakon Ordination, døbe 
Negeren, Æthioperen — Kammersvenden fra Morland. Ap. Gj. I 
26 — 40. Ved Peter banes Vej for alle af Noahs tre Stammei 
frelste ved Vandet, frelste ved Modbilledet, Daaben, 1 Pet. c 
20 — 22. I Samaria prædiker og døber Philip; da Apostlerne hør 
te dette, sendte de Peter og Johannes, og de lagde Hænder pa; 
de Døbte, og de fik den Hellig Aand. Ap. Gj. 8, 17. Den først 
Konfirmation, som nævnes i den kristne Kirke. 

De 12 Apostle har en Særstilling ved Kirkens Grundlæg 
gelse i Jerusalem og med at bringe Evangeliet ud til Folkesle 
gene, og de naaede forunderlig langt ud mod Jorderiges Grænc 
ser. 

I det nye Jerusalem, med Guds Herlighed, havde de 12 sarr 
men med de 12 Israels Stammer, en Særstilling med Jesus sor 
Hovedhjørnesten. 1 Pet. 2, 4—10. Om Herlighedens Trone 2 ; 
Troner, og paa Tronerne 24 Ældste, iførte hvide Klæder og me 
Guldkorner paa deres Hoveder. Aab. 4, 1 — 5. 



165 

Peter blandt de 12 har Særstilling som Israels Apostel. 
Han hævder det selv, han kalder sig: Peter, Jesu Kristi Apostel 
til Udlændingerne i Adspredelse. 1 Pet. lfl. Det er Jødekristne 
og deres Menigheder spredte ud blandt Hedninger, Folkeslage- 
ne. Peter hævder, Jesus er Hovedhjørnesten, 1 Pet., 2, 6. Je- 
sus, Hyrden og Biskop. 1 Pet. 2, 25. Han formaner de, der har 
faaet Præsteembedet, at de skal vogte Guds Hjord, Mønstre for 
Hjorden, saa de af Overhyrden kan faa Herlighedens uvisnelige 
Krans. 1 Pet. 5, 1 — 4. Ud fra Israels gamle Pagts Menigheds 
Ordning med en Præstestamme, hævder han de Kristne som 
den udvalgte Slægt, et kongeligt Præsteskab, 1 Pet. 2, 9. Det, 
som er bleven kaldet det almindelige Præstedømme med den 
store, dybe Betydning; men efter Reformationen er bleven mis- 
tydet. 

Udenfor de 12 vælger Herren Saul fra Tarsus, standser ham 
paa Forfølgelsens Vej, og Herren siger: Han er mig et udvalgt 
Redskab til at bære mit Navn frem baade for Hedninger og 
Konger og Israels Børn. Ap. Gj. 9, 15. Selv siger Paulus, at 
Ananias sagde til ham: Vore Fædres Gud har udvalgt Dig til at 
kjende hans Vilje og se Den Retfærdige og høre Røst af hans 
Mund, og han siger videre: da jeg var kommen til Jerusalem og 
bad i Helligdommen, Templet, faldt jeg i Henrykkelse og saa 
Ham, det er den Retfærdige, Jesus. Esa. 53, 11; Joh. 1, 29, og 
Han sagde til mig: Drag ud, thi jeg vil sende Dig langt bort til 
Hedninger. Ap. Gj. 22, 12—21, 

Saul bliver valgt af Herren til Hedningernes store Apostel 
Paulus. Paulus siger han er Apostel ikke af Mennesker, men 
ved Jesus Kristus og Gud Fader. Gal. 1, 1, det gaar helt igjen- 
nem hans Breve. Siger jeg er Hedninge-Apostel, ærer min 
Tjeneste. Rom. 11, 13. Da der i Antiokia blev en kristen Me- 
nighed, nærmest af Grækere, sendtes Barnabas til dem, han 
i opsøgte Saulus (Paulus), og faar ham med til Antiokia, og nu 
faar Menigheden Navnet: Kristne. Fra Menigheden der stam- 
mer vort Hædersnavn: Den kristne Kirke. 

i "Der ligger en Stad i det Tyrkiske Land, 

Som Kristne bør ej at forglemme; 

Derfra gik vor Tro over bølgende Strand, 
j Og der har vort Kristen-Navn hjemme." 

Grundtvig. 



166 

Derfra sendtes Barnabas og Paulus til Jerusalem paa Grum 
af Spørgsmaalet om Omskjærelsen. Ved Peter og Herrens Brc 
der Jakob, Biskop i Jerusalem, løses Hednigne-Kristne fra Om 
skjærelsen og jødisk Ceremoni-Lov. Der skrives fra Israels-Kri 
sten Menighed det velsignede Brev til Menigheden af hedens! 
Stamme: "Apostlerne og de Ældste og Brødrene hilse Brødren' 
af Hedningerne", og de siger, "det er den Hellig Aands Beslut 
ning og vor," Ap. Gj. 15, som sendes med vor elskelige Barna 
bas og Paulus. Paulus er vor Apostel — nærmest for Jafet 
Stamme — Paulus vejleder de, der kun havde Johannes Daat 
saa de blev døbte til den Herre Jesu Navn, og derefter konfii 
merede Paulus dem. Ap. Gj. 19, 1 — 7. Paulus ordinered Time 
theus og Titus til Biskopper, 2 Tim. 1, 6, med Paalæg at ordi 
nere Præster (Ældste) Titus 1. Giver Paamindelse om at vær 
varsomme med Ordination. Vær ikke hastig til at lægge Hær 
der paa nogen. 1 Tim. 5, 22. 

Nu staar Paulus som Apostel i Spidsen for den kristne Kii 
ke blandt Hedningerne. Herren kaldte ogsaa Philip til den før 
ste Daab af Kams Stamme. Herrens Engel talte til Philip o: 
sagde: "Staa op og gaa mod Syd." Kammertjeneren sidder pa 
sin Vogn og læste Profeten Esajas 53 og Aanden sagde til Philif 
"Gaa hen og hold Dig til denne Vogn.''' Derefter følger Da£ 
ben. Ap. Gj. 8, 26 — 40. Philip staar som Kams Apostel. "V 
hører kun saa lidt derefter om Mission blandt den sorte Stan: 
me. Vi ved de to Hedninge-Apostle: Paulus og Philip, møde; 
Paulus tager ind i hans Hus i Cæsarea, hvor han er Evangelis 
og har 4 Døttre, der er Profetinder. Ap Gj. 21, 8 — 10. De 
kirkelige Overlevering føjer til: Som Biskop virkede Phillippu 
i Trallas. 

Pintsedag pegede Peter paa Profeten Joels Spaadom, 3, 1 f 
og paa de sidste Dage, da Herren vilde udgyde sin Aand ove 
Trælle og Trælkvinder, og de skulle profetere. Ap. Gj. 2, 18. 

Det har hørt til de sidste Dage at løse Trælleaaget, hæv 
Forbandelsen. Nu er der mange af Afrikas sorte Børn, de 
profeterer. Der er farvede Biskopper i Apostolisk Rækkefølg 
med indviede Præster. Med Legenden om de Hellige tre Kor 
ger peger vi paa: Peter, Paulus og Philip, Apostle for Stammei 
ne efter Syndfloden med Gjenfødelsens Daab. Uden for de 1 
siger vi Gud ske Lov for mange derefter — i senere Rækkefølg 
med Apostel-Navn. Med Tak til Herren siger vi: Nordens Ap( 



167 

istel Ansgarius. — Vi siger almindelig: de tre store Apostle: 
Peter, Paulus, Johannes. 

Herren standsede Peters Videbegjærlighed angaaende Jo- 
hannes med at sige: "dersom jeg vil, at han skal blive, indtil 
jeg kommer, hvad vedkommer det Dig? Følg Du mig!" Joh. 
»21, 22. Blandt Brødrene kom det til at lyde: Johannes dør ikke, 
iselv afviser han det, at Herren har ikke sagt det. Men Johannes 
(levede til alle de andre Apostle, som havde set Herren, ogsaa 
Peter, Paulus og Philip var kaldt til Hvilen. Ved de 100 Aar er 
ihan eneste Apostel og Kirkens øverste Biskop, Theologen, den 
'Gudlærte, som Overleveringen siger samlede unge Mænd, ud- 
■dannede dem til Embedet, ordinerede Præster og Biskopper. 
-Fra Theologens Præsteskole er de navnkyndige Martyr-Biskop- 
per: Polykarp og Ignatius — med Tilnavn Theophorus, da han 
Vantages for Drengen, Jesus bar paa Arm og stillede frem i 
Apostelkredsen, Matth. 18, 2—4, Mark. 9, 36, 37. 
11 Johannes var paa Øen Patmos, der kom Herren til ham en 
-Søndag, Herrens Dag. Han kom som Konge-Præsten, der ofrede 
•Liv og Blod, men levede i Evighedernes Evighed. Johannes 
"skal skrive til Biskopperne, Menighedens Engle, der staar i 
'Spidsen for de 7 Menigheder, Lysestagerne, Herren vandrede 
'imellem. Herren dikterer Brevene, Synerne oprulles — viser 
Menighedens Kaar indtil Riget fuldendes med Herrens Komme 
'i Herlighed, i Evighedens Gyldenaar. Herren kom og gav sin 
3 Tjener Johannes: "Jesu Kristi Aabenbaring". Aab. 1, 1 fl.. Saa 
'lagdes Johannes som sidste af de 12 til Hvile indtil Herren kom- 
>'mer paa Skyen. 

< 

"Naar alle de kjøbte, 

I Jesu Navn døbte, 
| ; Som Striden har stridt, 

Som Døden har lidt, 

Gaaet ind til den evige Hvile; 

Istemme saa lydt 

Halleluja nyt, 
h At Englene tie og smile." 

Herren vandrer mellem Lysestagerne; med syv Stjerner i 
( højre Haand holder han Embedet, som skal fortsættes til Da- 
genes Ende knyttet til: Diakon, Præst, Biskop. Johannes Di- 
sciple, Martyrbisperne: Polykarp og Ignatius lægger den store 



168 

Vægt paa Biskopsembedet. Polykarp har efterladt et Brev 
Menigheden i Philipi. Sammen med sine Præster hilser og f 
maner han Menigheden, formaner Diakoner og Præster, 

Ignatius har skrevet syv Sendebreve, med Martyrdød 
Øje betoner han med Kraft Biskops-Embedet. Til Menighed 
i Efesus skriver han: Biskoppen og Eders med Gud og Ær 
navnkundige Præsteskab som Strengene til en Cithar. Naai 
dermed stemmer overens, saa lovsynges Jesus Kristus. Men 
heden i Magnesia havde en ung Biskop, og til den skrev Igi 
tius flere Formaninger om at agte ham, skjønt ung. Det h 
der: som nu Herren, væsentlig Et med Faderen, intet gjor 
uden ham, hverken paa egen Haand, ejheller med Apostlen 
saaledes skal I heller intet gjøre uden Biskoppen og Præster 
Egenhændig Handling maa I end ikke søge at besmykke. 
Menigheden i Tralla hedder det: Er Diakonerne, som Kristi B 
Biskoppen som Jesus Kristus, der er sin Faders Søn, Præster 
som Guds Raad og Apostlernes Samfudskjæde. Til Menighec 
i Philadelphia skrev han: Om Biskoppen ved jeg, at han har 
Tjener-Embede til fælles Bedste, ikke af sig selv, ejheller y 
Mennesker, ejheller for en tom Æres Skyld, men med Gud ] 
ders og den Herre Jesu Kristi Minde.... holder Eder til 
skoppen, Præsterne og Diakonerne. . . . det var Aandens F< 
kyndeise, dette Raab: "Gjører intet uden Biskoppen." Til M 
nigheden i Smyrna skrev han: Følg Biskoppen, som Jesi 
Kristus Faderen, og Præsterne som Apostlerne, agter DiaW 
nerne som Guds Bud. Uden Biskoppen foretager ingen sig r- 
get Menighedsanliggende. Kun det Taksigelsesmaaltid agtl 
man for gyldigt, som Biskoppen, eller hvem han dertil beski- 
ker, forestaar. Hvor Biskoppen møder, der forsamler man s, i 
ligesom den almindelige Kirke er tilstede, hvorsomhelst Jess 
Kristus er. Uden Biskoppen gaar det ej an enten at døbe, elll 
at holde Kjærlighedsmaaltid; men hvad han kjender for go<| 
er ogsaa Gud velbehageligt, og saaledes kan hver kirkelig Hai# 

ling gaa sin faste og sikre Gang En herlig Sag at kjen*. 

Gud og Biskoppen. Hvo der ærer Biskoppen, har Ære for GucO 

Saaledes lyder det fra Apostlen Johannes, Disciple — f|| 
Theologers Præsteskole — saaledes var Ordningen efter ha:| 
med det trefoldige Embede. 

Saaledes efter Apostlerne Peter og Paulus. Man har Bil 
vet fra Apostel Disciplen Biskop Clemens i Rom, ham Pauli 



169 

alder sin Medarbejder, hvis Navn er skreven i Livsens Bog. 
'hip. 4, 3. I Clemens første Brev til Menigheden i Korinth 
ævder han, Apostlerne indsatte Biskopper, og saa skriver han 
e mærkelige Ord: "Vore Apostler vidste fra Vor Herre Jesus 
[ristus, at der vilde blive Strid om Bispenavnet. Det var Grun- 
en til, at de, med den Forstand paa Fremtiden, der var dem 
kjænket, indsatte de ovenfor omtalte Mænd, og desforuden 
av Anvisning til at andre, der fandtes værdige, skulde, naar 
e vare hensovede, følge dem i Embedet." 

I "Hyrdebogen" (Rom. 16, 14) fortæller Hermas om sine 
yner. En alderstegen Kvinde, som siger ham at hun er Kristi 
,[enighed, viser ham, hvorledes en Taarnbygning opføres af for- 
j<jellige Stene, Jesus er Klippen og Porten, Stenene føres igjen- 
em, saa hedder det: "Saa hør da nu ogsaa om Stenene i Byg- 
tingen. De hvide og passelige Kvaderstene er Apostlerne og 
jskopperne og Lærerne og Tjenerne (Præster, Diakoner), som 
,;e indviede i Guds Naade, som have forestaaet Bispeembedet, 
>m have i Hellighed og Sømmelighed varetaget Guds Udvalg- 
:s Tarv." 

Biskop Ireneus i Lyon, der var en Discipel af Polykarp, 
emhæver især den apostoliske Tro ved Daaben, den urokke- 
de Sandhedsregel, Sandhedens Legems Bygning, lægger Vægt 
ria dens mundtlige Overlevering af Apostlerne, og skriver i sin 
pg: "Den ægte Kristendom": "Hvad nu Apostlernes mnudtlige 
geddelelse angaar, da er denne vitterlig for al Verden og til 
; Ptersyn i hver Menighed, for hvem der ønsker at faa Øje paa 
oindheden. Vi kan tilmed opregne de af Apostlerne trindt i 
| enighederne indsatte Biskopper og disses Eftermænd lige ned 

vore Dage." 
3 Tager vi saa Oldkirkens Kirkehistoriker, Eusebius fra 305. 
,:i begynder han: "Arvegangen (Sucsessionen) efter de hellige 
i oostle, samt hele Tidsløbet fra Frelseren indtil vore Dage, 
Liter jeg at beskrive.'.' Der gives Rækkefølge af Biskopperne 
;«lom til 335, Alexandria til 311, Antiochia til 313, Cæsarea til 
p og i Jerusalem i Rækkefølge 15 af jødisk Herkomst og saa 

af hedensk Herkomst. — Saaledes i den samlede Oldkirke. 
,it er kun Biskoppen, der maa udføre Ordination. Konfirma- 
' nen hører ogsaa ham til; men da der blev Deling mellem 
!];erlandsk og vesterlandsk katholske (almindelige) Kirke, 
Ijldt Østerlands Kirke paa: Børnene skal efter Daab konfirme- 






170 

res og faa Del i Herrens Nadvere. Præsterne fik Lov at ko 
firmere — de skal bruge en af Biskoppen indviet Salve. 

Lige til Reformationen holder Kirken paa den uafbrud 
Bisperække. Med Reformationen, der maatte komme, br 
des, hvad ikke skulde brydes, i Tyskland Bisperækken — Bj 
skopsembedet. 

Fra Apostlerne og Oldkirken var i hele Kirken det tredelte En 
bede: Diakon, Præst og Biskop i apostolisk Rækkefølge. Luthe 
holdt vel paa Biskopsembedet, men Udviklingen medførte, i 
"den kristelige tyske Adel" fik for megen Magt, saa at ha 
hævdede det uhørte, den regerende Fyrste var øverste Bisko] 
Sumus Episcopus. Ud fra Læren om det almindelige Præsti 
dømme skrev han til Bøhmerne, at i Nødsfald kunde en Menij 
hed ordinere en Præst. Under Bondeoprøret og Gjendøbern 
fik han at mærke, han var gaaet for vtdt. Det kunde ikke stam 
ses. De Reformerte førte det videre. Ordinationens Bety< 
ning blev svækket, og der blev kun Ordination til Præst, åt 
kunde udføres af Præst — i Nødsfald en Menighed. 

I den engelske Kiirke, gjennem haarde Kampe, blev d 
tredelte Embede bevaret med Biskopper i apostolisk Successioi 
Den største Del af Skotlands Kirke blev en reformeret Presb: 
teriansk Kirke. Baade i Skotland og England foruden: Desei 
ter, Independenter, Puritaner ned til Baptister og Kvækere 

I Tyskland blev der kun Præsteordination. Der blev Si 
perintendenter; men de fik ingen Ordination, skjøndt i nog] 
Landskirker bærer de i Baand Bispekorset. Da Grev Zinzei 
dorf paa sit Gods aabnede et Fristed for de bøhmiske og mær 
ske Brødre, blev de samlet i Brødrekirken, Hernhutterne; 
bevarede det tredelte Embede med Succession og Zinzendoi 
blev ordineret baade til Præst og til Biskop; men de er ikk 
den tyske Kirke. 

I Danmark, Norge og Sverrig gik det lidt bedre end i Tysl 
land, bedst i Sverrig. Der bevarede man ,den biskoppelige Foi 
fatning lige til Erkebiskop og med Successionen. Fra Danmar 
søgte flere til Wittenberg, og Reformationen fandt Venne 
mest kjendt er Hans Tavsen. Biskop Knud Gyldenstjerne 
Odense var ret venlig overfor Reformationen. I Juli 1534 kor 
Hyldingsbrevet til Hertug Christian. Biskop Bilde i Aarhu 
underskrev med Taarer i Øjnene. Han holdt af Hertugen; me 
saa Faren for den katholske Kirke. Som Kong Christian II 



171 

vilde han indføre Reformationen. I August 1536 blev de ka- 
tholske Biskopper fængslet. — Dr. J. Bugenhagen (Pomeranus) 
der kun var ordineret Præst, kom til Danmark for at ordne de 
danske Kirkeforhold. Søndag den 12te August 1537 kronede 
han Kongen og Dronningen. Søndag den 12te September 1537 
ordinerede han 7 protestantiske Biskopper for Danmark og 
kort efter den 8de for Norge. De skulde som i Tyskland hedde 
Superintendenter; men havde det forud for Tyskland, de blev 
ordineret. Luther skrev, man ved knap om han billigede det, 
'jeller om satirisk: "Pomeranus har kronet Kongen og Dronnin- 
'gen som en sand Biskop." Biskop Bilde gik senere som Privat- 
mand over til den lutherske Kirke. Biskop Gyldenstjerne gifte- 
de sig og levede som Adelsmand. Biskop Olaf Munk blev ikke 
fri, før han lovede at gifte sig. Biskop Rønnow var streng 
-Katholik og nægtede at gifte sig. Han døde i Fængslet. Is- 
'ilands sidste Biskop, Jon Areson, blev halshugget 7 Decemebr 
1550 som Oprører. I Slesvig vedblev Godske Ahlefeld at være 
Biskop. Den katholske Biskop Hans Reff blev luthersk Biskop 
i Oslo, Norge, fra 1541 til 1545. 

'{ Reformationen var indført i Danmark og Norge. Det bi- 
skoppelige Embede bevaret; med et Brud; thi endnu er det ikke 
Oplyst, at nogen af de tidligere Biskopper eller Biskop Cover- 
dale har deltaget i Bispeordination. 

Almuen blev aldrig fortrolig med Superintendent, for den 
kyar det Biskop, og det varede ikke længe, før man helt igjen- 
! ; nem sagde Biskop. Biskop Hans Hansen Svane, der 1655 blev 
'Sjællands Biskop, fik endogsaa Titel af Erkebiskop. Sjællands 
Biskopper indtager en Førsterang; men Svane er endnu eneste 
'iErkebiskop i Danmark efter Reformationen. 

Danmark fik Trankebar i Indien, og det skal siges til Kong 
Frederik IV.s Ros, han sørgede for, at den lille danske Menig- 
hed fik Præst og Kirke, og at Guds Ord blev forkyndt for Hed- 
ningerne. Missionærerne kom fra Pietismen i Halle. Den 
I Dansk-Halleske Mission blev til stor Velsignelse. De første 
"Missionærer, der udsendtes, var B. Ziegenbalg og H. Plutschau, 
i')egge ordinerede til Præster i Kjøbenhavn af Biskop Borne- 
Pnann. 29 November 1705 gik de ombord paa "Sophia Hedevig", 
'»g saa videre til Trankebar. 

Missionærerne skulde ordineres af en Biskop i Danmark, 
g lønnes af Statskassen som danske Præster. De tyske Præster 



di 






172 

i London gjorde en Del af den dansk-halleske Mission, sa 
den fik engelske Venner. Erkebispen af Canterbury satte Zie 
genbalg højt. At Danmarks Kirke havde Biskopper, og Missio 
nærerne var danske Præster, havde Betydning. 

Pastor, Dr. J. N. Lenker har udgivet: "Lutherans in Al 
Lands". — Jeg har meddelt en Del af Text og Billeder, der ei 
værdifuldt i den, men man faar Indtrykket, alt tysk er luthersk 
og for at vise til hvor mange Tungemaal der er naaet, er de' 
kommen saa meget med, at de store Tal, ogsaa om flere Personer 
maa læses med Kritik. Ved 1918 udkom som Fortsættelse el 
lille Hefte med samme Titel: "Lutherans In All Lands", dei 
trænger baade til Rettelse og Protest, lige fra Tonen om der 
store tyske Indflydelse og til det historisk urigtige. Vel staai 
der til en Overskrift: "Danish-Halle"; men i Fremstillinger 
bliver det: "German-Scandinavian", og der siges: "naar det ei 
sagt, England bidrog til Trankebarmissionen, da er det de tyske 
og skandinaviske Lutheranere i England, der menes.". Al Ære 
for Bidrag fra dem; men Tyskerne søgte saa godt de kunde a 
faa engelske Penge, og de fik. I Virkeligheden vilde Halle hels 
have danske og engelske Penge og kun tyske Missionærer. Man 
var ikke bange for at sige, Halle forstod bedre at vælge Missio 
nærer end Kjøbenhavn. Det lykkedes at holde Danske ude. 
Der udsendtes 3 Slesvigere: N. Dal, P. Dame og L. F. Riilfsen 
men de to første havde studeret i Tyskland. Af danske theo- 
logiske Kandidater kun: J. R. Hagelund, der døde kort efter 
Indien, og Fynboen Pastor Ole Maderup, ordineret af Biskop 
Herslev, og det var ikke med Halles gode Villie, han kom ud 
1741; men han blev til sin Død 1776. 

Med Ordination gik de helst udenom Sjællands Biskop, og 
nogle blev ordineret i Tyskland. Dr. Lenker nævner i Rækkefølge 
44 dansk-halleske Missionærer og siger, de var alle Lutheranere; 
men tier med at flere traadte i engelsk Tjeneste, og om de der 
anlagde ny Stationer bliver det ubestemt "protestantisk". Af 
de 44 var mindst 30 ordineret af danske Biskopper. Selv den be 
rømte C. F. Schwartz, ordieret af Biskop Harboe, traadte i en- 
gelsk Tjeneste og var engelsk Garnisonspræst. De to sidste 
paa Listen: L. P. Haubroe og D. Rosen, var aldrig i dansk-hal 
lesk, kun i den engelske Kirkes Tjeneste. 1817 skrev Biskoppen 
af London til Biskop Munter, om der var danske Kandidater, 
som vilde gaa i engelsk Tjeneste. Haubroe og Rosen meldte 



173 

sig, de blev ordineret af Biskop Munter, deres Ordination aner- 
kjendt af Biskoppen af London og Calcutta-Madras, Professor, 
Dr. J. Møller, fandt det rimeligt, de gik i engelsk, ikke dansk 
Tjeneste, hvor Missionærerne var tyske. 

Der meldte sig senere en tredie, Cand. P. M. D. Wissing, 
som kom i den engelske Kirkes Tjeneste. De danske Præster ved 
Zionkirken i Trankebar kom sammen med de engelske Præster. 
Dr. C. H. Kaikar skriver i: "Det danske Missionsselskabs Hi- 
storie i de første 40 Aar", Side 12: "Den Gang nærede den bi- 
skoppelige Kirke endnu ingen Tvivl om Gyldigheden af Ordina- 
! tion i den danske Kirke, fordi den jo foretages af Biskopper, 
: senere gik man til en anden Side." Professor, Dr. J. Møller 
, skriver i Pastor Haubros Levnet: Tidsskrift for Kirke og Theo- 
r logie, 1 Bind, 1832: "Den engelske Kirkes Prælater have paa 
3 den sidste Tid begyndt at yttre Skrupler imod Gyldigheden af 
f udenlandske Biskoppers Ordination." Det vil sige, hvor Succey- 
, sionen var brudt. 

3 Ordinationsspørgsmaalet maatte komme frem. I England 

6 vakte Pastor E. B. Pusey et alvorligt kristeligt-kirkeligt Livs- 
y røre med Vækkelse i højkirkelig Retning, hvor der lagdes den 
Lj store Vægt paa Successionen. Dertil kom Tyskeren, Pastor C. 
j T. E. Rhemius var af den engelske Kirke sendt til Indien som 
T Missionær; men i Indien vilde han ikke underordne sig den en- 
L gelske Lithurgie. Ud fra tysk-luthersk Stade forlangte han 
Ret til at udføre Ordination, skrev mod Episkopal-Systemet og 
( udtraadte af engelsk Tjeneste. Alt dette maatte drage Ordina- 
jj tionsspørgsmaalet stærkt frem i England, Indien og Danmark. 
Grundtvigs Ven, den engelske Pastor Wade, oplyste Dansk 
<• Missionsselskab om den egentlige Grund til at Rhenius traadte 
, ud. 

L Den første Ordination, som blev holdt i den af Haubroe op- 

dj byggede Kirke i Tanjore, var Løverdag den 31te Januar 1835. 
p De engelske Missionærer: Thomson, der havde været gift med 
, Haubroes Enke, hun døde efter et kort Ægteskab, Jones, Simp- 
c son og Coombs, havde kun Diakon Ordination, de skulde ordi- 
\ neres til Præster. Foruden var der Irion, med tysk-luthersk 
i Præsteordination, han tvivlede paa dens Gyldighed, og vilde helt 
j i engelsk Tjeneste. Biskop Wilson ordinerede dem til Præster 
! og Irion til Diakon. Pastor K. E. Møhl fra den danske Zions- 
| kirke i Trankebar var med, han var stadig sammen med de en- 



174 

gelske Præster og prædikede ved flere Lejligheder. Møhl skri- 
ver i sin Bog: "Breve fra Indien" og til Dansk Missionsblad. Se 
No. 2, 1837: han deltog i Haandspaalæggelsen. Biskop Wilson 
skriver: Blandt de, der deltog i Haandspaalæggelsen var: "The 
Rev. Møhl of the Danish Episcopal Church." Se:: "The Life of 
Bishop D. Wilson". 

Ordination af en dansk Biskop blev saaledes anerkjendt i 
Indien lige til Trankebars Salg til England 1845 — 46. Biskop D. 
Wilson skriver: "dansk-episkopal". Ved Ordinationen er der 
endnu det at mærke, Pastor Møhl deltog i Haandspaalæggelse, 
hvor en Præst med tysk-luthersk Ordination blev ordineret til 
Diakon i den engelske Kirke. (Private Breve fra Pastor W. H. 
Blake, Tanjore, India). En Søn af Pastor Møhl, Pastor J. C. 
Møhl, var Præst i Amerika i Forbindelse med den norske Sy- 
node. Død 17 Februar 1899. 

Der var en Del engelsk Indflydelse i Danmrak, baade høj- 
kirkelig og meget lavkirkelig. Der var to unge Congregationa- 
listpræster, Ebenezer Henderson og John Paterson, som blev 
udsendt fra Edinburgh som Missionærer i Indien. De sejlede i 
August 1805 fra Leith til Helsingør. Da de ikke kunde faa Skibs- 
lejlighed før Foraaret, fik de det Indtryk af de aandelige For- 
hold i Kjøbenhavn, at "der her kunde være lige saa megen 
Trang til en Mission som i Indien." 

De blev. Henderson blev Præst for en skotsk Menighed i 
Stockholm. Med Iver virkede de i Forbindelse med det britiske 
Bibelselskab. Fik Forbindelser med Biskop Balle og Dr. Mun- 
ter. Pastor Henderson rejste i Danmark, helt til Island 
for at virke for Bibelsagen. Biskop Munter var virksom — 
1814 kom Stiftelsen af "Bibelselskabet for Danmark". Se 
Biskop, Dr. A. S. Poulsen: "Bibelselskabet for Danmark". Der var 
engelsk Menighed og Kirke i Helsingør. Præsten i Kongens 
Lyngby, B. F. Rønne, var meget virksom for indre og ydre 
Mission og i det hele alt, hvad der hørte til Guds Riges Fremme. 
Det engelske Firma Watt & Gordon ejede et Hus i Taarbæk, 
som hed "Neptunus", det forærede de Pastor Rønne til Mis- 
sionshus. Rønne indviede det 1ste April 1821 med Navnet: 
"Haabet". Ved et Møde i "Haabet" i Taarbæk 17de Juni 1821 
fik Pastor Rønne stiftet Det danske Missionsselskab. Med Min- 
derne fra Trankebar har Selskabet begyndt den nyere Tamul- 
mission i Indien. 



175 

Den 9de August 1865 med Fest i St. Johannes Kirke i Ko- 
benhavn, blev de to første Missionselever: P. Andersen og N. 
Thomsen, udsendt til Indien. — Pastor N. Thomsen blev nogle 
Aar efter Præst i Amerika. — Pastor P. Andersen, Missions- 
selskabets trofaste Banebryder i Indien. Se Pastor T. Løgstrup: 
"Det danske Missionsselskabs Historie". Pastor Rugent Wade, 
engelsk Præst i Helsingør, og Pastor N. F. S. Grundtvig, var 
som nævnt fortrolige Venner. 

"Thomas Kingo er Salmisten 
I det danske Kirkekor, 
Det skal mindes af hver Kristen, 
Mens der synges højt i Nord." 

Lad det saa mindes, Faderen, Hans Kingo, var født i Skot- 
land, og Bedstefaderen, Tapetmager Thomas Kingo, boede i 
Helsingør. "Da Kong Jacob, gift med Dronning Anna af Dan- 
mark, Christian IV.'s Søster, besøgte Danmark, besøgte Kongen 
sin Landsmand. Linned og Damaskvæver Hans Kingos Hustru 
var dansk. I Sønnen, Biskop Thomas Hansen Kingos (1634-1703) 
Salmer er der Toner, som minder om den angelsaksiske Skald: 
Cædmon. (R. Petersen: Thomas Kingo.) 

Det ny Aarhundrede — 1800 — bragte Røre og nyt Liv. 
Et nyt Blad i Verdens Udviklingen og Guds Kirkes Historie. 
Rationalismen maatte vige for det nye kristelige Livsrøre. I 
Danmark var der en Del af gammel Kristendom og Fromhed. 
Brødremenigheden — Hernhutternes — Udsendte kom fra Chri- 
stiansfeldt op i Jylland, til Fyen paa Middelfartegnen, til 
Odense og Nyborg. Det bidrog til Livets Bevarelse. Gjennem 
Pietismen med Kingos og især Brorsons Salmer blev Livet næ- 
ret i de gudelige Forsamlinger. Vækkelsen med Forsamlings- 
liv 1825 paa Kjerteminde Egnen og saa Forfølgelsen mod de 
gudelige Forsamlinger (Pietismens Conventicler). N. F. S. 
Grundtvig blev et mægtigt Redskab i Herrens Haand til Kirke- 
livets Fornyelse. 

To Fættere kom til at præge Livet i Danmark og Tyskland. 
Der skal først peges paa Bevægelsen i Tyskland. En ung Læge 
af holstensk Herkomst, men født 1744 i den hollandske Koloni 
Berbice, Syd-Amerika: Heinrich Steffens blev i Danmark gift 
med Susanna Christina Bang, yngre Søster til N. F. S. Grundt- 



176 

vig-s Moder. Lægen nedsatte sig i Stavanger, Norge; her fik de 
2 Maj 1773 Sønnen Henrik Steffens. Faderen senere Regiments 
Kirurg i Helsingør. Henrik Steffens studerede i Kjøb'énhavn. 
Saa drog han mod Syd, kastede sig over Naturforskning og Ro- 
mantik. 1802 var han i Kjøbenhavn og blev til 1804. Steffens 
holdt Forelæsninger, der vakte Liv og Røre. Hans 19-aarige 
Fætter, Student Grundtvig, fik et mægtigt Indtryk. Saa mod 
Syd, Bryllup med sin tyske Brud Hanna Reichardt. I Halle fra 
1804 til 1806. 1811 blev han Professor i Berslau. Deltog med 
Liv i alt, der angik den tyske Udvikling, og da Reformationen 
1817 skulde fejres i Tyskland med Indførelsen af den Unerte 
Kirke, da sluttede han sig til de, der overfor de Reformerte, 
hævedde luthersk Standpunkt. 

I 1824 besøgte han Danmark. Sammen med Mynster og 
Fætteren Grundtvig. Hjemkommen kastede han sig ind i den 
tyske Kirkekamp. 1831 udgav han: "Hvorledes jeg igjen blev 
Lutheraner, og hvad Lutherdommen er for mig. En Konfes- 
sion." Omtrent samtidig med Steffens blev Pastor J. G. Schei- 
bel Professor i Breslau og Præst ved en luthersk Kirke, de stod 
sammen i Kirkekampen, tilligemed den juridiske Professor 
Husche — Steffens var Universitetets Rector. Der kom trange 
Tider for "Gammellutheranerne", Præster blev fængslet, flere 
udvandrede. Endelig opnaaede de af "kongelig Naade" 1845, 
at danne den "lutherske Breslau Synode". I 1832 blev Steffens 
forflyttet til Berlin, som Lutheran maatte han døje en Del; men 
han var trofast. Han var en personlig Ven af Christian VIII. 
Da Kongen 28 Juni 1840 blev kronet, var Steffens med Hustru 
og deres eneste Barn Klara (Klærchen) i Danmark og med. 
Grundtvig var Præst ved Vartov, og de to Fættere var atter 
sammen i fælles Vennekreds. 

Da Steffens kom til Berlin fra Kroningsrejsen var der Jubel. 
Den nye Kong Friedrich Wilhelm IV. holdt sit Indtog. Steffens 
sidste Aar var temmelig rolige i kirkelig Henseende. Han døde 
13de Februar 1845. Hans Hustru døde 1855. Hans Stade var: 
"For ham var den lutherske Kirke det aandelige Moderskød, 
hvorfra han var udgaaet, og gjennem den fandt han sig i For- 
bindelse tilbage gjennem den katholske Kirke lige til Herren 
selv." Mon ikke paavirket af Fætteren? Men det kunde hans 
kjære gammellutherske Venner ikke være med til, for dem var 
det Reformationens tyske Orthodoxi, Paven Antikrist. Det 



177 

truede endogsaa med Brud. , Klara og Huschke var bleven for- 
lovet. Hun talte dansk, og delte sin Faders Syn. — Saa alvorlig 
blev Brydningen, at hun hævede Forlovelsen. I 1860 rejste hun 
til Danmark og Norge for at se Slægt og Faders Venner. Saa 
sluttede hun sig til Hernhut Kolonien i Niesky, Schlesien. Der 
levede den gamle Jomfru i stille Virksomhed. Hendes sidste 
Ord var: "Jeg ved min Frelser lever." (Se Pastor R. Petersen: 
"Henrik Steffens. Et Livsbillede.") 
Grundtvig skrev ved Steffens Død: 

"Lynildsmand! som for mit Øje 
I den aarle Morgengry, 
Lig en Engel fra det Høje 
Vælted Stenen bort paany, 
Der hos mig i Blomsterhaven 
Lukked, spærred Troes-Graven, 
Sank nu selv Du under Muld?" 

Ud fra Breslau Bevægelsen kom Dannelsen af Synoden i Tysk- 
land; og en Udvandring til Amerika. Lederne var Pastor J. A. 
A. Grabau og Pastor E. F. L. Krause, 1838—40. De stiftede 
Buffalo-Synoden. Pastor Krause ordinerede 18de Oktober 1843 
den danske Pastor C. L. Clausen til Præst i Muskego, Wisc. 
Pastor pausen ordinerede Pastor A. S. Nielsen den 17 Novem- 
ber 1871 til Præst for Cedar Falls, Iowa. Han fik en ledende 
Stilling i den danske Kirke, som Ordinator. 

I 1838 udvandrede de sachsiske Gammellutheraner. Blandt 
dem var Pastor, senere Professor Dr. C. F. W. Walther. De lagde 
Grunden til Missouri-Synoden. 

Pastor, Dr. A. G. Rudelbach (f. 23 September 1792 i Kjø- 
benhavn, død 3 Marts 1862 i Slagelse) sluttede sig til Grundtvig, 
angreb Professor Horneman. 1829 blev han kaldet til Glauchau, 
Saksen, som Pastor primarius, Konsistorialraad og Superinten- 
dent. Han tog sig af Gammellutheranerne og den Udvandring, 
som dannede Ohio Synoden i Amerika. Disse tre Gammelluther- 
ske Dele har langtfra været enige i Amerika; mer og mindre 
bittert bekæmpet hverandre. Dr. Riidelbach blev træt af de 
tyske Kirkeforhold og kom hjem til Danmark og blev 1848 Præst 
i Slagelse. Til sin Død sammen med Professor Giiercke i Halle. 
Udgiver af et tysk theologisk Tidsskrift. Han bekæmpede 
nu Grundtvig og Grundtvigianismen . 



178 

N. F. S. Grundtvig (f. 8 September 1783, død 2 September 
1872) har gjennem sit lange Liv præget det danske Kirke- og 
Folkeliv. 1810 holdt han sin Dimisprædiken: "Hvi er Herrens 
Ord forsvundet af hans Hus." Derefter legemlig svag, aande- 
lig Sjælekamp.— 29 Maj 1811 ordineret til Præst, som sin Faders 
Kapellan. 1812 døde Pastor og Professor F. V. Reinhard i Dres- 
den. "Den sidste ægte lutherske kristelige Mand mellem Tysk- 
lands navnkundige Lærde", skrev Grundtvig og udgav sin Alle- 
helgensprædiken: "Hvorfor kaldes vi Lutheranere?" Den og Di- 
misprædikenen blev oversat paa daarligt Tysk, hilst med Glæde 
af den fromme J. H. Jung-Stilling. — Præst efter Faderens Død i 
Præstø. — 6 November 1822 lesiderende Kapellan ved Frelsers- 
kirke paa Christianshavn. Nu nærmede det sig mod den store 
Kirkekamp. Rudelbach og Lindberg sluttede sig til ham, og fra 
1825 til 28 blev udgivet et "Theologisk Maanedsskrift." 

"Irenæi Dag", 26 August 1825, udgav Grundtvig "Kirkens 
Gjenmæle" mod Rationalismen. Et Vendepunkt. Værd at lægge 
Mærke til, det er ikke Grundtvigs, men "Kirkens Gjenmæle" 
paa "Irenæus Dag". Grundtvig skriver under Bøn og Paakal- 
delse: "da slog det mig i et velsignet Øjeblik, at det mageløse 
Vidnesbyrd, jeg saa møjsommelig ledte om i hele Aandens Ver- 
den, det gjenlød som en Himmelrøst hele Tiden og Kristenheden 
i den apostoliske Troes-Bekjendelse ved Daaben". Kirke-Spejl, 
Side 343. Den Grundtvigske Anskuelse traadte frem, vel at 
mærke af hans Venner kaldet: "Den kirkelige Anskuelse". Vi 
ved, og Grundtvig siger det selv, det var ved at fordybe sig i 
Biskop Irenæus Skrifter, han fik Øjet op for Den Apostoliske 
Troesbekjendelse ved Daaben, tillige for Biskopsembedet. 1827 
udkom i "Theologisk Maanedsskrift": "Om Kjødets Opstandelse 
og det evige Liv" af Biskop Irenæus, fordansket ved N. F. S. 
Grundtvig. Som Særtryk 1855: "Irenæus Bogen, næst Apo- 
stel-Skriften "den kristeligste Bog". Kirkekampen førte til, han 
nedlagde sit Embede, søgte og fik sin Afsked 26 Maj 1826. Uden 
Embede og med Familie i smaa Kaar. En yngre Præsteven, 
Gunni Busck, havde det bedre med Penge, og han hjalp trofast 
Grundtvig, hjalp at faa Grundtvigs Salmer og Sange trykte. 
1828 spurgte Kong Frederik VI. Grundtvig, hvad han bestilte, 
og fik til Svar: "Ingenting, Deres Majestæt, og jeg ved heller 
ikke hvad det skulde være, uden Majestæten vilde sende mig 
til England at undersøge de angelsaksiske Haandskrifter, som 



179 

ogsaa kunde være af Vigtighed for Danmark." Kongen tog 
ham paa Ordet. Grundtvig fik tre Englandsrejser, 1829 — 31. 
Ved hans første Englandsrejse, 1829, var han legemlig og aan- 
delig syg. En Sindskrise lig i 1810. Han havde tænkt paa at 
udvandre. Lægen H. Helweg siger i "N. F. S. Grundtvigs Sinds- 
sygdom", Side 112: "I den første Tid var han ikke i Kirke. 16de 
Maj kom han til London, og ikke før 25 Juni var han hos Ir- 
wing, hørte ham prædike 5te Juli, og ikke før 19de Juli til Guds- 
tjeneste i den engelsk-biskoppelige Kirke." Han kaldte det en 
"sørgelig Sommer". Skriver, "jeg syntes rent at have glemt 
den fortvivlede Kirkesag, men forberedes dog netop til at tage 
rigtig fat paa den." Paa Bibliothekerne var han flittig, og 1831 
udkom i London: "Bibliotheca Anglo-Saxonica. Prospectus and 
Proposal of a Subscription for the Publication of the most val- 
uable Anglo-Saxon Manuseripts." Det vakte Englændernes Op- 
mærksomhed. De to følgende Englandsrejser havde stor Be- 
tydning i kirkelig Henseende. Han kom sammen med Dr. Pu- 
sey, blev meget optagen af den biskoppelige Kirke og det bi- 
skoppelige Embede. I Mag. J. C. Lindbergs "Maanedsskrift for 
Kristendom og Historie", 5te Hefte, 1831, skrev han en Afhand- 
ling: "Skal den lutherske Reformation virkelig fortsættes?" 
Deri hævder han: 

"Det biskoppelige Embede." 

Han skriver: "Naar man nægter, at der lige fra den kristne 
Kirkes Begyndelse har væert en ved særdeles Indvielse udkaa- 
ren Lærestand, med forskjellige Grader, da vrøvler man kun. 
thi Herren selv indviede jo 12 Apostle og 70 Disciple, og kun 
ved mest haartrukne Fortolkninger af Petri og Pauli Breve og 
ved grundløse Magtsprog om de tydeligste Vidnesbyrd af Kir- 
kefædrene, kan man undgaa den Tilstaaelse, at Bispedømmet er 
en apostolisk Indretning, saa det er en ren Sag, at Biskopperne, 
naar de kun lod sig beherske af Menighedens uforandrede Tro, 
har Ret til paa eget Ansvar at prædike og fortolke Skrifterne 
som de fandt tjenligst." "Bispemyndigheden udspringer af 
Kristendommens Livskilde og kan derfor i hoj Grad udarte uden 
at forgribe sig paa Livsprincipet, og gjælder her i højeste Maa- 

de, at saalænge der er Liv er der Haab" "Skyggen kan 

ikke gjenføde Billedet, men den baade kan og skal minde os om. 
ivad man som i Danmark, vel andrig har forsmaaet, men lige 



180 

siden Reformationen savnet: Bispevielsen, den vil Herren sik- 
kert ogsaa skjænke os Velsignelsens Fylde." 

"Skjønt den biskoppelige Kirke i England for Øjeblikket 
ej synderlig ærer sit Navn, saa er det dog en rettroende Kirke i 
med virkelige — ikke selvgjorte — Biskopper, og jeg ved mi 
af egen Erfaring, at det har anderledes Fynd, naar en Biskop 
end naar en af os velsigner i Herrens Navn. Naar det sker, saa 
Præsterne staar ved Daaben som Sions Vægtere i Aandens, 
Kraft, og Biskoppen staar for Alteret afbildende virkelig den 
gode Hyrde, der sætter Livet til for Hjorden, medens Menig- 
heden gladelig lader Lyset skinne i gode Gjerninger, og de 
Skriftkloge vaager over Bogen med Natlampen, tændt ved Al- 
terlyset, og vaager over, at Kirken har aabne Døre til Udgang, 
saavelsom til Indgang, da er alt i den kristelige Orden, og da er 
den lutherske Reformation fuldbragt." Ligeledes hedder det: 
"I Begyndelsen stod Biskoppen ved Herrens Bord med Brødet 
og Kalken, med Nøglen og Staven, hvor de knælede trindt om 
ham i Ferlsernavnet, de Lærde med de Læge." "Hvor der er 
virkelige Biskopper, raade de vel for, hvem de vil indvie til 
ordenlige Lærere i Kirken." Afhandlingen udkom som Skrift. 
Anden Udgave 1863. 

Af de stærke Ord om egen Erfaring af Biskoppens Velsig- 
nelse skulde man næsten tænke, han i England har modtaget 
en Ordination eller biskoppelig Velsignelse. 

Den, som Dr. Pusey maaske fik den største Indflydelse paa, 
var en Søn af den fromme rationalistiske Biskop P. O. Boisen 
(f. 16 Novb. 1762, død 10 Maj 1831) over Lolland-Falster. Den 
ældste Søn: Pastor, Dr. Lars Nannestad Boisen (f. 8 Febr. 1803, 
d. 22 Apr. 1875), var Familiens Stolthed, Biskoppen haabede, han 
skulde blive en lærd Professor. Han drog ud paa en Studierejse 
i 2 Aar. Derom har hans yngre Broder, Pastor F. E. Boisen 
(Budstikke-Boisen) fortalt i Budstikken; her anføres det efter: 
P. Boisen: "Budstikkens Udgiver, Præsten F. E. Boisens Liv og ; 
Levnet", Side 45: "Forøvrigt gjorde han vistnok gode Frem- 
skridt i det orientalske, men det blev dog ikke Hovedudbyttet 
af hans Rejse. Han traf sammen med Englænderen Pusey, og 
han gjorde et mægtigt Indtryk paa ham. Det var saavidt jeg 
ved i Bonn, hvor de begge studerede det orientalske hos Freitag. 
Min Broder tog den Gang Del i Studenterfornøjelser, som pas- 
sede godt til hans glade Sind. Pusey trak sig tilbage derfra, og 



181 

imedens de andre morede sig, som de kunde, sad han hjemme 
over sine Bøger og helligholdt Søndagen med stor Strenghed. 
Dette var fremmed for min Broder, men bragte ham ind paa 
en ny Tankegang og til at gaa i sig selv, saaledes som det endnu 
i'ikke havde været Tilfældet med ham. Den milde Maade, hvor- 
ipaa Pusey kom ham i Møde, advarede og formanede ham. gjor- 
i de Indtrykket saameget dybere, nok er det, der skete en stor 
(Forandring med ham. Jeg vil ikke sige, at den bestod i, at han 
nu først blev en Kristen; thi jeg tror, han var det." Han kom 
:hjem som en anden, Professor-Tanken opgiven, han vilde være 
[Præst. Hans Ven, Pastor Emil Clausen, Broder til Prof., var det 
gaaet paa lignende Maade. Hjemkommen blev de draget tjl 
^Grundtvig. Boisen drog sine begavede Brødre, og de kom alle 
;med i Præstekredsen, der sluttede sig til Grundtvig; mest kendt 
fer "Budstikke-Boisen". Paavirkning fra Pusey satte sit Præg som 
^kirkelig Retning. "Kirkelig" fik noget lignende Betydning som 
"Churchmen". 
i Saa lidt amerikansk. 

Pastor Lic. J. F. Fenger (født 30 Marts 1805, død 9 Maj 
H1861) gjorde som Candidat en Studierejse paa 3^ Aar, efter Maj 
1828 at have taget Licentiatgraden. I Paris traf han Candidat 
I James Cook Richmond fra Providence, Amerika (1808 — 66), som 
5han flygtig havde talt med i Rom; nu kom de hinanden nær. 
i de vilde følges til Grækenland og Konstantinopel. Richmond 
-havde været i Gøttingen og Halle. Han mærkede det gik til- 
'bage med hans Bønneliv, der lagde sig en Tungsindighed over 
f'iham, han kunde umulig være i Tyskland, han drog til Italien. 
Fenger skriver: "af langt større Vigtighed var det Bekendt- 
skab, ja fortrolige Venskab, jeg indgik med denne elskværdige 
f og talentfulde unge Mand. Han er nogle Aar yngre end jeg, 
ter Theolog, og har forladt sit Fædreland for at udvide sine 
-Kundskaber." Han skrev videre. Richmond vilde ved sin Hjem- 
komst i 2 — 3 Aar hengive sig til Theologien, og "hvis det skulde 
være Herrens Villie give sig i hans Tjeneste og begynde det 
pfte møjsomme, men altid for en tro Tjener lønnende Arbejde 
p hans Vinbjerg." 

Richmond talte Tysk. Nu lærte han Dansk af Fenger, 
f ærte at tale og skrive dansk. Richmond læste Engelsk med 
Fenger. (Se Pastor E. Mau: J. F. Fenger. Et Mindesl rift.) 
^Venskabet fik Betydning for dem begge. 



182 

Pastor James Cook Richmond er født den IS Marts 181 
Providence, Rhode Island. Det var vist længe før det A\ 
klart for New Englands Theolog, han var ikke døbt. Da ar 
kom hjem blev han døbt af sin Broder, Pastor William EA- 
mond ved St. Michaels Kirke, New York. i 1833 og 1834 p 
han ordineret. Blev Præst ved Christ Church, Rushville, Ili 
nois, og fik en stor Missionsvirksomhed. 

Ved 1836 Hjælpepræst hos sin Broder, William Richm^d 
ved St. Michaels Kirke, New York. 1838 Førstepræst, il 
traadte 1842 for mere at virke som Missionær. Han naaede ar 
underlig langt for at søge de spredte Medlemmer i Rhode IsLid 
Connecticut, Maine og andre Steder. Prædikede i Ornat urlei 
et Træs Skygge. Om Søndagen ofte 5 Gange. Han blev re 
ben af Tanken om en Mission blandt Tyrkerne — som Hassl? 
senere Bloch i Danmark. — En Rejse til det Hellige Land. Ti 
England for at virke for Muhamedaner-Mission. Erkebispeiai 
Canterbury kom til at sige: Tyrkerne halshugger Missionær 
ne. Richmond svarede: "jeg skal være rede til at lægge lil 
Hoved." En Skuffelse han fik saa lidt udrettet. Han ma;;tc 
se og tale med sin Ven i Danmark. Da de rejste sammen, ske\ 
han: "en lærd og from ung Dansk." Nu skrev han med Glale 
"Jeg har i Danmark besøgt Pastor Ferdinand Fenger i rli 
egen Præstegaard. Siddet ved hans Bord hos ham med Husn 
og 11 ^ørn, hørt hans gode Prædiken fra hans egen Prædie 
stol." 

Saa Missionsvirksomhed i Wisconsin og Præst i Milwauiæ 
Da Krigen brød ud, gik han som Feltpræst med 2det WiscojH 
Regiment. Ved Afskeden fra Menigheden stod det for hpt 
det var sidste Gang, han saa den lille Kirke og Menighed. ■ 
sagde det og tilføjede: "Naar mine Venner saa mødes i den ll< 
Kirke, beder, taler om mig, da sig jeg havde store Fejl; menfe 
ogsaa, jeg elskede Menigheden, jeg virkede og længtes eei 
deres Frelse." 

Fra Krigen kom han saa nervøs nedbrudt, han maatte hdfe 
op med at prædike. 4 Juni 1835 var han bleven gift med Safcl 
Seaton fra St. Croix; de havde 4 Døttre og 2 Sønner. FamiM 
havde boet paa et Landsted, de ejede ved Poughkeepsie, NY 
Han skulde hvile hos Familien i landlig Ro. En Landarbe.;ei 
var ondskabsfuld forbitret paa ham. Af ham blev Pastor Rh 






183 

jind myrdet den 20 Juli 1866 ved Poughkeepsie. Hans Søn, 
stor William Richmond, har været Præst i Orange, N. J., nu 
stor Emeritus. Se Annals of St. Michael, af Pastor, Dr. J. P. 
[ters. Meddelelser fra Historigraph, Pastor. Dr. E. C. Chorley. 
n dansktalende Pastor J. C. Richmond fortjener længre Livs- 
ldring, her maa det nøjes med dette. 

I 99 Aar har der været Præster af Familien: Richmond ved 
n Michaels Kirke, New York, først de to Brødre, derefter Pa- 
r T. McClure Peters ,der var gift med Pastor W. Richmonds 
.optivdatter. Derefter deres Søn, den lærde Pastor, Dr. John 
(Peters, der nu har modtaget Kald som Prof. ved "University 
„the South", Sewanee, Tenn. Andenpræsten, Pastor Th. Mc- 
adles er nu Kirkens Førstepræst. Vi har tidligere virket 
.omen i Emigrantmissionen paa Ellis Island. 



Den Kreds af yngre, nidkjære Præster, der samlede sig om 
undtvig, laa det lige for at fordybe sig i Historien — Kirkehi- 
rien med Kirkefædrene. — Fra Candidat C. H. Muus, 
15, udkom paa Dansk: Clemens Romanus, Aposteldiscipel: 
?ve til Menigheden i Korinth. 1836: Aposteldisciplen. 

!n Smyrnensiske Biskop Polykarps Brev til Philipperserne. 
3vet til Diognetus og Justinus Martyrs Apologier, Eusebs 

,'kehistorie indtil Aar 305. Som Gammel-Lutheranerne 
ig Rudelbach, saa drog Romerkirken Muus; som Katholik blev 
i Universitetsbibliothekar i Wiirzburg. Siden udgav han paa 

^\sk: Athanasius den Stores Ungdomsskrifter og Apostel Syrn- 
et i Akvileia, udlagt af Presbyter Rufin, Pastor P. W. Chri- 
nsen i Tønning: Barnabas om den Gamle og Nye Pagt, Bi- 
p Irenæus: Om den ægte Christendom, Ignatius. Biskop i 
tiochien: Syv Sendebreve til 6 Menigheder i Lille Asien og 
Biskop Polykarp i Smyrna, og om hans Martyrdød. 
Der er noget af Harmen i Pastor Christensens Forord, at 
q i vore Dage har villet bryde Staven over Ignatius, fordi 

ifrf ikke vilde finde sig i "de høje Tanker og dybe Ord om, 
id Biskopper og Præster og Degne har at betyde", og han 
iver: "Ignats er en Syrisk Biskop, hvis Lige jeg aldrig i le- 

håe Live har set enten i Sjælland eller Sønderjylland, vistnok 

i?r fordi man hverken hist eller her har Mage til Antiochiens 

ppestol." 



184 

Medens Grundtexten har: "Diacon. Presbyter, Episcpu 
saa har Oversættelserne almindelig: "Degn, Præst, Biko] 
saaledes som det var gaaet over i dansk Sprogbrug. MenDi 
neembedet (Diacon) var ogsaa noget andet end hvad der ifefi 
staaes ved Skolelærer. Som ofte Studenter, der af erjeli 
anden Grund ikke naaede Embedsexamen som Præst; mé d 
som "Per Degn kunde Latin". Degnen blev højtidelig itis, 
hans Embede med Ind- og Udgangsbøn ser man af: "Daniar 
og Norges Kirkeritual", citerer dansk Udgave 1855, deri i»rs 
saa sildig som 1863. Præster og Provster aflagde Ed paa at 
Degnen paa dansk, der begynder: "Jeg, N. N., kaldet' til atra 
Degn i N. Sogn, svær og lover. . . .jeg vil saa vare paa mi'E; 
bede inden og uden Kirken .... at ingen .... skal have Aårig 
tale ilde om denne Orden for min Skylde" Slutning: "atjjy 
findes min Sogne- Præst, Provst og Biskop, som min Ge.tli 
Øvrighed, hørig og lydig i alt det. som Christéligt og ret i\-s 
sandt hjælpe mig Gud og hans hellige Ord." 

Med Seminarieuddannelsen bortfaldt Degneembedet. B 
endnu findes i Kjøbstæderne: Alterdegn og Kordegn; Kordfni 
er dog bleven: Cantor, Klokker. Nu hører det ikke med,ivi 
Ritualet foreskriver: "Efter Evangelium er udsunget forUt 
ret, ringes udi Prædikestolen med de smaa Klokker, lijso 
sædvanligt er," man har ikke de smaa Klokker, ejheller ig 
Præsterne Ritualet: "Messe-Skiorten beholder hånd paa s:» 
den gandske Tieneste begyndes og indtil den endis". Ed 
efter Prædiken ingen Altergang "vender Præsten sig udentfe 
sehagel til Folket." 

Pastor C. M. Kragballe oversatte: "Angier-Folkets Irit 
historie af Beda den Ærværdige" og "Om' de kristelige di 
hedsmidler. Kirkemødet i Karthago A. 256 de 87 Biskoie 
Vidnesbyrd om Kjætter-Daaben." 

"Adam af Bremen om Kirken i Norden", oversat af F3t< 
P. W. Christensen og Pastor P. A. Fenger: Ansgars LevnÉ 
Erkebisp Rimbert. 

Ligeledes var det nærmest fra Grundtvigsk Kreds, der ble\iti 
tet et Selskab for Danmarks Kirkehistorie og Dr. Pastor Li« 
veg udgav: "Danmarks Kirkehistorie", og Pastor M. MelbyeAi 
gustins Bekjendelser og "Fortællinger af Kirkehistorien" dt 
havde stor Betydning i Menigheden. Den engelske Pif* 
sor George Stephens i Kjøbenhavn virkede sammen medie) 



185 

■ennem engelske Forbindelser. Der var et "kirkeligt Præg", 
;ragen mod Oldkirken . Grundtvig talte Forsamlingsfolkets 
jinén yndede ikke Forsamlingerne. Magister Lindberg for- 

Forsamlingsfolket bedre og holdt Forsamlinger paa "Kalk- 
.iderierne", og da Grundtvig ikke kunde undvære at præ- 
f fik Lindberg ham med. Authoriteterne blev opmærk- 

ie. Det lykkedes, at Grundtvig blev fri Aftensangspræst 
i; rie Tilhørere ved Fredrikskirke paa Christianshavn og var 

7 Aar 1832 — 39, uden at maatte forvalte Sakramenterne. 
^VTed Brødrene P. A. og J. F. Fenger i Spidsen blev dannet: 
s Sydvestsjællandske Broderkonvent." J. F. Fenger tog 
[; rat fra 1837 til 1854, nu udgivne af hans yngste Søn, Pastor 
[I Fenger. Der var fornøjelige Møder og Gudstjenester. J. 

mger, Th. V. Oldenburg, H. C. Rørdam, F. C. Rønne virkede 
jiedningemissionen. Man fulgte med Kjærlighed C. L. Clau- 

som blev Præst i Amerika. C. Therkilsen forberedte den 

•e Episkopalpræst M. F. Sørensen til Studenterexamen. 
fynboen Pastor Niels Christian Haastrup, f. 28 Maj 1811 i 
jorg. død 24 August 1849 i Kissey, Sierra Leone), blev 29 
piber 1840« ordineret Præst af Biskop C. J. Blomfield, 
r<on, og traadte i engelsk Tjeneste i Afrika. 
[i Sønderjyden, Pastor Hans Nikolaisen, født 1 Juni 1803 i 
jimkloster, død 6 Oktober 1856 i Jerusalem, blev i Juni 1837 
i eret baade til Diakon og Præst af Biskoppen i London, og 
isom Banebryder i engelsk Tjeneste som Jødemissionær og 
</gget Kristuskirken paa Zion. 

Æed Kontrakt mellem Prøjssen og England blev 1841 op- 

j t det evangeliske Bispedømme i Jerusalem. Paa Kirkegaar- 

j ; Jerusalem hviler Nikolaisen ved Siden af sine Venner, de 

prste Biskopper: M. S. Alexander og S. Gobat. Kejser Wil- 

var med at bryde Fædrenes Kontrakt. Tyskerne skulde 

) noget for sig selv. Ved Indvielsen af den tyske Kirke i 
j.alem 1898 optraadte Kejseren i Bispeornat. Tiderne har 
i Herren lader sig ikke spotte. — Pastor Nikolaisens Søstersøn 
pastor C. N. Lorenzen, og hans Søn Valgmenighedspræst 
pE. K. Lorenzen i Sønder-Næraa, Fyn. 

Man ventede meget af Jerusalems Bispedømme. Pastor L. 
[iss nedlagde sit Embede og fulgt af K. M. Kold drog han 
i]nyrna 1842. Skuffet opgav han senere Missionstanken og 
;< D ræst i Danmark. For Dansk Missionsselskab fulgte Bryd- 



186 

ninger og Skuffelser. Grundtvigs Venner paa nogle faa 
faste nær, trak sig tilbage, det var ikke Missionstid. 

I Broderkonventet var Ordinationsspørgsmaalet frem 
Der kom et mislykket Forsøg paa at faa Sucecssion i Danrcrl 

Som Student havde H. L. Martensen været blandt Grtiii 
vigs frie Tilhørere, man saa op til ham med Kjærlighed, Agjfo 
og Forventning, om han end gik mere op i den tyske spekut 
ve Retning. 1854 blev han udnævnt til Sjællands Bisko o 
bispeviet af Biskop Brammer. Det mislykkede Successions Yoi 
søg, hans bestemte Nej, fortæller Biskop, Dr. Martensen el 
saaledes i "Af mit Levnet. 3 Del. Side 6: 

"I Anledning af Bispevielsen vil jeg ikke undlade soi^e 
karakteristisk Træk at berette, at nogen Tid før min Indvds 
kom et Par af de mest ansete grundtvigianske Præster tilmi 
og anmodede mig paa egne og andres Vegne indstændigt}!! 
at søge Tilladelse til at lade mig indvie af den gamle Bko 
Faxe i Lund. Da vilde den Irregularitet blive hævet, somnc 
traadte 1537 ved Bugenhagens Indvielse af de danske Siiei 
tendenter eller Biskopper, der manglede den rette apostoié 
Succession. Man antager nemlig, at den svenske Kirke lig«oi 
den anglikanske er i Besiddelse af den apostoliske Successiorde 
paa andre Steder er brudt. Fik jeg nu den rette Indvielsesa 
vilde den danske Kirke ikke blot faa et Udgangspunkt for *lt 
Biskopper, men ogsaa for Præster, der vare indviede af enig 
tig Biskop. Den Gang holdt Grundtvig og Grundtvigiarrn 
meget stærkt paa den anglikanske Kirke, og klagede jævlig 
over, at den danske Kirke ingen Biskopper havde, en Flyvick 
som dog, saavidt jeg ved, i en senere Tid af dem er opgivel . . 
jeg tilføjede, at jeg selv ikke lagde nogen Vægt paa, og sk 
havde nogen Tro paa den uforstyrrede Forplantelse af denipc 

stoliske Succession Jeg tror ikke, at det lykkedesiiii 

fuldkomment at overbevise dem; men man vil her have sw 
Exempel paa de Lysninger og Syner, der fra Tid til andeigil 
op for Grundtvigianerne med Ideer, de selv om nogen Ti«'op 
gave," . 

Saa fortæller Biskop Martensen om et Besøg hos den m 
mel-katholske Biskop Døllinger, Side 195: "Skjøndt han vass 
høflig at titulere mig Biskop, havde jeg dog Indtrykket i, > 
han ikke holdt mig for en virkelig Biskop, da jeg mangledtdff 
apostoliske Succession." Mon han da ikke ønskede, han ril 



li 



187 

n? Han følte vist noget lignende, som Præster overfor ham, 
ar de ikke var ordineret af en Biskop. 

Martensen maatte efter sit Stade stille sig afvisende i Suc- 
ssions-Spørgsmaalet. Han har selv meget betegnende givet 
K Standpunkt i "Af mit Levnet", II. Side 57. Han har omtalt 
•undtvig smukt og tildels træffende; men anfører saa, der 
,rte sig en stærk Opposition i ham mod Grundtvigs Paastand, 
Troesbekjendelsen var fra Herren givet i de 40 Dage, og skri- 
► r: "jeg havde en Anelse om, en Forudfornemmelse af, at her 
ir et Punkt, der maatte kunne føre til et Brud, føre til, at 
r fjernede mig fra ham; thi det stod klart for mig, at jeg hørte 
i en hel anden Lejr end den i hvilken han vilde indføre os. 
(let bedste og gunstigste Tilfælde kunde han kun føre mig til 
in gammelkatholske Kirke i det andet og tredie Aarhundrede 
i?d Irenæus og Tertullian, medens Reformationskirken for mig 
Jr noget langt Dybere og Højere." 

r Kan man føres tilbage til den gammelkatholske Kirke i 
$næus Dage, da er der mellem Martyr-Biskop Irenæus Aar 
; 2, kun Martyr-Biskop Polykarp Aar 167 til Herrens Apostel 
ihannes, da forvisses man om Jesu Ord: Helvedes Porte skal 
de faa Overhaand over min Menighed. Matth. 16, 18. Den 
jostoliske gammelkatholske Martyrkirke maa dog være langt 
ybere og højere" end "Reformationskirken", og man bliver 
-tænkelig, naar den bryder med Succession og i 3die Artikel 
randrer katholsk (almindelig) til "kristelig", der er gyngende 
r und. Sit Biskops-Embede hævdede Martensen strængere end 
ingen anglikansk Biskop. Det var ham haardt, at ordinere 
3 teket Tobias Mørk til Præst i Grønland og Missionær Børre- 
m til Præst i Santhalistan, og han nævner endnu "to Lægpræ- 
canter", uden at sige hvem de er. Missionær H. P. Børresen 
: Ordinations-Tilladelse, skjøndt han "manglede den lærde 
i nnelse". Martensen skriver derom: "Det forekom mig unæg- 
feig, at de Fordringer, vi nødtes til at stille, vare altfor ringe. 
rr var maaske hos mig en Ensidighed eller Indskrænkning, 
I i hvilken jeg vanskelig kunde løsrive mig. Men ved enhver 
i disse Ordinationer havde jeg mine indre Kampe, forinden jeg 
l ; nde bestemme mig dertil. En uvidende Præstestand hører 
{ det, hvormed jeg mindst kan forsone mig, og jeg følte en 
Ure Modstræben mod at medvirke dertil." "Af mit Levnet" 
I Side 132 — 33. Lad det være Ensidighed, og efter Folkekir- 



188 

kens Stade har Missionen i Indien og Amerika lidt derande, 
det er dog- bedre at tage Paulus ' Formaning strængt, end I 
være for let med Haandspaalæggelse. 1. Tim. 5, 22. 

Biskop Martensen svarede et bestemt Nej ved sin Bisp- 
vielse og et bestemt Nej paa en Ordinationsansøgning kort eftc, 
han var bleven Biskop. . 1 

"Foreningen for den Indre Mission" blev stiftet Løverd;; 
den 17 September 1853 i Ordrup paa Sjælland. Det var nær 
mest en Lægmandsbevægelse. ingen Præst var ved Mødet i 
Stiftelsen. 

"Den indre Missions Tidende. Et religiøst Maanedsblac, 
med Peder Sørensen som Redaktør. (Senere Baptistpræst, djl. 
i Amerika, nærmest Adventist) udkom Januar 1854. Formail 
Peder Pedersen (stiftede senere en Frimenighed). Til Missi- 
nær valgtes den begavede Jens Larsen, Smed i Kirkeværløj. 
J. Larsen var stærkt paavirket af Grundtvig, gik til Altersi 
Vartov, og i Kirke der og hos Blædel. Han hævdede, Missior- 
foreningen var "grundlagt paa den hellige almindelige Kirks 
Daabspagt og Troesbekjendelse". Han forlod i Grunden alt i" 
at blive den rejsende, nidkjære Missionær, hvor han dog kun i 
rejse og tale. Han fik Pastor C. F. Rønne, der senere tog Led<- 
sen, med, og mange grundtvigske Præster kom med. Med fc- 
underlig Klarhed modarbejder han Baptister og Mormoner san 
sekteriske Bevægelser. Nøjsom med de smaa Midler, der in- 
kom; thi der paalaa ham en Nødvendighed at prædike. Han t- 
rejste hele Kongeriget. "Budstikke-Boisen" da i Vilstrup, opfe- 
drede ham til at komme til Sønderjylland. Boisen og Pastr 
F. Helveg i Haderlev (senere Stiftsprovst, Fader til Pastor 1. 
Helveg i sin Tid Formand for Den danske Kirke i Amerika) ti 
imod ham. Skolerne bleve ham overladt. Han mødes mf 
Christine Salling, Pastor S. C. Sallings Datter i Vonsild. Aarj 
efter blev hun hans Hustru. Paa Rejserne mødte Spørgsmaalt 
ham: "Hvem har sendt Dig?" "Er Du ordineret?" Længsli 
kom efter Ordination, men han turde ikke udtale det. Da kci 
han til Pastor Peter Rørdam i Mern, og han spurgte, om hv 
ikke følte Trang til ved Haandspaalæggelse at faa Indvielse 1 
sin Prædikegjerning, og Rørdam mente, "valgt af Menighede' 
kan det opnaaes. Nu kom Ordinationsspørgsmaalet for il 
vor frem. Den indre Missions Tidende fyldes for og imcl 
Pastor Rønne med flere Præster imod. Flere grundtvigsk 



189 

'ræster for Ordination; og forandre "Missionær" til "Evange- 
ist", Oldkirkens Evangelistembede, (Diakonembedet). 

J. Larsen raadførte sig med Venner og Trosbrødre, saa med 
'Grundtvig, J. C. Lindberg og Biskop Martensen og flere Mænd, 
om har Lys i Sagen, og da særlig Grundtvig og Lindberg, som 
lidtil havde været de Troendes Støtter og Ledere", og de mener, 
lan skal søge Kongen om Ordinations Tilladelse. Lindberg er 
dar over, det bliver Nej; men raader at ansøge. Skal Ordina- 
ion ske ved Præster, da siger Lindberg, der maa være tre 
ned ved Haandspaalæggelsen ved en Ordination — Oldkirken 
>g Anglikansk. 

Lindberg er ogsaa klar over. Præsterne maatte træde ud, 
>g tror ikke, der findes tre Præster, som vil det. J. Larsen sam- 
ede "flere Hundrede Underskrifter", Ansøgningen blev indgi- 
;et, J. Larsen fik gjennem Kjøbenhavns Amts norder Birk un- 
ler 10 April 1856 følgende Svar: 

"I Anledning af et til Ministeriet indkommet Andragende, 
:vori saakaldte Indenrigsmissionær Jens Larsen af Kirkevær- 
ge har anholdt om, at den præstelige Ordination maa blive 
jam meddelt af en Biskop i den danske Folkekirke , skulde 
,linisteriet tjenstligst anmode Hr. Kammerherren om behagelig 
t ville lade ham tilkjendegive, at det ansøgte kan ikke be- 
vilges." 

Alt syntes at ende i Forvirring. Den unge Pastor J. Clausen 
,"aadte til, han talte lidt om at faa Foreningen under Biskop- 
perne og Missionærerne prøvet af dem. Det kunde ikke ordnes. 
Ved et Møde 13 Septb. 1861 i Stenlille traadte Missionen 
/em . som "Kirkelige Forening for den indre Mission i Dan- 
ark". "Kirkelig" Præsterne var de ledende, Pastor C. F. Røn- 
b, Formand; de unge Præster Vilh. Beck og J. Clausen den 
erende Kraft. Med fast Haand til sin Død har Pastor Beck 
det Missionen. Højkirkelig, naar han stod for Alteret; men 
issionen lavkirkelig, Lægmandsvirksomhed. Der var ikke Ta- 
om Ordination. Missionen fik enkelte Missionærer med Ordi- 
ttion fra Udlandet; men kun med Ordination i Folkekirken hed 
i Pastor. 

For J. Larsen var det et haardt Slag, han var draget mod 
in apostolisk-katholske Kirke. Egenraadighed kom frem. Han 
: sin Afsked. Fik en Ordination i apostolisk-katholsk Kirke, 
it blev trange Tider for ham, hans Hustru blev langvarig syg. 



190 

Sygdom og- Fattigdom i Kjøbenhavn til han 9 August 1874 lul 
kede sine Øjne, 69 Aar. 

Han har skreven de to første Vers af Salmen: "Brødre o 
Søstre". Se: J. Larsen: Et Par Ord til mine Troesvenner i Da^ 
mark. 1853. Den indre Missions Tidende 1854—55. Pastor 1 
Blauenfeldt: Den indre Missions Historie. 

Ved det stærke Ordinationsrøre fremkom den lærde grund 
vigske Præst, Dr. K. F. Viborg, med et Skrift paa 204 Side! 
trykt hos Hempel i Odense 1857: "Vor Kirkenød for dannec 
Lægmænd beskreven." Han hævder Oldkirkens og det Angl 
canske Syn paa Embedet med forskjellige Grader. Apostler 
blev Paaskedags Aften ordineret af Herren. Side 48. Apostol 
tet var Grunden. Jordbunden, hvoraf alle de andre Embedt 
vare fremvoksede. Side 87. Det er afgjort Sandhed, at d< 
Embede, som nu kaldes Bispeembedet, var oprettet af Paulu 
man nægte dog ikke dette ligeoverfor Brevene til Timothei; 
og Titus. Det nytter sandelig kun lidt at nægte Bispe-Embede. 
Apostolicitet. Side 90 — 91. "Det var en Følge af den luthe' 
ske Kirkes slappe Opfattelse af Ordinationen (og som vi endr: 
ere langt fra at være komne ud over), men for en ligesaa sti' 
og maaske endnu større Del en Følge af den usalige Mennesk- 
sætning, at de Mægtige i denne Verden ere fremragende Ler- 
mer af Kirken, en Sætning ( som med Nød og Næppe kan un| 
skyldes under de i Reformationstiden givne Forhold, skjøn; 
man ikke skulde have ventet at høre den fra en Troens Kæm]! 
som Luther), men en Gang sat ind i Verden, greben af Verdn 
med begge Hænder, i al Underdanighed lærte saa Kirken Bo- 
gerne, ikke blot, hvad sandt er, at Kongen af Guds Naa'J 
var Konge i Danmark og Norge, men i Underdanighed anstræn- 
te den sig for at bevise, at Kongen i Danmark og Norge tilli'3 
af Guds Naade var Konge i Jesu Kristi Rige." Side 170 — 1 
Misforstaaet og rationalistisk ringeagtet: "Nedbedeisen af Nå- 
degaven over dem, der gaves Fuldmagt til anden kirkelig Gj<- 
ning, f. Ex. Lærere og nu nylig rejsende Lægprædikanter - 
det simple, letfattelige Forhold er blevet misforstaaet. som cf 
man — en Gang ordineret — f. Ex. til Rejseprædikant, dermi 
saa tillige var Præst; hvorfor da ikke Biskop? Nej, hvert Eb- 
bede har sin Ordination: sin Gjerning, sin Bemyndigelse, :B 
Naadegave, sit Ansvar." Side 96. 



191 

Efter højkirkelige, skarpe Udtalelser er det som gyngende 
Grund, naar Dr. Viborg saa paa Grund af "Vor Kirkenød" næv- 
ner det lutherske: "en strandet Skibsbesætning paa en øde kan 
ordinere en af dem til Præst" Side 98, og da det er Herren, som 
giver Naadegaven, "er den apostoliske Succession en fuldkom- 
men ligegyldig Ting". Side 120. I "Vor Kirkenød" kan han 
sige: "den katholske Succession er en Spindelvæv, som den store 
Tarantel, der altid omspinder Sandheden med Løgnens Væv. vil 

spinde om os ogsaa her i Danmark saalænge Peder Plades 

og Niels Hemmingsens, Brorson og Hygom og saa mange andre 
Navne staa i Bisperækken i Danmark, ikke i Bøgerne, men uud- 
slettelig indgravne i den levende Menigheds Hjerter- saa længe 
i skal man ikke med Sandhed kunne sige, at vi ikke have rette 
Biskopper her i Danmark paa Grund af, at den apostoliske Suc- 
cession mangler." Side 97. Men lige efter fastholdes, at Or- 
i dinationen er Reglen og Overhyrden ordinerer. I Efterskrift 
« føler han det og siger: "ofte under Udarbejdelsen voxede Haa- 
3 bets Glæde og Sikkerhed, det tykkedes mig alt saa klart, saa 
i; uimodsigeligt! og nu jeg skal lægge Pennen er Haabets Vinge- 
slag saa mat! Vil jeg ikke forøge Striden? endnu mere adsplitte 
lt det Adskilte istedetfor at dæmpe Striden? — dog- — jeg Kar 
fiskrevet i Jesu Navn!" Side 204. 

j Det stærke højkirkelige i "Vor Kirkenød" og derefter det 
ti lavkirkelige, kunde maaske berolige Nogle; men for andre 
bmaatte det endnu mere aabne Øjnene, saa der maatte virkes 
jior at komme ud af "vor Kirkenød." 

i Det er værd at mærke, Kong Frederik VI. lod hemmeligt 
fejennern Kammerjunker Reedtz og den engelske Legations- 
iksekertær Browne Grundtvig vide, søgte han, saa fik han Vartov. 
iHan søgte og blev Præst ved Vartov. Hans Ven, Pastor R. 
ijjWade, var da Præst i London. Til ham skrev han en Rede- 
gørelse og med sin Tiltrædelsesprædiken udgav som: "Aabent 
^Vennebrev til en Engelsk Præst." I Sommeren 1843 satte 
||Dronning Caroline Amalie Grundtvig i Stand til en ny Englands- 
l j *ejse. Han vilde opfriske gamle Minder, purre ved Engelsk- 
! l nændene, "personlig lære Pusey og Puseiterne at kjende." Han 
li. nødes igjen med sin Ven. — Han blev Domprovst (Canon) — 
[fljrnudtvig skrev til Pastor G. Busck, han skulde mødes med 
;j lalve og hele Papister i Oxford. Han vilde ikke optræde som 
Missionær men som Forsvarer af Mortens og vor Del baade i 



192 

den katholske Kirke og Vor Herre Jesus. "Give den indbryden- 
de Tyskhed et Rub og den folkelige Retning et Skub", tænkte: 
"Puseyitterne vilde ganske anderledes forstaa ham end Folk 
heromkring". Pastor Busck var helt optagen af hans Rejse. 
Der var noget at lære, saaledes som den engelske Kirke samle- 
des om Nadverbordet. — Præsten som indvier Sakramentet, nyder 
det selv først — Nadveren maa anderledes frem hos os. Busck 
synes at mene, det stammede fra: "man hos os har villet være 
klogere end Vor Herre og den hellige almindelige Kirke, og har 

døbt paa det Sludder: Tror Du paa Den Hellig Aand, en 

hellig kristelig Kirke at være Ja, kjære Ven! bekjend Du 

det kun ærligt i Oxford os til Beskæmmelse, men vor naadige 
Gud Fader og Herre Jesus Kristus til en evig Ære s at vi, orri 
ikke af Luther, saa dog ved Luther, vare komne paa Vildspor, 
men at nu lyser det for os". "Hovedfejlen hos Luther er, at 
han borttog "almindelig" og satte "kristelig" i Stedet. Noget 
hvori vi jo paa ingen Maade kunne følge ham, men slutte os 
netop i vor daglige Bekjendelse fast i Aanden til den alminde- 
lige Kirke, og døbe kun til Troen paa den Hellig Aand, den hel- 
lige almindelige Kirke. Altsaa, kjære Ven! vi har — fordi den 
Hellig Aand har overbevist os om denne Vildfarelse hos Luther 

— vi har efter det romersk-katholske Kirkesamfund, fra hvilkei 
Daaben er kommen til os, rettet denne lutherske Vildfarelse.' 
Busck vil, at Oxforderne skal vide, der er kommen bort fra vor 
"Alterbogs forvanskede Trosartikel" til "den uforfalskede apo 
stoliske i et andet Kirkesagn." Den engelske Kirke. Se Pastor 
H. Bech: Gunni Busck et Leventsløb i en Landsby-Præstegaard' 
1869, Side 87—173. 

Gyldenaaret kom for Grundtvig 29 Maj 1861, 50 Aar efter 
sin Præsteordination — han opnaaede en Fest paa 60 Aarsdag 

— Der blev stor Højtidsfest. Han fik foræret en syvarmet Guld- 
lysestage, overrakt ham af Enkedronning Caroline Amalie. Har 
havde sungen om Menighedens Syvstjerne og Herrens Vandring 
mellem Lysestagerne til Menigehden fuldendtes i Herlighed. Er 
Skuemønt med hans Billede og paa anden Side Døbefonten mec 
Aanden over, en lille Dreng med Korset og Indskrift: "Over Daa 
bens Pagt med Troens Ord Hellig Aanden spreder Lys i Nord.' 

Biskop D. G. Monrad, som da var Kirkeminister, bragte del 
koneglige Bud, Frederik VII. havde udnævnt ham til Biskop 
og i lige Rang med Sjællands Biskop. — Biskop Martensen val 



193 

borte fra Byen paa Visitats — Grundtvig og hans Venner var 
glade; men det var Titulair-Biskop uden Bispevielse; det var 
endnu mere af det, han i sin Ungdom havde kaldt "Skyggen af 
Biskoppen," der skulde minde om det, man savnede. 

1861 — 63 holdt Biskop Grundtvig en Række kirkehistoriske 
Foredrag, de er udgivne med Titel: "Kirke-Speil" og af mange 
af hans Veener sat meget højt. Der er meget deri, det er værd 
at agte; men det er som Biskops-Skyggen har gjort Øjet mindre 
klart paa de gamle Dage. Man skal ogsaa huske, nu samledes 
alt for ham om Ordet af Herrens Mund, Troens Ord givet af 
Herren, naar man skal forstaa flere skarpe Domme. Man kan 
forstaa det om Kvækerne, som ikke har Daab og Nadvere; men 
ikke at Brødrekirken, Herren har velsignet, bliver overladt til 
den "almindelige Verdenshistorie" Side 298. Ejheller Udtalel- 
ser om "Bibelen" og "Bispen". Han er mildere mod Anglicaner- 
menigheden end mod Tyskermenigheden, dog maa han nu sige: 

"At nu den saakaldte høje, biskoppelige Kirke netop ved 
,at ville hedde og være en saadan, stillede sig højtidelig op som 
^en Kors-Kirke over den hellige Grav, uden Lys og Sjælemesse, 
9 aldeles fremmed for den kristelige Oprejsning og Oplysning, 
,har jeg vel længe krympet mig ved at.tilstaa; men tør dog ikke 
nægte, at hvem der lægger mere kirkelig Vægt paa Bispe-Viel- 
D sen end Daaben og Nadveren, de gør derved ligesom Papisterne 
„Bispe- Vielsen til et Grund-Sacrament, der skal kunne give Bis- 
pen Selvraadighed over Herrens egne Indstiftelser og Herre- 
dømme over Herrens Folk; og skjønt Erkebispen i Canterbury 
ikke har underskreven Pavens Bandbulle imod os, saa har dog 
jflispe-Kirken ved at unddrage sig alt kirkeligt Fællesskab med 
^Lutheranerne, stiltiende samtykket i den. Skjønt derfor Kirke- 
historien ikke maa skjære Anglicanerne, som dog har beholdt 
F ie kristelige Saligheds-Midler, over en Kam med Kalvinisterne, 
;om har vraget dem, saa kan han dog heller ikke indrømme, at 
deres saakaldte Reformation var kristelig, men kun skjænke 
5 len et Sideblik, der viser det modsatte." Side 281. I Fore- 
drag 1860 — 61: "Det evige Livs-Ord af Vor Herres egen Mund 
I il Menigheden", siger han: 

, "Uagtet jeg nemlig ikke tor tænke og tale saa ringe om 

( nin Præstevielse i Babel, som Luther tænkte og talte om sin, 

; aa er jeg dog paa mine gamle Dage bleven meget enigere med 

am i dette Stykke, end jeg var i Ungdommen, saa jeg erklærer 



194 

det for Papisteri, lige saa vel i den danske Statskirke, som ude 
for den, at den gjennem Pavedømmets Mørke nedarvede Ord* 
nation skulde give apostolisk Myndighed enten til at "løse elle. 
binde" eller til at raade for Herrens Indstiftelser, endsige d 
give udelukkende Ret til offentlig at forkynde Evangelium. 
Se: "Den kristelige Børnelærdom, betragtet af N. F. S. Grundt 
vig." Side 302—3. 

Godt Biskop Grundtvig siger selv, det er ikke som i "Ung 
dommen", det er paa de "gamle Dage", han taler saaledes. 

Med den Indrømmelse skal det siges til "Gamle Bisko 
Grundtvigs" Ros, "Bispeskyggen" fik han ikke til at udfør 
Ordination. Spørges der: blev han opfordret til at ordinere 
Saa skal der svares bestemt: Ja, i det mindste en Gang, og de: 
var bestemt Nej. — Pastor V. Birkedal synes ikke helt at kjend 
Grundtvigs Svar. Birkedal fraraader Præstevalg, hvor det mec 
fører Udtrædelse af Folkekirken, fortæller saa i Højskoleblade 
No. 14, 8de April 1881. Side 229—30: "Der var et kristelig 
Samfund, der var opvokset under en af vore mest begavede o; 
taktfaste Præster i Folkekirken. Han blev forflyttet, de fik e: 
Præst, der ikke kunde samle dem, men paa samme Tid kom de 
(eller var der) en seminaristisk dannet Lærer, der havde, hva 
jeg foran har skildret: en Tunge, paa hvilken Aanden spillede 
en Gave til at rive kristeligt hen: han samlede Kredsen og talt 
til den, saa Hjerterne brændte. Saa opstod der Tanken om, a, 
kunne faa denne Mand til Præst — det var som sagt et vider 
fremskredet Samfund, med et klart Syn paa Trosordet sor 
Grundvolden. Man gjorde Skridt, man henvendte sig til Grundt 
vig om Raad og til deres før nævnte gamle Præst. Jeg ve. 
ikke, hvad disse Mænd svarede; jeg er dog vis paa, at de fr£ 
raadte dette Skridt. Og det kom heller ikke dertil. Og lid 
efter viste det sig, hvor uvederhæftig hin unge Mand, der ha\ 

de betaget Kredsen, var, han skejede ud gik over t: 

Irvingianerne, af hvem han tilsidst udstødtes paa Grund a 
ugudeligt Levned." Saa er der et Svar paa en Sammenlignin 
mellem Danmark og Amerika med Spørgsmaal om hvad der e 
godt nok i Amerika og Sønderjylland om det ikke kan vær 
godt nok i Danmark, dertil siger Birkedal: "Hvorvidt det e 
"godt nok" med alle hine Ordets Forkyndere hist i den ny Ver. 
den, skal jeg ikke dømme, men Røster fra Amerika, der stur? 
dom lyder, synes dog at gaa ud paa, at det i mange Stykke 






195 

, ikke "er godt nok"; hidtil har vore Landsmænd i Amerika imid- 
lertid ikke haft andet Valg, hvorimod man her kan vælge." 
I Med den Kreds, der i Danmark vilde vælge en Seminarist til 
i Præst forholder det sig saaledes: Digteren, Pastor J. C. Hostrup 
i samlede en stor grundtvigsk Menighed i Silkeborg, saa blev han 
i 1863 forflyttet til Slotspræst iFredensborg. Pastor H. R. Pan- 
duro kom til Silkeborg. Seminarist Johannes C. R. Stavnberg, 
i efter at have været Højskolelærer paa Møen, fik Friskole i 
Silkeborg. Ypperlig grundtvigsk Foredragsholder i sin Skole. 
Efter Pastor Hostrups Forflyttelse, Søndagsprædiken for Kred- 
i sen. De vilde danne Menighed med Stavnberg til Præst. Der 
) blev en Del Forhandling. — Flere sammen med Stavnberg 
i tog ind til Grundtvig, og bad ham om at udføre Ordi- 
3 nationen. Stavnberg har gjentagende fortalt det, han læste 
u hvad Birkedal skrev. Det var fra Grundtvig bestemt Nej, og 
h han tilføjede: "Det vil være det samme, som at sige til mine 
>ji Venner: gaa ud af Folkekirken, og saalænge jeg ikke gaar ud, 
] men bliver, siger jeg det ikke." — Det vil erindres, Grundtvig 
9 gav Birkedal det Raad, dan fri Menighed indenfor Folkekirken. 
3J Grundtvig blev. 

d Grundtvigs Stilling til Ordination og Succession, kan ikke 
1 nægtes, træder forskjelligt frem. I de yngre Aar taler han 
\\ med Glæde om sin Ordination; han ved: "hvad det har at sige 
o at faa "det hellige Præste- og Prædike-Embede overantvordet 
ii efter apostolisk Skik i Navn Gud Faders, Søns og Hellig-Aands" 
i "under Haandspaalæggelse og enstemmige Amen." Han ved af 
i egen Erfaring, hvilken Fynd der er i en Biskops Velsignelse. 
Pi Han har skreven den dejlige Ordinations-Salme: 
|r 

I Dag paa apostolisk Vis, 
I Jesu Navn, til Jesu Pris, 
Vi lægger vore Hænder paa 
'« De Hyrder, Herren sig udsaa. 

h 

^ Han har oversat den engelske Salme: 

"Du, som gaar ud fra den levende Gud." 
i 

Alligevel siger Biskop Martensen: 

"Grundtvig indfandt sig aldrig ved nogen Ordination med 
i det øvrige Præsteskab." 



196 

Paa "de gamle Dage" tør han endnu ikke udtale sig s 
ringe om sin Ordination som Luther; men er dog bleven merl 
enig med ham, og kommer med Udtalelser, som tillagde hai 
ikke Ordinationen nogen Vægt. 

Naar Grundtvig ikke deltog i Ordination og med Bispetit 
ikke vilde ordinere, da kan det ses i Forbindelse med den "kii 
kelige Retning" ud fra "Irenæus Dag" med det dybe Grundsyi 
paa Ordinationen. Brud i Succession, de stærke Ord "selvgjort 
Biskopper" og "Skyggen", det personlige Forhold til Munster 
Martensens Nej til Grundtvigs Venner om at faa Succession ve 
Biskop Faxe, Martensens Ordinationsnægtelse i 1856 til Cand 
dat Kragballe og Slaget mod Grundtvig selv. Da Pastor P. 
Boisen, hans Kapellan og Svigersøn, blev ordineret, undskyldt 
han sig med Tjenesten iVartov - Ønske at være med ved Haands 
paalæggelsen og Undskyldning — Grundtvig kunde være for 
visset om Velsignelsen fra de danske Biskopper "fra Ansgariu 
til Balle", sin egen Ordination, sit Kald, sin Præstegjerning, sorr 
Herren vedkjendte sig, og dog kunde noget holde ham personlig 
tilbage indtil "Velsignelsens Fylde" var skjænket af Herren 
Det samlede sig for ham om Troens Ord og de kirkelige Fri 
hedskrav, det svingede over i det lavkirkelige. — Vi ei 
mange paa Grund af "Vor Kirkenød" og Forhold, der gjorde, v 
fik ikke den Ordination, vi ønskede, sikker paa Kaldet fra Her 
ren, og at han har velsignet og vedkjendt sig vor Præstegjer 
ning, det brudte og "de Midler ringe"; men vi føler Savn og 
længes efter at komme under den Ordning, som var Oldkirkens 
bevaret efter Reformationen. 

Der er Støtte i Grundtvigs Udtalelser paa de gamle; 
Dage i det lavkirkelige Ordinationssyn, nogle i grundtvigsk 
Retning nu har fulgt, saa der i Danmark er udført Ordination 
— efter Referater at dømme — saa der med Grund maa spørges: 
er det Ordination? og vanskelig kan anerkjendes. 

14de Søndag efter Trefoldighed prædikede han sidste Gang. 
Mandag Eftermiddag efter, Kl. 5, den 2 September 1872, "Sov 
han hen som Sol i Høst gaar ned." 

J. Stavnberg blev ikke ordineret grundtvigsk Præst. Paa- 
virket af apostolisk-katholsk Menighed, Pastor G. Busch Søn 
havde Embede i den, søgte han at danne, hvad almindelig kaldes 
en irvingiansk Menighed. Der var det ikke de mange, som 
fulgte, dog der fulgte en Del og han fik Ordination. Senere 



197 

forflyttet til Præst ved Kirken i Kjøbenhavn. Suspenderet fra 
Embedet. En Kvinde kom i Hjemmet, hans Hustru forlod ham. 
Døde et Par Aar efter. Stavnberg blev gift med den anden 
Kvinde, og med to Døttre af første Ægteskab kom de til New 
York. Temmelig stadig i Vor Frelsers Kirke samt i Apostolisk 
i New York. Jeg komfirmerede en Datter. Han holdt Fore- 
drag, talte enkelte Gange i Kirken. I timelig Henseende smaa 
Kaar; men han var ikke bange for at arbejde. Flere var 
paavirket fra Danmark i apostolisk Retning, der gik en større 
Forventning gjennem Kirken af Herrens Komme end nu 
i Tegnene, de blev draget til Kirken i New York. Stavnberg 
fik Haab om Oprejsning, et Embede i San Francisco. Optraadte 
saa paa egen Haand og talte i en Sal i Brooklyn. Da mødte hans 
'Hustru en Mand, hun kjendte i de yngre Aar i Danmark. Der 
'blev Skilsmisse. Med den ny Mand rejste hun til St. Johannes- 
! borg, Afrika. Døde nogle Aar efter paa et Hospital i Kjøben- 
havn. Manden paa et Hospital i Brooklyn. 

Stavnberg blev 3die Gang gift. Rejste en Del Aar efter 
til Kjøbenhavn og søgte Apostolisk Kirke. De to Døttre blev 
som sindssvage i Amerika. 

Under Stavnsbergs Ophold i Amerika var det Brydnings- 
' tider, det vekslede med Solskin og Skygge ogsaa i Kirkelivet. 
Ind derimellem er der mange gode Minder. 

Der er noget saa vemodigt over to saa begavede virksomme 
( Mænds Liv. J. Larsen og J. Stavnberg. Der hvor alle Gaader 
løses i de Frelstes Menighed, der klares alt. 

Blandt de, der sluttede sig til Apostolisk Menighed af Vor 

Frelsers Kirke var en Mand, som i mange Aar har virket i 

c lens Tjeneste, nu ved Kirken i Chicago, Pastor J. L. Jensen; 

trofast øver han en Evangelist Gjerning, idelig paa Rejser til 

le spredte Medlemmer. Vi har fælles kjære Minder og Haab. 

- Forunderlig stille venter de Herren. 



198 




PROVST JENS VAHL 
født 24 November 1828 i Aalborg. Ordineret Præst 23 Apri 
1856 i Frue Kirke, Kjøbenhavn. Gift 9 November 1864 me< 
Frøken Emilie Worms. Dod 1 April 1898 i Nørre-Alslev. 

(Billedet laant af Professor P. S. Vigs Bog: "Dansk-luthers] 
Mission i Amerika." 



"Almindelig Kirketidende", udgivet af J. Vahl, Capellan 
Jetzmark ved Aalborg, og O. S. Assens, Adjunkt i Aalborg 
Nr. 1, April 1860". Det er Titlen paa et Maanedsblad, der kon 
til at svare til Navnet. De to Udgivere fortsatte til Nr. 10, Ok 
tober 1864. Saa er det: J. Vahl, Præst i Aarhus (Juni var sidsti 
Gang Jetzmark). Provst Vahl fortsatte og udvidede Bladet oj 
udgav det til sin Død, 1 April 1898. 

I sammentrængt Form var der Meddelelser fra den Alminde 
lige Kirke, Missionen og den Anglikanske Kirke havde hel 
Vahls Kjærlighed. Nærmest af Indre Mission førte han me< 
Dygtighed frem om Intercommunion med Englands Kirke. U< 
fra Jesu Bøn, de alle maa være et, virkede han trofast og 
Haab gjennem hele sit Liv. 

Hans Svigersøn, Pastor L. Blauenfeldt, har 1918 udgivet 
"Provst J. Vahl. Et Liv i Arbejde." En Bog paa 167 Sider. De 



199 

nævnes Side 59, at 1855 udtalte Vahl, han var villig til at gaa 
som dansk Præst til Udlandet, vilde ingen andre. Side 64: Dr. 
Kaikar raadede ham til at gaa i engelsk Tjeneste som Missionær. 
Dertil følte han ikke Kald; men vilde nok ansættes som Lærer 
"ved en theologisk Anstalt i Hedningeland." Der fortælles om 
hans Virksomhed for den evangeliske Alliance; men det mær- 
kelige ved den saa gode Bog er, at Vahls Virksomhed for Inter- 
communion med den anglikanske Kirke forbigaas, og at det var 
Vahls Haab, at faa Succession i Danmark. Ufattelig saa fyldig 
en Livsskildring uden den. Vahls Ven, Pastor V. Beck, sagde 
derom: "Vahl lider af den engelske Syge." Den Virksomhed 
skal nu omtales. 

Pastor Vahl aabnede Fohandlingen om Intercommunion 
i Almindelig Kirketidende, Tillæg Nr. 6, Juni 1863, med Over- 
skrift: "Den anglikanske og de nordiske Kirker." Vahl udtaler 
sin Glæde over, at ved den ægteskabelige Forbindelse mellem 
Kongehusene er der i England og Skotland vakt endnu mere 
Interesse for den danske Kirke for at faa den i Intercommu- 
nion. Anfører at Bladet: "The Colonial Church Chronicle", 
( udgives af en engelsk Præst, som er fortrolig baade med det 
danske og det svenske Sprog. Det bringer Meddelelser om den 
danske Kirke. Bladet "Church Review" har Artikler med Mær- 
! ket "Antidonatist", der gjentagende anfører, om ikke Danmarks 
Kirke har noget af Successionen ved, at en af de katholske Bi- 
skopper, der blev Protestanter: Reff, Bilde, Gyldenstjerne, eller 

!f den engelske Coverdale har deltaget i Bispevielse. 
i 

j,j En højkirkelig Præst, H. L. B., derimod, angriber Reforma- 
tionen i Danmark som en Revolution. For Juli meddeles, at en 
/'dansk Præst" har i "The Church Review" taget Ordet for 
intercommunion. I "The Churchman Calendar" 1863, New York 
3r det ogsaa kommen frem. Af alle Fastlandets Statskirker 
: ; 5taar Skandinaviens den anglikanske nærmest. Vahl fik Brev 
3 -ra Forstanderen for en anglikansk Missionsskole, om at faa en 
,iansk Candidat i deres Tjeneste i Indien. Pastor Vahl og Pa- 
stor F. S. May i London kom i inderlig Forbindelse og stor 
3revveksel. I Tillæg til Nr. 8, 1863, er der et langt Brev til 
7ahl, hvor May siger, han er bemyndiget til at meddele, hvor- 
= edes den danske og anglikanske Kirke kan komme i fuldstæn- 
dig Intercommunion. En udnævnt dansk Biskop ordineres af 



200 

en engeslk Ordinator, uden der spørges om, hvorledes den u 
nævnte Biskop forud er ordineret: Diacon, eller Præst. 

Det er underskreven: 

"Din trofaste Broder i Præstedømmet 

Frederik Schiller May. 
Mag. art. fra Cambridge og Sekretær for anglo-continent 
Society. 

Til Pastor Vahl. London, Juli 1863." 

I Nr. 12 meddeles om Forhandlinger i England, der vise 
godt Kjendskab til den danske Kirke. Der meddeles, at Biskc 
Munter har rettet Misforstaaelser i England ved en fuldstæi 
dig Beretning om Bugenhagens Kroning af den danske Kong 
og Dronning, Biskop Munter har ligeledes udtalt sig imod de 
urigitge Fremgangsmaade "en Præst ordinerer en Biskop". D< 
haabes, der kan findes Bevis for at Biskop Reff har deltaget 
Bispeordination. 

"En dansk Præst" i London, ikke navngivet, er virksom f( 
Intercommunion. 

I No. 2, Februar 1864, har Vahl en Del Uddrag fra The C< 
lonial Church Chronicle med en Del fra Pastor May. Der h 
været Forhandlinger med Sverrig. Erkebispen af Upsala 
meget stemt for en nærmere Forbindelse mellem den sver 
ske og engelske Kirke. Vahl har begyndt at faa Breve fr 
Amerika, og han meddeler et Uddrag fra "En -bekjendt og inc 
flydelsesrig Præst i New York." Vist den elskelige A. Clevelan 
Coxe, senere Biskop. Han skriver: "Min kjære Ven, Biskoppe 
af Maine, nærer en varm Interesse for Deres Kirke, saavelso 
for Deres nordiske Naboer. Han har en dansk-født Præst bland 
sine Gejstlige, og det vilde glæde ham meget at erfare Dere 
"Anskuelser om denne vigtige Sag." Saa meddeler Vahl Uc 
drag af et Brev fra England, hvori det hedder: "Jeg kan ikk 
se, at det at lade en af Eders Biskopper ordineres i England elle! 
Sverrig vilde være Opgivelse af Principer eller en stiltiend 
Indrømmelse af ulovligt Præstedømme, eller en Tilstaaelse af 

den absolute Nødvendighed af successio apostolica D 

(Biskopperne) ville ikke gjøre en eneste Bemærkning om Bu 
genhagens Handling og det deraf fulgte Præstedømme i dei 
danske Kirke. Nej, ikke et Ord om det nuværende Præsteskab 
Stilling. Alt hvad de anmode om, er det venskabelige Samtykk' 
af den danske Kirke til deres venskabelige Tilbud om Redebon 






201 

,ied til Medvirkning 1 til en personlig- Forbindelse af det fremti- 
iige Præsteskab i den danske og anglikanske Kirke". Af et 
3rev til Vahl fra en engelsk Stiftprovst hedder det: "Jeg glæ- 
ler mig hjærtelig ved at høre, at der er Haab om at sikre den 
ipostoliske Succession for den danske Kirke. Jeg har altid næ- 
•et en levende Interesse for den danske og svenske Kirke, og 
eg havde en Gang den Ære, at modtage som Gjæst i mit Hus 

London Pastor Grundtvig." Fremdeles: "Hvad mig og Dr. W. 
.[Domherre og en af den anglikanske Kirkes ypperste Mænd) 
; mgaar, da maa jeg sige, at baade han og jeg finde megen Be- 
3 iag i Eders Ritual for Bispeindvielse. Udtrykkene om Bispe- 
,;mbedet ere fortræffelige, og de ville, naar de blive kjendte 
plandt Anglikanerne, drage dem meget til Eder." 
( Domherre, Dr. W. er den tidligere Pastor Rugent Wade i 
filelsingør, Grundtvigs Ven. 

Den danskfødte Episkopalpræst i Maine er Pastor, Dr. John 
■jrierlow. 1845 udgav han i New York en engelsk Oversættelse 
if "Niels Klim", 1848 i Cambridge: "Elements of the Danish 
^tnd Swedish Language." Longfellow og Gierlow læste dansk 
( >g engelsk med hinanden. Den 10de Juli 1857 blev han ordine- 

et Diakon af Biskop Otey af Tennessee. Var en Tid Præst i 
3aton Rouge. 6te Oktober 1858 ordineret Præst af Biskop 
;jreen af Mississippi. Da Krigen brød ud, søgte han Nord. Vi- 
karierede ved St. Marks Kirke, Augusta, Maine. Der havde 
alen dansktalende Pastor J. C. Richmond ordnet Kirkeforhold, 
pastor Unonius var nu i Sverrig, men fulgte og deltog med Vahl 
L Forhandlingen, og nu kom Gierlow til. Efter Krigen søgte 
iiierlow igjen mod Syd. Han døde 6te Marts 1895, 75 Aar, i 
>-*t. Louis. 

Il Kjærligheden til Missionens hellige Sag vaagnede mere i 
;i)anmark. 29de April 1862 aabnedes en Missionsskole i Kjøben- 
l\avn med senere Biskop, Dr. Skat Rørdam som Forstander. 
> Indien med de mange Minder drog den danske Mneighed, 
I er skulde begyndes en nyere Tamulmission. Med 1865 skulde 
skolens to første Missionselever, P. Andersen og N. Thomsen, 
I.dsendes for at afslute som Missionskandidater i Indien. Det 
lakte baade Glæde og Opmærksomhed i England under For- 
{ andlingen om Intercommunion. Pastor Vahl fik Brev fra en 
Jngelsk Præst, han ikke har navngiven. Det kom saa det kun- 
i« fremlægges ved Missionsmødet 7 og 8 September 1864 i 



202 

Sorø. Dr. Kaikar fremlagde det. I "Almindelig Kirketidende 
Oktober 1864 er der meddelt en Del af Brevet, deraf følgend 
"Hvorfor skulde man ikke forsøge fra først af at tilvejebrin 

en vis Grad af Troosfællesskab i Indien? Lad den (Mi 

sionen) plante og styre saaledes, at de staa som en Søsterkirk 
ved Siden af den engelske Kirke. Jeg mener, lad den vogte si 
for, at udføre i sine Missioner den moderne tyske Fremgangs 
maade af Superintentisme af Navn og Presbyterianisme i Virke 
ligheden. Lad den snarere fra først af udvikle den Spire af de 
biskoppelige System, som den har bevaret, men som de Kristn 
af samme Bekjendelse paa Fastlandet have lagt til Side, og sor 
Følge deraf have bibragt sig selv en Svækkelse af den kirke 
lige Enhed og Myndighed og tillige en Fjernelse fra den b 
skoppelige Kirke i England. At de tyske Lutheranere i Ame 
rika have manglet en virkelig biskoppelig Styrelse, har være 
dem til særdeles Skade, og de ere blevne splittede i mang 
Sekter eller ere ved en overdreven Subjecticisme geraadede 
Forvirring og Intificering med Methodismen. Skulle Missione 
fra Norden have Sammenhold og bevares i Enhed med dere 
Moderkirke i Norden, da maa de — det er jeg overbevist om - 
fra Begyndelsen af være biskoppelige, hvad Styrelsen angaai 
ligesom den svenske Mission til Delaware (Nya Sverige) va 
det. I Begyndelsen kunne I vel ikke have Eders Mission 
Indien forestaaet af en nordisk Biskop, men I kunne have e 
Provst til at forestaa den, i Lighed med Acrelius og Bjørk 
Nya Sverige. Og for at den biskoppelige Styrelse kan bliv 
en Virkelighed, saa lad mig bede Dem at fraraade Deres Br? 
dre at tilskynde til de nye Candidaters Ordination i Indien ve! 
en Præst. Lad den hellige almindelige Kirkes gamle Rege 
blive iagttaget, lad ingen ordinere uden en Biskop. Have I ikk 
selv en Biskop i Indien, saa henvend Eder til den anglikansk 
Biskop der, og skulde han — opfattende sin Bemyndigelse dei 
til anderledes end jeg gjør det — mene, at hans Folkekirke 
Love formene ham at ordinere Candidater, som ikke ville ur 
derskrive de anglikanske Symboler — saa kan De vælge et a 
to Alternativer, hvis De vil undgaa Bekostningen at sende De 
res Candidater tilbage« til Norden: De kan enten sende dem ti 
Palestina, hvor Biskoppen af Jerusalem uden al Tvivl ville or 
dinere dem, eller — hvilket efter min Mening vilde være de 
allerbedste — faa dem ordineret i Indien af en af Biskoppers 



203 

af den ikke-papistiske syriske Kirke (Thomaskristne). Maa- 
ijske nogle af Deres Brødre ville forbauses over en saadan Op- 
Lfordring, men den bliver ikke hastelig fremsat. Jeg har læst, 
tf hvad Schwartz og Ziegenbalg have skrevet om de Thorn askrist- 
jjne, de havde en bedre Mening om dem, end jeg havde troet; 
ujeg har ogsaa læst, at nogle Danske nu til Dags (i Kjerteminde) 
ihave tænkt paa i Missionsgjerningen i Levanten at slutte sig 
jjtil den græske Kirke Jeg vilde ønske, at Trankebar al- 
drig var bleven solgt til England. Jeg vilde ønske, at den kun- 
j,jde vindes tilbage for Danmark, da det meget vilde bidrage til 

Lat befæste Eders Missions Nationalitet Efter hvad jeg 

jjhar hørt, vil Missionær Ochs vende tilbage til Indien som For- 
stander for Eders Mission. Jeg haaber, at han vil ikke alene 
L vægre sig ved at være enig med Leipzigerne i Kastesagen, men 

r ogsaa i deres Betragtning af den anglikanske Kirke Leip- 

jzigernes Adfærd i Indien forekommer mig at ligne det tyske 
„Overfald paa Slesvig. Først kom Tyskerne til Trankebar i 
, venskabelig Forening med de Danske, de ordineredes af danske 
-Biskopper. De vare venlig stemte mod den anglikanske Kirke. 
.Siden blive de talrigere end de Danske, de overse dem i al Stil- 
5 hed, erholde deres Midler og erklære sig nu for Landets ret- 
mæssige Besiddere! Skulde Det danske Missionsselskab an- 
tage, at Selskabet til Kristenkundskabs Fremme uretmæssigen 
,har erholdt noget, som hører den danske Mission til, da lad 
5 mig det vide, og jeg er overbevist om, at vi Anglikanere ere 
[rede til at gjøre alt, hvad vi formaa, for at fremme kirkelig 
TEnighed i Indien med hinanden." 

Missionsmødet udtalte Glæde med Ønsket om venlig Sam- 
<virken; men samtidig meddelte Dr. Kaikar, at Tyskeren, Missio- 
nær C. Ochs, var antaget til at lede den paatænkte danske Mis- 
sion i Indien. Hans Syn var som Leipzigernes paa den angli- 
kanske og katholske Kirke. Han søgte at gjøre Proselyter fra 
.Katholikkerne. Da Missionseleverne udsendtes, var det med 
Anbefalingsbrev til Biskoppen af Madras, og videre til Missio- 
nær Ochs, der ikke var den engelske Kirkes Ven. Da de som 
Missionskandidater skulde ordineres, nævnte Dr. Kaikar Bi- 
skoppen af Madras; men tilføjede, at efter luthersk Opfattelse 
1 kunde en Præst ordinere. Saa Ordinationen blev overdraget 
til Ochs. Man vidste, han vilde modsætte sig Ordination fra 



204 

Biskoppen. Der kom Forviklinger, ikke alle, men nogle kunde 
have været undgaaet. 

Dr. Kaikar og Missionskandidaterne havde tidligere et lille 
Haab om Ordination fra den danske Kirke; men det kunde denj 
Gang ikke ordnes for Missionærer i Dansk Missions Selskabs 
Tjeneste. Nu, efter en Prøve ved Universitetet, kan Missions- 
kandidater ordineres, og de fleste Missionærer i Indien og Kina 
er ordineret af danske Biskopper. — Ikke de indfødte Præster 

Der meddeles et langt Brev fra Dr. Cox i New York til Dr. 
Bergmann i Sverrig. Ved et Møde i London 7 December 1864 
talte Domherre Wordsworth, Dr. Biber og Hr. J. C. Meymott 
varmt for Intercommunion. I Forhandlingen deltog Dr. Wade; 
han var bedrøvet over, at Grundtvig havde en Del ændret sit 
Syn, Pastor May og svensk Gesandtskabspræst F. Grafstrøm 
og den danske Pastor Plenge. Den 22de Februar 1865 atter 
Møde med venlige Udtalelser af Biskop, Dr. Harold Browne al 
Ely og Biskoppen af Oxford og Pastor, Lord C. A. Hornvey. Der 
var Villighed til at være med ved Biskopsordination i Danmark 
Pastor Vahl fik Brev fra Dr. Pjettursson i Reykiawik, der ud 
talte sin Glæde over Forhandlingen i Almindelig Kirketidende 
Han hævdede Augsburg Bekjendelsen og de 39 Artikler stem 
mede overens, og han kunde ikke indse, det kunde vække saa 
dan Modstand, at en engelsk Biskop deltog i Bisepordination 
Dr. Kaikar anmeldte, ved Roskilde Præstekonvent vilde han 
holde Foredrag over "Intercommunion med den engelsk biskop- 
pelige Kirke." 15 Juni blev Foredraget holdt. Dr. Kaikar havde 
stor Højagtelse for den engelske Kirke, men holdt paa luthersk 
Ordinationssyn. Provst Hjorth, Pastor Holm m. fl. venlig stemt. 
Pastor Blædel m. fl. mindre, og der kom haarde Udtalelser over 
den engelske Kirke som Intolorant, der omordinere. — Intet Re- 
sultat. 

I Julinumret 1865 skriver Vahl derom: "Praktisk anerkjen- 
des jo ogsaa i Danmark, at Præster i Ordinationen meddeles en 
for hele Livet gjældende Bemyndigelse (character indelibelis) . 
"Den højhjertede Frihed", hvormed Luther indsaa, at det var 
Menigheden, som havde Ret til at ordinere, er dog næppe no- 
gensinde anerkjendt i den danske Kirke, lige saa lidt som det 

kan paavises at være Bibelens Lære Tvivl kan næres mod 

mangen reformert Ordination, kan vel ingen, der har ret Be- 
greb om Ordinationens Betydning undre sig over Vi vide 



!. 



205 

et bestemt Tilfælde, hvor en af det Londonske Msisions-Sel- 
skabs Missionærer paa Grund af saadan Tvivl renvendte sig til 
Biskoppen af Madras og- ordineredes af ham, og det uden at 
der var Tale om, at han skulde underskrive de anglikanske 
Symboler. Med lignende Grund kunde den svenske Kirke 
anklages for Intolerance; thi der er, efter hvad vi har hørt, 
Pastor Glaseli, der som Udsending fra det Leipzngske Missions- 
Selskab havde faaet Ordination af en Præst (i Tyskland eller 
Indien) paa egen Begjæring, da han tvivlede om denne Ordina^ 
jions Betydning, bleven ordineret af Biskoppen af Gøteborg. 
I*U der er vel ikke ganske faa Præster iblandt os, som ejheller 
^nske at være ordinerede af en Præst, istedetfor af en Biskop, 
.jr vitterligt nok." 

i Pastor Glaseli henvendte sig til Danmark om Mission i 
; ndien, kom til Trankebar i tysk Tjeneste, som han paa Grund 
E if de indre Stridigheder snart forlod. Fik ny Ordination i 
joverrig og blev Præst der. Hertil skal føjes, Augustana Syno- 
den har havt Besøg af Biskop, Dr. K. H. G. von Scheele over 
^othland. Det vakte Glæde og Haab hos mange. Da han an- 
den Gang skulde komme til Amerika i 1901, var der tillyst Vel- 
komstmøde i Svensk Gustav Adolphs Kirke i New York. Præ- 
ster var indbudte og mødte talrigt. Det danske Skib var for- 
sinket. Mødet blev uden Biskop. Den engelsk-lutherske Pa- 
stor, Dr. G. F. Krotel blev Festtaler. Lovtale over Biskoppen, 
hSxi Biskop der kunde hævde "apostolisk Succession"; men "en 
luthersk Biskop, der anerkjender mig og enhver luthersk Præst 
[i Minister in good standing) for en ret ordineret Præst, enten 
t an saa er ordineret af en Biskop eller af en. Præst," sagde han. 
s Dr. Kroteis Ord fik Betydning imod Episkopalkirken, thi 
biskoppen fik Præster ordineret i Augustana Synoden til sit 
Itift. — Men — i Santhalistan hos Missionær H. P. Børresen var 
r;en svenske Dr. Ernst Heumann, han blev forlovet med Frøken 
Catharina Børresen, de blev gift i Januar 1889. Heumann blev 
-rdineret Præst af Svigerfaderen, der var ordineret af Biskop 
Jartensen. Heumann rejste siden til Sverrig, blev Præst i Bi- 
[■cop von Scheeles Stift. Om det var Biskoppen eller Præsten, 
;er tvivlede paa Børresens Ordination ved jeg ikke; men der 
|i;«d i Aviser og Kirkeblade, Biskop von Scheele omordinerede 
pastor Heumann. ; Han rejste atter til Indien i Leipzigernes 
tjeneste. Da de tyske Missionærer ved Krigen maatte forlade 



206 

Indien, kunde han som svensk blive og staar nu i Spidsen foj 
Svenska Kyrkans Mission. Han har faaet midlertidig- Hjælp fn 
dansk Missions Selskab. 



Efter Forhandlingen i Sorø gik det over i politiske Blade 
I Berlingske Tidende 13de Juli 1865 var der et Angreb af Hr 
R. Saa et Svar fra London 18 Juli 1865 af: "Et dansk Medlen 
af den engelske Kirke". Der kom haanende Udtalelser om 
"Henrik VIII Kirke". I Ugeblad for den danske Folkekirke 1' 
Juli skrev Professor Clausen: "Endnu et Ord angaaende Forel 
ningen af den engelske biskoppelige og den nordiske Kirke.' 
I No. 38, 15 September, har Candidat (senere Professor) H 
Scharling: "Om en paatænkt Forening mellem den engelski 
og den danske (nordiske) Kirke". I Dansk Kirketidende No 
31 og 32 blev det ligeledes omtalt. Norsk "Lutherske Kirketi 
dende" gav et lille Referat, nærmest Tilslutning til Professor 
Clausen, der udtalte sig imod. Ellers holdt Norges Kirke sis 
udenfor. 

I England blev det fulgte af: "The Guardian" og andn 
Blade. Man undrede sig over de haanende Ord, og saa lid? 
man i Danmark kjendte den engelske Kirke. "En dansk Læg 
mand i England" hævdede bestemt, der burde ikke tales on 
"Overgang", de to Kirkedele var hinanden saa nær, der burdi 
være fuld Intercommunion. Under Forhandlingerne meddelt* 
Pastor Vahl, at Pastor May havde været i Aarhus. Ministerie 
havde tilladt engelsk-anglikansk Gudstjeneste i Frue Kirke, mei i 
da den var under Reparation blev den holdt i Hospitalskirken fo 
Englændere. No. 5, Maj 1866 meddeler, at Pastor F. S. Ma; 
havde været i Danmark for at virke for Intercommunion. Hav 
de været hos Kong Christian IX og faaet gunstig Modtagelse 
Kongen selv var meget interesseret og delte Haabet. Der va 
ingen Modstand, men Tilladelse for en engelsk Biskop, at del 
tage i Ordination. 

Der var gjort et stort forberedende Skridt med Kongen 
Velvilje og Samtykke. 

Provst J. Victor Bloch i Kjærteminde havde længe være 
grebet af Grundtvigs Syn paa Herrens Vandring mellem Lyse| 
stagerne — Folkekirkerne. — For ham blev det klart, den non 
aiske Menighed, Anglikaner Menigheden og den Græske Menig 



207 

hed, havde en fælles Mission blandt Muhamedanerne og til 7de 
Menigheds Dannelse og Afslutning. Som Discipel af Grundtvig 
haabede han særlig der at finde Forstaaelse og Tilslutning; han 
vandt en lille Kreds i Danmark og ved Rejser i Norge, dog ikke 
som haabet. Han maatte sætte alt ind, selv dette at opgive 
sit Embede for en Tid og drage ■ud. Der skulde en Hofpræst 
med Kong Georg til Grækenland, Blochs inderlige Ønske var at 
drage med, det var ham mere værd end et Bispeembede, men 
der blev sagt ham, der kunde ikke være Tale om en Grundt- 
vigianer. Pastor Th. Hansen drog med. Kongen sluttede sig 
siden til den Græske Kirke. 

Søndag 7 Juni 1863 fik Provst Block stiftet: "Det græsk- 
danske Missionsselskab". Han traadte i Forbindelse med det 
'anglikanske "Moslem Mission Society". Kom i Forbindelse med 
'Pastor May. Block og Vahl stod sammen i Virksomheden for 
"Intercommunion. 

.1 Amerika var Dr. Cleveland Coxe, Biskop i Western New 

.York, en varm Ven. Den danske Pastor J. Gierlow fulgte det 

med Interesse. I de vestlige Stater var den danske Pastor M. 

F. Sørensen i Waupaca, Wisc. Han var gift med en Søster til 

den norske Pastor J. G. Gasmann. Gasmann var gift med en 
p 
.amerikansk Dame, hvis Broder, R. H. Clarkson, var en kjendt 

.Præst i Chicago og blev 1865 Biskop af Nebraska. Pastor J. C. 

• Richmond, der talte dansk, fulgte med Kjærlighed den danske 

l^irke; han havde virket baade i Illinois og Wisconsin. 

Det laa som for at faa den danske Indvandring knyttet til 

'ilpiskopalkirken fra Begyndelsen. Pastor C. L. Clausen, den 

børste dansk-norske lutherske Præst, var ordineret af Pastor 

(rause; men Ven af den svenske Pastor Unonius. Unonius var 

'ilstede, da Clausen indviede sin Kirke i Muskego, Wisc. Pastor 

•'. W. C. Dietrichson, ordineret Præst fra Norge 1844, kom der- 

Tiod i Strid med Unonius, skjønt Grundtvigian. Clausens Or- 
dination blev draget i Tvivl, Fakultetet i Christiania adspurgt; 

et svarede: Ordination ved en Præst var gyldig. Dietrichson 
Hod trofast med Clausen i Ordinationsstriden; men personlig 
'lev Clausen og Unonius ved at være Venner. Clausen havde 
''iere tilovers for Episkopalkirken end for den engelsk-luther- 

<e Nord Illinois Synode. Ved et Besøg i Chicago blev han 



208 



spurgt angaaende nogle Unges Konfirmationsforberedelse pat 
Engelsk; han gik med dem til en Episkopalpræst. Den danskt 
Jurist Fribert, Sagfører i Watertown, Wisc, var virksom 
Episkopalkirken. 





1' 


**kS 




JmPp 


y 




' ,;^*t«**«*5» 




*' * ' ,->^ 






• • 






\a^^' 





BISKOP HENRY JOHN WHITEHOUSE 

født 19de August 1803, Bispeviet 10de November 1851. 
Død 10de August 1874. 



Den udmærkede Biskop, Dr. Henry J. Whitehouse i Chicago 
var meget optagen af den nordiske Indvandring og Intercom 
munion. I 1849 havde Pastor Unonius stiftet den første sven 
ske Menighed i Chicago, St. Ansgarius Kirke. Den blev kaldt 
"Jenny Linds Kirke"; den store Sangerinde aabnede en Sub 
skription for en Kirkebygning, der indbragte en stor Sum. Pa 
stor Unonius rejste til Sverrig efter 9 Aars Virksomhed i Chi;. 
cago. Pastor Jacob Bredberg, ordineret af Biskoppen i Skara 
kom i 1862 — 63 med Ordinationsbevis og Brev fra Biskoppen 



209 

Biskop Whitehouse tog imod ham med fuld Anerkjendelse af 
Ordinationen i Sverrig - . Ved Forhandlingerne om Intercommu- 
nion og Indvandring besluttede Biskop Whitehouse at rejse til 
England og videre til Danmark og Sverrig for at virke for nær- 
mere Forbindelse. 



Paa Island var Biskop Thorderson svagelig og - ønskede en 
Hjælpebiskop og Ordination i Canterbury og ikke i Kjøbenhavn. 
Det hedder i "Colonial Church Chronicle" for April 1866: "Der 
findes imidlertid i Hs. Maj. Kong Christian IX. Besiddelser en 
anden protestantisk Biskop, der er mindre bekymret for sin 
Værdighed, og som intet hellere ønsker end fri Adgang for sin 
Hjord til en saa anerkjendt Kirke, Biskoppen af Island har alle- 
rede i Følelse af sin Trang til en Medhjælper modtaget i Prin- 
cipet, det ham fra England gjorte Forslag til en saadan Med- 
hjælpers Ordination ved Erkebiskoppen af Canterbury. Da 
Cultusministeren fik dette Skridt at vide, gjenopvaagnede alle 
Polititradilionerne i Hr. Bræstrups Erindring, og i Forening 
med Biskop Martensen skrev han straks til den omtalte Biskop 
og hans paatænkte Medhjælper, idet han udtrykte sin Misbilli- 
gelse mod saadan et Forsøg paa nye kirkelige Skikke. Hvad 
Biskoppen af Island har gjort, ved jeg ikke, heller ikke om han 
er tilbøjelig til at tage Dr. Martensen eller Hr. Bræstrup til 
aandelig Vejleder. I ethvert Tilfælde vilde det være meget 
interessant at vide, hvilke Forholdsregler Cultusministeriet i 
Kjøbenhavn foreslaar at træffe, hvis Geistligheden og hele Be- 
folkningen paa Island tage Parti for deres Biskop og formelt 
erklære, at de finde det mere svarende til deres aandelige In- 
teresser at have deres fremtidige Biskop ordineret i England 
fremfor af Dr. Martensen, hvis Biskopsværdighed kan betvivles. 
Det synes saaledes at være højligt sandsynligt, at den Uvillie, 
,som der vises i Danmark mod den Plan til Enhed, der er bleven 
.fremsat af engelske Theologer, skyldes mindre dogmatiske Be- 
tænkeligheder end en Herskesyge, der er alt andet end paa 
• rette Sted i en protestantisk Kirke." 

Biskop Thorderson blev svagere og skuffet. Han søgte sin 

I Afsked og Dr. Pjettur Pjetturson blev udnævnt til Biskop. Det 

var ogsaa hans Ønske at faa Ordination fra Canterbury, eller 

Tilladelse for en engelsk Biskop at deltage i Haandspaalæggel- 



210 

sen. Da Dr. Pjetturson kom til Kjøbenhavn for at blive bispe^ 
viet, kom Biskop Whitehouse fra Chicago og Pastor May fra 
London for at søge Tilladelse til at deltage i Bispevielsen, samt 
til et Møde hos Provst Bloch i Kjerteminde. "Colonial Crmrch 
Chronicle siger: "Det vilde tjene til at styrke den Interesse 
som et indflydelsesrigt Parti i England føler for Danmark. 

Dette var imidlertid ikke Dr. Martensens, Biskoppen ai 
Sjællands, Mening, der, lader det til, anser sig for en Slag? 
Primas over den danske Kirke, fordi — antager vi — han har 
mere ligefrem Adgang end sine Colleger til Cultusministeriet 
hvilket for Tiden beklædes af Hr. Bræstrup, forhen Politidirek- 
tør i Kjøbenhavn. Dr. Martensen modsatte sig al Talen om, 
Trosfællesskab, der ikke gik ud paa formelig at anerkjende hans 
biskoppelige Værdigheds Regelmæssighed, og paa alle Pastoi 
Mays Forestillinger, der stræbte at vise, at dette rent theore 
tiske Spørgsmaal paa ingen Maade berørte Realiteten af hans 
Styrelse over Protestanterne paa Sjælland, svarede han med e1 
non posumus paa allerbedste papistiske Vis." 

Trods Kongens Velvillie — Sumus Episcopus — trods Bi 
skop Whitehouse blev i Kjøbenhavn, trods Dr. Pjettursons Øn 
ske, Biskop Whitehouse blev fuldstændig ignoreret af Bisko] 
Martensen. Om han var i Frue Kirke under Ordinationen ha: 
jeg ingen Underretning. Pastor May rejste til Missionsmøde 
i Kjerteminde 30te Maj 1866, Provst Bloch indledede og gjord* 
Rede for Missionen og hans indledte Forbindelse med Moslen 
Mission Society. Pastor May og Pastor Vahl gik paa Prædike 
stolen, Side om Side. May talte paa Engelsk, Vahl oversatt' 
det paa Dansk. Pastor May læste først en Skrivelse fra Bi 
skop Whitehouse, "der havde lovet at være tilstede ved Mødet 
men beklagede ved indtraadte Forhold at være blevet forhin 
dret deri og nødt til at forblive i Kjøbenhavn. Biskoppen an 
raabte om Herrens Velsignelse over min Gjerning for Herren oj 
hans Riges Fremme," skrev Bloch, samt: "For mig var denn 
Dag af stor og glædelig Betydning. Et Baand var knytte 
mellem den anglikanske Højkirke og den danske Folkekirk* 
■'en forenet Missionsvirksomhed indledet." Bloch udgav Berel 
ningen om: "Vort Mørle med engelske Missionsvenner". I er; 
gelsek Blade stod der: "Det er vist første Gang, i alt Fald sidej 
Biskop Coverdale af Exeter var under Dronning Maria fordre 



2IT 

ven til Danmark, at en anglikansk Præst har taget Del i en 
dansk Gudstjeneste." 

Ordinationen vakte Skuffelse og Bitterhed i England. I et 
engelsk Blad hed det: "Fra et politisk Synspunkt er Dr. Mar- 
tensen langt fra at have gjort sit Fædreland nogen Gavn ved 
den Stemning mod den anglikanske Kirke og mod England, som 
han har lagt for Dagen. Det er netop blandt den anglikanske 
Kirkes Medlemmer, at Danmark stedse har fundet sine varme- 
ste Forsvarere i England, og det vilde ikke være underligt, om 
denne Sympathi blev meget ilde berørt ved de haanlige Be- 
mærkninger om den anglikanske Kirkes Oprindelse og Karak- 
ter, som fandtes i hine Artikler i Københavns officielle Tidende. 
Danmark har ikke allerede saa mange Venner, at det kan for- 
svare uhøfligt at bortstøde den Alliance, der tilbydes det i Re- 
ligion som i Politik. Det Parti, som ønskede at knytte England 
til Skandinavien, forstod i det Mindste Sandheden heraf, hvor- 
ledes de saa end forklarede det. Det er sandsynligt, at Biskop 
Monrad som Cultusminister vilde have laant Pastor Mays For- 
slag et gunstigere Øre." 

j I England lagdes Mærke til, at i det Andragende, som Pastor 
(Birkedal og hans Menighed indgav til Rigsdagen hed det: "Vi 
,have ingen Biskopper i gammeldags Stil, men vore Biskopper 
f ere kun Præster." Man bemærkede dertil "samme Paastand 
il;som den højkirkelige Retning i England" og føjede til: "vilde 
det saa ikke være mest naturlig at sige: "lad os da faa Biskop- 
bper i gammeldags Stil; thi med den gamle Kirke ville vi staa i 
{{Samklang", i Stedet for ikke at vide anden Udvej end selv at 
^præstevie." 

I Her skal nævnes: Holmens Provst, siden Biskop, Dr. Fog, 
> hørte til de, der ønskede venlig Forbindelse med den engelske 
;Kirke. Digteren E. W. Gosse kom som ungt Menneske i Fogs 
;Hjem i Kjøbenhavn. Fog gjorde Rejser til England baade i An- 
ledning af Sømandsmissionen og i andre Anledninger, og var i 
in Canterbury sammen med Biskopper og Præster. I et Venne- 
brev, skreven fra Bangor 9 August 1873 til Højesteretsassessor 
IF. Larsen, der var gift med Biskop Martensens Datter, skriver 
s Fog: "Jeg er ogsaa glad ved den Tanke, at naar vi begge ere 
•Dijemme i vort elskede Danmark, De vil tage Parti for mig, naar 
[ Deres kjære Svigerfader, min dyrebare Biskop, ler af mig for 
i 1 Trin Forkjærlighed for England og Englænderne. Hvad mig 



212 

selv angaar, da har min Rejse været saa rig paa mangfoldige 
Begivenheder og Indtryk, at jeg kun kan fortælle de mest ud- 
vortes Omrids af det:" Pastor J. Bondo: Biskop B. J. Fogs 
Levnet, Side 142—45. 

Man vil ogsaa i dette Vennebrev mærke Biskop Mårten 
sens Forhold til den anglikanske Kirke. 

Fra Danmark rejste Biskop Whitehouse og Pastor May. ti 
Sevrrig, derom hedder det: "I Gøteborg stedtes Pastor Maj 
uden videre til Alters i den svenske Kirke, og da Biskop White 
house holdt Konfirmation og Altergang i den engelske Kirke 
Stockholm den 10 Juni nød Erkebiskoppen og Domprovsten a 
Upsala, Dr. Torén, Nadveren af Biskop Whitehouses Haanc 
Tre Dage efter blev den anglikanske Kirke i Stockholm indvie 
af Biskop Whitehouse. Foruden en Del svenske Præster van 
Erkebiskoppen og Biskopperne af Linkoping (Bring), Karlsta( 
(Sundberg) og Lund (Flensborg) tilstede. Erkebiskoppen del 
tog med Biskop Whitehouse i Gudstjenestens Afholdelse, d* 
sade hver paa sin Side af Alteret, de andre Biskopper i Koret 
Da den nicæiske Trosbekjendelse skulde oplæses, læste Erke 
biskoppen den paa Svensk, og efter Biskoppens Prædiken hold 
han en kort Tale og sluttede Gudstjenesten, alt paa Svensk. 
22de Juni indførte Erkebiskoppen Biskop Whitehouse i Præste 
standens Mode. Det blev anbefalet Præsterne at medgive Uc 
vandrere Anbefalingsbreve, der ogsaa gjaldt, naar de vilde slul 
te sig til Søsterkirken, den amerikanske Kirke. 

Bedre Resultat kunde Biskop Whitehouse ikke vente. Pa 
Hjemvejen prædikede han i den svenske Kirke i London. Hjerr 
kommen fortalte han om Rejsen i sin Conventtale. Han bekk 
gede Brudet i Successionen i Danmark; men omtaler den dansk 
Kirke med Kjærlighed. 

Biskop Thorderson var i Edinburgh hos Læger. Da ha 
rejste 10de Juni, blev der overrakt ham en Adresse fra "Angl* 
Continental Society", undertegnet af Formanden, Biskoppen i 
Ely, Brev fra Primus for den skotske Kirke, Biskop Eden, ove 
rakt af Biskop, Dr. Morrell af Edinburgh og Pastor May, de 
var Tak for Biskop Tordersons Bestræbelser for Intercommi 
nion mellem den anglikanske og islandske Kirke. I Biskc 
Thordersons Svarskrivelse hed det: "For os, der tro paa Opfy 
delsen af Kristi Spaadom om, at der skal blive én Hjord og éj 



213 

Hyrde, er det et Haab fuldt af stor Glæde, at tænke, at det nu 
sønderlemmede Legeme skal tilsidst fremtræde som et orga- 
nisk og uplettet Hele, og sandelig, det er det mindste, jeg kan 
igjøre, som den, der bekjender Troen paa en hellig, almindelig 
■Kirke, at skjænke dem min Velsignelse og bedste Ønsker, der 
under Kristi Fane kjæmpe modigen for at samle Hjordens ad- 
spredte Faar ind i Folden. Vi vide, at Deres Kirke og vor Kir- 
• ke staa begge paa den ene og samme urokkelige Grundvold, 
l som er Kristus. Vi vide, at Deres og vor Kirke i deres Beken- 
delsesskrifter og Formularer bekjende i alle vigtige Spørgsmaal 
den samme Lære, og at der er intet til Hinder for, at disse bi- 
skoppelige Kirker omfatte hinanden i almenkirkelig Enhed og 
j Fællesskab, uden det skulle være, at en Uregelmæssighed maat- 
^e have indsneget sig i vor Gejstligheds Ordination, sammenlig- 
net med den oprindelige Kirkes, en Skik, I heldigvis have om- 
hyggeligt bevaret indtil vore Dage. Men lader os haabe, at 
denne Forskjel maa forsvinde med Tiden, og at de Hindringer, 
der hidtil have staaet i Vejen for, at dette store og gode En- 
jhedsværk kunde blive bragt til Virkelighed, maa forsvinde, 
)| uvæsenlige som jeg anser dem for at være, for Fredens, Kjærlig- 
(hede og Velvilliens ædle Indflydelse. Det vil sandsynligvis 
blive mine sidste Ord om denne Sag. Maatte de blive Efter- 
verdenen overgivne til et Vidnesbyrd i Kirken om, at der i 
r jmit Hjerte intet var, der kunde hindre mig i at dø i Samfund 
med Eders Kirke, skjøndt legemlig Sygdom hindrede mig i at 
deltage i nogen offentlig Handling til Vidnesbyrd derom." 
d Paa Island blev man mere imod at rejse til Kjøbenhavn for 
xBisperodination. Der blev ordineret endnu en Biskop med 
l} Titel af Ordinationsbiskop. Paa den Maade vilde Island ved 
i; Dødsfald altid have en Biskop uden at behøve at rejse til Dan- 
mark. Nu er Island politisk-kirkeligt mere selvstændig; men 
^Stemningen er neppe som før. 

Med 15de Stykke: "Den anglikanske og de nordiske Kirker" 
j for 15de November 1867 sluttede Provst Vahl de fortløbende 
L Forhandliger i "Almindelig Kirketidende". 

Under Forhandligen var der fremkommen en Del Skrifter, 

[ Vahl oversatte og udgav: "Den anglikanske Kirkes Lære om det 

y hellige Præsteembede" af Biskop, Dr. H. Browne, og J. J. Blunt: 

h Reformationen i England, foruden en Del opbyggelige Smaa- 

skrifter fra den engelske Kirke. Dr. Skat Rørdam oversatte 



214 

Samuel: "Taler ved Præsteindvielser." Provst Bloch udgav 
"Breve om Præstefriheden", "Grundtvigianismens Selvkritik" 
"Sneklokken," "Pintseklokken", "Vort Møde med engelske Mis- 
sionsvenner." Med 1867 begyndte han Bladet: "Kirkebudet for 
Kirke og Mission". Med No. 24, 1868, sluttede han. Der udkom 
en "Efterskrift", "Unævnt Oversætter: Daabens Kraft og Be- 
tydning." (Pastor J. Singletons Levnet.) 

Sammen med Seminarist Otto Laage afgik Bloch 31te Juli 
1867 til Athen. Han fandt ikke den ønskede Støtte. Kom hjem 
og maatte søge Embede. Laage kom hjem med Tanken om 
videre Uddannelse og Ordination, det opnaaedes ikke. Trods 
Skuffelser skrev Bloch under sit Billede: "Haabet beskæmmei 
ikke." 

Bloch ringede til Pintse. 



Forhandlingen blev tildels standset efter Biskop White 
houses Besøg i Danmark. Provst Vahl havde slaaet til Lyd foi 
Sømandsmission og Mission blandt Danske i Udlandet, og dei 
begyndte at lyde Røster fra Amerika. Da kom der et Besøg 
som fik mere Kjærlighed frem. Pastor C. L. Clausen havde væ 
ret Feltpræst i den amerikanske Hær, og derefter besøgte har 
Fædrelandet. Han traf sammen med Feltpræst J. Clausen fri 
den danske Hær 1864. Pastor J. Clausen med varmt Hjerte foi 
Guds Riges Sag, blev snart virksom for, der kunde blive Mis 
sion blandt Danske i Amerika. 

Pastor C. L. Clausen stod ikke venligt i Den norske Synode 
han tilhørte, og hans Skildring af de norske Forhold bidrog 
betydeligt til, at Pastor J. Clausen hævdede, det skulde Vært 
en selvstændig dansk Mission. Han fik Pastor C. L. Clausen ti 
at love, han skulde ordinere til Præst den første, der med god( 
Anbefalinger blev udsendt, dersom han ikke før Udsendelser 
havde Ordination i Folkekirken. 

Da Pastor C. L. Clausen var kommen hjem, skrev han el 
langt Brev til Pastor J. Clausen med Oplysning om de Dansk« 
og Stederne, hvor der var flest Danske. Det blev optaget 



!I5 



"Kirkeligt Maanedsblad" 2 Aarg. No. 2, 15de Februar 1868, ud- 
givet af senere Biskop Viggo Gøtzche. 




PASTOR CLAUS LAURITS CLAUSEN 

,'født 3 November 1820, Tandrup Sogn, Ærø. Før Afrejsen gift 
>meå Martha F. Rasmussen, født 1815 i Rifbjerg, Sommerbølle 
•jSogn, Ærø. Hun skrev før Afrejsen Sangen: 

"Saa vil vi nu sige hverandre Farvel." 
Den blinde Missionær J. S. Dyrholm skrev til deres Afrejse 
iSangen: 

r "Farvel, Farvel! I tvende kjære, 

p Som drage skal til fjerne Kyst." 

Ordineret 18 Oktober 1843. Feltpræst ved Det Skandina- 
viske Regiment, 15de Wisconsin Frivillige, 1862. Død 20 Febr. 
1892 i Poulsbo, Washington. 

I Oktober 1868 holdt Præster i Fyns Stift et Møde i Rys- 
linge; der blev dannet: "Kirkelig Forening for Fyns Stift". 
1 Næste Møde blev holdt 2den Juni 1869 i Svendborg. Blandt 



2l6 



det, man optog paa Programmet var: "Vi ville særlig gjøre vore 
Brødre og Søstre opmærksomme paa, at vore to eneste Mis- 
sionærer ude i Hedningelandene, Andersen og Thomsen, erej 
udgaaede fra Menigheden her i Fy en; de og deres Gjerning 
maa derfor ligge vort Hjerte end mere nær" "Der er en 




Pastor JOHANNES CARL EMIL CLAUSEN, R. 

Født 20de April 1832. Gift 3 Maj 1861 emd Frøken Birgitte 
Sophie Magdalene Petersen. Feltpræst 1864. Død 21de Marts 
1908 i Vonsild. 



anden Sag, som vi dernæst ville henlede Opmærksomheden paa, 
nemlig Bestræbelsen for at faa sendt troende Mænd over til 
Amerika for at forkynde Evangeliet iblandt vore derboende 
mange Landsmænd; de er som Faar uden Hyrde. Denne Sag 
har alt længe været paa Tale, men hidtil er det ikke lykkedes 
at fremme den." 



217 

Der blev indvarslet til et Kirkemøde i Odense. Torsdag - den 
de Oktober Kl. 10, 1869, prædikede Pastor J. Clausen ved 
kirkemødets Aabning i St. Knuds Kirke over Luk. 5, 1 — 11: 
Fortsættelsen af Peders Gjerning". Om Eftermiddagen Møde 
1 Ridehuset. Der bragte Pastor Johannes Møller i Odense "Sa- 
;en for om de Danskes kirkelige Stilling i Amerika". Med en 
løednde Veltalenhed fortalte han om de Danske i Amerika, 
g med indtrængende Opfordring til at begynde Mission. Der er 
aa Taler, der saaledes har revet Folket med. Fra Forhand- 
jingens Gang maa jeg nok nævne følgende Oplysning af Pastor 
. Clausen: "Et ungt, opvakt Menneske, understøttet af Folk 
Odense, havde opholdt sig paa Ryslinge Folkehøjskole for at 
ddanne sig til at overtage en Slags Missionsgjerning blandt 
ore Landsmænd derovre. En Skolelærer i Fyns Stift havde 
gsaa i lang Tid følt Drift til denne Gjerning; han havde givet 
ig til at studere for muligvis at blive Kandidat; senere havde 
an opgivet dette, fordi han havde bragt i Erfaring, at det var 
ettere i Amerika selv at opnaa en saadan theologisk Dannelse, 

t han kunde blive Præst derovre En tredie ældre Mand 

lavde udtalt Ønsket om at blive Kolportør derovre. En Mand, 
om tidligere havde arbejdet i den Indre Missions Tjeneste, var 

aget over til Amerika. . . .havde holdt Forsamlinger søgt 

t faa Skole i Gang med Undervisning i Kristendom. .. .fandt 
<ke tilstrækkelig Støtte .... Indre Mission havde støttet ham 
led 200 Rd." 

Pastor J. Møller foreslog at danne et Udvalg. Paa Forslag 
f Pastor J. Clausen valgtes: Pastor Moller og Pastor Strøm, 
om med to Mænd af Styrelsen for "Kirkelig Forening for 
yens Stift" skulde sætte Sagen i Gang. Af "Kirkelig Forening 
.ir Fyens Stift" valgtes Pastor Clausen og Kammerraad Plesner. 
om femte Medlem blev der rettet Opfordring til Pastor, Dr. 
i. Helveg i Odense; han tiltraadte. "Udvalg for Den Danske 
merikanske Mission" var dannet. Almindelig kaldt: "Det 
ynske Udvalg." Se Pastor J. Clausen: "Beretning om Kirke- 
nødet i Odense den 7de og 8de Oktober 1869." 

Den ved Mødet nævnte Skolelærer var M. Lauritsen i Om- 

•iel ved Marstal. Han opgav snart Amerikarejsen og blev paa. 

'£rø. Manden, der vilde være Kolportør, har jeg glemt hvem 

'ar. Manden fra Indre Mission hed Lars Jensen. Han var rejst- 

led Familie til Pine River, Wisconsin, der døde han mange Aar 



218 







"MONITOR" 
PASTOR NIELS M. HANSEN 

født 6te August 1829 i Fjelstrup ved Haderslev. Udsendt 1875 af den! 
Indre Mission. Biskop Lind, Provst Vahl og Pastor Beck raadcde ham 
til at søge Ordfination i den anglikanske Kirke. Ordineret Ilte Juni 
1876 Diakon og 27 Maj 1877 Præst i Christ Cathedral, Fredcricton 
Canada, af Biskop, Dr. John Medley. Optog Kolonien Ny Danmark, Vie-: 
toria Co., New Brunswick, Can., 1876 i den anglikanske Kirke, aner-:) 
kjendte Konfirmation fra Dan/mark. 

Pastor emeritus-, død 18de April 1912 ved Portland, Maine. . ' 



319 

efter. Familien var trofast i den danske Menighed. "Det unge 
Menneske", nu "den gamle Præst", ser med Tak tilbage paa 
Herrens Kald i Ungdommens Aar, Herrens Hjælp gjennem Ti- 
derne, en velsignelsesrig Præntegjerning i Amerika. Snorene 
faldt paa de liflige Steder, Naade over Naade at være i Her- 
rens Tjeneste. 

Barnets Længsel at blive Præst; men smaa Midler. Der 
skulde være Forsamling paa Kustrup Mark 2den Juledag, da 
jeg gik til Konfirmation hos Pastor M. Melbye, Sønnen i det 
Hjem, Peder Andersen skulde være Elev paa Missionsskolen, 
der skulde aabnes i Kjøbenhavn. "Kom og sid hos mig," sagde 
lan. Der lød et Missionskald til mig. Endnu for ung, og talte 
ieg om Missionsskolen, mødte det Modstand. Pastor Melbye 
"orsynede mig stadig med Bøger, og da jeg et Par Aar efter min 
konfirmation havde gjennemgaaet en alvorlig Sygdom, ordnede 
'astor Melbye, saa jeg kom til at hjælpe Lærer Jørgensen i 
(faring i nederste Klasse, og han vejledede mig. Seminarist 
}. Knudsen fik ved Melbyes Hjælp en Friskole i Asperup, og 
eg kom til den paa lignede Maade. Præster og Missio- 
lærer bør kjende Landvæsen eller et Haandværk, blev den 
3ang ofte søgt i folkelige Kredse. Pastor Melbye fik mig til 
;in Ven, Handskemager L. Beyer i Odense. Der var Aften- 
sole. Saadan i to Aar. Med Haandværk gik det smaat. 

Det begyndte at komme mere frem om Sømandsmission; 
nen Præsterne skulde være Kandidater fra Universitetet og 
taa under Sjællands Biskop. 

Pastor Melbyes Kirkehistorie med Indledningen: Herrens 
/andring mellem Lysestagerne, havde grebet mig. Nu hørte 
eg Provst J. Victor Bloch ud fra Aabenbaringens Syn vilde be- 
,ynde en Mission blandt Muhamedanerne, maaske i en Havneby, 
ier var ogsaa Udsigt til Sømandsmission, saa meldte jeg mig 
hos Provst Bloch. Ved den Tid læste jeg i "Den indre Missions 
"idende", No. 13, 1ste Maj 1867: "Et Forslag til den indre Mis- 
ionsforening" af "Monitor" (Lærer N. M. Hansen, siden Episko- 
•alpræst i Canada). Indtrængende skrev han om Mission 
i'landt Danske i Amerika. Han skrev: "Det at her var en en- 
elsk Biskop fra Amerika for noget siden, som søgte Kandida- 
er, der skulde oprette Menigheder blandt de Danske derovre, 
kal ikke berolige os; thi han fik neppe nogen, og det beviser 



220 

kun, at der er Trang til, at der gjøres noget ved Sagen." Nej : 
Biskop Whitehouse fik ingen Kandidat til at melde sig. 

Endnu et Kald til mig. 

Der skulde være Folkefest 25de Juli 1867 i Kjærteminde, 
og faa Dage efter skulde Provst Bloch og Seminarist Otte 
Laage rejse til Athen. Jeg maatte tale med Provst Bloch, sag 
i Dagningen gik jeg tilfods fra Odense ad Kjerteminde til, e1 
lille Stykke tog en Vogn mig op at kjøre. I Kjerteminde gik 
jeg til Kleinsmed Becker, deres Søn var paa Missionsskolen 
Kjøbenhavn. Vi fulgtes til Mødet og jeg fik talt med Provst 
Bloch og paa hans Spørgsmaal sagde jeg, paa Herrens Kalc 
skulde jeg følge. Laage sagde: "vi mødes maaske atter." De 
drog ud med godt Haab og smaa Midler. Gjennem Natten gik 
jeg gik hele Vejen tilbage til Odense; men ofte satte jeg mig ved 
Vejen i stille Bøn. Tankerne brødes mellem: "Fællesmissionen' : 
og "Mission blandt Danske i Amerika", hvortil der endnu ikke 
var nogen Begyndelse. 

Bloch og Laage kom hjem, og ikke mere ud. 

I "Den indre Missions Tidende" No. 27, 25de September 
og "Almindelig Kirketidende" No. 18, 1 Oktober 1867 stod der; 
"De Danske i Amerika". (Af et Brev til Pastor Vahl fra en 
amerikansk højtstaaende Gejstlig"). Det var fra Biskop White- 
house. Biskoppen tænkte ikke, at de Danske selv vilde ind- 
byde en Præst, men udtalte sig for Mission fra Danmark. Bi-i 
skoppen sluttede: "Det er faldet mig ind, at det vilde være 
særdeles nyttigt, om en Kommission paa to eller tre Mænd — 
en Præst og en eller to Lægmænd af anerkjendt Dygtighed og 
Indflydelse, vilde tilbringe et halvt Aar med at rejse om i de 
Forenede Stater og derpaa vende tilbage til Danmark og fore- 
lægge Medkristne Resultatet af deres Iagttagelser." 

Et Kald fra Amerika, der styrkede mig i Herrens Kald. 

I Juni 1868 læste jeg med Glæde, den første danske Sø- 
mandspræst, N. A. Buchwaldt, skulde sendes til Kronstadt og 
Petersborg (Petrograd) . Der maatte ogsaa blive Mission blandl 
Danske i Amerika; nu vidste jeg det var Herrens Kald ti; 
mig. Jeg talte med Venner og jeg skrev til Provst Vahl. Vi 
var en lille Kreds, som kom naar Pastor Møller prædikede, og 
gik til Alters hos ham. Han var Skoleinspektør, prædikede 
ikke stadig. Hver Søndag Morgen Kl. 8 saa jeg ham og han§ 
Moder i Hospitalskirken, hvor Dr. Helweg havde tidlig Gudsi 



221 



tjeneste. Jeg kjendte ham fra Foredrag og Aftenskolen — den 
er forlængst gaaet ind. — En Dag havde jeg Ærinde til Pastor 
Møller. Han syntes at have Hastværk med at komme ud. Han 
vilde sige Farvel; men saa kom mit Spørgsmaal: "Hvad mener 
De om Mission blandt Danske i Amerika?" En Tid stod han 
taus med et Blik, jeg knap kunde udholde. Saa spurgte han: 
"Er det Dem selv, De mener?" — "Ja." — "Kom saa ind." 

Han satte sig ved Skrivebordet, jeg ved Siden. Der var 
Tid til lang Samtale, og da jeg gik, sagde han: "Jeg skal se, 
hvad jeg kan gjøre for Dem." 




» PASTOR JOHANNES MØLLER, R. 

I'ødt 1 8de Marts 1832 i Kjøbenhavn. Søn af Professor, Dr. Jens 
bøller. Ordineret 26de April 1867. Virksom for den dansk- 
merikanske Mission. I en lang Aarrække dens varme Ven. 
Pastor Emeritus i Odense. 



Jeg blev første dansk-amerikanske Missionselev, kom i 
i 'oraaret J869 til Skolen i Ryslinge. Jeg sad under Talerstolen 
' October 1869 i Odense, da Møller rev Forsamlingen med og 
Udvalget blev dannet. Venner sagde, Pastor Møller var min 
'lejefader. Han var et Redskab i Herrens Haand til at. hjælpe 
flig frem. Herren velsigne ham derfor. Der- blev to rige, 
I etydningsf ulde Aar i Ryslinge. Pastor Clausen knyttede en 



• 



222 

Del Tanker til Skolen: Folkehøjskole, Seminar, Missionsskol 
Præsteskole. Han har nævnt mig i et lille Skrift: "En f 
Prætseskole." Pastor Clausen forberedte Lærer M. C. Jerise 
til Studenterexamen. Vi boede sammen. Han og Børrese 
blev samtidig ordineret, og han fulgte med til Santhalista 
Sognepræst en Tid paa Fyn til han sluttede sig til Romerkirke. 
Han døde som Kateket ved Katholsk Kirke i Helsingør 5 Sej, 
1913, 65 Aars Fødselsdag. Venner fra vi mødtes i Ryslinge li 
hans Død. 

I "Almindelig Kirketidende" No. 13, 1ste Juli 1870 fik jj 
ogtaget et længere Stykke: "De Danske i Amerika, et lilj 
Ord til den levende Menighed." Det var med Mærket: "R. i\| 
med Navn kom det en Del rettet i "Den indre Missions Tidenci 
15de Maj 1871 og i "Dansk Kirketidende". Jeg betonede 
Mission baaren af Menighedens Bønner og Kjærlighedsgaver. 

Den norske Pastor J. Muller-Eggen i Racine skrev til Pastr 
Beck om en dansk Mission, hans Menighed var hovedsageg 
dansk. Hans Breve og en Prædiken kom i "Den indre Missics 
Tidende." 

Pastor J. Muller-Eggen ønskede dansk Mission i Forbinde e 
med Synoden, han tilhørte, den Gang: "Skandinavisk Augusta« 
Synode" (svensk-norsk), meddelte, at Pastor C. L. Clausen mn 
kommen ud af den norske Synode. Pastor B. J. Muus af noili 
Synode gjorde en Rejse til Norge, kom til Ryslinge og fulj.e 
med til Udvalgsmøde i Odense. Han var betænkelig ved Ud^- 
gets Grundtvigianisme; men talte for Synoden og mod Foræl- 
delse med Pastor Eggen og Augustana Synoden, han troede ike, 
den holdt. Kandidat F. Nygaard, der var Lærer ved Skoll 
havde som Student tænkt paa at blive Præst i Amerika, og m\ 
sin Broder, Captain C. S. Petersen, ansat ved Castle Gardn, 
faaet en Del Aarsberetninger og norske Stridsskrifter. De bv 
læste. Der blev fuldstændig Enighed i Udvalget, ingen For- 
bindelse med de norske Partier i Amerika. 

Udvalget virkede for, der kunde blive en Udsendels i 
Foraaret 1871 efter det af Biskop Whitehouse antydede lir- 1 
slag: En Præst, der efter Rundrejse kom hjem, to Lægmaid, ; 
som blev i Amerika. — Hvorledes Vahl saa paa Ordination ed 
en Præst, havde han udtalt i "Almindelig Kirketidende" fej 
Juli 1867 i Anledning af Forhandling i Rigsdagen om Valgie- 
nighedssagen. Høgsbro, og efter ham Barfod, havde næst 



223 

J ræster kunde ordinere. Vahl skrev: "Han kommer ogsaa let 
>ort fra, at Præsterne skulde ordineres af Biskopperne, idet 
lan paastaar, at det er luthersk, at Ordination ved Præster og' 
Biskopper er lige god, en Paastand, hvis Gyldighed dog turde 
røere tvivlsom, naar man ikke tager de tyske Lutheraner, som 
lem, til hvem man skal se hen, om hvad der er luthersk." 

Vahls Haab om Tilslutning til Episkopalkirken fandt heller 
ngen Støtte. 

Efter at Udvalget havde henvendt sig til nogle Præster, 
ykkedes det ved Udvalgets Møde i Odense 10de Marts 1871 at 
tunne meddele, Pastor Thomas Rørdam vilde blive udsendt, 
rlans Helbred blev ikke godt; dertil kom et Fald, og noget til 
akacie med et Ben, han maatte trække sig tilbage. 

Udsendelsen kom til at bestaa af Pastor A. C. L. Grove Rasmus- 
sen, Lægprædikant A. S. Nielsen og Missionselev R. Andersen. 
fotr Udsendelsen hørte vi, Pastor J. Muller-Eggen var forflyttet 
ral Rock Praise, og Missionær Adam Dan havde i Jerusalem 
modtaget Kald fra Menigheden i Racine. Han kom hjem og rej- 
:te lidt før os tilligemed sin Forlovede, vi traf hende i Chicago. 
); New York hørte vi, Missionær N. Thomsen fra Indien var 
i'ræst i Indianapolis, Indiana. 




R. ANDERSEN 

Dansk-amerikansk Missions-Elev, Maj 1871. 



j ; Udvalgets Udsendte rejste 31te Maj 1871 fra Hamborg med 
|| Thuringia" og 13de Juni landede vi i New York, og efter nogle 
Images Ophold videre til Chicago. Et Par Dage efter indlagdes 
8 |n!g paa Koppehospitalet. 






224 

Grove Rasmussen og Nielsen paa Rundrejse. 

Da det nærmede sig, jeg kunde komme fra Hospitalet, g 
jeg i Haven og saa en Herre udenfor tittede gjennem Stakitte 
Det var Grove Rasmussen, og vi talte lidt sammen paa Frastan 
Han meddelte, Nielsen var kaldet til Cedar Falls, Iowa, og rej 
hjem efter Familie og for mulig at faa Ordination. Grove Rs 
mussen tænkte ikke, det kunde opnaaes. Tanken var, jeg ski- 
de være hos Nielsen som Medhjælper og Børnelærer, men d; 
kunde ikke ordnes. Han spurgte, om han skulde faa Udvalg; 
til at sende Penge til min Hjemrejse. Mit Svar var: "Ja, In, 
Udvalget vil lade mig studere videre og atter udsende m:, 
hvis ikke, bliver jeg." Jeg fik intet Haab. 

Han skulde skynde sig og paa Hjemrejse. 

Jeg fik at vide, Nordmændene havde løst Forbindelsen ml 
Augustana Synoden og var derefter splittet i to Samfur: 
"Norsk-dansk Augustana Synode" og "Norsk-dansk Konferenc' 
med Pastor C. L. Clausen til Formand. De stod nu skarpt ov<- 
for hinanden. — Jeg var ene. 

Provst Vahl havde medgivet mig et Brev til Biskop Whi - 
house. Da jeg kom fra Hospitalet, gik jeg med det; men 1 
skoppen var rejst fra Byen. Provst Vahl havde blandt anet 
skreven: "I believe that if you, Lord Bishop, should have ie 
for such a man in your diocese and he should wish to reima 
there, you would be satisfied with him." Jeg afleverede ikl 
Brevet, jeg havde ingen Adresse. 

Jeg gik til W. Winslows Bank, hvor der var ved $50 til mf. 
Winslow talte jeg med, og han raadede mig til at kom:« 
paa Konferensens Seminar, hvad Pastor C. L. Clausen kurt 
hjælpe mig med. — Winslow blev siden Swedenborgianpræst. I 
Saa rejste jeg til Pastor Adam Dan i Racine. I Kristuskirkn 
paa Zion i Jerusalem havde han faaet en Indvielse af Biskops* 
Gobat, som han var meget glad ved. Saa ordineret Præst if 
Muller-Eggen og gift. Det var Solskinsdage hos de unge, l;lj 
kelige Præstefolk. Pastor Dan og jeg var fuldtud enige, é 
Danske skulde staa sammen og helt i Forbindelse med Modr- 
kirken. Da Pastor Beck og Pastor Muller-Eggen stod venlit 
saa var Dan tillige sikker paa, vi kunde ogsaa staa i Forbindet 
med Konferentsen, og saa var vort Ungdomssyn: En dansk i- 
skop. For mig gjaldt det nu, at komme paa Præsteseminar*, i 
og Rejen gik til Pastor Muller-Eggen i "Luthervalley", P.# 



225 

'rairie, til et skjønt Præstehjem <>g et Sommerophold, jeg 
ræntge haardt til efter Sygdommen. 

Prof. A. Weenaas kom til Luthervalley, og da Seminariet i 
»larshall, Dåne Co., Wis., begyndte i September, var jeg Student 
heol. i Overste Klasse og Lærer i Historie i Begyndelsesklassen. 
eg var glad og - Skoleaaret fik Betydning. Der maatte arbejdes, 
ifskrive Dogmatik, Pastoraltheologie, gjennemgaaet af Profes- 
or Weenaas, kjende Ritual og Alterbog, kjende Samfundsvild- 
arelserne, ogsaa de norske. Jeg var ikke enig med alt, det var 
vamptid. Om Søndagen holde Søndagsskole og ofte paa lange 
'rædiketure. Ledige var vi ikke. 

Det trak op til Storm. Jeg fik Brev fra Pastor Grove-Ras- 
aussen, han spurgte om Seminariet, Lærer A. L. J. Søholm, 
eg havde set i Fol, vilde til Amerika. Det var ikke venlige 
( )rd jeg fik om Forbindelse med et Samfund, der havde den Op- 
attelse af Bibel og Gjenfødelse. Der kom et venligt Brev fra 
'astor J. Clausen, han forstod saa godt hele min Stilling, og 
line smaa Midler efter langt Hospitalsophold, jeg maatte være 
aknemlig, som det var gaaet. Venner vikle støtte mig til jeg 
om gjennem Skoleaaret; men som Udvalg- maatte der siges, 
,'orbindelsen var løst med Forbindelse med norsk Samfund. 
)et var den tungeste Meddelelse, jeg kunde faa; thi med Mo- 
erkirken vilde jeg være i Forbindelse. 

En Student var Lærer i Engelsk, han rettede Stil selv for 
rofessoren, jeg bad ham rette et Udkast til et Brev, og 23de 
fovember 1871 sendte jeg Brevet og meddelte Biskoppen, hvor 
Q sg var. Biskop Whitehouse skrev 25de November et venligt 
var og nævnte Præsteseminariet i Nashotah. — Der blev for- 
ilt mig om alle Episkopalkirkens Vildfarelser, katholsk Suc- 
..jssion, reformert Sakrament Lære, en reformert Kirke, man 
;ke kunde have Samfund med. Jeg kunde og vilde ikke tro 
|3t, men vidste min Stilling til Udvalget var skjæv. Jeg" vilde 
jerne paa en engelsk Skole, men saa, Biskoppen havde over- 
jrderet min Stil, jeg blev bange. Provst Vahl vilde synes om 
,?t; men med Udvalget, vilde det blive bedre? Ung, ubefæstet, 
[ dste jeg hverken ud eller ind, og Seminariet holdt paa mig - , 
[.if/udenten fik Lov at forme et Svar til Biskoppen, at jeg blev. 

Da det var sendt, skammede jeg mig, gjør det endnu. — 
L iskoppens Brev skal ikke oversættes. Se fotografisk Gjen- 
velse. 



22d 






<2/éf-. A 



'f?< 




227 

Naar jeg tænker paa Biskop Whitehouses Danmarksrejse og 
mit Svar, da forstaar jeg, det passer med Sørgerand. 

Nu var vi i December. Professor Weenaas spurgte, om jeg 
i Juleferien vilde rejse til Waupaca og holde Gudstjeneste for de 
Danske. Heller end gjerne vilde jeg det, og til Pine River for 
at tale med L. Jensen. En forunderlig dejlig Jul. Juleaften i 
F. Larsens lille venlige Hjem, hvor Salmer og Sange afløste 
hverandre, alt saa hjemligt. Det lille Kirke Loghus blev fuldt 
ved mine Gudstjenester. , Min første Jul i Amerika var skjøn. 

Den danske Episkopalpræst M. F. Sørensen havde foruden 
engelsk havt en ret betydelig dansk Menighed. En Synode- 
præst begyndte Mission i Waupaca. I de Tider kunde man høre 
baade om "falsk", "grundstyrtende" og "sjælefordærvende 
Lære." Episkopalkirken havde ikke ren Lære, saa blev der 
dannet nok en Menighed. En trofast Kreds holdt paa Sørensen; 
men Dødsfald, Sygdom og Striden bidrog til, han fulgte et Kald 
til Illinois. Missionselev S. H. Madsen var rejst til Amerika og 
kom til Waupaca, samlede især Danske af Sørensens Kreds; men 
rejste igjen til Danmark. Kom senere igjen til Amerika og 
blev Præst i Den danske Kirke. H. N. Thorup havde været en 
lille Tid paa Missionsskolen og saa rejst til Amerika, ogsaa han 
søgte at samle de Danske i Waupaca. Han søgte Konferentsen 
om Ordination, det blev lovet ham tog han et Seminariekursus; 
men saa rejste han fra Waupaca. Der kom flere Danske, nogle 
fik Synodemenigheden. De andre bad Konferentsen om at 
hjælpe med at faa Præst. Nu kom jeg, anbefalet af Professor 
Weenaas. Uden jeg vidste det, var der skreven, jeg tog Ex- 
amen i Foraaret, men havde saa gode Kundskaber, jeg straks, 
om nødvendigt, kunde bestaa Examen og ordineres. Ved et 
Møde fik jeg enstemmig Opfordring til at blive deres Præst. 
Jeg sagde et bestemt Nej, straks vilde jeg ikke ordineres, og 
hævdede, de maatte søge Forbindelse med Missionen fra Dan- 
mark. Betingelsesvis modtog jeg Kald, naar jeg havde hørt fra 
Udvalget, og kunde der sendes en Præst, traadte jeg helt til- 
bage. Jeg rejste hjem over Racine, der var mange Betænkelig- 
heder, jeg talte med Pastor Dan om i den sene Nattetime. Han 
saa endnu lysere paa Konferentsen end jeg var kommen til. 
Han skulde holde Foredrag ved Seminariet, og vi skulde tale 
mere med hinanden. Til Konferentsens Blad: "Lutheraneren" 
No. 2, 1872, skrev Dan en Afhandling: "Ord, Daab og Nadvere". 



228 

Den kom rettet af Professor Weenaas, saa Dan vilde ikke ved- 
kjende sig den. Han kom og holdt Foredrag ved Seminariet, 
bagefter havde Weenaas, Dan og jeg et stormende Møde, hvor 
jeg helt holdt med Dan. Dan fik en Rettelse i No. 5, ledsaget 
af en endnu længere Rettelse af Weenaas. "Den amerikanske 
Fejde" brød ud, og saa kom: "Slaget ved Katekismus". 

Til Pastor J. Møller havde jeg skrevet et langt Brev om 
Julen i Waupaca. Hurtig kom der Svar: Fasthold Kaldet, løs 
Forbindelsen med Konferentsen, Forholdet til Udvalget som 
før. A. S. Nielsen kan ordinere. Det var det glædelige Indhold. 
Gjerne vilde jeg i Embedet; men helst studere mere og ordine- 
res af en Biskop, der kom den ene Betænkelighed efter den an- 
den; men paa Herrens Kald var jeg fuldtud sikker, og der var 
ingen anden Udvej at se, det var som tvang Herren mig. Jeg 
fik en forunderlig Sikkerhed. Herren være takket, han har 
kunnet bruge det, som var brudt, velsigne det skrøbelige, Mid- 
ler ringe, fra mit inderste Hjerte er det Tak til Herren, han har 
vedkjendt sig den ringe Tjener. 

Ved Seminariet tog jeg Afgangsexamen med bedre Resultat 
end ventet; men da jeg nægtede at blive Præst i Konefrentsen, 
blev Thorup, som ved Jul kom til Seminariet, sendt til Waupaca, 
nu kunde han ordineres, og som Grundtvigianer var jeg nægtet 
Ordination. Menigheden blev opfordret til at vælge Thorup. 
Der blev holdt Møde i Waupaca. F. Larsen forstod Stillingen 
bedst. Jeg valgtes paany, der sendtes rigelig Penge med et: 
"Kom straks, vi har Tillid til Dem." Hurtig Opbrud, jeg kom. 
Der blev en skjøn Ordinationsdag 26de Juni 1872 i Waupaca. Vi 
var fire danske Præster: Nielsen, Dan, Thomsen, Andersen. Den 
danske Kirke i Amerika traadte frem. 

Vi fire Præster havde alle mer og mindre Syn for det bi- 
skoppelige Embede. Pastor Nielsen, der var optaget af Valg- 
menighedssagen i Danmark, sagde hans Ideal var Fripræst; men 
holdt paa Biskopper i gammel Stil, og i hele sin Embedsvirk- 
somhed var han den danske Kirkes Ordinator. A. L. J. Søholm 
blev Præst i September 1872. Den første ordineret i Danmark 
var Pastor J. A. Heiberg, der var Kandidat fra Universitetet og 
stod under Sjællands Biskop, saa vi var sex Præster. Tilsam- 
men stod vi under Udvalget, de der ikke var ordineret i Folke- 
kirken, kun under Udvalget. 



229 










De fire første Præster i Dan danske Kirke i Amerika. 
Nielsen Thomsen Dan Andersen 




PASTOR A. L. J. SØHOLM 

Ordineret 8 September 1872. Første danske Emigrantpræst 

ved Castle Garden. (Billedet fra 1871 før Afrejsen 

fra Danmark.) 



230 

Til Kirkemødet 1878 i Neenah, Wis., var der Forslag fra Pa- 
stor N. Thomsen at faa Biskop, det lykkedes ikke, det blev ved 
Ordinator. Pastor Thomsen især tog sig det meget nær. Efter 
Forholdene havde det store Vanskeligheder. Pastor Nielsen 
talte imod, men føjede til: "for nærværende". En Aarrække 
efter ønskede han at blive bispeviet, da var man midt i Forfat- 
ningskamp, der var ikke Stemning for hans Biskops-Ordination. 
Af alle amerikansk-lutherske Samfund staar den Danske Kirke 
dog bedst med fast Ordinatorembede. 

Den senere Udvikling er skildret i "Danske i Amerika", 
iste Bind: "Den danske ev. luth. Kirke i Amerika fra 1871 — 
1901" af Pastor P. Kjølhede, nuværende Ordinator. "Den for- 
enede danske ev. luth. Kirke i Amerika" af Professor P. S. Vig 
og Pastor J. M. Hansen. "Dansk Folkesamfund i Amerika fra 
1887 — 1908" af Pastor L. Henningsen, og af ham fortsat til 1912 
i et selvstændigt Skrift. Pastor R. Andersen: Emigrantmis- 
sinonen. I "Festskrift til den norske Synodes Jubilæum 1853 — 
1903" er der om de Danske i Synoden. Skrevne fra forskjellige 
Synspunkter, der ikke altid falder sammen; men Grundlag for 
Kirke-Historie. Et selvstændigt Skrift er: "Dansk Luthersk 
Mission i Amerika i Tiden før 1884" af Professor P. S. Vig. 
Det bør sammenholdes med dette Skrift ud fra Syn paa Bi- 
skopsembedet. Professor Vigs Bog er fra det almindelige lu- 
therske Stade; men giver derved, uden at ville, det største Be- 
vis paa, hvorledes det biskoppelige Embede tiltrænges, viser 
den vanskelige Stilling for det unge Samfund, naar det hævdede 
Forbindelsen med Moderkirken, havde Præster under Sjællands 
Biskop og andre kun under Udvalget. I O. N. Nelsons: History 
of the Scandinavians in the United States, Vol. 2, 426, nævnes 
det som en "Kuriositet", Pastor Nielsens Kaldsbrev fra Cedar 
Falls blev paategnet af den danske Konsul i Chicago, med An- 
modning om Ordination i Danmark. Dertil føjer Professor Vig 
træffende Bemærkninger, jeg skal tilføje mere. 

Pastor Grove Rasmussen havde fra Udvalget et Udsendelses- 
brev, der gjaldt for os tre — jeg har Afskrift. — Vi hævdede 
vor Udsendelse, og vi kunde det, thi fra Udenrigsministeriet fik 
hver af os et fransk Udsendelsesbrev stilet til "de Messieurs les 
Consuls et Viceconsuls de Danemark." Mit for ""le missionnaire 
Danois Rasmus Andersen" er dateret: Kjøbenhavn den 26de Maj 
1871, underskreven af Rosenørn Lehn. Paa samme Skib rejste 




PASTOR J. A. HEIBERG 

født 2den Juli 1848 i Kjøbenhavn. Ordineret 14de Maj 1873 
af Biskop Martensen 
1879 rejst til Danmark Provst, R. 




Fru Julie Magdalene Heiberg, f. Lorentzen. 
Viet 12te Juni 1873 før Afrejsen til Chicago. 



232 

Gesandten, Kammerherre Bille. Vi var alle tre anmeldt til 
Konsulatet i New York, General C. T. Christensen, Sekretær 
Th. Schmidt, 112 Front Street. — Konsulatspaategning hørte 
med efter Udsendelsen med Henvisning til Konsulaterne. 

I Den danske Kirke i Amerika har det været fremme om Bi- 
skopsembedet, der har været Ønske om at faa en af Danmarks 
Biskopper til Amerika paa Besøg, og ved et Aarsmode blev der 
sendt Indbydelse til Sjællands Biskop, H. Ostenfeld. Krigen 
kom med dens Uro og Forstyrrelse, hindrede ogsaa Besøget. 
Fremtiden med alt staar i Vor Herres Jesu Kristi Haand, han 
er sin Kirkes Hoved og Øverste Biskop. 



Pastor A. L. J. Søholm begyndte 1872 en velsignelsesrig Virk- 
somhed i Perth Amboy, N. J.; tiofast i Castle Gardens Emi- 
grantmission; holde Gudstjeneste i New York naaede han ikke. 
Efter Kirkemødet i Neenah, Wisc, 1878, overtog han min Virk- 
somhed i Vesten, og jeg hans i Øst. 

Fra Juni 1878 til September boede vi i Perth Amboy, flyt- 
tede saa til No. 99 Preidents Street, Brooklyn. Den første 
danske Gudstjeneste blev holdt 10de Juli 1878 i et lille forladt 
Kapel, 22d Street ved 3rd Avenue, Brooklyn. Da vi fik det 
fejet, og sat et Par Bænke tilrette, kjøbte Jacob A. Riis Olie og 
Lamper, satte dem op og tændte dem. Ved Konsul Braem fik 
vi Tilladelse til at holde Gudstjeneste i Skolekapellet ved Trini- 
ty Church, Broadway, New York. Efter et Par Forsøg flyttede 
vi til Grace Chapel i 14th Street. Biskop, Dr. H. C. Potter var 
den Gang Præst ved Grace Church, hvortil Kapellet hørte. I 
ca. 2 Aar holdt jeg der Gudstjeneste, og mange skjønne Minder 
er knyttet dertil. Besøget varierede mellem og 20. Jeg fik 
Tilbud om at træde ind i den episkopale City Mission. Jeg var 
eneste danske Præst i Østen, og var stadig paa Rejser. Til Guds- 
tjenesterne i New York var der knap en SOndag i Maaneden, 
det var Søgneaftener. 

I Foraaret 1880 flyttede vi til No. 135 22d Street, Brook- 
lyn, det lille Kapel var omdannet til Beboelse, og i det flyttede 
vi ind. En Sal lige ved over C. Fallesens Vognfabrik skulde nu 
være Udgangspunkt. Dermed sluttede Gudstjenesterne i 
Grace Chapel. Med Støtte fra General-Agent L. C. Petersen 
fra den begyndte Thingvalla Linie blev Huset No. 193 9th St. 



233 

lejet og dertil flyttede vi 1883. Det havde været et lille ame- 
rikansk Kapel med Beboelse ovenpaa. Der blev sat et Kors 
over Døren paa det lille Vaabenhus og- Navnet: Vor Frelsers 
Kirke. Vi fik stor Hjælp fra Danmark og i Juni 1886 kjøbte vi 
Husene No. 193 og 195 9th Street. Atter stor Hjælp fra Dan- 
mark og 1890 blev den ny Kirkedel bygget. Vor Frelsers Kirke 
er gjennem Aarene bleven udsmykket. Hyggelig skjøn er dens 
Indre. Fra 1883 til i Dag under vekslende Kaar, Solskin og 
Skygge, alt under Herrens Naade. Herre, jeg elsker Dit Hus's 
Bolig og Din Æres Tabernakels Sted. Sal. 26, 8. En Ting har 
jeg begæret af Herren, den vil jeg søge efter; at jeg maa bo i 
Herrens Hus alle mine Livsdage for at beskue Herrens Livsalig- 
hed og at grunde i hans Tempel. Sal. 27, 4. 

Emigrant- og Sømandsmissionen havde min Kjærlighed. 
Søgnedage tilbragte jeg en Del i den runde Bygning: "Castle 
Garden", Porten for Emigrantstrømmen. Jeg havde Venner i 
General Councils Mission i Indien, og i Emigrantmissionen Sam- 
virke med de svenske og tyske Emigrantpræster ud fra Emi- 
granthuset med det lille hyggelige Kapel i No. 26 State Street; 
jeg ser tilbage paa Emigrantmissionen med Glæde og Tak. I 
det Haab, General Council skulde samle den evangelisk-luther- 
ske Kirke i Amerika, der taltes om Biskop, kom jeg helt med 
fra 1880 til 1890. 

I den Menighedsforfatning, vi efter mange Forhandlinger 
fik vedtaget 5te August 1886, er fremhævet Menighedens Til- 
slutning til den danske evang. luth. Kirke i Amerika og Moder- 
kirken i Danmark, og tilføjet: "venligt Forhold til den luther- 
ske Kirke i Amerika, særlig General Council.". — Nu betyd- 
ningsløst, General Council er opløst i den ny Samfundsdannelse 
1918. — Fra flere Sider fik jeg at vide, Udvalget i Danmark 
saa mistænkelig paa den Tilføjelse. I den danske Kirke i Ame- 
rika blev der Splittelse, Udvalget i Danmark opløst; et nyt dan- 
net og endnu et Udvalg for det ny Samfund: "Den forenede 
danske ev. luth. Kirke i Amerika." Jeg trak mig bort fra alle 
lutherske Synode- og Konferencemøder udenfor den skandina- 
viske Del. Ved Splittelsen kom jeg fra Samfundet, der fast- 
holdt Navnet: "Den danske Kirke i Amerika", jeg søgte atter 
om fuld Optagelse; men betonede bestemt mit Syn paa Biskops- 
embedet. . Jeg blev budt hjertelig Velkommen igjen. I det 
Samfund har Herren velsignet mit Dagværk fra Ungdom til de 



234 

graa Haar. I over 25 Aar har jeg tillige staaet i venligt Sam- 
virke med Episkopalkirken. Jeg har benyttet deres Kirker; og 
i Sømandsmissionen kunde der ikke være mere broderligt For- 
hold. 



I Danmarks (og Norges) Kirke med Universitets Eneret 
har det været mere strængt med Ordinationen end i den sven- 
ske og anglikanske Kirke. I Hertugdømmerne mere tysk Paa- 
virkning, der holdt Navnet Superintendent sig længst. Biskop 
Boesen blev Biskop for Slesvig uden Bispevielse. (Alm. Kt. S. 
70, No. 5, 1866). Efter Erobringen som i Tyskland, General- 
superintendent. Adgang til Præsteembede noget lettere. I 
Kongeriget har Universitetet, Embedsexamen og Ordination 
hørt sammen udført af Biskopper — Stiftsprovster har ordi- 
neret som fungerende Biskop. — I den lange Præsterække i 
Dansk Vestindien er Præsterne ordineret i Danmark, der har 
fundet en Ordination Sted. I Juni 1771 blev Missionskateket 
Johan Christopher Kingo ordineret til Missionspræst i Den 
Herre Zebaoths Kirke, Christianssted, St. Croix, af Pastor S. 
Egerod, assisteret af Pastor C. B. Rørdam, St. Thomas. Den 
første Præst for Negermenigheden, han skulde "bruge ringere 
Ornat og ikke bære hvid Messekjortel med den røde Kappe." 
Grønlandske Præster har faaet Ordination i Danmark, og i Grøn- 
land af Provsten. Danske Biskopper ordinerede ca. 38 Tyskere 
til den danske Trankebarmission. Da Missionsselskabet i Basel 
begyndte Mission i de danske Besiddelser paa Guldkysten i 
Afrika, blev med kongelig Tilladelse 4 Missionskandidater fra 
Basel den 13de Juni 1827 ordineret i Petri Kirke, Kjøbenhavn, 
af Sjællands Biskop, ' Maderup og .Hagelund for Trankebarmis- 
sionen, Haubro, Rosen og Wissing for den episkopale Mission i 
Indien, var alle Kandidater fra Universitetet. Dansk Missions- 
Selskab fik kongelig Tilladelse 25de Marts 1869 til at Missions- 
kandidater efter en Examen ved Universitetet kunde faa Ordi- 
nation i Folkekirken. Missionskandidat J. A. Pedersen blev 
ordineret 8de December 1871 i Ribe af Biskop Balslev. Første 
Gang i det 19de Aarhundrede en danskfødt Missionær blev or- 
dineret af en Biskop i Folkekirken. Siden er Missionskandida- 
ter ordineret i Folkekirken. Da Pastor Pedersen paa Grund 
af sin Hustrues Helbred maatte rejse hjem, tog han Examen 



231 



som Student og Kandidat og' blev Præst i Folkekirken. Bane- 
bryderen i dansk Tamulmission, Pastor P. Andersen, rnaatte 
ligeledes for sin Hustrues Helbred rejse hjem efter 14 Aars 
Tjeneste. Der var smaa vakante Embeder, hvor Præsten til- 
lige skulde være Skolelærer. Andersen spurgte Biskop Mar- 
tensen, om han kunde gjøre sig Haab om Udnævnelse, han fik 
Nej. Han blev Klokker ved St. Stephans Kirke. Har udført 
Daab og i sit tynde indiske Ornat talt fra Prædikestolen. 





Missionspræst Peder Andersen og Hustru. 

P. Andersen, født 30 Juni 1835, Kustrup Mark, Vejlby Sogn, 
ved Middelfart. Kom Julemorgen 1865 til Indien. Ordineret 
Allehelgensdag, 1ste November 1868. Viet i Madras 24de Jan. 
1870 til Froken Sine Nielsen af svensk Missionspræst C. J. 
Sandegren. Død Søndag Morgen 14de Juni 1914. Klokker ved 
St. Stephans Kirke i Kjøbenhavn. 



Kandidater fra Universitetet har været i Virksomhed i 
Amerika og Vestindien, og efter Menighedskald rejst til Dan- 
mark for at modtage Ordination af en Biskop. I den senere 
Tid har den danske Præst i Agentinen ordineret en dansk Kan- 
didat fra Universitetet paa Biskoppens Vegne. 



236 

Pastor H. N. Riis, født 27de Januar 1822 i Løgumkloster, 
fra Baselermissionen i Afrika, en Tid konstitueret Præst i de 
danske Besiddelser, blev Professor ved Miihlenberg College, 
Pennsylvania; døde 17de Juli 1890 som Præst i Reisby, Slesvig. 
Pastor C. W. Grønning, født 22de November 1813 i Fredericia, 
var ca. 20 Aar Missionær i den amerikansk-lutherske Mission i 
Indien, han blev Præst i Aabenraa, døde som dansk Præst i 
Ballum, Slesvig. — Det hørte med til Frihedskravene i Askov- 
adressen 1881, at danske Biskopper fik samme Ordinationsfri- 
hed som i Sverrig og i den anglikanske Kirke. — Valgmenig- 
hedspræst V. Birkedal ordinerede C. Appel til Præst for Fri- 
menigheden i Rødding, da Tyskerne forbød danske Præster at 
holde Gudstjeneste i Slesvig, Ordination fuldberettiget fra lu- 
thersk Stade; men Birkedal og Præster, der i Ornat deltog i 
Ordinationen, blev idømt Bøde 1877 af Højesteret. Politiske 
Hensyn, men det viser tillige, hvor strængt der blev holdt paa 
Ordination af Biskopper. 

Da Etatsraad C. F. Tietgen fik Frederikskirken — Marmor- 
kirken — fuldført, havde han Kaldsret, han tænkte den som 
grundtvigsk Kathedral. En Tanke kom. Biskop Grundtvigs 
Søn, Pastor F. L. Grundtvig, som Kirkens Præst. Han var 
statsvidenskabelig Kandidat fra Universitetet før han blev 
Præst i Amerika. Grundtvig har selv sagt, Rørdam var venlig 
stemt derfor, men ønskede han fik Folkekirkens Ordination. 
Grundtvig sagde Nej, han saa det som et Kald at blive i Ame- 
rika. 

"O, maatte mit Liv kun vorde til Gavn 
For Kirke og Folk — i Jesu Navn." 

Det var hans Bøn. Herren lod ham og Hustru komme til at 
hvile i Danmark. 

Da Czar Peter den Store var i Kjøbenhavn 1716, ønskede 
han at se en dansk Bispeordination, og Magister Jacob Nielsen 
Muus blev derfor "ordineret med alle biskoppelige Prydelser" 
og bispeviet Præst for Steenløse og Vexø. S. V. Viberg: Præ- 
stehistorie III. Side 181. 

Da Professor, Dr. P. Madsen 1909 blev udnævnt til Sjæl- 
lands Biskop, var han ikke præsteviet. Han blev som i Old- 
kirken og anglikansk Kirke ordineret til Præst og derefter 
bispeviet. 






237 



Ordinationen har været holdt højt og hellig i Danmark. 
Det er at haabe, det kun er den enkelte Præst, der har skreven 
i Højskolebladet, at paa hans Ordinationsdag blev der lagt kolde 
og klamme Hænder paa hans Hoved, som han ønskede at slaa 
tilside, der paa den Maade mindes deres Ordinationsdag. For 
de allerfleste Præster en betydningsfuld Dag med Forvisning 
om Sandheden af Paulus' Ord, 1 Tim. 4, 14, der blev givet en 
Naadegave under Profeti med Haandspaalæggelse af de Ældste. 
Paulus siger, 1 Tim 1, 6: Guds Naadegave, som er i Dig ved 
mine Hænders Paalæggelse. De allerfleste Præster har den 
fulde Forvisning, de fik en Guds Naadegave ved den Biskops 
Haandspaalæggelse, der overantvordede dem Embedet i Den 
Treenige Guds Navn. En Naadegave, de under Bøn søgte at 
opflamme til at være tro i Herrens Tjeneste. 



Pinsedagen, Kirkens Stiftelsesfest, Hellig Aanden, "Him- 
melens Ild", kom til Jord. 

"Da saas der Tunger som Ild og Glød, 
Guds Venner de fløj i Munden. 
Paa alle Folks Tunger Guds Ord gjenlød 
Mangfoldig, mens ens i Grunden." 

Lyste paa Apostlernes Isser, brændte i Hjerterne og glødede 
paa Tungerne. Trods skiftende, vexlende Tider, Himmelilden 
er ikke slukt, den har brændt, mer og mindre klart, indtil nu, 
og skal brænde til Dagenes Ende, naar Herren kommer igjen. 
Trods al Skrøbelighed, Mangler og hvad der kan være brudt, 
ivi synge i den danske Kirke: 

"Og har vi til nu paa det store Ord 
Som Børnene smaa kun stammet, 
Af Himmelens Ild, som kom til Jord, 
Vi har dog en Gnist annammet." 

Siden Reformationen har Successionen været en "ulmende 
jnist": 

"Den Gnist, den ulmer hos os endnu, 
Opblusser og i Guds Time." 

Blussede vel mest, da Kongedatteren drog til Anglerfolkets 
arkesogn. Der kom Aske over Gnisten; men den blev ikke 



238 

slukt, den ulmer. Anglerf olket har et Kald fra Herren, som 
den stærke Christopher at bære Krisusbarnet over de stride 
Strømme til Havets Grændser. Vil man være med i Missionen, 
da bliver der Paavirkning. Det viser Artikler i Theologisk 
Tidsskrift, Dansk Kirketidende, Maanedsblad for den danske 
Folkekirke, Kirken og Hjemmet, osv. Prof., Dr. J. P. Bang, 
Dr. C. E. Fløystrup m. fl. har givet gode Meddelelser. I An- 
ledning af Kjøbenhavns Kirkesag blev oversat: Biskop, Dr. A. F. 
W. Ingrams Bog: "Arbejdet i de store Byer", og flere andre 
Oversættelser. Nogle pustede til den ulmende Gnist, andre 
søgte at slukke, eftersom der var Paavirkning fra Anglerfolke.ts 
Kirke eller Dissenterne. Højskolebladet anbefalede at have 
aabent Vindue mod Vest, og fra grundtvigsk Side fik man 
derigjennem Øje paa Kvækernes Højskolevirksomhed. Pastor 
Richard Thomsen udgav 1908 en Livsskildring af den højkirke- 
lige Præst Robert Dolling, "Father Dolling", der ogsaa har 
gæstet Amerika. Pastor R. Thomsen kjender som faa den 
anglikanske Kirke. Det saa ud efter ny Forhandling om Suc- 
cessionen, da Pastor H. Kock skrev i "Maanedsblad for den dan- 
ske Folkekirke" No. 10, 1 Oktober 1901 om: "Den engelske og 
den danske Kirke", efter Professor G. C. Richards Artikel i 
"The Guardian", 14de August, om Intercommunion. Derefter 
kom der en lille Dæmper paa Gnisten i No. 11 med Overskrift: 
"Evangelisk-Biskoppeligt og Dansk Luthersk" af "En dansk 
Præst." Der blev henvist til Forhandlingen i "Almindelig Kir- 
.-ketidende" 1865 — 68 og til Biskop Whitehouse's Besøg i Dan- 
mark. 

Biskopperne har i det hele været venlige overfor Englands 
Kirke. Professor, siden Biskop, Dr. F. Nielsen, vakte Opmærk- 
somhed ved sine kirkehistoriske Skrifter, og som Biskop blev 
han draget mere mod den anglikanske Kirke, derom vidner det 
engelske Bidrag til hans Levnets Skildring. Biskop, Dr. Skat 
Rørdam sendte Hilsen til Lambeth Konferensen 1908. 

I Forfatningskampen med Samfunds-Splittelsen i den dan- 
ske Kirke i Amerika tog Skat Rørdam, den Gang Holmens 
Provst, Stade med Pastor F. L. Grundtvig. Dr. Skat Rørdam 
blev Sjællands Biskop, men kom ikke med i det ny amerikanske 
Udvalg. 

Da Rørdam var Sjællands Biskop, skrev jeg til ham om 
flere Ting, der fremkom i min Virksomhed: Daab, Ægteskabs- 



239 



sager, Skilsmisser, Ligbrænding, og jeg fik venlige Breve fra 
Biskoppen med Raad og Anvisning. Saa spurgte Biskoppen om 
jeg kunde skaffe ham Skrifter og Oplysninger om de ameri- 
kanske Kirkeforfatninger, Temperance-Sagen og Særkalke. 
Det lykkedes mig at skaffe en Del. 



r 




BISKOP, DR. HENRY CODMAN POTTER 

født 25 Maj 1834, ordineret Biskop 30 Oktober 1883. 
Død 21de Juli 1908. 



240 

Dansk-amerikanske Præster satte et Kors paa Kristkirkens 
Alter i Kjøbenhavn, og fra Østens Kreds blev der til Biskop 
Rørdams 70 Aarsdag foræret ham den store Billed-Bibel ud- 
givet i Philadelphia. 

I Sommeren 1902 vilde Biskop, Dr. H. C. Potter i New York 
en Rejse til England med Tanken videre til Danmark. Jeg kom 
for sent med nogle Adresser til Bispekontoret. Potter var 
rejst, jeg skulde sende dem efter en opgivet Adresse, Derpaa 
svarede Biskop Potter saaledes: 

"Oxford, England, June 13th, 1902. 
My dear Mr. Andersen. 

Your letter of the 29th ult. has just overtaken me here; 
and I write, now, to thank you for it, and to say that our plans 
include a visit to Copenhagen, where I hope to pay my respect 
to some of the Danish ecclesiastics, in accordance with your 
suggestions. 

Meantide, with every best wish for God's blessing upon 
your work, believe me. 

Faithfully yours 

H. C. Potter. 
The Rev'd R. Andersen." 

Saa skrev jeg til Biskop Rørdam, han kunde vente Biskop 
Potters Besøg. Rørdam kjendte mit Stade under Kirkesplittel- 
sen, Skuffelsen i de danske Kirkeforholds Udvikling. Nu skrev 
jeg, at i General Council og den amerikansk-lutherske Kirke-Ud- 
vikling var jeg ogsaa skuffet. Jeg kom ikke som før sammen 
med tysk-engelsk-lutherske Præster eller med til Synode- og 
Konferensemøder. Var atter draget langt stærkere til Episko- 
palkirken, der kom jeg med, og havde venligt Samvirke, glad og 
taknemlig derfor. 

Biskop Rørdam svarede: 
"Kære Pastor Andersen! 

Deres Brev af 17de Juli kom hertil, medens jeg var paa en 
Rejse i Udlandet, og først for omtrent 14 Dage siden er den 
deri omtalte Bibel kommen mig i Hænde. Dette er Grunden 
til, at jeg ikke tidligere har besvaret Deres venlige Brev. Men 
nu, da jeg har faaet et lille Pusterum efter en meget arbejds- 
fyldt Tid, beder jeg Dem at modtage min hjertelige Tak, samt 
at bringe denne Tak videre til de andre Givere, fordi de saa 






241 



venligt [mindedes min 70de Fødselsdag. Bogen kan med Sand- 
hed betegnes som et Pragtstykke; af danske Bibeludgaver har 
vi ikke Magen dertil. Det undrer mig i Grunden, at en saa 
kostbar Bog kan udkomme i Amerika; d. v. s. at det kan betale 
sig for en Boghandler at udgive en saadan, da der jo dog ikke 
er saa stort "Marked" derfor i Amerika. Jeg antager nemlig, 
at Boghandleren der, ligesaa vel som her hjemme, forstaar at 
beregne, hvad de kan have Fordel af. Men ligemeget — Bogen 
er et Pragtstykke, og samtidig et betegnende Vidnesbyrd om, 
;hvor praktiske Folk lære at blive derovre. Jeg har min For- 
nøjelse af at vise den frem som et Vidnesbyrd om, at Atlanter- 
havet ikke er for bredt til, at man kan blive venlig ihukommet 
paa hin Side deraf. Denne Ihukommelse maa iøvrigt især gælde 
Fortiden; ti siden jeg er bleven Biskop, har jeg kun i ringe 
Grad haft Tid til direkte at gøre noget for den danske Kirke i 
Amerika. Mit Stift er saa stort (jeg kan vel sige: saa urimelig 
L stort), og mit Arbejde dermed saa mangfoldigt, at jeg ikke 
jodt kan overkomme mer . 

Biskop Potter var ganske rigtig i Sommer her i Bispegaar- 

ien for at aflægge mig et Besøg; men det var netop i den Tid, 

la jeg var i Udlandet, saa jeg fik ham desværre ikke at se, 

i rvilket jeg beklager, da det vilde have interesseret mig meget 

lit lære den Mand at kende. Dersom De en Gang kommer til 

I lit tale med ham, beder jeg Dem at bringe ham en Tak fra mig 

i" ; or det tiltænkte Besøg. — Jeg kan godt forstaa, at De føler 

iDem mest tiltrukken af Episkopalkirken blandt de engelske 

i kirkesamfund; det samme gør jeg; dens Lære og Tankegang 

[! det hele er aabenbart den, som staar den lutherske nærmest. 

VIen nogen egentlig Forening af disse to Kirkesamfund, som 

[■ler oftere har været Tale om, kan der ikke blive, da vi aldrig 

|:ican indlade os paa at betegne den biskoppelige Succession som 

»n Nødvendighed for Kirkens Bestaaen. Og saa længe vi ikke 

[ør dette, vil de episkopale ikke betragte os anderledes end som 

kikkelige Sekterere. 

Jeg maa ogsaa takke Dem for det Nummer af "The Church- 

nan", De i sin Tid sendte mig. Ikke blot Riis's Stykke om 

[ristkirken interesserer mig, men det var mig ogsaa forbav- 

! ende at se den Mængde af det mest forskelligartede Stof, et 

aadant Blad indeholder. Atter et Vidnesbyrd om, hvor prakti- 



242 

ske Folk ere i Amerika. Men hvorledes faar disse travle busi- 
ness-Mennesker Tid til at læse alle disse Bogstaver? 

Modtag saa en venlig Hilsen. Gud give Dem Naade til at 
røgte Deres Gerning som en tro Tjener, og Han give, at hans 
Menighed maa vokse i Kraft og i Samdrægtighed blandt de 
Danske i Amerika! 

Kjøbenhavn, den 2den Oktober 1902. 

Deres hengivne, 

Skat Rørdam." 

Det vil forstaas, at Biskop Rørdams Udtalelser her gælder 
den danske Kirke, som har Biskopsembedet, og Forhandlingerne 
om Successionen. 

Ved Lambeth Konferensen blev det bestemt, der skulde 
Vennebesøg af Biskopper til Sverrig og Danmark. 

I September 1909 var der Møde i Upsala om Intercommu- 
nion mellem den svenske og Anglikanske Kirke. 

I Kjøbenhavn skulde der være Møde i Bethesda under Bi- 
skop Rørdams Ledelse. Rørdam blev syg, saa Professor Amund- 
sen maatte lede Mødet, og kort efter hjemkaldte Herren Bi- 
skop Rørdam. 

Bispinde Rørdam har udgivet: "Tilbageblik paa et langt 
Liv. Minder af Marie Rørdam, født Hauch." 

Hun skriver, Side 328 om Rørdam: "Han tog Bispeembedet 
som det var overleveret ham i vor Kirke, og satte al sin Kraft 
ind paa at være saameget som muligt for Præster og Menig- 
heder i det store Sjællands Stift." Om det engelske Bispebesøg 
skriver hun Side 388: 

"Tirsdag den 14de September (1909) kom der en engelsk 
Biskop øg hans Hustru i Besøg hos os. Min Mand var rigtig 
fornøjet ved at tale med dem. Han var Torsdag Formiddag til 
en Frokost hos Professor Amundsen, hvor han var sammen med 
en anden engelsk Biskop. Han havde megen Glæde af at tale 
med dem, og han kom glad og tilfreds hjem." 

Om Biskop Rørdams sidste Stund skriver Bispinden saale- 
des, Side 391—92: 

"Min Mand befandt sig vel og laa og røg en Cigar, men 
pludselig lagde han den og udbrød: "Jeg bliver saa daarlig." 
Vi telefonerede straks til Dr. Faber. Med et drog han Vejret 
haardt flere Gange; jeg spurgte, om jeg ikke skulde aabne e 



243 

Vindue, da jeg troede, at han havde Aandenød, men han sva- 
rede: "Nej, nej, men tør Sveden af mit Ansigt." Det gjorde 
jeg, men straks derefter trak han Vejret haardt og sagde: "Aa, 
det er, som jeg skulde dø." Jeg rejste mig op og sagde: "Du kan 
S dø rolig, Skat. Du har altid været en tro Tjener for Vor Her- 
re." Saa bad jeg højt "Fadervor", og han foldede selv sine 
Hænder over sit Bryst og bad i Begyndelsen sagte med. Saa 
takkede jeg ham for den Tid, vi havde levet sammen, og sagde 
det sidste Farvel; men det tror jeg ikke han hørte. Dr. Faber 
, kom saa til, saa paa ham og sagde: "Her er intet at gøre." Han 
( løftede hans Øjenlaag op og sagde: "Det er forbi." Min elskede 
trofaste Mand laa stille som et Barn, der er falden i en tryg 
Søvn; ikke en Trækning var der i hans Ansigt. Der var en 
p Fred, som om Døden ikke havde fældet ham. Han gik uden 
I Dødskamp hjem til sin trofaste Frelser i evig Fred. 

"Saa gaar den Sjæl til Hvile 
I Fred med sødt at smile, 
Som føler, i sit Ord 
Hos os Vor Herre boer." 

Da han var død, slog Klokken elleve. Jeg havde ikke et 

\ Kvarter før anet, at han skulde dø. Børnene kom først, da det 

var forbi. Dette skete den 25de September 1909." 
j 

Tirsdag den 19de Maj 1908 havde de Guldbryllup. 

En Deputation, hvis Formand var Biskop Wegner, over- 
rakte dem en syvarmet Guldlysestage, skjænket af Venner fra 
.hele Landet. Bispinde Marie Rørdam døde 18de Februar 1915, 
1(80 Aar. 





Som Jacob A. Riis begyndte med at tænde Lys ved første 
'danske Gudstjeneste, saa sluttede han med at hjælpe til at 
Kirken blev gjældfri. Ved hans Indflydelse gav en ameri- 
kansk Ven $2,000, selv gav han $1,000 paa Betingelsen vi sam- 
lede $1,000. 

Herren velsignede Indsamlingen. Under den laa jeg i Slut- 
ningen af 1906 opgivet af Lægen og med Febersyner, der for 
'mig er mer end Fantasie; thi det har præget mere min Virk- 
somhed i den Arbejdstime, Herren derefter gav mig; jeg er 



244 

sikker paa, Herren talte til mig og forlængede Virksomheden 
i Lys ved Aftentid. Da jeg kom hjem fra et indholdsrigt Op- 
hold hos Venner i Florida, til Paaske 1907, var det til Glædes- 
fest i gjældfri Kirke. 

Riis og jeg talte senere om et Minde i Kirken, og han sagde, 
jeg kunde kjøbe en syvarmet Lysestage og lade sætte med fin 
Skrift paa Foden, at Kirken var friet fra Gjæld. 

Det nærmede sig mod Biskoppernes Møde i Lambeth 1908. 
I Brev til Biskop Rørdam nævnte jeg, en Hilsen vilde glæde. 
Sømandsmissionens Sekretær, Pastor A. V. Storm ved Citadellet, 
talte med Biskoppen om Lambethmødet. Han staar den en- 
gelske Kirke nær og ønsker Intercommunion. 

Jeg havde set paa Lysestager og vilde atter ud, da Posten 
bragte mig "The Churchman" — i en Aarrække var en betalt 
Aargang en Julegave fra Riis. — Som jeg ofte gjør, satte jeg 
mig paa Bænken ved Døbefonten i Kirken og læste et Referat 
fra Lambethmødet, hvori der stod, der kom Brev fra Biskop 
Rørdam, og det havde glædet Biskopperne. Den Dag kjøbte jeg 
og satte den syvarmede Stage paa Kirkens Alter. 



Der blev skreven en Del om Besøget fra England. Her 
skal følge, hvad der kom frem i "Kristeligt Dagblad". 

Den 20de September stod der: 

"En engelsk Biskop i Bethesda. 

Den anglikanske Kirke har gentagne Gange lagt sin In- 
teresse for Dagen. Man vil saaledes erindre, at en engelsk 
Biskop deltog i Genindvielsen af Ringsted Kirke. Og nu Lørdag 
Aften talte Biskop Wordsworth i Bethesda. 

I Fjor indbød Erkebiskoppen af Upsala den engelske Kirke- 
mand til at aflægge et Besøg, og der blev i den Anledning i 
England nedsat et Udvalg til at arbejde for en livligere Forbin- 
delse mellem den anglikanske og de skandinaviske Kirker. Og 
det var nu paa Gjennemrejsen til Sverrig, at den engelske Bi- 
skop aflagde et Besøg i Danmark for at indlede Bekendtskab 
med ledende Mænd i den danske Kirke og udtale sig om en- 
gelske Kirkeforhold. 

Biskop Skat-Rørdam skulde have aabnet Mødet i Bethesda, 
men var paa Grund af Ildebefindende hindret heri. I hans 
Sted bød Professor Amundsen den engelske Biskop Velkommen 
samt gjorde kort Rede for, hvad der var Mødets Hensigt. 



245 

Biskop Wordsworth udtalte sin Glæde over at faa Lejlig- 
hed til for danske Kristne at tale om engelske Kirkeforhold 
indenfor den biskoppelige Kirke. 

Han udtalte sig navnlig om Biskoppernes Gerning, der med- 
førte, at de kom i meget nær Berøring med Kirkefolket. Det 
skete ikke mindst gennem Konfirmationen, der udførtes af Bi- 
skopperne, og som for Kirkefolket var det samme, som Ordi- 
nationen var for Præsterne. 

Han gik dernæst over til at tale om den biskoppelige Kir- 
kes Liturgi, der besad ikke ringe Fasthed, i hvilken Forbindelse 
han kom ind paa en Omtale af Common-Prayerbook. 

Biskoppen sluttede med at omtale den biskoppelige Kirkes 
evangeliske Karakter, dens Brug af Skriften og dens sociale 
Arbejde, saaledes som dette havde givet sig Udslag bl. a. i Dan- 
nelsen af Church Army, hvor der udføres et noget lignende 
Arbejde som i "Frelsens Hær." 

Professor Amundsen takkede Biskoppen for det interes- 
sante Foredrag, hvortil Forsamlingen sluttede sig ved at rejse 
sig op. 

Biskoppen sluttede med en kort Bøn." 
Den 29de September kom følgende: 

"Højkirkelig Alliance. 
Den svenske Kirke er meget optaget i denne Tid af det 
Besøg, den anglikanske Kirkes Sendebud aflægger i Sverrig. 
Man har øjensynlig følt sig meget smigret over, at den angli- 
kanske Kirke har kastet sine Øjne netop paa den svenske. 

Og de Planer, der gennem længere Tid har været oppe om 
at faa en Forbindelse i Stand imellem de to Kirker, synes nu 
at nærme sig deres Virkeliggørelse. 

Dét meddeles fra Sverrig, at "Erkebiskoppen af Upsala har 
paa Biskoppen af Winchesters Anmodning indvilliget i, at der 
nedsættes en svensk Komite, der kan træde i Forbindelse med 
en engelsk Komite, nedsat af Biskoppen i Canterbury, for at 
forhandle om en Alliance mellem den anglikanske og svenske 
Kirke." 

Den engelske Højkirke har længe stræbt efter at komme i 
Forbindele med de ikke-romerske Kirker paa Fastlandet. 

Der har endogsaa for fuldt Alvor været Tanker oppe om 
at søge en Forening med den græsk-katholske Kirke, og der 
har været ført foreløbige Underhandlinger derom. 



246 

Det fælles Foreningspunkt skulde her bl. a. være Opposi- 
tionen mod den romerske Pave og forøvrigt det katolicerende 
Drag, der ogsaa gaar igennem den engelske Højkirke. 

Der er jo ofte ikke saa overmaade megen Forskel mellem 
Gudstjenesten i den anglikanske Statskirke og en katholsk 
Messe; der er jo endogsaa Steder i Højkirken, hvor man har 
genindført Røgelse og Skriftestol. 

Det, der har draget den anglikanske Kirke henimod den 
svenske, er det formentlige Fællesskab om "successio aposto- 
lica": den uafbrudte Kæde af Bispeindvielser lige fra Apostlenes 
Dage. 

Det har ganske vist været et stadigt Stridsemne blandt 
Historikerne, og der er spildt meget Blæk baade for og imod, 
om den svenke Kirke virkelig har denne Succession, men man 
synes dog nærmest nu at være naaet til Enighed om denne 
Sag. i 

Lægfolket vil vistnok meget vanskeligt kunne fatte den 
store Betydning af denne Succession, men indenfor de højkirke- 
lige Theologers Kreds har den en ganske overordentlig Be- 
tydning." 

Pastor Storm svarede 6te Oktober saaledes: 
(Biskop Rørdams Brev er her mere fremhævet og hans 
Billede indsat). 

"Højkirkelig Alliance." 
Mange med mig vil være Kr. Dgbl. taknemlig for oplysende 
Artikler om Kirkelivet fra Jordens forskellige Egne. Onsda- 
gens Leder i Bladet med ovenstaaende Titel bragte ogsaa Bud 
fra Sverrig om et Forsøg, som ledende Kristne har gjort, paa 
at føre Jesu Kristi Bøn "at de alle maa være et" (Joh. 17, 21) 
et Skridt nærmere Virkeliggjørelse. 

Siden Sagen er ført frem af troende Mænd, som under 
Bøn vil bygge paa det nye Jerusalem og derfor mener det ær- 
ligt, vil Redaktionen nok tillade mig at knytte et Par Bemærk- 
ninger til den nævnte Artikel. Det gøres for Herrens og hans 
Kirkes Skyld. — Der er nu først Overskriften: Højkirkelig Alli- 
ance. Den gør straks en noget forstemt,, idet den minder om 
det altfor stærke Partivæsen, som vi visselig har nok af, men 
det omtalte Forsøg i Upsala har ikke sit Udspring fra Parti- 
ledere, men fra de to Kirkesamfunds Talsmænd og Tilsyns- 



247 

mænd, nemlig Biskopperne. Derfor burde Højkirkelig erstattes 
med Ordet Folkekirkelig. 

Man kan naturligvis ikke sige, at det er en folkelig Be- 
vægelse i den Forstand, at der staar et helt Kirkefolk bagved, 
men der sigtes paa hele Kirkesamfundet. At det ikke er det 
højkirkelige Parti i England, som her driver Separatpolitik, 
indlyser ogsaa af den Omstændighed, at den ene af de ledende 
engelske Biskopper, Dr. Ryle af Winchester, ikke kan regnes 
mellem de udprægede Højkirkemænd; og Kansleren af Salis- 
bury, Canon Bernard, er en erklæret Lavkirkemand, forøvrigt 
afdøde Biskop Fogs gode Ven. Jeg tør vidne om, at Bevægelsen 
fra engelsk Side er udsprunget af ædlere Bevæggrunde. 

Den bæres ene og alene af Herrens Bøn i Joh. 17,21. Det 
er gaaet de engelske Tilsynsmænd, som det gik Luther: Ordet 
er dem for stærkt. De tør simpelthen ikke lade være med at 
arbejde paa Kirkens Enhed. Og de vover at begynde derpaa i 
Tillid til Herrens Ord. 

Se det ved jeg nu, at Kr. Dgbl. vil respektere. 

Men ogsaa det andet Ord "Alliance" har en Bismag af 
Egenkærlighed, som ikke hører hjemme i Jesu Sandhedsrige. 

Engelskmændene bruger derfor ogsaa Ordet: Reunion, og 
den Genforening, som der tilstræbes, er den ydre, som blev 
brudt paa Grund af "Hjerternes Haardhed". Thi den skjulte 
Enhed "i Kristus" har aldrig været brudt. 

Det, som der nu arbejdes for, er, at Hjerterne, som er ren- 
sede ved Jesu Blod, atter skal bøje sig sammen, for at Verden 
maa kende, at Faderen har sendt sin Søn. 

Hvilken Kristen tør i vore Dage staa ligegyldig overfor 
dette. Maatte vi ikke snarere bede: Herre, udgyd over os 
Naadens og Bønnens Aand for den Sag, at det kunde lykkes. 

Jeg har samme Haab som Salmens skønne Ord udtrykker 
om de høje Bjerge, der truer vor Hytte med Undergang: "dem 
vil ej Aanden for os flytte, men jævne lig den grønne Vang." 

I hvilken Aand den engelske Kirke gaar til dette Arbejde, 
fremlyser tydelig afden Omgangsskrivelse, de 240 engelske Bi- 
skopper udsendte efter Lambeth Konferencen 1908, hvoraf jeg 
skal tillade mig at anføre nogle Linier: "Men før det store 

Maal Genforening — naas, maa der gøres et forberedende 

Arbejde. Det kan udføres af de enkelte paa mangfoldige Maa- 
der, ved Samarbejde paa det moralske og sociale Omraade, ved 



248 

Fremme af Menneskehedens aandelige Vel, ved broderligt 
Samkvem, ved at sætte sig ind i hinandens særlige Tro, Tanke- 
sæt og Sædvane og ved en øget gensidig Forstaaelse og Værd- 
sættelse. 

Alt dette vil blive frugtbart i samme Grad, som det holder 
det rette Ideal af en Genforening for Øje. Vi maa tænke os 
Kristi Menighed, som han vilde have den, een Aand og eet Le- 
geme, beriget med alle disse Gaver af den guddommelige Sand- 
hed, som de adskilte kristne Samfund nu besidder, styrket ved 
Samvirken mellem de Gaver og Velsignelser fra Gud, som Delt- 
heden nu holder borte, fyldt med al Guds Fylde. 

Vi vover ikke i Fredens Navn at bortkaste nogen af de 
Skatte, vi er sat til Husholdere over. Ejheller kan vi ønske, 
at andre skulde være troløse over for det, der er dem betroet, 
og som de holder for dyrebart. Vi maa fæste vort Øje paa 
Fremtidens Kirke, som skal prydes med alle de kostbare Gaver, 
som vi nu hver for sig besidder. Vi maa stadigt ønske ikke at 
slaa af, men at faa alt med, ikke Ensformighed, men Enhed." 

Vor hjemkaldte Biskop havde ogsaa paa dette Omraade et 
vaagent og vagtsomt Øje, som det sømmer sig en Hyrde for 
Herrens Hjord. 




BISKOP, DR. THOMAS SKAT RØRDAM 

født 11 Februar 1832. Søn af Pastor, Dr. H. C. Rørdam. 

Viet 19 Maj 1858 til Frøken Marie Hauch. 

Ordineret Præst 28 April 1869 af Biskop Martensen. Ordineret 

Biskop 2den Paaskedag, 15 April 1895, af Biskop H. Stein. 

Død 25de September 1909. 77 Aar. 



249 

Derfor sendte han dette Brev til de forsamlede engelske 
Biskopper i Juni 1908: 

"Som Biskop i den danske Kirke, der har een Herre, een 
Tro og een Daab tilfælles med Englands Kirke, tillader jeg mig 
at sende en ærbødig og broderlig Hilsen til de paa Lambeth 
Konferencen forsamlede højærværdige Biskopper med det Øn- 
ske og den Bøn, at Menighedens Herre ved de Forhandlinger, 
som hans Tjenere der vil føre med hverandre, maa føre sine 
troende nærmere til det velsignede Maal, at de alle 'maa blive 
eet." 

Som det Aktstykke ligger for mig, skrevet med Dr. Rør- 
dams ejendommelige Haandskrift, faar det en særlig Betydning 
i denne Forbindelse, at Biskoppen har tilføjet under Linien 
"velsignede" til Maal. — 

"Kr. DgbL" sætter Fingeren paa det ømme Punkt: den 
apostoliske Rækkefølge. Men ligesom det er sikkert, at den 
anglikanske Kirke føler sig forpligtet overfor Herren til at 
hævde Betydningen deraf, er det ogsaa en Kendsgerning, at det 
Krav ikke fremsættes paa en opblæst eller stødende Maade. 
Det kan ske af ungdommelige og uerfarne. Men de gode Mænd, 
som rejste til Sverrig, ser paa den danske Kirke og dens Liv 
med Forstaaelse og Kærlighed. De erkender, at det levende 
Trosliv, som nu sprudler i vort Land, er udsprunget af Hellig- 
Aandens rene Kildevæld. Og naar de nu faktisk gerne vil for- 
staa og anerkende os, hvorfor skulde vi saa ikke modtage den 
udstrakte Haand? Hvorledes det skulde ske, har jeg nok nogle 
Tanker om, men tør ikke her udvikle dem. Herren give os alle 
Kærlighedens og Sindighedens Aand! 

Men saa meget kan da siges med Sandhed, at mægtige Be- 
vægelser, som "den københavnske Kirkesag", Vækkelsesmøder 
o. lign. har beredt Vejen for Genforeningen. Thi den skal ikke 
bestaa i, at nogle Biskopper mødes. Nej den skal blive til en 
Oplivelse og Styrkelse af Herrens Folk til fælles Daad i hans 
Tjeneste, ikke mindst den store Hedningemission. 

Derfor var der en tredie Ting i Artiklen, som jeg gerne 
vilde røre ved. Der siges: "Højkirkelighed har vi sikkert mere 
end nok af i Forvejen." "Kr. Dgbl." erkender, at der indenfor 
den engelske Højkirke findes et praktisk Greb paa kristeligt 
Arbejde, men mener, at vi — i Danmark — har nok af Højkirke- 



250 



lighed. Ja, saavist som dette Udtryk skal betegne Fornemhed 
og Dovenskab, er det sandt. 

Men Udtrykket Højkirke i England betegner jo den Del af 
Kirkefolket, som er vis paa at møde den levende Herre i Høj- 
koret, d. v. s, i de hellige Sakramenter. 

Ud fra dette personlige og stadige Møde med den levende 
Frelser henter de Kræfter til Selvhengivenhed og Selvfornæg- 
telse og til et ihærdigt Arbejde for Sjælens Frelse. Det Vid- 
nesbyrd vil vi, der har fundet vore Idealer virkeliggjorte i de 
Kredse, gerne have Lov til at fremføre til deres Forsvar. Og 
af den Højkirkelighed er der endnu ikke nok i Danmark. 

Kastellets Præstebolig, 30 September 1909. 

A. V. Storm." 




PASTOR, DR. WILLIAM T. MANNING 
Trinity Church og Corporation, New York City. 

"World Conference on Faith and Order" 

Saaledes hedder en Virksomhed, der i flere Aar er udgaaet 
fra den Amerikanske Episkopalkirke. Den hviler paa Jesu Bøn, 
alle maa være eet i Ham. Den tæller Biskopper og Præster 
indenfor Episkopalkirken baade fra højkirkelig og bredkirkelig 
Side. Som Biskop Whitehouse virkede for Intercommunion, 
saaledes er Chicagos nuværende Biskop, Dr. C. T. Anderson, 



251 

blandt Formændene. Det er dog Førstepræsten, (Rector) ved 
den gamle Trinity Church og Corporation i New York, Dr. 
William T. Manning, der har været som Sjælen og bærende 
Kraft i Bevægelsen. Han har udfoldet en ualmindelig stor 
Virksomhed med Nidkjærhed og Arbejdskraft. Almindelig 
nævnt som højkirkelig, uden den yderlige Ritualisme, har han 
et frisindet Blik med Syn paa det almenkirkelige, og har rakt 
Broderhaand ud mod lavkirkeligt. Præst ved vistnok Verdens 
rigeste Kirke, Old Trinity, og med det historiske St. Pauls Cha- 
pel — Washingtons Kirke i New York — og hele Rækken af 
de store Kirker ud over Byen, der staar som Chapels (Kapeller) 
under Moderkirken, indtager han en Stilling, der gjør ham til 
Leder. Den varme amerikanske Patriot, som bad sin Menig- 
hed om et Aars Ferie, og saa i en Feltpræsts Uniform tilbragte 
Aaret ved Hæren paa Long Island, en Virksomhed af Betyd- 
ning for den kristelige, sædelige Tilstand blandt Soldaterne; 
overalt søgte han at faa dem under god Indvirkning og med 
til Gudstjenester og Herrens Bord. Nogle Gange valgt til Bi- 
skop, og nævnt ved andre Biskopsvalg; men han har anset det 
for Herrens Villie at blive ved Trinity. I "The Committee on Plan 
and Scope for Faith and Orden" er Dr. Manning Chairman og 
Hr. Robert H. Gardiner, Secretary, og der har hvilet meget 
paa dem; saa kom Krigen med al den Forvirring i Følge. 

I Danmark har i 1916 Provst Th. Elmquist udgivet en Bog: 
"Kirkens Enhed og Arbejdet derfor gennem Tiderne. En histo- 
risk Fremstilling," den maa baade anbefales og læses i sin Hel- 
hed. I den hedder det Side 179 fl.: "Den anglikanske Kirke 
er i Sandhed vaagen for den store Sag: den kristne Kirkes En- 
hed. Da Gammelkatholikkerne dannede deres Samfund efter 
1871, søgte man straks fra anglikansk Side Forbindelse med 
dem. Og i den allerseneste Tid har den amerikanske Episkopal- 
kirke sat et større Foretagende i Gang idet den har nedsat en 
Kommission, der skal rejse omkring i hele. Verden og holde 
Conferences on Faith and Order med Mænd af de forskjellige 
Kirkesamfund for at finde et Grundlag for Kirke-Enhed. Af 
denne Kommission er flere amerikanske Biskopper Medlemmer, 
og Mænd fra andre Samfund har sluttet sig til. Kommissionens 
Virksomhed er kun blevet midlertidig standset ved den store 
europæiske Krig." Om den Gammelkatholske Bevægelse skri- 
ver Provst Elmquist Side 188: "En Ros fortjener de for deres 



252 

Syn for Enhedsarbejdet i Kirken, og af denne Grund har de 
naturligvis tildraget sig Anglikanernes Opmærksomhed og 
Sympathi. I deres Hovedsæde, Bonn ved Rhinen, holdt de i 
1874 og 75 to ireniske Kongresser, hvortil der ogsaa mødte ang- 
likanske og græsk-katholske Sendebud. Der blev forhandlet i 
en smuk og broderlig Aand under Døllingers Forsæde (fra Dan- 
mark deltog Provst Bloch, Pastor Schiøler og Kandidat Peder 
Madsen i den første Kongres), men Kongresserne er ikke ble- 
vet fortsatte." — Kandidat Madsen er den senere bekendte 
Biskop, Dr. P. Madsen. 

Virksomheden er atter optaget, der har været Udsendte i 
Sverrig og Norge. De skulde have været til Danmark, Tiden 
blev for kort; men de haaber senere, og paa at faa Norden 
med. Det, man i sin Tid tænkte ikke kunde opnaas, at faa 
Østerlands Kirker med, har ført til et godt Resultat. Den rus- 
siske Kirke i Amerika kom før Krigen Episkopalkirken temme- 
lig nær — ■ ligeleeds polske Gammelkatholske Kirker. — Nu er 
det Trængselstider for Kirken i Rusland. Herren føre den i 
Naade luttret ud. Den græske Kirke har i de senere Aar gjort 
betydelig Fremgang i Amerika, der er opført flere smukke Kir- 
ker, og de har faaet egen Biskop. Russiske og græske Præster 
deltager i episkopale Processioner. Ved en Ordination i Lan- 
caster, Pennsylvania, deltog den græske Biskop sammen med 
Biskop Darlington i Haandspaalæggelsen. De armeniske Præ- 
ster benytter for en Del de episkopale Kirker. 

Episkopalkirkens Convention i Oktober 1919, Detroit, Mich- 
igan, var i mange Henseender et betydningsfuldt Møde, hvor 
man mærkede Herrens Aand. Da den store Skare af Biskopper 
og Præster i Procession drog til Gudstjeneste og Forhandling, 
var der syv fra Østerlands Kirke, den russiske Metropolit og 
Erkebiskop for Armenien, Erkebiskoppen for den græske og sy- 
riske Kirke, Biskopper for armeniske og syriske Kirker. Ro- 
merkirken har hidtil holdt sig fjern, denne Gang kom Belgiens 
Cardinal Mercier i fuldt Skrud og hilstes Velkommen med stort 
Bifald af præsiderende Biskop Tuttle. Lad være Krigen og 
Belgiens Sag havde her sin Del deri, men det er dog endnu det 
mest broderlige og anerkjendende Ord, der har lydt fra Romer- 
kirken. Avis-Referenter fortalte om Forhandlinger, der saa 
truende ud for Kirken. Selvfølgelig var der forskellige An- 
skuelser og varme Debatter; men ogsaa det var det store ved 



253 

Mødet at fra de forskellige Sider blev der gjort Indsigelser mod 
Avisreferater med fælles Vidnesbyrd om Hellig Aandens Virk- 
somhed under Mødet. 

Faith and Order har faaet velvillige Svar fra saa lavkirke- 
lig Side, at det ikke kan undre, om det har vakt Betænkelighed 
hos "Churchmen". Fra den lutherske General Synode, der er 
gaaet ind i den ny Samfundsdannelse, var der venlig Udtalelse. 
Den amerikansk lutherske Kirke er tilbageholdende; men der er 
Virksomhed for at samle den lutherske Kirke med mere Resul- 
tat end før, og en Del er fælles om en smuk Liturgie. Der frem- 
hæves, hvor langt dem lutherske Kirke er naaet og paa hvor 
mange Sprog der prædikes og der nævnes store Tal, ligesom for 
at dække over indre Svaghed, thi den er delt i Synoder ofte 
skarpt overfor hverandre. Der siges fælles Bekjendelse, og 
dog Læreforhandling før Samvirke. Der lides under hvad Pau- 
lus nævner 2 Tim. 3, 7, altid lære og aldrig komme til Sand- 
heds Erkjendelse. Episkopale, Methodister, Presbyterianer og 
Congregationalister han bekjende i 3 Art.: Holy Catholic Church, 
men i engelsk-luthersk er det Holy Christian; hvorfor ikke 
Druge Troens Ord, Sandheds Reglens rette Ordlyd? Det kan 
comme i Herrens Time. 

Før og ved Conventet i Detroit er det kommen frem om 
^oncordat med Congregationalister, saa Præster paa et Over- 
ifangsstade kan faa Ordination af en Biskop og dog blive ved 
,t være Præst for sin Menighed, men ogsaa kunne udføre Tje- 
neste i Episkopalkirken. I Virkeligheden som Pastor Miihlen- 
erg stod i Virginia, ordineret Præst i Pennsylvania Synoden, 
g tillige Ordination i Church of England, og noget lignende 
i'astor Hausihl i Halifax efter Krigen. — Et saadant Ønske fra 
ongregationalisterne, de gamle Puritanske Pilgrimsfædre, er 
ærd at lægge Mærke til. De har sat Mærke paa Ny Eng- 
und Staterne, bitre Modstandere af Church of England, for- 
.ngte Frihed for dem selv, uden at ville lade andre faa den. 
lere af Puritanernes Efterkommere blev Unitarer. 

Efter Krigen var Menigheden ved den Episkopale Kirke: 
Cings Chapel" i Boston svunden helt ind, Congregationalisterne 
gté dertil, det var vanskeligt at faa Præst. En 23 Aars Stu- 
mt, James Freeman, fra Harward College, blev 1777 indbudt 
.'at betjene. dem som ".Layreader", Common Prayer trængte 
Revision, der kunde ikke bedes for den engelske Konge. 



254 - 

Freeman reviderede saa alt kom bort om Treenigheden. Meni 
heden ønskede ham dog ordieret af en Biskop, og han henvend- 
te sig til Biskop Seabury, der kom fra Skotland med Ordinatio: 
Han fik bestemt Nej. Luther skrev til Bøhmerne, en Menig- 
hed kunde i "Nødstilfælde" ordinere, her var Nød!? Søndag Af- 
ten 18de Oktober 1787 paa Menighedens Vegne blev Freeman 
ordineret af dens Formand, "Senior Warden", til: "Rector 
Minister, Priest, Pastor, Teaching Elder and Public Teacher". 
Det blev et "Unitar Society", og de beholdt Kirken, den staar 
omtrent i Colonial Stil med Revideret Common Prayer, som et 
sørgeligt Minde. Flere af Efterkommerne blandt Congrega- 
tionalister og Unitarer er søgt tilbage til Episkopalkirken og 
flere bleven dygtige Præster. 

Den bekjendte Congregationalist Beecher Familie stod 
Episkopalkirken nær, mest bekjendt er H. W. Beecher og Sø- 
steren, Forfatterinden af Onkel Tooms Hytte. Biskop, Dr. W. 
Paret har meddelt Erindringer i "Churchman" 1911, hvori han 
fortæller, Pastor T. Beecher paa en Rejse skrev et Brev til sin 
Menighed i Elmira, N. Y., som blev trykt i Byens Avis, deri 
fortæller Beecher, at Bibelen og Common Prayer følger ham, 
og saa hedder det: "Læg endelig Mærke til, jeg staver Kirke 
med stort K (C) ; thi det er godt nok at være Congregationalist, 
naar man er blandt personlige Venner, som kan give Støtte; 
men rejser man ud i Verden og vil have kristeligt Samfund og 
Sympathi, 1 , da maa, man være Medlem af en C H U R ,C 0^ 
som naar over hele Verden, og som har en Historie, helt tilbage 
til de første Apostle, saa maa man være Medlem enten af den 
Romersk-katholske eller den Protestantisk Episkopale Kirke, og 
da jeg nu ikke kan være det af den første, saa naar jeg er paa 
Rejser er jeg altid Churchman." Ligeledes udtalte han: "kunde 
det gaa efter mit Ønske, gik vi allesammen tilbage til den gamle 
Kirke, vi burde aldrig have forladt den." 

Da der saa blev sagt, hvorfor han ikke gik tilbage, svarede 
han: "Fordi jeg er en Beecher. Jeg kan ikke arbejde i Sæletøj, 
vil slaa over Skaglerne og gøre Fortræd." Broderen, Pastor J. 
Beecher, forberedte Unge, der blev konfirmeret i Episkopal- 
kirken. I Borgerkrigen gik han med som Feltpræst og derefter 
helt over til Militær; en Tid fungerende Brigade-General ved 
Hæren i Sydstaterne. Der gik han stadig med til Herrens Bord 
i Episkopalkirken, og han og den gamle Præst var gode Venner. 



I 



:: 



255 

Saa en Dag' bad Præsten om Pas til en Ven nordpaa; da Beecher 
1 vidste, det var for at faa Forsyning og Underretning, blev det 
nægtet. Præsten blev misfornøjet og sagde i en Samtale: "Ko-m- 
i mer Beecher til Alters igen, nægter jeg det." Det blev fortalt 
1 til Beecher. Spndagen var han paa sin Plads i Kirken. Da alle 
I havde modtaget Sakramentet, stod Præsten for at se, om der 
|, var flere, da rejste Beecher sig og sagde: "Velærværdige Herre, 
S der er sagt mig, De har sagt, kom jeg igen for at modtage den 
(Hellige Nadvere, da vil De nægte at række mig den. I hans 
jNavn, som døde paa Korset for Syndere, for mig og for Dem, 
■spørger jeg nu: for hvilke Forbrydelser er jeg beskyldt, og 
jhvad er Grunden, det ikke kan tillades mig at modtage min 
Herres Legeme og Blod." — Der blev aandelos Stilhed i Kirken 
fog Præsten ligbleg; Farven kom snart tilbage i hans Kinder, 
han drog et dybt Suk og svarede med Ritualets Ord: "I, som op- 
rigtig og alvorlig angre Eders Synder, lever i Enighed og Kri- 
jstenkjærlighed med Eders Næste og vil leve et nyt Levnet, 
ifølge Guds Bud og i Fremtiden vandre paa hans Veje, nærmer 
pder med Tro, modtager det hellige Sakrament til Eders Trøst 
l;)g aflæg Eders Bekjendelse for den Almægtige Gud, bøje med 
andagt Eders Knæ." — Saa gik Beecher op til Alteret, knælede 
:>g modtog den hellige Nadvere. Præsten og Beecher var Ven- 
•ler som før. 

s Broderen, Pastor H. W. Beecher, indtog i de senere Aar af 
tit Liv et fra Bibelkritiken paavirket radikalt Stade, derfor 
j'akte det Forundring, at han efterlod skriftlig som sit Ønske, at 
b'astor, Dr. C. H. Hall fra den nære Holy Trinity Church i Brook- 
pi skulde forestaa hans Begravelse og læse den episkopale Begra- 
velses Lithurgie over ham, hvad ogsaa Hall gjorde. Søsteren, 
'røken Cathrine Beecher, var Medlem af Halls Kirke. — 20de 
(ecember 1919 dode Pastor F. W. Beecher, 84 Aar, Søn af 
astor , Dr. E. Beecher og Sønnesøn af Pastor, Dr. Lyman 
e;eecher; 30 Aar Congregationalistpræst, saa bad han om Ordina- 
jjon til Diakon og Præst i Episkopalkirken og blev budt Vel- 
»mmen. Hos Puritanernes Efterkommere har der saaledes 
ennem Tiden gaaet en Længsel efter den gamle Kirke, man 
ir hævdet Herrens Velsignelse har været med dem, og de sam- 
)e Udtalelser har lydt som i Danmark under Virksomheden for 
?tercommunion, og enkeltvis er der søgt tilbage, indtil det 
H er kommen lidt mere samlet frem om "Concordat med 



256 

Congregationalister." Den gamle Congrationalist "Church of 
Christ" i Hartford, Conn., har et kirkeligt Kolonialpræg med 
Glasmalerier, og Pastor Thomas Hooker, der var Stifter og Me- 
nighedens Præst fra 1603 til 1647, staar i Glasmaleri i Vinduet 
ved Døren. 

I "Kirken" No. 41, 12te Oktober 1919, under Overskrift: 
"Frikirkelig katholsk", fortæller Pastor A. V. Storm med Glæde 
om en ligende Bevægelse i England indenfor Frikirken. Pastor 
Storm skriver: "Vi er her i Danmark noget uheldigt stillede 
overfor Ordet "katholsk", idet man som Regel hertillands op- 
fatter det i Betydningen "romersk-katholsk". Men det er en 
Indsnævring af det skønne Ord, som vi bruger hver Gang vi 
bekender vor Kristentro og siger: "Jeg tror paa den hellige al- 
mindelige Kirke", da det danske Ord "almindelig" er det sam- ' 
me som Ordet "katholsk." I England siger de da ogsaa i 3die 
Troesartikel: "holy Catholic". Skriver videre om Bevægelsen: 
"Og med al deres Respekt for den enkelte Menigheds Ret baade 
til at kalde og indsætte deres Præster, forstaar de dog saa godt 
Betydningen af Ordinationen ved det historiske Episkopat, hvis 

høje Værd de ofte fremhæver " "Man møder ogsaa blandt 

den engelske Kirkes Medlemmer mange, som forstaar Tidernes 
Tegn og som gerne strækker Broderhaand ud til alle dem, som 
ser med Længsel efter den gamle Kirke, "hvor Fædrene ydmygt 

har bøjet Knæ" disse katholsk sindede Frikirkefolk 

ser paa deres Folks gamle Kirke, Englands Folkekirke ikke 

længer med bitter Kritik, men med Ærbødighed og Kjærlighed." 
Vil man i Danmark, og ikke mindst blandt Danske i Ame- 
riak, snart faa Øjnene mere opladt for Tidernes Tegn, og med 
mere aabne Øren lytte til hvad Aanden siger til Menighederne? i 

S! 



Den engelske Biskop John Wordsworth kom til Danmark 
med venlig Hilsen, hans Besøg glædede Biskop Rørdam; men 
syg kunde han ikke staa for Modtagelsen i Bethesda. Nu er ' tø 
Biskop Wordsworth ogsaa gaaet ind til Herrens Glæde; de to 
Biskopper fra Kirkedelene med: "en Herre, en Tro og en Daab", 
hvor der dog var noget, der skilte, er sikkert samlet, hvor alle 
Skillevægge er nedbrudte og Herren lyser den evige Fred. I 
"Kirken og Hjemmet" No. 37, 10de September 1911 har Pastor 
A. V. Storm skreven et godt Mindeord, som skal følge. Der- 



|i 



257 

ved bliver Biskop Rørdams Brev gjentaget; men Apostelen Pau- 
''.lus skriver i Filip. 3, 1 — 3: At skrive det samme til Eder er 
iikke til Besvær for mig, men er betryggende for Eder. Holder 
Øje med Hundene, holder Øje med de slette Arbejdere, holder 
Øje med Sønderskærelsen. Der er en Gjentagelsens Tjeneste i 
hvilke Rørdams Brev passer, noget betryggende i denne For- 
bindelse. 

Biskop John Wordsworth 
født 21de September 1843, død 16de August 1911. 

Det er med Sorg og Vemod, at jg ved disse personlige Min- 
deruner maa meddele vore Læsere, at John Sårum, som hans 
.biskoppelige Navn var, er blevet borttaget fra den stridende 
.Kirkes Rækker. Han havde fyldt sin Plads og vil blive savnet 
ligesom Biskop Madsen, hvis jævnaldrende han var. 

Som Dr. Madsen var Biskop Wordsworth den lærdeste af 
^samtlige Biskopper, men det Navn, han bar, var gammelt, og 
siet havde en lødig Klang i Landet med de store, literære og 
ærde Navne. Digteren William var Broder til hans Farfader, 
iler var den landskendte "Master of Trinity". De store Familie- 
traditioner tro tilbagelagde John Wordsworth en glimrende Lø- 
bebane i Oxford baade som Student og som Lærer. Thi det var 
f«om theologisk Professor, at han, 42 Aar gammel, blev bispe- 
riet, mens hans Fader, Christopher, var Biskop af Lincoln og 
?ians Farbroder Biskop i Scotland. John blev indsat som Til- 
ynsmand i Salisbury Stift, der svarer til en Del af det gamle 
kongerige Wessex. 

(Mange mindes Billederne af Salisburys knejsende Spir, men 
nan skal have set det hele i Virkeligheden for ret at fatte 
skønheden af Stedet. Der ligger Perlen, Domkirken, indfattet 
f de grønne Plæner og de gamle Huse i tilbørlig Afstand. Kun 
\et biskoppelige Palads nærmer sig Kirken. Der udviste Bi- 
kop W. og hans Hustru stor Gæstfrihed, som mange engelske 
i 'ræster og Foreninger fra Stiftet mindes med Tak, idet de 
ærdedes i de rige Omgivelser; men ogsaa flere danske Theo- 
)ger fik den engelske Gæstfrihed at mærke, ikke blot som al- 
lindelige Gæster, men ogsaa som Deltagere i de helliges Fæl- 
I isskab. 

Biskoppen havde nogle Værelser i Lollardernes Taarn i 
iambeth Paladset i London, som Erkebiskoppen af Canterbury 



258 

havde overladt ham. Men naar Lørdagen kom, rejste han hjem 
tir Salisbury. Han var saa venlig at tage mig med en Gang 
sammen med en amerikansk Professor, og da vi var ved at gaa 
til Ro Lørdag Aften, sendte Biskop Wordsworth Bud til min 
Hustru og mig, at vi skulde være velkomne ved Herrens Bord 
Søndag Morgen Kl. 8. Da gik Biskoppen selv for Borde, prædi- 
kede ved Højmessen og havde endnu Tjeneste. Derpaa gik han 
en lang Tur med os i det gamte Salisbury (Old Sårum), og 
efter Aftenandagten i Huskapellet i Paladset var Dagen endt. 
Tidlig Mandag Morgen maatte han til London, men sine Gæster 
sendte han i sit Automobil til Stonehenge for at se de gamle 
Offerstene. 

Med dette Automobil var han i Stand til at* føre et virke- 
ligt Tilsyn med sit Stift og være en Ven og Fader for sine Præ- 
ster. 

Thi Biskop var han først og fremmest. Men han var ogsaa 
den lærde Mand. Da Pave Leo XIII. læste det latinske Brev, 
som de anglikanske Biskopper sendte som Svar paa den pave- 
lige Bulle, skal Leo have udbrudt: "Gid mine Kardinaler kunde 
skrive saa godt Latin." Enhver vidste, at John Wordsworth 
havde affattet det. Han var et skinnende Lys i sin Kirke baade 
som Tilsynsmand og som Deltager i Tidens Forhandlinger og 
som Medlem af Lordernes Hus. Han var en sand Engelskmand. 
Hans Nabo, Biskop Talbot af Winchester, sagde om ham i en 
Mindetale, at af alle Navne skattede Biskop Wordsworth mest 
'Anglikaner". 

Men han var hævet over den Smaalighed, som Øboere er 
udsatte for, saa de mener om dem selv og alt deres, at det er 
det eneste, der rigtig dur. Dertil var hans Aand for vidtspæn- 
dende. 

Han elskede hele Herrens Kirke og mente om sig selv som 
Biskop, at Adkomsten til at være det , havde han kun i Fælles- 
skab med alle andre Biskopper i den hellige almindelige Kirke. 

I tidligere Aar var det især den østerlandske Kirke, han 
følte sig knyttet til, særlig gennem den engelske St. Georgs 
Kirke i Jerusalem. I de senere Aar tog han sig med levende In- 
teresse af vor nordiske Kirke. 

Nogle vil mindes hans Besøg her for to Aar siden, da han 
var bedrøvet over, at Biskop Rørdam var syg og ude af Stand 
til at modtage ham. Hans Rejse gjaldt da Sverige, idet han' | 






> 



259 

sammen med to andre Biskopper skulde gæste de svenske Brø- 
dre for at prøve, om en Tilnærmelse var mulig mellem de to 
i Folkekirker. 

Frugten af denne Rejse blev en Beretning om den svenske 
♦Kirkes Ret til at hævde den apostoliske Rækkefølge i Bisperæk- 
ken og et Forslag om at pleje Samkvem med de svenske Tros- 
brødre. 

Overfor os danske Kristne nærede Biskop Wordsworth lig- 
nende Følelser, men han maatte af Hensyn til de yderliggaaen- 
'ide Kirkefolk i England fare med Læmpe. Men hans Minde 
maa æres som en af de Bygningsmænd, der vilde hele Bruddene 
paa Jerusalems Mure. Det opbyggende var hans Styrke, derfor 
var han saa jævn og saa elskelig, og jeg vil fremdrage et Par 
iMinder derom. 

Da en svensk Biskop skulde gennem London for 9 Aar si- 
lden, bad Wordsworth mig ledsage Gæsten og føre ham til Lol- 
,;lardernes Taarn, hvorhen vi ogsaa kom paa passende Vis i vort 
bedste Puds. Nu lyder jo Lambeth Palace af en hel Del, men 
dom vi havde højtstemte Forventninger om Prælathøjhed, maat- 
( te vi hurtigt se at komme ned paa Jorden, thi den Mand, der 
..modtog os, var saare jævn, og hans Omgivelesr mindede om en 
^tudenterhybel. Men fra de milde og kloge Øjne lyste Venlig- 
hed os i Møde, og alle Dikkedarer var her ganske overflødige. 
[Venligt og ligetil spurgte den Salisbury Bisp, om vi vilde drikke 
i The med ham, og hvad sker! Han fik en Lerthepotte trukket 
,frem, Kedlen kogte, og nu lavede han selv den brune Drik, der, 
: som Engelskmanden siger, opliver uden at beruse, 
i Man skulde nu have ventet en oplivende Samtale, og de to 
Kirkefyrster begyndte at tale om det, der laa vor Vært paa 
ilHjærte: Forholdet mellem Kirkesamfundene. Gæsten udtrykte 
sig forsigtigt og diplomatisk og gav Værten de fineste Titler, 
t :nen egentlig oplivende var det nu ikke. 

Vi skulde da af Sted, og Biskop Wordsworth fulgte os til 
Vogns, barhovedet, ud paa Gaden, og da kom vel det bedste Re- 
sultat ud af hele Samværet, som jeg tænker, Gotlands Biskop 
Bndnu mindes. Jeg husker det i hvert Fald godt. De to Bisper 
?av hinanden Haanden, men derpaa klappede Engelskmanden 
Svenskeren paa Skulderen og sagde med Varme: "Gud velsigne 
i.Dig, min kære Broder." 



260 

"Lad styrte alle Yægge, 
Som skiller Kristne ad! 
Forener jer, I Bække 
Og glæder Herrens Stad." 

Mit andet Minde gælder ogsaa Lambeth sex Aar senere. 
Men denne Gang vrimlede det med anglikanske Biskopper fra 
hele Verden. Og denne Gang kom jeg ikke i Følge med en 
levende Biskop med Guldkors paa Brystet. Jeg havde kun et 
Brev, men det var et dyrebart Brev, og jeg frydes ved nu igen 
at se den danske Original, skrevet med de ejendommelige kan- 
tede Bogstaver. Jeg havde bedt Biskop Rørdam sende en Hil- 
sen til de engelske Biskopper, som var samlet til Lambeth Kon- 
ference 1908, og følgende Brev fortjener at offentliggøres: 

"Som Biskop i den danske Kirke, der har én Herre, én Tro 
og én Daab tilfælles med Englands Kirke, tillader jeg mig at 
at sende en ærbødig og broderlig Hilsen til de paa Lambeth 
Konferencen forsamlede højærværdige Biskopper med det Øn- 
ske og den Bøn, at Menighedens Herre ved de Forhandlinger, 
som hans Tjenere dér vil føre med hverandre, maa føre sine 
troende nærmere til det velsignede Maal, at de alle maa blive 
ét." 

At Biskop Wordsworth var glad ved det Hverv, Erkebi- 
skoppen af Canterbury overdrog ham, at affatte et Svar paa 
det Brev, ved jeg. 

Nu har den danske Kirke mistet en tro Ven, og den stærke 
Aand har fundet Hvile. Landsbykirkegaarden gemmer hans 
Støv. 

John Wordsworth var født 1843, blev Biskop 1885 og jord- 
fæstet Lørdag den 19de August 1911. 

Fred og Ære være med hans Minde! Gud give ham en 
glædelig Opstandelse! A. V. Storm. 

Det forstaar man let, Gotlands Biskop, v. Scheele, udtalte 
sig forsigtig diplomatisk; han er maaske den af Sverrigs Bi- 
skopper, der mest ligner Biskop Martensen, højkirkelig og præ- 
get af tysk. Biskop v. Scheele har været virksom i de tysk- 
lutherske Konferentser og for at drage Norden med. Han 
modtog Kejser Wilhelms Indbydelse til at være med ved den 
tyske Kirkes Indvielse i Jerusalem; medens det, som godt var, 
lød fra Danmark: "hav mig undskyldt." 



i 



261 

Endnu kan man høre, ogsaa af Danske, den anglikanske 
Kirke er katholsk i Form og reformert i Lære om Sakramen- 
terne, og man møder det almindelig i amerikansk-luthersk, og 
trods al Protest, gentages det efter tysk. I sin Helhed er den 
amerikansk-lutherske Kirke mere reformert i Sakramenterne 
end Episkopalkirken, og den danske Kirke vil finde Episkopal- 
kirken staar den nærmere end amerikansk-luthersk i at hævde 
Troens Ord en Gang overantvordet- de Hellige. Judæ 3. 

Dr. theol. C. E. Fløystrup har i "National-Tidende" Søndags- 
tillæg 19de August 1906 givet en kort, god Fremstilling af den 
anglikanske Kirke, hvortil blot den Bemærkning, der lægges 
dog mere Vægt paa Rækkefølgen af den evangeliske Retning 
i England end han synes at mene, og Dr. Henson er en mindre 
heldig Autoritet. Paa Begyndelsen nær følger Artiklen: 

"Den engelske Kirke. 
Af Dr. theol. C. E. Fløystrup. 

Denne havde i Middelalderens sidste Aar- 
hundreder mange fremragende Personligheder, dygtige Bi- 
' skopper og store Lærde. I det 13de og 14de Aarhundrede var 
der ved Universitetet i Oxford Theologer, der allerede havde 
fundet nogle af de evangeliske Grundsandheder, som i det 16de 
Aarhundrede blev forkyndte af Reformatorerne. Den største af 
alle Forreformatorerne var John Wycliffe, "Reformationens 
Morgenstjerne" (1324 — 84), hvis Skrifter paavirkede Johan 
Huss, som atter var en Forløber for Martin Luther. 

Ogsaa Reformationen fik i England sin særegne Karakter. 
Under Henrik VIII. (1509 — 84) indlededes den med en luthersk 
Strømning, der under Edward VI. (.1547 — 53) afløstes af en 
calvinsk og en zwinglisk; derefter fulgte der under Dronning 
Maria (1553 — 58) en karftig Modbevægelse, og endelig gennem- 
førtes Reformationen i den første Del af Dronning Elizabeths 
Regeringstid (1558—1603). 

Den Form af Protestantismen, der saaledes fandt sit Ud- 
tryk i den engelske Kirkes særlige Bekendelsesskrift (de 39 Ar- 
tikler) , dens rige og skønne Lithurgi (Book of Common Prayer) 
1 og dens biskoppelige Forfatning, kaldes Anglikanisme til For- 
* skel fra Lutherdom, Calvinisme og Zwinglianisme. De 39 Ar- 
tikler er tildels udarbejdede paa Grundlag af den augsburgske 
.Bekendelse og har derfor meget tilfælles med den; men der er 



262 

tillige deri kendelige Spor af calvinsk Paavirkning, hvorfor man 
ikke helt med Urette har sagt, at den engelske Kirke i sin Lære 
følger en Middelvej mellem den lutherske og den calvinske Ret- 
ning. Det er dog et saa selvstændigt og ejendommeligt Skrift, 
at den anglikanske Læretype fortjener en særegen Plads jævn- 
sides med de andre Hovedformer af Protestantisme. I Lithur- 
gien indtager den engelske Kirke et andet Standpunkt; ligesom 
den lutherske Kirkeafdeling i sin Gudstjeneste har bevaret 
mere af det gamle end den reformerte, har den anglikanske be- 
holdt mere end den lutherske. Man kan derfor maaske sige, 
at den engelske Kirke her følger Middelvejen mellem den ro- 
mersk-katholske og den lutherske Kirkeafdeling. Og noget lig- 
nende gælder med Hensyn til Kirkestyrelsen. Ogsaa paa For- 
fatningens Omraade har den lutherske Kirkeafdeling været 
mere konservativ end den reformerte, og den anglikanske mere 
end den lutherske. 

Anglikanismen er ogsaa noget for sig selv. Det er allerede 
urigtigt, naar de 39 Artikler henregnes til den reformerte Kir- 
kes symbolske Bøger, som vi er vante til; men det er endnu 
mere urigtigt at betragte den engelske Kirke som en Gren af 
den reformerte Kirkeafdeling, som vi ogsaa er vante til her i 
Landet ligesom i Tyskland. I Betragtning af, at den reformerte 
.Kirkeafdeling forkaster den biskoppelige Forfatningsform og 
de fra Middelalderen overleverede gudstjenstlige Skikke, er det 
egentlig ret mærkeligt, at den anglikanske Kirke kan blive hen- 
regnet dertil. Denne Kirke, der har været langt mere konser- 
vativ end vor. Denne Kirke, der har Erkebiskopper og Biskop- 
per, Domkapitler og gejstlige Landemoder og meget andet, der 
er de Reformerte en Gru, og tillige en Lithurgi, der indenfor 
Protestantismen er den diametrale Modsætning til den refor- 
merte. Havde den engelske Kirke været reformert, vilde Eng- 
lands Historie have haft en helt anden Karakter* end den, vi 
kender; Puritanerne kæmpede jo netop for at faa Bispedømmet 
og de gamle Kirkeskikke afskaffede. Og saa havde der heller 
ingen Grund været til Dannelsen af de mange Sekter. 

At man hos os som i Tyskland i Reglen vedblivende beteg- 
ner den engelske Kirke som reformert — i Frankrig ved man 
bedre Besked — det har maaske mange Forklaringsgrunde. En 
af disse kunde være, at man ensidigt karakteriserer de forskel- 
lige Kirkesamfund efter deres symbolske Bøger uden at tage 






263 

Hensyn til deres Forfatningsform og Gudstjeneste, hvilket her 
er dobbelt uheldigt, fordi man har anbragt de 39 Artikler mel- 
lem den reformerte Afdelings Bekendelsesskrifter, i Stedet for 
at give dem en Særstilling. Jeg er meget tilbøjelig til at tro, 
at Misforstaaelsen ogsaa her hænger sammen med en forskellig 
Sprogbrug. Det engelske Ord "reformed" har ikke nogen Bi- 
betydning som det tyske "reformirt" og det danske "reformert", 
der er blevet tekniske Udtryk, ensbetydende med calvinsk. 
Naar man i England taler om "The Reformed Churches of the 
Continent", menes dermed i Reglen alle de protestantiske (lu- 
therske og calvinske) Kirker paa Fastlandet; man kan vel træf- 
fe Udtryk som "the Lutheran and Reformed Churches", idet 
der er Forfattere, der læmper sig efter den tyske Sprogbrug, 
men denne anvendes ikke, naar der er Tale om den engelske 
Kirke. Udtrykket "the Reformed Church of England" betegner 
den engelske Kirke efter til Forskel fra før Reformationen, 
men den hverken er eller kalder sig "reformert" i dette Ords 
specielle Betydning. 

Den engelske Kirke betegner sig gerne som "en Gren af 
den katholske Kirke", og ogsaa her gælder det om at forstaa 
Sprogbrugen ret. Medens hos os Ordet "katholsk" er et tek- 
nisk Udtryk, ensbetydende med "romersk-katholsk" eller "pa- 
pistisk", er det ligesom saa mange andre græske Ord gaaet helt 
over i det engelske Sprog, har bevaret sin oprindelige Betyd- 
ning og kan bruges i en hvilkensomhelst Sammnehæng. Ordet 
"catholic" betyder: almindelig, almen, alsidig, omfattende, uni- 
versel eller lignende. Naar der i det videnskabelige Sprog ofte 
tales om "catholic principles", vil det sige: almene Grundsætnin- 
ger; naar nylig en Beskrivelse af London i en Anmeldelse blev 
rost for sin "catholicity", menes dermed: Alsidighed. I en ny 
Roman af en bekendt Forfatterinde skildres et Aftenselskab, 
hvor der er. samlet mange meget forskellige Mennesker, og Bo- 
gens Hovedperson udtaler i den Anledning, at hans Sprog er 
frygtelig katholsk, hvormed han vil udtrykke, at han er frygte- 
lig henrykt over at se paa al denne brogede Mangfoldighed. 
Naar nu Anglikanerne kalder deres Kirke en Gren af den ka- 
tholske Kirke, mener de altsaa: en Gren af den almindelige Kir- 
ke, ligesom ogsaa den danske Kirke henregner sig til denne. 

Der kan være forskellige Meninger om, hvad der er nød- 
vendigt for at høre med til den hellige almindelige Kirke. Der 



264 

er i den eng-elske Kirke et Parti, det højkirkelige, der anser den 
uafbrudte biskoppelige Rækkefølge (den saakaldte apostoliske 
Succession) for nødvendig. Men der er ogsaa et lavkirkeligt 
Parti, der kalder sig de evangeliske, og et tredie, der i Reglen 
benævnes det bredkirkelige, og intet af disse sidste lægger no- 
gen Vægt paa Bevarelsen af den biskoppelige Rækkefølge, der 
jo her i Danmark blev afbrudt ved Reformationen. En af den 
engelske Kirkes Dignitarier, Domherre i Westminster Abbediet 
H. Henslay Henson har nylig i en Afhandling udtalt, at det vilde 
være ønskeligt, om "Fiktionen om den apostoliske Succession" 
maatte blive fejet ud af de kirkelige Forhandlinger. 

Det er da ganske urigtigt at kalde den engelske Kirke "Høj- 
kirken" og de fraskilte Samfund "Lavkirken". Ordene "high", 
"low" og "broad Church" hentyder til tre Hovedretninger inden 
for den anglikanske Kirke. De kan overhovedet ikke oversæt- 
tes: "Høj-, Lav- og Bredkirke", da de kun bruges som Tillægs- 
ord; det er ganske vist besynderlige Tillægsord, men der er in- 
gen andre, der kan erstatte dem. "The high Church" betyder: 
de Højkirkelige; "he is high Church": han er højkirkelig; "high 
Church views": højkirkelige Anskuelser; "a high Church paper": 
et højkirkeligt Blad, osv. 

' Den Misforstaaelse, at den anglikanske Kirke er Højkirke 
og de frikirkelige Samfund Lavkirke, tjener maaske noget til 
Forklaring af det Forhold, at de Medlemmer af vor Folkekirke, 
der besøger England (ikke de, der har bosat sig derovre) i Reg- 
len foretrækker de sidste for de første. Der kan være og er 
ogsas uden Tvivl andre Grunde. Men da der i den anglikanske 
Kirkeafdelingfindes de tre nævnte Hovedretninger med alle de- 
res Afskygninger, vilde det være mærkeligt, om de, der nu hol- 
der sig til Frikirkerne, ikke indenfor Englands gamle National- 
kirke skulde kunne finde noget af det, de søger." 






265 






"Bliv hos os, thi det er mod Aften og Dagen helder," saa- 
ledes bad de to Disciple i Emaus, og Jesus gik ind for at blive 
hos dem. Luk. 24, 29 fl. Han holdt Nadvere med dem. Vi 
synge: 

"Du blev og gav dem Hjertero; 
Hør ogsaa os, du Naadens Søn, 
Vi bede just den samme Bøn!" 

Beder vi ret af Hjertet samme Bøn, saa gaar Jesus ikke 
forbi; han siger: Se, jeg staar for Døren og banker, og hvor 
Døren aabnes, gaar han ind og holder Nadvere, og styrker sin 
Menighed i Kampen til den store Sejr og den store Nadvere. 
Aab. 3, 20 — 22. Det er mod Aften, Skygger falder tunge og 
lange, Krigens blodrige Skygger, Skygger fra Ondskabens aan- 
delige Hær, der er Uro og Gjæring, Usikkerhed overalt i Ver- 
den. Der er Uro og Gjæring i Guds Menighed, Uro og Gjæring 
i den Danske Kirke i Danmark og i Amerika. Foruden det, som 
har været forud, saa har Krigen ført Sprogspørgsmaalet mere 
frem og forøget de trange Tider. Pastor N. P. Gravengaard 
bad i sin Aabningsprædiken ved Kirkemødet i Withee, Wisc, 
1911: Fri os fra Udslettelsens Dom. Da Ryslinge Valgmenig- 
hed holdt 50 Aarsfest 9de Juli 1916, sagde Pastor Karl Povlsen: 
"Ja, Herre, bevar os for Udslettelsens Dom. — Men vi har dog 
ogsaa andet at sige Dig i Dag, Du trofaste, langmodige Gud, 
end denne Bøn. Trods al vor Synd og Ringhed, har Du ikke 
taget Din Aand bort fra os eller forladt os." Se Mindeskriftet. 
Det fælles Suk, den fælles Bøn fra Danmark og i Amerika. 
i Der er tunge Skygger over Moderkirken, "Danmarks hvide 
1 Kirker" med Klokkeklangen og Bedeslag ud over Land og By. 
1 Der er onde Kræfter, som vil ødelægge og sprede, bryde Fol- 
I kets gamle Kirke ned; eller omdanne den, saa den helt bliver 
ukjendelig; de gamle kirkelige Fonmer i Guds Kirke skal brydes. 
Dog, hjemme og her har vi saa meget at sige Vor Herre Tak 
i for. Hans Aand er ikke endnu taget bort; men Bønnen maa 
inderligere frem, saa der ses Lys i Herrens Lys, der er endnu 
en Gjerning i Lys ved Aftentide. 

Pastor V. Birkedals Svigersøn, Pastor Lavrids Nyegaard, 
har skreven en Livsskildring af Birkedal i 4 Bind, paavist Birke- 
dal bar sit Kongebanner til det sidste. Under Korsets Mærke 



266 

kæmpede han for og i Troen en Gang overgivet de Hellige, 
Troens Ord, som Guds Kirkes store Samlingsmærke, det han 
med Grundtvig var sikker paa var givet af Herren i de 40 
Dage. 

Nyegaard udgav et Skrift: "Trosbekjendelsen", og hævde- 
de den som Kirkens gamle Banner. Min Bog: "Daabsminder" 
glædede ham, at der lagdes Vægt paa Troens Ord. Jeg sendte 
ham et Fotografi af Dr. H. B. Grams Grav paa Greenwood Kir- 
kegaard, det var Gram, der lod Birkedal studere, da han bo- 
ede i Kjøbenhavn. 15de Januar 1916 sendte Nyegaard mig et 
Brevkort med Hilsen, Tak og Løfte om længere Brev, han var 
syg. Herren kaldte ham kort efter til Hvilen, og hans Hustru, 
Birkedals Datter, er lagt til Hvile. Fra Forlæggeren kom 
Nyegaards sidste Bog til mig efter hans Død: "Den Kristne 
Kirke. En Kirkehistorisk Vurdering af N. F. S. Grundtvigs 
Gjenmæle." Den hævder Troens Ord og paapeger, Kirken har 
lagt Vægt paa Biskopsembedet. 

Da jeg kom stærkt under General Councils Indflydelse, op- 
tog Forfatningsspørgsmaalet mig; thi man tvivlede paa den 
Danske Kirke. Vi fik et Møde i Hartford i 1888, dannede Kreds 
med Styrelse og Læreforfatning og sendte det til kommende 
Aarsmøde i Elk Horn, Iowa. 

Ordinator A. S. Nielsen skrev til mig, om Præsterne fra 
Østen ikke kunde komme og være Søndag forud hos ham i Tri- 
nitatis Kirke, Chicago. Saaledes blev det. 15de Søndag efter 
Trefoldighed, 9de September 1888, holdt jeg Skriftetale og Al- 
tergang, Jacobsen prædikede og om Aftenen prædikede Mor- 
tensen. Om Eftermiddagen prædikede jeg hos Gøtke paa Syd- 
siden og om Aftenen prædikede Jacobsen. 

Jeg boede hos Nielsen og havde Nøgle, og sent blev 
det, før jeg efter Aftenmødet naaede Vestsiden; men Nielsen 
sad og ventede paa mig, der var saa meget, han vilde tale med 
mig om. Han var stærkt imod Forfatningssagen fra Hartford, 
venlig stemt for Hilsen til General Council af Hensyn til Emi- 
grantmissionen; men ikke mere. Han sagde: "hvorfor ikke nu 
virke for Biskop; thi faar vi Biskop, har vi ogsaa Forfatning, 
den ligger i Biskoppen." Det var ham en stor Skuffelse, som 
Udviklingen var, at jeg ikke da kunde lægge al Forfatning i Bi- 
skopsembedet. Ved Mødet i Elk Horn blev alt fra Hartford 
baade kritiseret og forkastet paa Kredsordning nær, som blev 
fulgt af senere Kredsordninger i den Danske Kirke. 



267 

Da jeg kom hjem, var Pastor J. K. Poulsen fra General 
Councils Mission i Indien kommen fra Danmark. Af Helbreds- 
hensyn vilde han blive Præst i Amerika, og jeg virkede for, 
han blev det for den nystiftede danske Menighed i Portland, 
Maine. Da jeg med Pastor, Dr. Krotel i New York skulde ordne 
at Poulsen blev overført til den danske Kirke, var der indsendt 
Protest mod Menighedsdannelsen med den Meddelelse, den dan- 
ske Kirke var grundtvigiansk, det blev dog ordnet; men ogsaa 
fremhævet, den Danske Kirke burde have en mere bestemt 
luthersk Bekjendelse. 

I 1889 gjorde Pastor F. L. Grundtvig en Danmarksrejse, og 
vi var meget glade ved deres Besøg i Brooklyn. Jeg talte med 
Grundtvig om General Council. Ligesom Nielsen var han ven- 
lig stemt for Hilsen, men ikke andet. Nielsen gjorde samme 
Sommer sin eneste Danmarksrejse. Da han kom tilbage var 
han til megen Glæde hele 12te Søndag efter Trefoldighed, 8de 
September 1889 i Brooklyn. Prædikede om Formiddagen og 
holdt Altergang om Aftenen, hvor Sømandspræst, nu Stifts- 
provst, C. B. Hansteen og Hustru var med, lige før, de rejste til 
Norge. Nielsen meddelte mig, at i Danmark var Tanken kom- 
men frem, han burde bispevies; glad derved, men under de 
kritiske Forhold kunde det vanskelig nævnes. Da jeg vilde 
i rejse til Mødet i Chicago, blev jeg angreben af en Hudsygdom, 
i der gjorde det umuligt at rejse. Bispevielsen blev næppe 
i nævnt. I Efteraaret 1890 byggede vi den ny Kirkedel; jeg kom 
i med til Mødet i September i Manistee, Mich., og ind i en haard 
1 Lærekamp med Nielsen og Grundtvig som Modstandere, og jeg 
i maatte kæmpe mod en Bevægelse, der var naaet Udvalget, jeg 
• skulde fra New York. Særlig paa det Tidspunkt troede jeg, 
det var Herrens Villie, jeg blev. Aarene derefter var fulde af 
1 Kamp indtil Splittelsen, hvor det for mig mest var en Kamp 
for at blive; ikke alt blev ført med de bedste Vaaben, Her- 
ren maa bedes om Tilgivelse for meget. Herren skal have Tak, 
han slap ikke. 

Den Danske Kirke beholdt et fast Ordinatorembede, og 
det kan føres videre. Nielsen førte det hjertevarme Ord med 
Aandsmyndighed, men ordne laa ikke for ham. Han var Ordi- 
nator og burde have været Biskop, Striden blendte Syn derfor. 



268 




PASTOR PETER CHRISTIAN TRANDBERG 

født 18 August 1832. Ordineret Præst 28 April 1858 af 
Biskop Laub. Død 18 Juni 1896. 

Pastor P. C. Trandberg, (født 18de August 1832 paa Born- 
holm, død 18de Juni 1896 i Minneapolis), var i de Aar i Ame- 
rika. Han var stærk Vækkelseprædikant og havde brudt med 
Folkekirken, dannet Frimenighed, siden anerkjendt som Valg- 
menighed. — Paavirket af apostolisk-katholsk Menighed. — 
Kom til Amerika, Lærer ved Congregationalisternes Præste- 
skole, egen Præsteskole i Chicago, øvede en Del Indflydelse. 
Syn for Embedets Tredeling: Diakon, Præst og Biskop. Selv 
havde han ikke Betænkelighed ved at udføre Ordinationer, sna- 
rere var han for hurtig med Haandspaalæggelse. 1 Tim. 5, 22. 
Han var Fripræst, hævdede Kaldet fra Herren. 

Ordne og styre laa heller ikke for ham. 

I Minneapolis søgte han til Gethsemane Episkopalkirke og 
Pastor. A. Alexander talte ved hans Begravelse i Hjemmet og 
læste "den."' episkopal e Begravelseslithurgie. Danske Præster 
tålie'j'Hjénrog ved Grav. Ved Gethsemane Kirke blev senere- 
Pastor Jonnsbri,. der var af dansk Herkomst,' Præst, nu Biskop- 1 "- 
af Colorado. 






269 

feriM890 S ^ v M ' ?S" ^ ^ dGn Danske Kirke d * de 10de 
April 1890 i Salmas, Cahfornia, forestod Pastor J. Simond ved 

bt. Pauls epikopale Kirke Begravelsen og læste Begravelsesli- 
thurgien. Ligeledes talte Pastor J. P. Naarup 

Nielsen og Trandberg var forskjellige i meget, men begge 
troede de, der kom trange Tider for Herrens Menighed, begge 
ventede de Herrens Komme og et Gyldenaar. Paa Nielsens Bau- 
tasten i Withe, Wisc, er hans Billede og Aar 1832-1909 og der 
staar: Natten er fremrykket og Dagen kommen nær.' Rom 
13, 12. 

Pastor J. J. Kildsig har udgivet en Livsskildring af Trand- 
berg og nogle Foredrag: "Maran-Atha, Herren kommer" 1 
Kor. 16, 22. Under Trandbergs Billede staar: Se, Brudgommen 
kommer! gaar ham i Møde. Math. 25,6. Paa Trandbergs Grav 
Crystal Lake Cemetery, Minneapolis, blev afsløret et Mindes- 
imærke med hans Buste i Ornat, Tirsdag 2den Juni 1914. 

Nielsen og Trandberg har bidraget, hjertevarmt, til Udvik- 
lingen af det danske Kirkeliv i Amerika, under trange Tider. 
— Maa i Naade Herlighedshaabet blive levende. 

Pastor F. L. Grundtvig (født 15de Maj 1854, død 21 Marts 
1903), satte i en Aarrække de dybeste Spor i Kirke og Folke- 
liv, og de dybeste Spor i Kampen, der førte Splittelsen med 
Da det blev klart for ham, at han skulde tage Præstegjerningen 
OP i Amerika, var det med Liv og Sjæl, med det lyse Haab for 
den Danske Kirkes og det danske Folks Fremtid i Amerika. 
:' Et af hans første Digte i Amerika er: "Hvis Du vil." Deri siger 
han: 

"Jeg ved det, at sporløst Du synke kan i mørke Flod" 

men det var Haabet, der skulde tømres paa Kirke og Skole, og 
der skulde lyde en jublende Lovsang. 

Grundtvig blev ordineret til Præst ved Kirkemødet i Chi- 
eago i September 1883. 

Efter de haarde Kampe var det de gribende Digte: "Frost- 
latten", der dræbte Livet; mest gribende 1899. 

"Der ligger saa meget i Dødskamp, 
Jeg staar og ser derpaa, 
Jeg knuger de foldede Hænder 
Og hører mit Hjerte slaa. 



270 



Og hvis saa det vi elsker 
Synker i Dødens Elv, 
Saa skyldes det ej Guds Vilje, 
Saa skyldes det kun os selv. 

O, Herre, for det jeg elsker 
'Jeg selv mig ofrer glad, 
Kan noget dets Liv end redde, 
O, Herre, saa sig mig hvad! 




PASTOR FREDERIK LANGE GRUNDTVIG 

Født 15 Maj 1854. Ordineret Præst 18 Søndag efter Hellig 

Trefoldighed, 23 September 1883, i Chicago, 111. 

Død 21 Marts 1903 i Kjøbenhavn. 



271 

Han, som haabede, at hele hans Livsgerning skulde være i 
Amerika, rejste 1900 med Hustru og Datter til Danmark. Læng- 
tes tilbage, men tog imod Kald som Rejsepræst for "Kirkeligt 
Samfund af 1898". Lagdes paa et haardt Sygeleje, taalmodig 
under Herrens Haand til Herren kaldte ham hjem 21 Marts 
1903, 48 Aar. 

Der er rejst en Mindesten paa hans Grav i Kjøbenhavn. 

Under Striden fordybede han sig i Kirkefædrene. Han fik 

udgivet den store Bog: "Troens Ord" og nogle andre Skrifter, 

efterlod i Manuskript et større Værk om Irenæus. Hans Haab 

var en selvstændig dansk Kirke, thi den amerikansk-lutherske 

Kirke havde for lidt Syn paa Troens Ord. En Ven, F. Lund, 

siger, da han fik fat paa Kirkefædrene begyndte han at faa 

Øje for, der muligt kunde samvirkes med Episkopalkirken. Da 

han laa paa Dødslejet, kom der Hilsen til ham fra den kathol- 

;ske Præst i Clinton, at han havde læst en Messe for ham. (Til 

) Minde om F. L. Grundtvig, Side 12). Der kunde være noget 

i affejdende i hans Kamp; men han var ærlig, hjertevarm og 

ædel, og kunde som faa bekende, hvad han havde fejlet, naar 

jhan siden kom til at se det. Hvor lidt er hans Livsværk skattet 

> og hvor faa kjender og læser hans Bog: Troens Ord. Fanen er 

sænket i Danmark og Amerika. 

I 1900, da han med Hustru og Datteren, født i Amerika, 
!drog til Danmark, skrev han: "En Dansk-Amerikanners Sang": 

"Amerika, Du er det Land paa Jorden, 

Hvor jeg blev født, og hvor min Vugge stod, 

Dig elsker jeg fra Syden indtil Norden, 

For Dig jeg gjerne ofre Liv og Blod. 

Du store frie Land, 

Med stolte Fortids-Minder, 

Med Fremtids Solglands over høje Tinder, 

Dig elsker jeg! Herligt er Du, mit Land! 



I Traad kan Dansk og Engelsk herligt falde, 

Ja, enes kan de godt som mine Sprog. 

Saa frem til mandig Id, 

Hvor Livet sætter Stævne! 

At prøve der i Strømmens Brus hver Evne, 

Det elsker jeg! Fremad mens det er Tid!" 



272 

Pastor Jacob Holm, den første Præst med Præstevirksom- 
hed i Danmark, før han blev Præst i Amerika, havde Syn for 
Biskopsembedet; men under de vanskelige Forhold lagde han 
tilligemed Pastor Nielsen ud fra "Kirkespejlet" en Dæmper 
paa Biskopstanken i 1878. (se Anmærkning under Side 54-55,) 
og sagde, "vi venter paa Tidens Fylde". Før han drog til Dan- 
mark udgav han: "Herlighedshaabet", og i Danmark tog han 
den apostolisk-katholske Menighed i Forsvar og staar venligt 
til den, helt igjennem en trofast Ven af den Danske Kirke i 
Amerika. Da jeg havde sendt ham: "Daabsminder", skrev han 
16 November 1914, han kunde ikke dele mit Syn, at jeg ikke 
turde nægte et Barn Daab, men "derimod er jeg i Aarenes Løb 
kommen mere ind paa Deres Yndlingstanke om Biskoppen, 
som Apostlernes Arvtager og dermed hævde Betydning af 
Succesio apostolica. Jeg regner det for et stort Fortrin ved 
den svenske Kirke, at denne har den, og for en stor Mangel 
ved vor Kirke, at vi ikke har den." 

Da Missionærerne H. P. Børresen og L. 0. Skrefsrud kom 
fra Indien og fortalte den nordiske Menighed om Herrens Ger- 
ninger ved dem i Santhalistan, da kom Menigheden mere med 
i Bøn og Virksomhed for Missionen. Santhalmissionen vandt 
mange Hjerter. Børresen blev ordineret Præst i Danmark og 
Skrefsrud i Norge. 

Da jeg i 1881 besøgte Provst Vahl, viste han mig et Billede 
af Børresen i dansk Præstedragt, og nævnte det stille Haab, 
han en Gang skulde blive bispeviet. I Santhalmissionens Fest- 
skrift 1917: "Hidtil har Herren hjulpet", meddeler Provst Elm- 
quist nogle Minder. Deri hedder det Side 76: "I særlig Glans 
staar for mig vort Komitemøde i Kristiania 1889 under det 
nordiske Missionsmøde, som holdtes der. Her havde vi for 
sidste Gang den kære gamle Børresen iblandt os (under hans 
andet Besøg herhjemme), og her forhandledes en Sag, som des- 
værre ikke blev virkeliggjort, nemlig Muligheden af Børresens 
Indvielse til Biskop for Santhalmenigheden. Der var korre- 
sponderet herom med den anglikanske Biskop Dowden af Edin- 
burg. Sagen stødte paa Vanskeligheder, ventelig fordi Børre- 
sen ikke havde den anglikanske Diakon- og Præstevielse, som 
man forlangte som Betingelsen for Bispeordination. Men de, 
som forstaar at værdsætte Biskopsembedet i Menigheden og 



273 

indser, hvilken Støtte det vil være baade for den danske Mis- 
sion i sig selv og for dennes Forhold til den anglikanske Kirke, 
at have Biskopper, anerkendte af dettes Kirkesamfund, vil be- 
klage, at Børresen, der saa vel egnede sig til en saadan Stilling, 
ikke opnaaede den, og at Santhalmissionen endnu staar uden en 
Biskop." 

Danmark har haft Besiddelser paa Guldkysten i Afrika, 
der har været ansatte danske Præster. Biskop Grundtvig hav- 
de to ældre Brødre, der døde som Præster derovre. 

Fra Basel blev der begyndt Mission, og de fire første Ud- 
sendte bleve ordinerede i Kjøbenhavn (Side 234). To danske 
Sønderjyder, Missionspræsterne A. Riis og H. N. Riis, virkede i 
Baselmissionens Tjeneste. I den engelske Kirkes Tjeneste vir- 
kede Pastor N. C. Haastrup sammen med den bekjendte Neger- 
biskop Samuel Crowther i Sierre Leone. 

Nu er der fra Danmark begyndt Mission i Afrika under 
Navn af: Dansk Forenet Sudan Mission. Den har faaet Mis- 
sionærer og vundet Venner baade i Danmark og Amerika. Den 
første Udsendelse var i 1913 af Lægemissionær N. H. Brønnum 
og Hustru, samt Sygeplejerske Dagmar Rose. I anden Udsen- 
delse i 1914 var den første Præst og hans Hustru, de kom begge 
fra Amerika. 

Pastor Alfred Thompson er født 4 Oktober 1885 i Iowa af 
danske Forældre. I 1908 tog han Exaraen ved Moody's Bibel- 
skole. Han blev antaget ved Bestyrelsesmøde i Aarhus 12 De- 
i cember 1913 og der blev forhandlet om at søge at faa ham or- 
i dineret af en af Rigets Biskopper og Formanden Pastor A. Pe- 
i dersen skulde forhandle med Bisk. Møller i Aalborg om Ordina- 
1 tion. Møller, med klart Blik for Betydningen af Samvirke med 
i den engelske Mission, ønskede og foreslog, han blev ordineret 
< af en anglikansk Biskop. Bestyrelsen vilde ikke gaa ind derpaa, 
f og Biskop Møller henviste dem til Sjællands Biskop. Der blev 
h mundtlig Forhandling med Biskop Ostenfeld, og efter Ansøg- 
ning til Ministeriet fik Biskop Ostenfeld Tilladelse 17 Januar 
1914 at ordinere Thompson. 

Fredens Kirke i Kjøbenhavn blev smykket med Blomster, 
1 og Onsdag Kl. 10, den 21 Januar 1914 ordinerede Biskop Osten- 
- feld med Ordinationstale ud fra 1 Thes. 5, 23—24 Alfred Thomp- 
i son til Missionspræst i Afrika. 



274 

Pastor Thompson blev gift med Frøken Florence Gibson, 
født 24 Oktober 1888 i Allegan Co., Michigan, af, amerikanske 
Forældre. ' 

(Pastor A. Pedersen: Dansk Forenet Sudan-Missions Grund- 
læggelse. Side 52 — 59.) 

Da man ikke vilde følge Biskop Møllers Forslag, er det 
glædeligt, der blev Ordination ved Sjællands Biskop og at vor- 
dende Missionærer uddannes saa de kan faa Ordination i Folke- 
kirken. 

Pastor A. Thompson er første Dansk-Amerikaner uddannet 
i Amerika, væsentlig paa Skoler udenfor den evangelisk-luther- 
ske Kirke, der har faaet Tilladelse og er bleven ordineret af en 
Biskop i Folkekirken. 

Lad hertil føjes: "Et Fremtidssyn" af X i Provst Blocks 
"Kirkebudet" No. 9, 1867. Fantasi, blev der sagt, digtet Hi- 
storie, det udgav sig heller ikke for andet; men det gjemte et 
dobbelt Haab. Fremtidssynet var dette. Biskop Lauge Han- 
sen, født 29 Juni 1863 i Rørkjær, Nordslesvig, var blandt de, 
der maatte til Danmark og konfirmeres. Var med i Kampen 
for at Slesvig kom tilbage, og blev to Gange saaret. 1891 kom 
han som Missionær med sin unge Hustru Anna Kirstine Jensen 
fra Bjerndrup til Calcutta for at virke paa Himalayas Højslet- 
ter. Om Slesvig siger "Synet": "Nu var Timen kommen til den 
store europæiske Kamp, hvori Preussen omsider "høstede 
Storm" som det havde "saaet Vind", og faldt sammen, medens 
Slesvig kom tilbage til Danmark, saa langt ned, som der var 
Hjerte derfor." Efter 10 Aar gæstede Hansen med Hustru og 
2 Sønner Fædrelandet, fortalte om sin Mission og blev indviet 
til Præst. Blev senere af den engelske Biskop i Calcutta ind- 
viet til Biskop for den nordiske Mission i Indien. Han indviede 
sine 2 Sønner til Præster . Biskop Lauge Hansen døde 5 Aar 
efter, 20de Marts 1933 i Kaschemir, Mellem Himalaya. Missio- 
nen fortsattes af 10 danske, 7 svenske og 6 norske Missionærer. 
Fantasi! men det er dog fuld Virkelighed med den store 
europæiske Kamp, endnu ikke helt udkæmpet, og det er Virke- 
lighed, at Slesvig er kommen hjem til Danmark saa langt der 
er Hjerte derfor. Dannebrog hejses, der holdes Glædesfester 
med Tak til Herren, det er sket af Herren underlig for vore 
Øj ne . _ Endnu har den danske Mission i Indien og Kirken i 



275 

Amerika ingen Biskop. Giver Herren en Arbejdstime ud over 
Tiden Synet varsler, skal saa dette Haab ogsaa opfyldes? Bi- 
skop efter Herrens og Oldkirkens Ordning. 

Under Tidernes Pinagtighed nærmer det sig mod Tidens 
Fylde? Bliver Synet mere klart for Troens Ord, Troen en Gang 
overan tvordet de Hellige. Judæ 3, det historiske Biskopsem- 
bede og for Menigheden i Amerika at: 

"I Traad kan Dansk og Engelsk herlig falde", 
saa vi siger "mine Sprog", da 

"Fremad mens det er Tid". 

Vi har endnu en Gjerning før Sabbathshvilen. 



Indsamling til at faa Vor Frelsers Kirke friet fra Gjæld og 
Florida-Rejsen er nævnt; men endnu lidt. 

1906 og følgende Aar var indholdsrigt og betydningsfuldt. 
Budskabet lød: Danmarks gamle Kong Christian IX. var død. 
Vi fik en smuk Mindegudstjeneste i Vor Frelsers Kirke Søndag 
Sexagesima, 18de Februar 1906. Fru Metthea K. Mathiasen 
samlede og udgav det skønne Mindeskrift: "Dansk-Amerikanske 
Mindeblade over Kong Christian IX." — Jacob Riis maatte ind- 
lægges paa et Hospital i New York, og der i en stille Nattetime 
kom Tanken frem, hvad vi havde talt om, Kirken gjældfri før 
vi gik bort, men tillige den Tanke, hans Hustru vilde i Paradis 
glædes med os. Han skrev til Venner og en silde Løverdag 
Aften blev jeg kaldt til Hospitalet. Riis meddelte den store 
Glæde til hans Hustrus Minde, naar vi samlede $1,000 blev Kir- 
ken friet for Gjæld. Vi bad om Herrens Velsignelse. Han hav- 
de dejlige Blomster til Kirkens Alter. Dagen efter — Maaneds- 
dagen for Mindefesten — 3 Søndag i Fasten, 18de Marts 1906, 
stod Blomsterne paa Alteret og jeg meddelte om Gaven. Vi 
fik straks Indsamling i Gang. 

I flere Aar havde jeg ikke været med til den Danske Kir- 

■1 kes Aarsmøde. Trefoldigheds Søndag, 10de Juni 1906, og føl- 
gende Dage var jeg med i Manistee, Michigan. K. Mathiasen, 

- R. af D., og Hustru var med til Mødet, og til en skjøn Sejltur 

' over Michigan Søen til Milwaukee og videre til Chicago. 

I Adirondack Bjergene ved "4 Sø" har K. Mathiasen et 
dejligt Sommerhjem: "Camp Danmark". Der har de hvert Aar 

i samlet mange Gjæster. Min Hustru og vore tre Døttre var der 



276 

i Ugen efter fra 27 August 1906. Romantiske Omgivelser og 
ved Søen ligger det venlige Hjem. Ligeoverfor et Episcopal 
Skov Kapel: St. Peters by the Lake. Det gyldne Kors ses over 
Søen. Naar de mange i Somren bor i Camps ved Søerne, da er 
der Præst ved Kirken, om Vinteren lukkes den, saa er der Baad- 
færd til Gudstjenesten, blandt dem Mathiasens Motorbaad. De 
er trofaste der, som i Hjemmet i Keyport, N. J., mod den dan- 
ske Kirke. De har ogsaa et Vinterhjem i Melrose, Florida, og- 
saa der er en lille Episkopal Kirke, og Biskop, Dr. E. G. Weed, 
Jacksonville, er der deres Gjæst, naar han er i Melrose. I Adi- 
rondack har mine Døttre og jeg siden været og der knytter sig 
de maneg smukke Minder dertil. Fra Camp Danmark har 
Fru M. Mathiasen udsendt sin smukke Bog: "Sommer i Adiron- 
dack Bjergene". Faderen, A. C. Mathiasen, var af de trofaste 
ved St. Stephans Kirke, Perth Amboy. Da Menigheden svandt 
ind ved Bortrejse, styrkede han mit Forsæt at flytte til New 
York. 

Tirsdag den 20de November 1906 var det 25 Aar siden Pa- 
stor R. Nielsen i Hartford, Conn., blev præsteviet. Han har 
gjort et trofast Missionsarbejde i Vor Herres Tjeneste baade 
i Wisconsin og Michigan, ofte under traneg Kaar; men under 
Herrens Velsignelse. Saa kom han til Østen til et ligesaa tro Ar- 
bejde i Den Danske Kirkes Tjeneste og som Kredsformand. Vi 
havde paa Festdagen en velsignet Altergangs-Gudstjeneste sam- 
men. — Ligeledes Fredag 25 Oktober 1907 ved deres skjønne 
Sølvbryllupsfest. Vi saa med Glæde tilbage til Ungdomsdagene 
og Virksomheden for Herrens Sag. — 3 Dage efter Præstejubi- 
læet den 24 November lagde Herren mig paa Sygelejet. Tro- 
fast holdt Præstebrødre Gudstjeneste skiftevis i Kirken. Der 
var ikke meget Haab, jeg atter skulde optage min Gjerning, jeg 
laa med Feberfantasier, hvor der oprulledes Fremtidssyn med 
dansk Biskop for Kirken (Daabsminder 146). Herren forlæn- 
gede min Arbejdsdag, og da Haabet kom og Kræfter med, 
sendte K. Mathiasen min Hustru og mig til et skjønt Vinter- 
ophold i Titusville, Florida. Der var et Vennehjem hos Captain 
P. Nielsens, ved den spejlklare Indian River, under Palmer, 
der stod aabent for os. Vi kjendte dem godt fra Østen, og der 
var et andet Vennehjem, Captain F. C. Fischer, jeg havde viet 
dem i Vor Frelsers Kirke; Fru Fischer er Sødskendebarn til 



277 




BISKOP, DR. W. C. GRAY. 

(Fra The Palm Branch, Maj 1920, og Southern Florida 
Convention Journal 1920.) 



278 

Provst Vahl. Endnu et Vennehjem, August Nielsen med hans 
gamle Fader, som jeg ligeledes kjendte fra Brooklyn. For den 
lille danske Kreds holdt jeg hver Søndag Gudstjeneste i St. 
Gabriels episkopale Kirke, og jeg fik en Konfirmation, enestaa- 
ende i min Virksomhed, og blev kjendt med Biskop Gray for 
Southern Florida, en Biskop helt i Apostlernes Spor. 

Biskop, Dr. William Crane Gray, født 6te September 1835 
i Lambertsville, New Jersey, Søn af Doktor Joseph Gray og 
Hustru Hannah Price Crane. Paa Moders Side i Slægt med 
New Jerseys første Biskop, John Groes og Biskop W. R. Whitt- 
ingham. Da han var ved 10 Aars Alderen rejste hans Forældre 
til Tennessee, og der har han levet sit meste Liv. Han stude- 
rede ved Kenyon College, og Theologie ved Bexley Hall, Gam- 
bier, Ohio. Derfra fik han Doktorgrad 1881. Efter Examen 
ordineret Diakon 1859 i Nashville, Tenn., og Aaret efter Præst 
i Columbia, Tenn., af Biskop J. H. Otey. Hans Fader var død, 
og Omsorg for Familien hvilede paa den unge Præst. Han blev 
Præst i Bolivar, Tenn., hvor han fik bygget St. James Kirke og 
Præstebolig. Lagde Grunden til St. Katherines Pigeskole. Med 
aabent Øje for Kirkens Pligt mod den farvede Befolkning, fik 
bygget St. Philips Kirke for Farvede. Saa kom Borgerkrigen. 
Der var alvorlige kristelige Mænd i Sydstaterne, der greb til 
Vaaben. Den første Biskop i Louisianna, Leonidas Polk, var 
en anerkjendt dygtig Militær, uddannet i West Point, men havde 
opgivet den militære Bane for at blive Præst og nu Biskop. 
Det lød til ham fra alle Sider om at gribe Sværdet, iian satte 
sig imod, til Virginias gamle Biskop mindede om, hvorledes der 
i den gamle Pagt blev grebet til Vaaben; saa gik han modstræ- 
bende med, snart kjendt som den dygtige General Polk. Gene- 
ralen blev ved at være Biskop. I en Lomme op til sil Hjerte 
bar han Common Prayer. En menig Soldat kom til ham og 
sagde: General, vi skal i Slag, jeg har bange Anelser, jeg er 
ikke døbt, uden Daab tør jeg ikke gaa i Slag. I Nattetimen var 
det kun Generalen og den menige Soldat; men det var for Her- 
rens Aasyn General-Biskop Polk udførte Daab og Herrens Nad- 
vere. I Slaget ved Pine Mountain 14de Juni 1864 gjennembore- 
de en Kugle General Polks Hjerte, gjennemvædede Common 
Prayer med hans Hjerteblod. Den unge Pastor Gray var med 
i Krigsbegejstringen. Menigheden i Bolivar styrkede ham; men 



279 

vilde ikke modtage hans Resignation. Han gik med .■ora Felt- 
præst og Captain i 4th Tennessee Regiment. Han blev taget til 
Fange og holdt i Alton, Illinois og Gratiat, St. Louis. Efter 
Krigen var Sydstaterne ikke som før. Han kom tilbage til 
Bolivar, prædikede og underviste til 1881. I 20 Aar ved første 
Præstekald. Saa blev han Præst ved Church of the Advent, 
Nashville, der virkede han ca. 12 Aar, kun Præst de to Steder. 
Ved General Convention 1892 blev han valgt til Første Missions- 
biskop for Syd Florida, der udskiltes fra det store Florida Stift. 
5te Januar 1893 kom han til Orlando, Florida, som Biskop og 
udfoldede en apostolisk Virksomhed. Stadig paa Rejser, betjen- 
te vakante Kirker. Den store farvede Befolkning omfattede 
ham med Kjærlighed, virkede for, de fik Kirker og deres egne 
Præster. Pastor August E. Jensen fra St. Thomas, Dansk Vest- 
indien, fik han efter Examen til Florida, ordinerede ham til 
Diakon og Præst for en Farved Menighed. De før saa mæg- 
tige Seminole Indianere var der kun en lille Rest af i Ever- 
glades, Florida. Biskop Gray virkede for en Missionsstation 
iblandt dem: "Glade Cross". Det lykkedes at faa nogle døbte, 
en Høvding døbt og konfireret. Everglades gjennemskjæres af 
Smaafloder og Bække med nogle høje Steder. Omgivelserne 
er flade, der til Tider staar under Vand. I Enspændervogn 
med kjendt Kusk har Biskop Gray besøgt Missionsstationen, 
kJørt mange Mil gjennem Vand, ofte maatte Hesten næsten 
svømme. Paa en tør Plads lavet Kaffe og holdt Maaltid. Svøbt 
i et Tæppe og sovet i Vognen om Natten. Han lovede at holde 
Jul hos dem og i 1907, efter lang Tur gjennem Vand, naaede 
han frem. Prædikede i det lille primitive Kapel, Daab, Konfir- 
mation og Nadvere. Paa en Veranda stod han og Missionæren 
i Ornat, og der blev prædiket for de, der var samlet foran. 
Forunderligt, hvor han, selv i ældre Aar, kunde holde ud. Tog- 
forbindelser var ikke altid de bedste. Saa kunde han lægge sig 
paa Stationen med Ornattasken under Hovedet og sove i en 
Nattetime. Komme en Lørdag Nat; efter nogle Timers Hvile 
prædike to eller tre Gange om Søndagen i de smaa Kirker. 
Naar Gæster kom til Florida om Vinteren, og der kom Præster, 
skulde han nok sørge for, de var ikke ledige, men kom til at 
prædike for Vintergæster, eller ved en eller anden Kirke, hvor 
der var Vacance. Naar han kom til Titusville, var han altid 



280 



hos Captain Fischers, der var et lille Værelse, han kaldte sit. 
Da vi kom til Florida, skrev Fru Fischer det til ham og 
omgaaende fik jeg følgende Brev: 

"Bishopsstead, Orlando, Florida. 
January 15, 1907. 
Rev. R. Andersen, 

Titusville, Fla. 
Rev. and dear Sir: 

I take pleasure in authorizing you to hold services in your 
own language for the benefit of Dånes in Titusville in St. Ga- 
briels Church and trust it may be my privilege to meet you 
during your sojourn here. 

Yours for Christ and the Church, 

WM. CRANE GRAY, 
Bishop of Southern Florida." 



«aS« 



slStllf 








. .. . ,,., ... 



:i-.^ :•; 







ST. GABRIELS KIRKE. 



Saa var jeg paa en Maacle konstitueret Præst ved St. Ga- 
briel, der var vakant, de ventede, at Pastor, Dr. H. Hunting- 
ton fra New York skulde betjene dem ved et Vinterophold. Han 
kom senere, prædikede om Formiddagen paa Engelsk og jeg 
paa Dansk om Eftermiddagen. Foran St. Gabriels Kirke paa 
Palm Street var dejlige Palmer. Kirken af Træ og som de fleste 
Huse paa Pæle.. Indvendig Bræddevæg uden Afpudsning; men 



281 

med dejlige Vinduer og Glasmalerier og helt igjennem hygge- 
lig. Over Alteret St. Gabriel med den hvide Lillie. Formid- 
dagssolen lyste gjennem det ned paa Alteret med Kors og to 
Vaser. I Sidevinduer var Den gode Hyrde, Den opstandne Frel- 
ser, Apostle. I Gavlvinduet et Fyrtaarn ved Havet, som Efter- 
middagssolen lyste igjennem. Prædikestolen almindelig Lectur 
(Læsepult) med et kniplet Stykke med Kors fra Fru Fischer. 
Aug. Nielsens Datter skulde konfirmeres, nu ønskede de jeg skul- 
de forberede hende paa Dansk og tillige dansk Konfirmation; men 
vi var enige om at spørge Biskoppen om han tillige vilde føje 
sin Haandspaalæggelse til. Han svarede om Konfirmationen: 
den vil "be satisfactory to me." Septuagesima 27 Januar prædi- 
kede jeg første Gang i Kirken med Altergang. Fastelavns Søn- 
dag 10 Februar 1907 kom Biskop Gray. Paa Grund af Togfor- 
sinkelse Kl. 3 Natten til Søndag. Paa Alteret stod dejlige Blom- 
ster, og da Kirkeklokkens klare Toner lød Kl. 11, fulgtes Bi- 
skopepn og jeg til Kirken fra Captain Fischers. Jeg havde kun 
min sorte Præstekjole med; men Fru Fischer havde faaet til- 
sendt en hvid fra en tidligere Præst ved Kirken, Pastor M. 
Walker. Saa stod Biskop Gray og jeg i Ornat i Sakristiet, da 
Captain Fischer ringede sammen. En amerikansk Dame spille- 
de ved den engelske Gudstjeneste. Efter Biskoppens Prædiken 
satte min Hustru sig ved Oreglet og spillede: "Her kommer Jesu 
Dine Smaa". Jeg talte fra Prædikestolen paa Dansk ud fra 
Judæ 3. Gik indenfor Alterringen og Tomine Caroline Nielsen 
i hvid Kjole traadte til Alteret. Vi bekjendte Daabspagten, 
hun knælede og paa Dansk konfirmerede jeg hende. Biskoppen 
traadte til med sin Haandspaalæggelse. Derom skrev han saa- 
des i "The Palm Branch": Sunday, Febr. 10, Quinquagesima. — 
Had an unusual service to-day. Rev. Andersen, a Danish mini- 
ster, was in the church with me. I took the entire English 
service and preached. Then after my sermon, he addressed a 
young lady who wished to be confirmed, and her parents were 
willing if she also could have the rite in her native tongue. 
After his address in Danish a verse was sung in the same lang- 
uage. He put on his surplice and came inside the chancel and 
had the Danish service of laying his hånds on the head on the 
kneeling maiden. He then turned and said. . . . "Right Rev. 
Father, I present to you this child to receive the laying on of 



282 

hånds." I then had full confirmation service. She and a number 
of Dånes then received Holy Communion at my hånds. Went 
to Cocoa in the afternoon and then across the river to see 
Rev. Stuart Martin in Meritt. Returned to Cocoa, where I 
had evening prayer and sermon. Mr. Cresson drove me out 
to his home at City Point, where I met Rev. and Mrs. Millidge 
Walker." 

Alle Danske paa Captain P. Nielsen nær, der ikke var rask, 
var derefter samlet paa "Farmen" hos Hr. A. Nielsen, hvor alt 
blomstrede. I den sildige Aftentime efter at have sungen: 
"Dejlig er Jorden", spadserede vi ind til Byen. 

Biskop Gray besøgte os i Brooklyn (Se "Daabsminder" 113- 
117). Da jeg meddelte ham, Herren havde hjemkaldt min Hu- 
stru, skrev han saaledes (oversat paa Dansk i "Daabsminder", 
Side 140) : 

"St. Lukas Cathedral Kirke 
Orlando, Florida, 12 August 1909. 
Min kjære, velærværdige Broder! 

Deres Meddelelse om Deres Sorg har lige naaet mig. Mit 
Hjerte søger til Dem og mine Bønner stiger op for Dem. Jo 
ældre jeg bliver, des nærmere føler jeg mig knyttet til vort 
Livs næste Kapitel, det i Aandernes Land. Vore elskede er 
der, ikke tabte, men gaaet foran, ikke døde, men levende; ikke 
sovende, saaledes som vi forstaar Søvnen, men aandelig lys- 
vaagne og i Udvikling i Lys og Kundskab. Vel sandt, de naar 
ikke Fuldkommenhed, før vi forenes med dem. "Gud havde 
udset noget bedre for os, at cle ikke skulle fuldkommes uden 
os." (Eb. 11, 40.) 

Nedkaldende Guds Velsignelse over Dem og Deres kjære, 
og bedende for Dem, at den Fred,- som overgaar al Forstand, 
og som han ene kan give, er jeg med den dybeste Deltagelse, 

Deres 
William Crane Gray." 

Af og til kom han Sommertur østpaa. Trefoldigheds Søn- 
dag, 23 Juli 1911, prædikede han om Aftenen i Church of The 
Redeemer". Efter min Aftengudstjeneste var jeg og hilste 
paa ham. 20 Søndag efter Trefoldighed, 29 Oktober 1911 var 
han atter i Church of The Redeemer og holdt Morgen-Altergang 
Kl. 7.30, da modtog jeg igjen den Hellige Nadvere af hans 



283 

Haand. Aften Kl. 6 drak han The hos os, og han saa min Kirke 
med det nye Vaabenhus, vi havde Fællesbøn ved Alteret. Saa 
afsted til en Aftengudstjeneste. I Oktober 1913 kom han til 
General Convention i St. John The Divine. En Dagstid forud 
gik jeg paa Broadway og kom uventet imod ham, han saa mig 
straks, standsede med: "my dear brother in the Holy Catholic 
Church". Vi mødtes nogle Gange under Mødet, og han sagde, 
han kom over til Brooklyn. Om Søndagen prædikede han i St. 
Peters Kirke; en Dansk, der hørte ham, sagde: Biskop Gray er 
Grundtvigian, han sagde han troede Trosbekjendelsen var fra 
de 40 Dage. Uden at kunne faa Sporvogn, gik han om Efter- 
middagen i Regn til Vor Frelsers Kirke. Jeg skulde prædike 
i Newark, og han kom lige da Jeg var taget afsted; men blev 
en Del af Eftermiddagen i mit Hjem. Han mente, nu skulde 
der yngre Kræfter til Syd Florida. Han resignerede som Bi- 
skop. Biskop, Dr. C. Mann, hvis Helbred ikke tillod at blive 
i North Dakota, blev hans Efterfølger. 

Biskop Gray flytede tilbage til Nashville, Tennessee; ikke 
for at være ledig, altid i fuld Virksomhed. Betjente en lille 
Menighed, prædikede i Vankancer, ofte tre Gange om Sønda- 
gen. Assisterede andre Biskopper. I 1914 blev New Jersey 
uden Biskop, han kom dertil i Foraaret for at vicariere. Det 
var hans Tanke at komme til Brooklyn, men han kom til at rejse 
tidligere end tænkt, saa skrev han til mig 10 September 1914: 
"....I do not know if they want me in N. J. this Fall — If 
they do, I think I could go again. I confirmed there in April, 
May and June 545 persons inabout 40 different piaces. If I 
should be near you. you know me well enough to be sure how 
happy I should be to be with you and see those dear to you and 
your dear church agaih. Sunday, Sept. 6, was the 79th anniver- 
sary of my birth. I have been more than 55 years in the Holy 
Ministry and nearly 22 years a Bishop. But having now en- 
tered my 80th year, I cannot expect to get about as I have long 
been doing. In wishing God's blessing on you and all dear to 
you and all your work for Christ and the Church, I air 

Yours ever affg., 

Wm. Crane Gray." 



284 




J. A. RIIS, R., OG HUSTRU 

"Efter 25 Aar" — Efter Sølvbryllup. 

Fra "The Making of an American". The MacMillan Company, 
Publishers, 64-66 Fifth Avenue, New York, N. Y. 



285 

Blandt de Steder han holdt Konfirmation var ogsaa hos Pa- 
stor A. E. Jensen, St. Augustins Kirke, Asbury Park, som han 
havde ordineret i Florida. 

Et Brevkort, hvor mine Døttre og jeg stod udenfor Kirken, 
'; sendte jeg med Lykønskning til hans Fødselsdag. Same Dag, 
i 6te September 1918, skrev han: "My dear Rev. Brother. I can- 
, not express fully the good your precious card did me"; men 
i han vilde straks have at vide, om det virkelig var mine Døttre. 
; Paa hans barnlige Maade skulde Billedet sættes hos Venner, han 
j tog med i Bøn, og han sendte den varmeste Hilsen. Jeg sva- 
rede; det blev hans sidste Brev til mig. Efter et kort Sygeleje 
døde han i Nashville 14 November 1919, 85 Aar. Kort forud 
iimodtog han den Hellige Nadvere. Søndag Eftermiddag blev han 
j 'begravet fra Church of the Advent, hvor han havde været 
i 'Præst. 

Hans Søn, Pastor C. Gray siger, at sidste Søndag, han leve- 
de, sendte han følgende Hilsen: "sig til dem allesammen, gaa 
hver Søndag til den Hellige Nadvere; jeg vil da samles med 
dem ved Alteret." 

Biskop Gray var først gift med Frøken Maggie Locke Trent, 
Datter af Dr. Trent i La Grange, Tenn. Efter hendes Død med 
Frøken Fannie Campbell Bowers, Datter af Pastor W. V. Bow- 
ers, Philadelphia. Hun døde i Nashville Ilte Maj 1915. Hos en 
Søn af første Ægteskab havde han sit Hjem i Nashville. Hans 
•>øn af 2det Ægteskab, Pastor Campbell Gray, var en Tid Præst 
Florida, modtog saa Kald fra Rhinelander, Wisc. 

St. , Gabriels Kirke under Palmer ved Indian River staar 
Mindets Glans. Af den lille Kreds er nu Captain P. Nielsen, 
oaptain Fischer og Hustru, hun i Danmark, Gamle Jeppe Niel- 
en, min Hustru og nu Biskop Gray og Hustru gaaet til "De 
levendes Land" . Der er Haabet om det store Møde under evige 
'almer. 

o 

Jacob A. Riis, R. af D., har skrevet sit mærkelige Levnets- 
*b i "The Making of an American", forkortet oversat paa 
)ansk af Baron J. Dahlerup, "The Old Town" (Ribe) og i hans 
»øger om Virksomheden i New Yorks Fattigkvarterer. Gjennem 
lt skinner hans dybe Kjærlighed til Hjemmet i Danmark, de 



286 

Fattige og Hjemmet i Amerika, Dansk og Amerikaner som faa. 
Et lille Venneminde maa føjes til. 

Som ung Pige kom Fru Elizabeth Riis hos Pastor Melbye 
i Asperup; vi havde fælles Danmarksminder. Riis saa jeg før- 
ste Gang 13 Juni 1878. Der var en Dame af fælles Bekjendt- 
skab som skulde rejse til Danmark. Jeg havde faaet Riis's Kort, 
han havde skrevet sit Navn, som var det et lille "a". Der blev 
sagt. "Han skriver sit Navn som Thomas a Kempis, han ejer 
Tribune." Jeg havde set den store Tribune Bygning. En saa- 
dan Dansk vilde jeg gjerne mødes med. Han lo og sagde: Nav- 
net er Jacob August Riis, og ikke Ejer, kun Rapporter ved Tri- 
bune. Thomas a Kempis har skreven den ypperlige Bog: Kristi 
Efterfølgelse, og Riis har skreven sit Navn ind i en Virksom- 
hed for at sprede Lys i trange Kaar og Hjem, Virksomhed i Kri- 
sti Efterfølgelse. Det var ikke saa forkert endda. Med Hjerte- 
varme var han og Hustru med til første danske Gudstjeneste 
i Brooklyn. Riis var villig til at stille sig i Spidsen for dansk 
Menighedsdannelse. Han skrev derom i Aviser og udsendte en 
Mængde Breve. Han mødte Haan fra de fleste, og de, der var 
venlig stemt, sagde, naar den lille norske Kirke i Monroe Street, 
New York, hvor der kom enkelte Danske, havde saa trange 
Kaar, da vilde det ikke lykkes med hel dansk Kirke i New York. 
En dansk Mand svarede, han havde ingen Brug for dansk Præst 
og Kirke, han havde ingen Sjæl. Omtrent 14 Dage efter druk- 
nede han. Da raadede Riis mig til at samle Virksomheden i de 
danske Kredse udenfor New York og for Emigranter i, Castle 
Garden og opgive med Gudstjenester i Byen. Jeg sagde, det 
kunde jeg ikke, Sagen var Vor Herres; saa sagde han: jeg ser, 
jeg staar kun i Vejen, jeg vil hindre. Han trak sig tilbage; 
men lovede at støtte, hvad han kunde, men hans Navn maatte 
ikke komme frem. Han var trofast gjennem Aarene. Da de 
fik deres eget hyggelige HJem i Richmond Hill, blev de trofaste 
Medlemmer af den episkopale Church of the Resurrection. En 
Støtte for Præsterne som afløste hverandre. En Juletid 
i stærk Snestorm kom Riis træt hjem og gik til Hvile. Præsten 
kom ogsaa hjem og fik at vide en døende Mand ønskede Sakra- 
mentet. Det var temmelig langt, og den Gang Mark og Skov. 
De vilde holde Præsten tilbage, da sagde han, tør Riis ikke gaa 
med saa bliver jeg. Han tog Ornat, de hellige Kar, en Lygte 
og Stok, og ringede paa hos Riis. Jo, han baade turde og vilde 



287 

være med. De arbejdede sig igjennem Sneen, der blev holdt 
Nadvere. Riis var saa fornøjet; thi det var en Tur, der hørte 
Julen til. 

En Søndag da Riis var paa Rejse, kom Fru Riis fra Kirken. 
Hun mødte en Dame, der sagde: Er der noget glædeligt, Du ser 
saa glad ud. Fru Riis svarede: Jeg har været ved Herrens 
Bord. Aa, ikke andet, sagde Damen. Det var dog det, der lag- 
de Glæden over Ansigtet. De søgte begge stadig til Herrens 
Bord. 

Jeg holdt nogle danske Gudstjenester i Kirken, hvor de 
var stadig med. 

I Virksomheden i Fattigkvarteret blev Riis kraftig støttet 
af sin Ven Politichefen Roosevelt, siden New Yorks Guvernør 
cg eaa Præsident. Af Præsterne var det især Dr. Potter, mest 
da han blev Biskop, og Dr. R. L. Paddock, siden Biskop af East 
Oregon. Ved deres smukke Sølvbryllupsfest var der 3 Præster, 
mellem dem Dr. Carstensen og jeg. Ved Datterens Bryllup 
mødtes vi med Roosevelt, da Guvernør. Det var et lykkeligt 
Liv, der levedes. Naar Riis var hjemme, var han optagen af 
rin smukke Have. Han var Barn i Julen, da skulde der spredes 
Lys og Glæde, de danske Salmer levede han meget i. Jeg skul- 
de hjælpe ham; men uden at nævne fra hvem det kom. Naar 
han saa gav Penge til Juletræ og trængende, og Jeg sagde Tak, 
da sagde han, det er fra Lammet, saaledes kaldte han sin Hu- 
stru, og hun sagde, det er fra Jacob; men saa sagde han: det er 
fra min rige Ven, Han som Guld og Sølv hører til, og han kunde 
forunderlig faa Rigmænd til at give store Summer. "Jeg kan 
altid naa Vor Herres Skatkammer i Hans Børns Lommer, naar 
der trænges," skrev han en Gang til mig. Han var en glad 
Giver, og da jeg en Jul vidste et større Bidrag var personlig fra 
ham, og jeg bemærkede det til ham, fik jeg til Svar: "Jeg er 
altid glad ved at give andres Penge ud, hvorfor skulde jeg saa 
ikke være glad ved at give af mine egne Penge." 

En Jul skrev han til mig: "Den socialistiske Drøm bliver 
aldrig opfyldt før vi bliver gode Kristne, og saa behøves den 
ikke." 

De to levede sammen ud fra den dybe Grundtone: Kjærlig- 
hed til Gud og Næsten. 

Hans Helbred var mindre godt, en Vinter var hans tildels 
i Calfornia; men kom hjem til det tungeste, hans Elizabeths 



288 

Sygdom og Død. Det er en Kristens Dødsleje, sagde han, da 
vi kort forud bad ved hendes Leje. Da Herren kaldte hende, 
var der flere, som ønskede, hun skulde cremates; han, som hav- 
de færdedes i Lighuse, sagde Ja dertil. Deres Præst, W. P. 
Evans, tidligere engelsk luthersk Præst, talte med ham og 
søgte at hindre det; men fik Svar: Det stod i Avisen, det var 
alt bestemt. Pastor Evans og jeg talte sammen, og saa havde 
jeg en alvorlig Samtale med Riis. Det kan ikke forandres, sag- 
de han, alt er ordnet med Crematoriet. Han saa det gjorde 
mig ondt, og da jeg gik, sagde Jeg: "Du vil forarge nogle." Et 
Par Timer efter skrev han, og Brevet straks afsted: 

"Maj 19, 1905. 
Kjære gamle Ven! 

Det vil glæde Dig at høre, at vi har bestemt at begrave vor 
Kjære, som Du ønskede. Du har Ret. Jeg skal ikke lade gjøre 
af mig selv en Anstødssten til min Broder. Det vilde hun hel- 
ler ikke lide. Tak for det som for saa meget andet. 

Altid Din, 

Jacob A. Riis." 

Ved Begravelsen vilde han, jeg i Ornat skulde tale paa 
Dansk i Hjemmet. Kostelig i Herrens Øjne, naar hans Hellige 
døer, mindede jeg om. En smuk Højtidelighed i Kirken. Riis, 
med yngste Søn og jeg kørte sammen til Graven. Han udtalte 
sin Glæde over, det blev en Begravelse, og med Troens Glæde 
talte han om Kødets Opstandelse, det evige Liv med Gensyn i 
Guds Bolig. Han greb min Haand og sagde: "Du maa give mig 
Haand og love mig, lever Du, naar jeg har overvundet Døden 
og er samlet med hende, da siger Du paa Dansk: "Nu er Jacob 
Riis rigtig glad." Til Julen laa han; men han skrev til mig: 
"Jo, jeg kom op paa Kirkegaarden og vi smykkede hendes Hvi- 
lested med Christtorn og Evighedsblomster. Mon hun i sin Him- 
mel fryder sig over skønne Blomster, og ved at vor Prøvetid er 
kun kort? ...... Juleglæden kom trods Sygdom og Død." 

Da vi i Sommeren derefter var optagen af vor Indsamling, var 
han optagen af at samle til et Kysthospital, og saa skrev han 
opmuntrende til mig 3 Juli: "Vi manglede $20,000 for de smaa 
Krøblingers Hospital paa Søkysten, og hvad vi saa gjorde, kun- 
de vi ikke faa det, og de $250,000 maatte væve i Hænde Mandag 
Morgen. I sidste Time kom der et Telefonbud oppe fra Landet 



i 

289 

— en Mand ingen af os kjendte, som gav os det altsammen og 
meer til. Vor Herre har sin egen Maade at gjøre paa, hvad han 

vil Hils Din Menighed fra mig. Sig til dem, at med Guds 

HJælp, naar Julelysene tændes igjen, saa fri vi Din Kirke fra 
Gjæld og glæde os sammen. Og hun vil være med os, det tror 
jeg vist, og glædes med os." Da jeg til Julen laa syg, skrev han 
til min Hustru: "Hav fuld Fortrøstning til den Gamle af Dage, 
som ved Raad." Han vilde betale for et Sanitor-Ophold; men 
da min Hustru skrev, jeg var i Bedring og Mathiasen havde 
ordnet med en Floridarejse efter Nytaar, saa fik jeg et Jule- 
brev, han skrev: "Ja, den gode Mathiasen! Han er god som 

Guld Og nu Julens Fred og Naade være over Dig og Dine 

og over os Alle nu og altid. Naar jeg ser Dig igjen, skal jeg 
fortælle Dig om et Syn, jeg havde sidste Uge; det bragte Bud 
til mig fra min Hustru og fra Himlen. Siden har jeg været 
saa glad. Jeg saa hende for første Gang, siden hun gik fra 
mig, og hendes Klædebon og Ansigt skinnede hvid og klar som 
Solen." Selv var han reJst bort med daarligt Helbred. Han fik 
Helbred og Virkelyst forunderlig tilbage, og han fik atter en 
Hustru; han skrev om sin Mary: "Vor Herre har sendt mig hen- 
de; vi er et i Tro, Haab og Kjærlighed." 

Da min Hustru i Julen laa syg, der førte til Døden, skrev 
han: "Skriv paa min Regning hvadsomhelst jeg kan hjæl- 
pe Dig og Dine er det Synd at forholde mig det det er jo 

Vor Herres Penge, som han laaner os, saa gjør ingen Snak. 
Julen er her igjen. Ingen maa sidde i Mørket og tro, Jesusbar- 
net har glemt ham eller hende. Saa hvor Du finder Trang, lad 

mig straks høre og vær min Ven — let Byrden Du gaar blot 

Barnets Ærinde i Guds Navn." 

I Richmond Hill begyndte han med at faa nogle med Jule- 
aften, og saa gik de omkring og sang Julesalmer udenfor Hu- 
sene, og det lykkedes godt. Han sendte mig nogle smukke Kort 

og skrev: "Ja, kjære Ven, Julen har bragt velsignet Bud 

De kønne Kort kom fra min Ven Jesuitpræsten Det 

morer mig, at lade dem gaa videre til en luthersk Præst. Naar 
vi sidder sammen i det andet Liv, skal jeg gjøre Eder bekjendte. 

Der er faa bedre end Fader Jesuit, som han er. Saadan 

begynder selv her paa Jorden Skæverne, eller hvad de hedder, 
at falde os fra Øjnene." En Gang havde han sagt: i Faderhuset 



290 

med de mange Boliger, mon vore bliver langt fra hinanden. Nu 
skrev han, vi skulde sidde sammen. — Han hørte mit Helbred 
var bleven daarligt til Jul. Han fik en amerikansk Ven til at 
love mig en ReJse til Florida og et Ophold der. Det kom over- 
raskende, og Florida har underlig Magt over mig; men jeg følte 
mig bedre, og der var saa meget, der laa for, jeg turde ikke 
rejse. Jeg fik Bud, han kom i Kirke for at faa Menigheden til 
at give mig Ferie. Søndag, Septuagesima, 19 Januar 1913, da 
jeg tidlig kom ud af Kirkedøren, kom han oppe i Gaden, svinge- 
de med Hatten og raabte: Hallo! Vi fik en Samtale, og han 
saa paa flere Ting i Kirken. Da han sidst var i Danmark, købte 
han en Planke af det gamle Krigsskib Niels Juul. Han fik lavet 
en Kontorstol deraf, og en lille Skammel. Et Kors af Olietræ 
blev indlagt i Skamlen; hans Ven, Udgiver af The Churchman, 
McBee, havde det med til ham fra Jerusalem. Den skulde staa 
ved Døbefonten, nu han saa paa den. Efter min Prædiken, 
traadte han frem paa Kirkegulvet, talte lidt og sluttede med, 
jeg trængte til en Hvile; men efter vor Samtale troede han dog, 
det var Vor Herres Villie jeg blev. Brød kort af og sagde: "jeg 
skal være hjemme Kl. 1." Vendte sig mod mig, gav Haand med 
Ønsket "Herrens Velsignelse, godt Helbred, Farvel." Med et 
Smil, der knap kunde skjule hans Bevægelse, var han ude af 
Kirken, før vi ret vidste det. Det var sidste Gang han var i 
Kirken. 

Han var selv syg. 

Tale vilde han nok i Kirker; men da Biskop Potter engang 
spurgte ham, om han tænkte, han kunde virke bedre, fik han 
Ordination, svarede han Nej. "Tænk paa det, Jacob, jeg skal 
med Glæde ordinere Dig," sagde Biskoppen. Han var glad der- 
ved; men gav et bestemt Nej. 

De sidste Aar var trange, med lange Sanitorophold, fulgt 
trofast af sin Hustru. Ved Julen maatte han gjøre sig stærk. 
Ud fra Begyndelsen i Richmond Hill førte han det videre; til 
de store Juletræer i New York. Da hans Ven, Generalkonsul 
Amundsen, boede overfor ham i Richmond Hill, havde de begge 
glædet sig over de gamle Vægtervers. Saa lød Vægterens Sang 
fra Ribe Kl. 12 for Riis: "Det var ved Midnatstide Vor Frelser 
han blev født." Sangen blev til Julesalmer og Juletræ. Han 
rejste til New York fra Sanatoriet i Battle Creek, Michigan, 



291 

hans sidste Jul, for at faa det store Juletræ rejst. Jeg fik Bud 
om at komme og spise hos dem paa Hotellet Onsdag Aften, 17de 
December 1913. Da jeg kom, var han lige kommen fra Biskop 
Greer, og var saa glad, Biskoppen vilde være med. 

Nu skal vi have en lang dansk Samtale, sagde han. Han 
havde havt aandelige Kampe paa Sanatoriet, og hvad jeg havde 
fortalt ham om mine, da jeg var syg, maatte jeg atter fortælle. 
Han talte om det kirkelige Røre i Danmark, og kunde ikke for- 
staa, at Biskopperne ikke kunde optræde lige saa bestemt som i 
Episkopalkirken. Om Tvivlen paa Jomfrufødslen og den ny 
Forsoningslære sagde han: "De vil tage baade Julen og Paasken 
fra os." Han talte om Særkalke ved Nadveren, de havde været 
ved Herrens Bord, hvor Præsten, lig i græsk Kirke, havde dyp- 
pet Brødet i Kalken, og paa den Maade rakte det. "Det var 
Herrens Nadvere, sagde han, men det var, som noget blev taget 
fra mig, jeg holder paa Fælleskalken; thi er der noget Sted man 
skal stole paa Herren og overlade alt til ham, da er det ved 
Herrens Alter, hvor han giver os sit Legeme og Blod". 

Han var optagen af min Stilling, den var ikke betryggende 
nok paa de gamle Dage, jeg havde i en Aarrække virket sam- 
men med Episkopalpræster, jeg burde høre med blandt Stiftets 
Præster. "Jeg vil nu tale med Biskop Greer om det," sagde 
han, da jeg gik. Det var sidste Gang, Jeg saa ham. Hans sidste 
store straalende Jul; han stod under det lysende Juletræ og 
stadig gjentog: "Er det ikke smukt?" Med Tanken paa sin 
Bortgang skrev han til mig af et overstrømmende Hjerte: "En 
god og velsignet Jul til Dig, Du gode Mand og Herrens trofaste 
Tjener, og Tak for Dit Venskab i de mange Aar, der en Gang 
vare saa lange, og nu er ved at blive saa korte. Det har været 

mig en Glæde og et Rygstød Naar de korte Dage vil ængste 

os, saa ser vi blot fremad og husker, at der staar det store Jule- 
træ, som Vor Herre selv tænder for sine Egne: "med Lys som 
Fugle paa Kviste," og hvor vi skal mødes med alle vore kjære, 
Gud ske Lov for det." 

Det gik atter til Sanatoriet. Da han hørte, jeg skulde til 
Kredsmøde i Boston, netop som han skulde hjem, dikterede han 
sin Hustru følgende: 

"My dear Pastor Andersen. If God give us luck, we should 
be back in Barre on Sunday. I am still very sick and weak, 
*but I would love to see your face, if only for a little while." 



292 

Da jeg- vilde rejse til ham, kom der baade Telegram og Tele- 
fon med bestemt Forbud fra 'Doktoren om, ikke at komme paa 
det Tidspunkt, med Haab om lidt senere at kunne se ham. Jeg 
saa ham ikke mere. Herren kaldte ham snart. 

Salmen: "Den store hvide Flok", holdt han af, og da jeg 
sagde, vi skulde synge den, naar han kom i Kirke, sagde han: 
"I kan ikke synge den, som jeg endnu kan høre den, fra da jeg 
sidst var i Ribe Domkirke, Jeg vil helst vente til jeg selv skal 
synge med i den store hvide Flok." — Han vilde saa gjerne 
have smykket Domkirken med Glasmaleri i et Vindue eller en 
Lysekrone. 

Et Blad skrev, han havde svigtet den lutherske Kirke og 
Dansk. Han svigtede ikke Dansk, trods dansk Smaalighed var han 
med i ædel dansk Virksomhed; men virkede langt der udover 
for "Alle Vor Herres Smaa", sagde han. Kirken i Danmark og 
Episkopaikirken var et for Jiam, derfor skrev "The Churchman", 
han elskede og var tro mod sit Fædrelands Kirke, og hvad han 
fortalte fik os til at holde mere af den. 

Saa lyser Haabet; nu er han med i den store hvide Flok og 
"Nu er Jacob Riis rigtig glad." 

Født 13de Maj 1849 i Ribe. Død 26 Maj 1914 i Barre, Mas- 
sachusetts. Elizabeth Riis død 18 Maj 1905 i Richmond Hill. 



Udvalget haabede 1871 at kunde have sendt Pastor Thomas 
Rordam paa Rundrejse til Amerika; det blev hindret ved Syg- 
dom. Han blev Udgiver af "Kirkebladet", der var til Velsig- 
nelse i Danmark og Amerika. Han fik en trofast Medudgiver i 
Provst Thorvald Elmquist, der siden blev Eneudgiver, til han 
lod det gaa ind 1902. 

I 1908 tænkte Elmquist paa en Amerikarejse. Herren hindrede 
det ved at hjemkalde hans Hustru. Gjennem en lang Aarrække 
har vi i Broderkjærlighed vexlet Breve og han har sendt mig 
sine Skrifter: "Kirken og dens hellige Handlinger" 1892. Dyb 
Kjærlighed til Kirken og Kirkebygninger, med Hævdelsen 
af Kirkens Embeder; dertil slutter sig hans Bog "Nadverbordet", 
hvor Guds Menighed skal samles og søge Styrke. 10de April 
1916 sendte han sin betydningsfulde Bog: "Kirkens Enhed" 
med Paaskrift: "Til min fjerne, men dog i Troen nære Ven og 1 
Broder." I en Aarrække har han holdt "The Living Church"; 



293 

med i Jesu Bøn, de alle maa være Et. Nylig skrev han til mig: 
"Vi har saa mange Sympathier fælles. Du ser ligesom jeg en 
af Grundtvigianismens Hovedopgaver er at hævde Troens Ord, 
som Kristenhedens rette Samlingsgrund. Du er som jeg en af 
dem, der har et videre Syn ud over vor lille hjemlige Kirke. 
Jeg er en Grundtvigianer af Victor Blochs Art. Jeg sætter 
Livet over Læren, og det samme gør Du! Jeg har som Du Øje 
for Betydningen af Bispeembedet og den apostoliske Succession 
(se min Bog: Kirkens Enhed), stor Kærlighed og Beundring for 




PASTOR A. C. L. GROVE RASMUSSEN, R. 
født 8de September 1836 i Horsens. Ordineret 16de April 1862. 
Død 31te Marts 1904 i Odense. Afsat af Tyskerne som Præst i 
Sønderjylland. Virkede en Tid frit i Slesvig. Kalder Appels 
Ordination: "en uregelmæssig Ordination" (om og af Grove Ras- 
mussen. Side 22). Udsendt af Udvalget 1871 for at undersøge 
de kirkelige Forhold i Amerika. 



294 







/{$&!! . Jv&T&fr vf ?^£<ft£^2i*ji£&. irø ajs%jg£3&£j 



PROVST THORVALD JØRGEN ADOLF ELMQUIST, R. 

født 17de Oktober 1847; ordineret 18de December 1872. 



Episkopalkirken med dens skønne Gudstjeneste og dens biskop- 
pelige Frikirkeforfatning. Jeg følger den derfor med Inter- 
esse. Gennem 31 Aar har Jeg interesseret mig for Episkopalkir- 
ken og ønsket dens Ordning og Forfatning for den danske Kirke 
(som Grundtvig fordum), mens hans Lærlinger er komne langt 
bort fra det Oprindelige, baade fra Troens Ord, Kirkeforeningen 
og Kirkens Ordning, og har desværre forvildet sig ud i "den 

taalsomme Folkekirke" Jeg er jo nu, ligesom Du, kjære 

Andersen, gammel, og mine Ord har ingen Vægt mere! Vi 
maa glæde os ved, hvad vi har fundet som vor Sjæls dyreste 
Eje og prædiket det i en Slægt, som ikke agter det! Tak ende- 
lig for de mange Oplysninger, som Du giver mig angaaende 
Forhold i Episkopalkirken! De er nyttige og gode!. . . .Ligesom 
jeg, elsker Du jo Forkyndelsen af det velsignede Evangelium 
og slipper det nødigt. Jeg staar endnu som (gammel grundt- 
vigsk) Præst paa Grundtvigs Prædikestol indtil videre." 



295 

Af Helbredshensyn har han taget sin Afsked og bor i Kjø- 
benhavn, og har vikarieret ved Vartov, og han skriver: "Ja, Du 
kan tro, det er en Glæde for mig at staa paa Grundtvigs Prædi- 
kestol. Og at møde saa megen Paaskønnelse og Kærlighed fra 
Menigheden." Han skriver videre: "Som Du skriver, har vi 
haft meget at gøre med hinanden i de forgangne Dage, vi er nu 
begge over 70 ogclet lakker mod Aften og Dagen hælder! Gud 
give os for Jesu Naades Skyld en blid Aftenstund og en salig 
Hjemgang herfra!" — Han slutter: "Tiderne er onde, ogsaa for 
os i det gamle Fædreland! Men Gud være lovet, "de som for- 
vente Herren, skulle forny deres Kraft; med Vinger skulle de 
opfare som Ørne, gaa og ikke mattes, løbe og ikke trættes!" 
Lev saa vel i Guds velsignede Fred! Din gamle Ven!" 

Med disse Ord fra den kjære Broder skal der sluttes og 
med et Vidnesbyrd fra "Kirkens Enhed", som vil vise, jeg har 
fulgt Forhandlingen ret i Almindelig Kirketidende. Efter at 
Provst Elmquist har paapeget Vanskeligheden med at faa Suc- 
cessionen efter Brudet og modtage Haandspaalæggelsen af Bi- 
skopper, hvor der ikke var brudt, skriver han Side 181 — 83: 

"Og dog, dersom det store Maal, hele den kristne Kirkes 
Enhed, derved kunde fremmes, dersom Missionen og al anden 
kristelig Kærlighedsgerning derved kunde faa et Sammenhold 
og en Fasthed, der i lange Tider saa smertelig har været sav- 
net, og dersom man fra anglikansk Side vil stille Antagelsen 
af saadanne Biskopper blot som et Offer, en Indrømmelse, for 
Nyttens og Kjærlighedens Skyld, da burde vel kristne Menne- 
sker, der elsker Herrens og hans Kirkes Sag højere end deres 
Eget, ikke vægre sig ved at gaa ind paa Forslaget. 

Et ret mærkeligt Tilfælde havde vi her i Danmark, da efter 
i den engelske ThrPnarvings Giftermaal med en dansk Kongedat- 
ter 1863 mange engelske Gejstliges og Kirkemænds Opmærk- 
i somhed henvendtes paa den lille danske Kirke. Der fremkom 
da i engelske kirkelige Blade og paa de store aarlige Kirkekon- 
■ gresser Udtalelser fra flere fremragende Mænd angaaende Mu- 
! ligheden for en Forening (Interkommunion) med den danske 
'Kirke, samt indgaaende Forhandlinger desangaaende. Og her 
' skal nævnes en Mand herhjemme, der greb denne Tanke med 
• Varme, men hvis ihærdige Arbejde desværre nærmest blev 
mødt med en fornem Ligegyldighed hos de Ledende i vor Kirke. 



296 

Denne Mand var Provst J. Vahl (d. 1898). I Tider, da man 
endnu herhjemme stod temmelig fremmed overfor Udlandets 
Kirkeliv, udgav Vahl sin "Almindelige Kirketidende", der brag- 
te interessante Artikler og Meddelelser fra fremmede Kirke- 
samfund, ligesom han i flere Aar var Danmarks eneste Repræ- 
sentant paa Udlandets store Kirke- og Missionsmøder. 

Vahl var meget virksom for en Forbindelse mellem den 
anglikanske og de nordiske Kirker (se mange Artikler herom 
i Aargangene 1863 — 69 af hans Blad). Han søgte at eftervise 
hvilken mægtig Støtte det vilde være for den danske Hedninge- 
mission at komme i Forbindelse med den anglikanske Kirke, 
og var, ligesom Provst Victor Bloch, blandt de saare faa "Rø 
ster i Ørkenen", der herhjemme pegede paa Kirkens store 
Endemaal. Vahl paaviste, at dersom blot den danske Kirke 
vilde lade en anglikansk Biskop deltage i Indvielsen af en 
dansk Biskop og saa lade denne udføre kommende Bispeind- 
vielser, da vilde Interkommunion med den anglikanske Kirke 
derved kunne tilvejebringes. Baade Vahl og Bloch førte Ordet 
herfor. Førstnævnte traadte i Forbindelse med det britiske 
Anglocontinental Society, som omfattede Sagen med megen 
Interesse, og han fik Selskabets Sekretær, Rev. F. S. May, her 
over for at virke for Sagen. 

Men i deres Blindhed savnede den danske Kirkes ledende 
Mænd' aldeles Blikket for Sagens Betydning, idet de saa en Yd 
mygelse i at imødekomme det gjorte Forslag. End ikke det at 
lade en anglikansk Biskop indvie en af de danske Missionærer 
i Indien til Missionsbiskop (dog med fuld Selvstændighed og 
Uafhængighed for selve den danske Mission), kunde man be 
kvemme sig til at gaa ind paa, uagtet man dog saa ofte havde 
udtalt sig for Ønskeligheden af et Bispeembedes Oprettelse i 
vor Hedningemission. 

Det var især Biskop Martensen, som med sine gennem 
gaaende Sympathier for tysk Theologi og Kirkeordning var 
imod enhver Indrømmelse til Anglikanerne. Han frygtede na 
turligvis for, at der deri skulde ligge en Tilkjendegivelse af, at 
hverken han selv eller vore andre Biskopper, der alle maa hid- 
lede deres Indvielse fra de Superintendenter, Præsten, Dr. Bu- 
genhagen indviede 1537, var rette Biskopper. Saa skønt der, 
dog var en af Danmarks Riges Biskopper, nemlig Thordersen 



297 




PROVST JØRGEN VICTOR BLOCH, R. 

født 25de September 1812, ordineret 17de November 1837; 

død 21de December 1872. 

"Haabet beskæmmer ikke." — Rom. 5, 5. 

Pastor C. Siegumfeldt har i "Nordisk Missions-Tidsskrift", 
^det Hefte, April 1916 og i Særtryk skreven en Livsskildring: 
g l'J. V. Bloch og hans Missionstanker", hvortil der henvises, 
ivor der ligeledes er om Intercommunion. 



itaa Island, der forstod Sagens Betydning og udtalte sig varmt 
>lerfor, saa faldt desværre det hele hen, og den gunstige Lej- 
ighed til Forbindelse med et stort og mægtigt Kirkesamfund 
[»lev forsømt." 

Hertil skal føjes, at Provst Victor Bloch skrev i "Kirke- 
udet" No. 8, 1867, Side 125 om Interkommunionen: 

"Var det if jor blevet tilstædet Biskop Whitehouse som til- 
ældig Gæst at deltage i Haandspaalæggelsen ved den islandske 

iskops Ordination i Kjøbenhavn, vare vi let og uden videre 

i 



298 



Følger komne over denne Knude. En saadan Lejlighed skal 
gribes; den frembyder sig maaske ikke saa snart igen." 

Med de sidste Aars Begivenheder for Øje, hvor de tyske 
Missioner er lammet, hindret og standset, da lyt til Herrens 
Ord hos Profeten, Jer. 6, 16: Staar paa Vejene og ser til, og 
spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og 
vandre paa den, og I skulle finde Rolighed for Eders Sjæle; 
men de sagde: vi ville ikke gaa — Skal det Svar fremdeles gives, 
naar der paamindes om Oldkirkens gamle Stier? Herren give 
i Naade, det ikke maa ske. Lyt til Hans Røst, der vandrer mel- 
lem Lysestagerne: Den som har Øre, høre, hvad Aanden siger 
til Menighederne. Aab. 1 — 3. 

Klokkerne kimer og kalder endnu til Kirke; men snart rin- 
ger Aftenklokken og slaar de sidste Bedeslag. 




Kilderne er nævnt helt igjennem, saa det lettere kan ses efter. 

Følgende rettes: 172 øverst: "for den." Længere nede rettes: 44, 30 
til 54, 38. 176: Breslau. 179 nederste Linie læs: "vel aldrig." 180 2 
L. læs: "med Velsignelsen"?. 194 læs: "fik ham". 198: Vahl R. 215 
læs: Simmerbølle. 219 rettes til: "Gang", "sagt". 224: F. Winslows 
Bank, talt med W. Winslow. Nogle Steder er Bogstaver om hverandre, 
hvad let ses. 235 kan nu tilføjes: Fru Sine Andersen, død Tirsdag 10de 
Februar 1920. 



299 




(Fra "Spirit of Mission") 

! Svenske og Anglikanske Medlemmer af Conferencen for Inter- 
Coirnnrunion, Upsala, Sverrig, September 1909. 

I første Række: Biskop Dr. Gerhshom Mott Williams af 
'Marquette, Michigan (bærer Biskopskorset) . — Rækken slutter 
med Biskop, Dr. John Wordsworth, der var i Danmark og be- 
søgte Biskop, Dr. Skat Rørdam. (Side 244, 256—57 fl. Nu er 
de to Biskopepr gaaet hjem til Herren. 



300 




PASTOR, DR. J. GOTTFRIED HAMMARSK6LD. 

Biskop Mott Williams har af Helbredshensyn nedlagt Em- 
bedet i Marquette; men fungerer som Biskop for amerikanske 
Kirker i Europa. Pastor, Dr. J. Gottfried Hammarskøld, Yon- 
kers, N. Y., Superintendent for de svenske Menigheder, Var 
Sekretær for Biskop Williams ved Mødet i Lamberth og Up- 
sala, og følger atter Biskoppen som "Chaplain and General 
Representative of the Scandinavian Work." Biskop Williams 
læser baade svensk og dansk. Han fortalte mig nu før Afrej- 
sen til Lambeth, han stammer fra Jonas Bronk gjennem Sønne- 
søns Datter: Helene Bronk, følger Nordens Kirke med Kjærlig- 
hed, glad ved dansk Herkomst. Fortalte N.Y.s 3 Biskop, J. H. Ho- 
bart, stammede ogsaa paa Moders Side fra dansk. Biskop 
Williams, der stammer fra første danske Indvandring, er Tals- 
mand for Intercommunion og fortrolig med dansk Sprog. 

Født 11 Februar 1857, Fort Hamilton, Brooklyn, New York. 
Ordineret Biskop 1 Maj 1896. 

Biskop af dansk Herkomst. 



301 



Opdagelsesrejser — Skibspræster 
— Sømandsmission. 

Seamen's Church Institute. Sailors Snug Harbor. 




St Ansgar sejler til Danmark. 



Vikingerne drog ud fra 
Norden, de plyndrede paa 
fjerne Kyster; men de kom 
ogsaa i Berøring med Kri- 
stendommen, og nogle bøje- 
de sig for "Hviden Krist". 
Erkebiskop Ebbe i Rheims 
drog til Danmark, fik nogle 
døbt, og Kong Harald Klag 



drog til Kejser Ludvig den Fromme i Engelheim og blev døbt 
826. Da de sejlede tilbage fulgte Nordens Apostel, St. Ansgar 
og Autbert (Ødbert) med. Ansgar prædikede og døbte. I He- 
deby (Slesvig) og Ribe blev smaa Menigheder. Nattergalen 
sang: "Sent men sødt i Dannevang". Erkebiskop Ebbe udtalte 
til Ansgar de profetiske Ord: 




Nordens Apostel, Ansgar, døber et Barn. 
(Efter Maleri af C. Dalsgaard). 



302 



"Jeg er vis paa, at hvad vi have begyndt at arbejde for 
Kristi Navns Skyld skal bære Frugt i Herren: Thi det er min 
Tillid og saaledes tror jeg fast, ja ved det vist, at om det ogsaa 
stundom for Syndens Skyld skal blive ligesom forhindret, hvad 
vi have begyndt hos hine Folkefærd, skal det dog aldrig gaa 
helt tilbage, men bære Frugt ved Guds Naade og lykkes indtil 
Herrens Navn naar til Verdens Ende." 




Kong Harald Blaatand blev døbt. Han rejste Runestenen 
med det første Kristusbillede udført i Sten i Norden. Pope 
gjorde Jerntegn, bar gloende Handsker. Kristendommen sejre- 
de. Valdemar Sejer drog 1219 paa Korstog til Estland. Erke- 
biskop Anders Sunesøn bad som Moses med opløftede Hænder 
for Sejren, støttede af Biskopperne. 

En hellig Overlevering siger, Dannebrog dalede ned under 
Slaget ved Lyndanise 15de Juni 1219. Det "himmelfaldne Ban- 






303 

her", det røde Flag med det hvide Kors, det kristne Symbol, 
blev Danmarks Flag. Det har vajet nu i 700 Aar, 1219—1919. 

Henved Aar 1000 drog Leif Eriksøn ud, fandt Vej baade til 
Grønland og Vinland (Amerika). Nu er det almindelig aner- 
kjendt, de gamle Nordboer har opdaget Amerika. 1112 blev 
Erik Upsi Biskop for Grønland og Vinland. Der er Ruiner af 
Kirker og Klostre, som de gamle Nordboer byggede i Grønland. 
Men alt gik til Grunde. Grønland og Amerika blev glemt. 

Columbus havde de dybe Anelser om Landet bag Hav. 

"Men da han først troede, han havde ikke Ro, 

Før kækt han havde vovet sig ud paa sin Tro" 
og "under Palmen i Stænk for salten Sø 

Columbus kysser Støvet paa "Hellig Frelsers" 0." 
— San Salvador. — Amerika var gjenfunden 13de Oktober 1492. 

Nu fulgte den ene Opdagelsesrejse efter den anden. Eng- 
land, Holland, Portugal og Danmark. Paa disse Opdagelsesrej- 
ser var der Præster med. John Cabot og hans Søn Sebastian 
Cabot sejlede 1497 fra England til Amerika med "The Mat- 
thew". 1498 skulde en Præst fra England med til New Found- 
land. 

Spanieren Ponce de Leon kom til Florida 1512; 1565 lagdes 
Grunden til St. Augustin. 

Sir Hugh Willoughby sejlede med 3 Skibe til Amerika 1553, 
ombord var Skibspræsten Richard Stafford. 

Den berømte engelske Opdagelsesrejsende Martin Frobisher 
Expedition naaede 1577 til Kysten af Maine og Skibspræsten 
holdt Gudstjeneste. Den 31te Maj 1578 naaede de op mod Ky- 
sten ved Hudson Bay og Pastor Wolfali holdt da Gudstjeneste 
med Altergang i Land for Kaptainen og andre. 

Sir Francis Drake landede 21 Juni 1579 ved California og 
Skibspræst Fletcher holdt Gudstjeneste efter Book of Common 
Prayer. Til Minde derom er rejst det store Stenkors i Golden 
Gate Park ved San Francisco. 

Sir Humphrey Gilbert sejlede ud 1583, naaede op mod New 
Foundland. Hans Halvbroder, Sir Walter Raleigh, landede 1584 
paa Roanoke Island, Nord Carolina. 

Sir Thomas Hariot benyttede Common Prayer 1585 som 
Layreader. Kolonien fik Guvernør White. Indianerhøvdingen 



304 

Manteo blev døbt 13 August 1587 og syv Dage efter første hvide 
Barn: Virginia Dåre paa Roanoke Island af Skibspræsten. 

Gosnold og Pring landede 1602 — 3 ved Cape Cod og Mar- 
thas Vineyard, New England. De havde Layreader William 
Salterne. Ordineret efter Hjemkomsten i England. 

Captain John Smith sejlede og optog Kort over en Del 
af Ny England. Et Næs gav han Navnet Cape Ann til Ære for 
Englands Dronning: Anna af Danmark. 

Captain Richard Weymouth "sejlede 1605 fra Bristol. De 
vilde udbrede Guds hellige Kirke. De rejste et Kors ved Bel- 
fast, Maine. 

Virginia Colonien landede ved Jamestown 13de Maj l r 07. 
Der rejstes et Alter og Prædikestol og under et Træ holdt Pa- 
stor Robert Hunt Gudstjeneste og Altergang 21de Juni 1607. 
Den engelske Kirke fik Fodfæste i Amerika. Der blev 
trange Kaar, der var mange Kampe; men der er saa meget 
skjont knyttet til Koloni og Menighed; John Smith, Rolfe, Po- 
cohontas, Kirkelivet med Pastor Alexander Whitakers Indianer- 
mission. 

William Baffin gjorde 1616 sin store Rejse ind i Bugten, der 
bærer hans Navn: Baffinsbugten. Han erklærede det for haab- 
løst at finde Vej norden om Amerika. 

Pastor William Blackstone kom til Boston 1620 og Pastor 
William Morrell 1623 til Weymouth, Mass., begge af. den en- 
gelske Kirke. 



Den danske Regjering betragtede Grønland som sin Ejen- 
dom, og da man i Danmark hørte Martin Frobisher mellem 1576 
og 78 var naaet til Grønlands Kyst, saa søgte Kong Frederik II. 
at komme i Besiddelse af Landet. Der udsendtes Expeditioner, 
flere ret heltemodige, baade mod Nord og Syd under Dannebrog. 
1568 sejlede Captain Christian Aalborg med "Uroxen" fra Dan- 
mark for at finde Grønland. Ombord var Pastor Hans Jensen, 
sikkert første danske Præst, der sejlede til Amerika. Det lyk- 
kedes imidlertid ikke at komme i Land; men Aaret efter at det 
var lykkedes for Frobisher, fik Kongen en Engelskmand i sin 
Tjeneste, Captain Jacob Alday, "erfaren Somand og Astrono- 
mus". Pastor Christian Nielsen blev Skibspræst, vist den an- 
den Præst til Amerika, Der købtes Kalk og Disk til Brug paa de 



305 

to grønlandske Pinker. Expeditionen var fra 1578 til 1580 og 
Pastor Nielsen førte Dagbog over Rejsen til Grønland og ameri- 
kanske Kyster. 25 August 1579 fik de Land i Sigte; men kunde 
ikke lande for Is. 

1581 sejlede Mogens Heinesen for at finde Grønland, heller 
ikke for ham lykkedes det. 

Kong Christian IV. udsendte 3 Expeditioner. Han fik skot- 
ske Adelsmænd i sin Tjeneste. John Cunningham, der i Dan- 
mark hed Hans Køning, og James Hall. De, tilligemed den dan- 
ske Adelsmand Godske Lindenow sejlede 1605 med 3 Skibe: 
"Trøst", "Løven" og "Katten". Præst var der sikkert med. 

Grønland blev funden og Cunningham kom i Land. 1606 var 
Godske Lindenow Fører, men Cunningham og Hall med. James 
Hall traadte i engelsk Tjeneste. 1612 kom han til Grønland, 
blev saaret af en Eskimo og døde 23 Juli 1612. 

Englænderen Henry Hudson sejlede 1607 i engelsk Tjeneste, 
1609 i hollandsk Tjeneste. 12te Septemebr 1609 kastede han 
Anker ved Sandy Hook. Hudsonfloden bærer hans Navn. 1608 
var han atter ude. Sejlede langs Grønlands Kyst, fandt Far- 
vandet mellem Baffins Land og Labrador, nu Hudsonstræde, 
trængte helt ind i Bugten, der bærer hans Navn: Hudsonbug- 
ten (Hudson Bay). Da han overvintrede, gjorde Folket Myt- 
teri og i Juni 1611 satte de ham med Søn og 7 Matroser i en 
Baad og overlod dem til Døden. 

Admiral Ove Gjedde sejlede 14de November 1618 med "Ele- 
fanten," "David" og "Christian" til Indien. Danmark fik Tran- 
kebar, der blev dansk Menighed. Ved Fæstningen "Dansborg" 
blev Skibspræsten Peder Sørensen Aale ansat; han døde i In- 
dien. Til Trankebar knytter sig den bekjendte Mission. 

Man haabede at finde en nordlig Vej til Indien, og der blev 
udsendt Expeditioner til Ismarken for at finde Vej til Palme- 
landet. 

Pastor Mads Rasmussen var 1623 — 26 paa Skibet "Perlen" 
til Ostindien, og blev saa Præst i Vallensbæk. Han har ført 
Dagbog og siger, at fra 1619»til 1637 blev der ordineret 22 Præ- 
ster til at følge med Skibene; men kun han selv kom tilbage, 
samt Pastor Rasmus Svendsen; men han naaede kun Øresund, 
der døde han, da han efter udstandne Møjsommeligheder atter 
skulde betræde Hjemmets Grund. 



306 

I "Kirkehistoriske Samlinger", 3die Række, 5te Bind, Side 
345 flg., er der Liste over Skibspræster fra 1610 iil 1670, 81 
Skibspræster; men Antallet er større. De er ikke ordnet efter 
Tidsfølge, og der mangler Aarstal; men trods det er der gode 
Oplysninger til Præstehistorien. I den Liste er Præsten, som 
skulde med for at finde den nordlige Vej til Indien: "Rasmus 
Jensen Aarhus ad naves Ostindia." Sikkert første danske Præst 
lagt til Hvile i Amerika. 

Captain Jens Eriksøn Munck er født 3die Juni (eller Juli) 
1579 paa Gaarden Barbo ved Arendal, Norge, af danske Foræl- 
dre. Tidlig mistede han sin Fader; kom med Moderen 1586 til 
Frederiksstad, og 2 Aar efter til Aalborg. 12 Aar gammel for- 
lod han Fædrelandte for at søge Lykken i det fremmede. 
Over England gik Rejsen til Portugal, kom med en hollandsk 
Expedition til Brasilien. Han udstod meget, men efter nogle 
Aar kom han med Hollænderne tilbage til Amsterdam. Han 
blev kjendt som en dygtig Skibsførher og 1609 førte han to 
Skibe, som blev udrustet til Novaja Semlja. Under Kalmarkri- 
gen blev han Captain 1 Maj 1911. Han fik i de følgende Aar 
Kommando over Skibe paa flere Togter. Han var den første, 
som bragte Hvalfangere til Danmark. Han var nu en Mand ved 
40 Aar da han blev Fører for Expeditionen som blev udsendt for 
at finde en nordligere Vej til Indien. Den kom til at bestaa af 
2 Skibe: "Enhjørningen" med 48 Mand, og "Lamprenen" med 
18 Mand. lait 66 Mand. Den i mange Henseender heltemodige 
Expedition endte desværre næsten bogstavelig paa en Kirke- 
gaard. Captain Munck stod i Spidsen som Fører. Kongen hav- 
de faaet en dygtig engelsk Styrmand til at følge med, William 
Gourdon eller Gordon. Han blev Styrmand paa den danske 
Flaade 29de Marts 1619. Der blev lovet ham extra Løn, blev 
Vejen funden. Han var kjendt med Polarforskerne cg nævnes 
af Baffin. Munck kaldte ham "den engelske Styrmand" Munck 
havde endnu en engelsk Styrmand, John Watzon, Foruden to 
danske Styrmænd, Hans Brock og Johan Petersen. Skibslæge 
eller Bardskerer, Caper Caspersen var ikke stort andet end 
Barber, kjendte ikke de latinske Navne paa Medicinen, Præsten 
maatte læse dem for ham. Skibspræ,st Rasmus Jensen Aarhus. 
Captain Munck var en Kristenmand. Han begyndte med at 
skrive: "Anno Domino 1619 "Vdi Guds Naffn sejglede jeg Jens, 



307 

Munck met forne luende Skibe fra Kjøbenhaffn udi Oresund 
den 9 Maij." 

Munck førte Dagbog 1 over hele Rejsen. Han udgav den 162 1 
trykt i Kjøbenhavn. Denne sjeldne gamle Bog udgav Skole- 
inspektør P. Lauridsen igjen i Kjøbenhavn 1883, optrykt som 
den udkom paa Gammeldansk. Med Titel: "Jens Muncks Navi- 
gatio Scptentrionalis. Med Indledning, Noter og Kort." Der er 
' Kort og Billeder af Sejladsen opad Floden, tegnet af Munck. 
Man ser, hvorledes Munck har mærket Vejen med det kongelige 
kronenede Navnetræk. Man ser Skibene under Dannebrog. 
Man skulde tro, det var en hel Flaade; thi de to Skibe ei tegnet 
ved hvert Holdested. Simple udførte Billeder; men da giver et 
godt Indtryk. Der er Billeder af Vinterhavnen ved Churchill- 
floden, hvor Præsten og de mange andre døde. Ser man paa 
Billedet med Blokhus, skulde man ogsaa synes Munck havde 
flere Mænd med, og at der samtidig fandt en stor Virksomhed 
Sted. Det er dog for paa samme Billede at vise, hvad der til 
forskellige Tider fandt Sted. Man ser saaledes nogle fælde 
Træer, andre er paa Jagt og Fiskeri. Tillige ser man paa sam- 
me Billede en Ligfærd, en død Kammerat bæres til Graven. Der 
er to smaa Blokhuse — Skilderhuse. — Udenfor det ene er det 
vist Captain Munck selv med Sværd ved Siden og $tav i Haand. 
I Begravelsen er op imod Skibene, der ligger under Dannebrogs 
■ kongelige Splitflag. Landet er taget i Besiddelse for Kongen 
under Navn af Nova Dania. Man ser Graven. En Mand ar- 
j bejder ved den. Ved Enden af Graven ligger en Spade, som 
i Præsten skal bruge ved Jordpaakastelsen. To Mand kommer 
bærende med en død Kammerat. To staar lige ved med Gevær 
paa Skulder, den ene med Sværd ved Siden. Captain Munck er 
j sikkert den ene af dem. Pastor Rasmus Jensen er hos dem, 
j han skal følge med til Graven. Alle bærer Hatte, og de to ved 
Begravelsen noget mere spidse Hatte. Præsten bærer den flade 
"Lutherhue". Det kan se ud, han er uden Ornat; maaske er 
det Vinden, drr tager i det, saa man ser Benene; thi han brugte 
Ornat og i Julen fik han i Offer hvide Ræveskind til at fodre 
med. Tegningen af Vinterhavnen vidner om noget forunderligt, 
heltemodigt og vemodigt. 

Rejsen begyndte 9de Maj 1619; 20 Juni fik de Grønlands 
Sydøstkyst i Sigte og 8 Juli Sigte paa den amerikanske Kyst; 



308 

derefter holdt de sydpaa og kom ind i Hudsonstrædet. Munck 
kaldte det Fretum Chrisiani til Ære for Kongen, og den nord- 
lige Pynt: Munckenæs efter sig selv. Hen i August kom de 
ind i Hudsonbugten. Munck kaldte den: Mare Novum (det nye 
Hav) og Mare Christiani (Christians Hav) og Landet blev taget 
i Besiddelse for den danske Krone under Navn af Nova Dania 
(Nye Danmark). Han opslog sin Vinterhavn ved Churchillflo- 
den, og der maatte de blive under de haardeste Savn og Lidel- 
ser. Mandskabet døde af Skørbug paa 2 Mand nær, der tillige- 
med Captain Munck efter en eventyrlig heltemodig Rejse, kom 
til Norge i September 1620. Lige fra Begyndelsen mødtes de 
med Besværligheder. 

Der skal nu fortælles efter Muncks Dagbog med Citater, 
saaledes som han skrev. 

"Den 18de Maj sprang en Mand over Bord, uden at han 
kunde reddes: "Huor udoffuer hånd saa vndergick oc bleff 
borte." Den 25de Maj blev Jagten læk, saa han maatte løbe 
ind til Karsund, og der døde en Bødker, saa der maatte hyres 
tre unge Karle. 20de Juni fik de Grønland i Sigte, og 8de Juli 
den amerimanske Kyst. Som alt nævnt kaldte han Hudsonstræ- 
det for Fretum Christiani og den nordlige Pynt Munkenæs. 
Der sendte han Folk i Land efter Vand, selv skød han Fugle: 
"oc omsidder sprang samme Bøsse i støcker, oc tog all Randen 
for aff min Hat." Med Isen fik de nu en haard Kamp, de maat- 
te gøre "Lamprenen" fast ved "Enhjørningen": "oc befalede 
saa alting vdi Guds Haand, oc vdi Fortrøstning til Guds Naa- 
dige Hjelp." Efter megen Besvær fik de tilsidst Skibene lagt 
for Anker, og gik 18de Juli i Land. Der traf de Eskimoer, 
som Munk forærede flere Smaating, blandt andet et Spejl. Det 
var de eneste Mennesker, de saa paa hele Rejsen i Amerika. 
Da Sejladsen atter blev fortsat, var det under fortsat Kamp 
med Isen, som stadig beskadigede Skibene. Den 26de Juli var 
de atter "vdi allerstørste Nød oc Fare, oc viste nu ingen flere 
gode Raad at bruge. Men befalede all Sagen i Guds Haand, og 
bade hannem inderlig om Hjelp og Bistand, og samme Dag 
gaffne wi huer eilter sin Effne noget til de fattige." Hen i 
August kom de ind i Hudsonbugten, Mare Novum og Mare 
Christiani. Den 8de August døde en Baadsmand, Anders Staf- 
: ( uanger. Han blev begraven paa en Plads, de kaldte for Hare- 



309 



sund. Munk tog Landet i Besiddelse, opsatte Kongens Navn 
og Vaaben og kaldte det "Nova Dania". Hen i September kom 
de til, hvad er kaldt for Munks Vinterhavn ved Churchhillflo- 
den. Her ventede dem utrolige Lidelser, De samlede Urter, 
skjød Fugle og Dyr, deriblandt ogsaa Bjørne, samlede Brænde 
og paa bedste Maade indrettede sig for Vinteren; og der kun- 
de nok trænges dertil; thi det blev saa koldt, at alting frøs: 




Vand, 01, Vin, og hvad det opbevaredes, i, sprang i Stykker. 
De var dog ved godt Mod, og foretog flere Udflugter; paa en 
af dem fandt de i Oktober Spor af Mennesker, der var flere 
Steder lagt Stene sammen som et Slags Alter med udbrændte 
Kul paa, og ved et Udhug i Skoven fandt de et Billede paa en 
Sten: "dets Fatzon vaar lige som en halff Dieffuel". derfor 
kaldte han det: "Dieffuels Hug." Han antog Alterne havde 
"været brugt til deres Affgudsdyrkelse, oc dersom det saa er, 
da var det at ønske, at de arme, forblindede Hedninger kunde 
komme til den rette oc christelige Troes Bekjendelse." En 
Hund kom løbende til dem i November, den blev antaget for 
en Ræv og skudt; det gjorde Munk meget ondt, da han mulig- 
vis kunde havt Nytte af den; den bar Spor af, der havde været 
lagt Remme paa den. 

Kulden blev strængere, og Sygdom med Skjørbug meldte 
sig og tiltog, og med den kom Døden i Følge allerede i Novem- 
ber. De glemte dog ikke at holde Mortens-Aften med Ryper 



310 

istendenfor Gaas og med spansk Vin. De fik lidt extra, og de 
var veltilfreds og glade. I December, da en Mand døde, var 
Kulden saa stræng, han maatte henligge et Par Dage over Ti- 
den, før han kunde begraves. Den 10de December var der en 
ret mærkelig Maaneformørkelse. Munk skriver: "Om Afftenen 
ved Klocken var halffgaaen Otte klocke slet, lod Maanen sig 
tilsiune met en Formørkelse, der Maanen vaar fuld, da bleff 
Maanen met en stor Krets omgiffuen, som var meget klar, oc 
bleff der vdi et Kaarsz, som gick baade tuert oc endelangs igjen- 
nem Maanen. Oc begynte det den Tid Maanen var vdi Oest 
Nordost, oc varede intil hånd kom om til øster, da begynte 
Maanen at komme vdi Ecclipsi " 

Julen har en forunderlig dragende Magt, hvor den saa end 
holdes. Det er som man ser Forberedelsen til Jul deroppe mod 
Nordpolen, og hvor opfindsomme de var og hvorledes de kan 
glæde sig. Ved Prædiken og Messe er Tankerne vandret til de 
kjære i Hjemmet. Herrens Nadver er sikkert fejret ved Høj- 
messen og har styrket til det, de skulde gaa imøde, og hvor 
Lystigheden blev afbrudt. Under alt var der Alvor, og vi faar 
helt igjennem Indtryk af, at Præsten tog sit Kald alvorligt, 
ogsaa da han blev lagt paa Dødslejet. Den 10de Januar 1620 
maatte han gaa tilsengs, efter at have været syg noget forud; 
han maa have begyndt Aaret med Sygdom. Selv paa Sygelejet 
er han Præst, endnu 23de Januar kan han samle Folket i sin 
Køje, sidde overende i Sengen og prædike. Det er kun den 
nidkjære Præst, der gjør det, og det fejler næppe, der var Alvor 
i hans sidste Prædiken. Han ligger endnu næsten en Maaned. 
Om Aftenen den 20de Februar 1620 døde han. 

Men tilbage til Dagbogen: 

De tunge Prøvelsens- og Sygdomsdage meldte sig med for- 
nyet Styrke, den ene blev syg og døde efter den anden, det var 
neppe nok de kunde blive begravne. Derom skriver han: "Den 
10de Januar gik Præsten, Hr. Rasmus Jensen, og Badskeren, M. 
Caspar Saspersen, til Sengs, efter de nogen Tidlang tilforn hav- 
de gaat helt syge, og derefter dagligdags begyndte heftig Syg- 
dom iblandt Folket, som jo mer og mer tog Overhaand; samme 
Sygdom, som da grasserede, var en sælsom Sygdom, og fik de 
syge almindelig allesammen Blodgang ved 3 Ugers Tid, førend 
de døde. Og samme Dag døde min bedste Kok." 



311 

Munk spurgte den syge Caspersen, "om hånd vidste nogen 
god Remedium, som kunde findes vdi hans Kiste, som kunde 
komme Folket saa vel som hannem selff till Lægedom oc Hjelp, 
oc begerede hånd ville mig det obenbare." Derpaa fik han til 
iSvar, han havde allerede brugt saa mange Remedier, saa "der- 
som Gud icke ville hjelpe, kunde hånd slet ingen anden Middel 
som til Rædning vare behjelpelige bruge." 




Muncks Vinterhavn ved Churchill. 
(Fra The American-Scandinavian Review, Sept.-Oct. 1916) 

Saa skriver han videre: "Den 23de Januar døde min ene 
tyrmand ved Navn Hans Brock, som henved 5 Maaneders Tid 
avde gaaet og ligget syg. Samme Dag var det smukt Vejr og 
ejligt Solskin; da sad Præsten overende udi sin Køje og for 
'Olket gjorde Prædiken, hvilken Prædiken var den sidste, han 
jorde her i Verden." 

Den 5te Februar spurgte han atter Caspersen, om han ikke 
dste noget Lægemiddel, og for Guds Skyld gjøre sin største 
lid; men fik kun det samme Svar. Saa fulgte Dødsfald paa 
ødsfald, 






312 

Han skriver: "Den 20de Februar om Aftenen døde Præsten, 
før nævnte Hr. Rasmus Jensen, som da havde gaaet og ligget 
syg udi lang Tid." Den 29de Februar maatte Munk selv sørge 
for noget at spise, ellers havde de intet faaet, og 1ste Marts 
laa alt Folket saa syge, det var med stor Besværlighed, de fik 
de Døde begravne; Præsten er vist ogsaa den Dag bleven be- 
gravet. Bardskeren C. Caspersen døde den 21de Marts, og 27de 
Marts undersøgte Munk hans Kiste, og fandt det som en stor 
Forsømmelse, der ikke var nogen Liste over Medicinernes Brug, 
og skriver: 

"Jeg ved oc visseligen oc tør end sætte mit Liff til forved, 
derpaa, at der fants mange haande Species udi forne Bardsker 
Kiste, som den Bardskier jeg haffde icke kiende, meget mindre 
han selff viste huortil eller huorledes de skulle brugis; thi alle 
Naffnene vare skreffne paa Latin, aff hvilcket hånd vdi sit 
leffuendis Liff haffde icke megit forglembt. Men naar hånd 
nogen Flaske eller Buddicke vdi sit leffuendis Liff skulle Besee, 
maatte Præsten for hannem læse Opskrifften derpaa." 

Fra Kaptein blev Munk Sygepasser, og med stor Omhu tog 
han sig af sine Folk. I Munks Manuskript paa Universitets- 
Biblioteket har han opskrevet Antallet paa de døde saaledes, 
eftersom Antallet blev Dag for Dag: "Den 25de Februar 22 
Lig, den 1ste Marts 24 Lig, den 1ste April 34 døde, den 10de 
April 41 døde, den 28de April 50 døde, den 19de Maj 57 døde, 
den 4de Juni 61 døde." Blandt de døde skal anføres om føl- 
gende: 

"Den 1 Aprilii døde min Salig Brodersøn Erick Munck oc 
komme Johan Pettersens oc hans døde Legemer begge tiisam- 
mens vdi en Graff 8de April. 

Den 10 Aprillis døde Erlig oc Velbiurdig Mand Mauritz 
Stygge, min Leutenant, som haffde længe ligget siug oc tog 
ieg aff mine egne Linklæder oc svøbte hans Lig vdi det beste 
ieg kunde oc var det met stor Nød at ieg kunde faa en Ligkiste 
gjort til hannem. 

Den 8de Aprillis døde Willom Gordon, min ypperste Styr- 
mand, som lenge haffde baade gaaet oc ligget kranck. Samme 
Dag ad Aften døde Anders Sadens, oc bleff hans oc forne Wil- 
lom Gordons Liig begge tilsammen vdi en Graff begraffne, 
huilcket vi, som da igjen leffuede met stor Nød kunde affsted 






313 



komme formedelst den jammerlige Suaghed, som var blant oss, 
saa at der var icke end nogen ved den Førlighed oc Styrcke at 
de kunde gaa vdi Schouffen. 

Den 6 Maj døde Johan Watzen, Engelske Styrmand, som 
Var den fierde Styrmand jeg haffde, huilcke laa Liig i nogle 
Oage, fordi det var saa streng oc skarp Kuld, att ingen aff oss 
irme tre Mennesker, som endnu noget lidet formaatte, kunde 
lielpe deres Liig til Jorde. 

Den 7 Maj bleff det noget mildere Veier, da finge vi de 
)ødes Liig begraffne, dog formedelst vores store Skrøbelighed, 
aklt det oss saa besuerligt, at vi ey anderledes kunde skaffe de 
øde Legemer til Jorden, end vi imaatte slebe dennem paa en 
! den Slæde, som ellers om Vinteren var brugt at slebe Ved 
let." 

Om de Døde i Churchill skriver Professor P. S. Vig i "Dan- 
te i Amerika", 1 Bind, saaledes: 

"Endnu skal blot nævnes de Navne, Jens Munck anfører 
sin Beretning, da de formentlig fortjener det. Saavidt kan 
Itjønnes er de som følger, efterhaanden som de døde:Bartsker 
t avid Velske, Styrmand Hans Brock, Baandsmændene Jens 
:elsing, Laurids Bergen, Rasmus Kjøbenhavn, Drengen Claus, 
ms Borringholm, Hans Stridenæs, Oluf Boye, Anders Pøcker, 
artskær Casper Caspersen, Poul Pettersen, Skipper Jan Oluf- 
n, Ismael Abrahamsen, Christian Gregersen, Tømmermand 
'■end Arvidsen, 2 Styrmand Johan Petersen, Erik Munk (en 
~odersøn af Jens Munk), Iver Alsing, Christopher Opsloe, 
ismus Clemensen, Højbaadsmand Lauritz Hansen, 1ste Styr- 
and William Gordon, Anders Sodens, Anders Oroust, Jens 
fdker, Hans Bendtsen, Oluf Andersen, Peder Amundsen, Oluf 
ndmør, Halvor Bronnie, Morten Nielsen, Thor Thonsberg, 
uders og Morten Marstrand, John Watson (en engelsk Styr- 
md), Tømmermand Jens Jørgensen, Svend Marstrand. Alle 
nævnte naaede Jens Munk at faa begravet. Af dem som 
te blev begravet, nævner han kun følgende ved Navn: Skipper 
ns Henriksen, Erik Hansen Li, Tømmermand Peder Nyborg, 
lud Lauritzen Skridenæs og Jørgen Kokkedreng. Disse er 
kert nogle af de første Skandinaver, som har fundet deres 
av i Amerika efter dets Opdagelse af Columbus 1492." 



314 

Skjøndt Præsten døde, maa Munk have vedligeholdt Guds- 
tjenesten; thi han skriver: 

"Den 14de April var det skarp Frost, og samme Dag var 
jeg ikke uden selv femte, som kunde taale at sidde overende, 
og da høre Langfredagsprædikenen." 

I Maj laa Munk dødssyg, og Pinsedag, 4de Juni, skriver han, 
var de kun 4 ilive, og ingen var istand til at hjælpe hverandre, 
de to Mænd var iland og havde ikke Styrke til at komme om- 
bord. Ved Køjen laa Drengen død, og endnu tre Lig var der i 
Skibet. I 4 Dage laa Munk hen uden Føde og ventede kun paa, 
at Gud vilde gjøre'Ende paa hans Elendighed og tage ham til 
sig i sit Rige. Han opgjorde sit Testamente og fik følgende 
skrevet: 

"Efterdi jeg nu ikke længere har noget Haab om at kunne 
leve i denne Verden, da beder jeg for Guds Skyld, om nogle 
kristne Mennesker kommer hertil, at mit arme Legeme med de 
andre, som findes her, vil lade begrave i Jorden og tage deres 
Løn derfor af Gud i Himmelen. Og at denne min Relation maa 
blive min naadigste Herre og Konge tilstillet; thi hvert Ord, 
som findes deri, er altsammen sandfærdigt, paa det min fattige 
Hustru og Børn maa nyde noget godt efter min store Besvær- 
lighed og ynkelige Afgang. Hermed al Verden Godnat, og min 
Sjæl i Guds Haand." 

Munk var den eneste levende ombord, og Livskraften be- 
gyndte at vende tilbage, han siger selv ved Guds faderlige 
Hjælp, saa han 8de Juni kunde komme paa Dækket; de to 
Mand iland var ogsaa ilive og saa ham, det lykkedes at komme 
ombord. De 3 Mænd krøb omkring og hjalp hverandre, som 
de bedst kunde, og fik daglig flere Kræfter, saa de kunde rense 
Skibene for Ligene. "Den 26de Juni. Udi JEsu Naffn, efter 
Bøn oc Paakaldelse til Gud om Lycke og gode Raad" lagd 
Lamprenen til Enhjørningen. De fik Lamprenen gjort i sejl- 
bar Stand, og alt, hvad de kunde føre fra Enhjørningen over i 
den, og "den 16de Juli, som indfaldt paa en Søndag, om Efter- 
middagen, da ginge wi udi Guds Naffn tilsegis." Da var det 
saa varmt, som om det var i Danmark. Nu gik det ad Hjemmet 
til, efterladende Enhjørningen, i hvilke blev boret Huller. Han 
kaldte Havnen: "Jens Munckes Bay." Vi maa beundre det 



315 

mandige og - ædle Sind, som træder os imøde hos Munk under 
alle Besværlighederne. 

Efter en farlig og eventyrlig Rejse kom Kaptajn Munk med 
2 Mands Besætning med Lamprenen hjem til Norge. Han skri- 
ver den 20de September (1620) saa vi Norge, og 21de Septem- 
ber: "Der jeg nu haffde Skibet vdi god Salve, og var vdi Chri- 
sten Land igjen kommen, da græde wi arme Menniske aff stor 
Glæde oc tackede Gud hånd oss naadeligen den Lycke haffde 
beskerit." 

"Den 25de September kom ieg vdi egen Person til Bergen, 
oc begaff mig strax til Medicus oc Læge om Hjelp oc Remedie, 
lod oc strax berede drick og Medicin, som jeg lod skicke til de 
toe mine Folck, met en Skipper, som jeg sende til Skibet at 
tage vare vdi min Sted. Den 27de September skreff ieg hjem 
til Danmark til den hoye Øffrighed, at ieg var did ankommen." 

Munk slutter sin Bog med følgende Bøn: "O almægtige 
evige Gud, naadige Fader og himmelske Herre, du som har 
befalet at paakalde dig i al Nød og Modgang og lover derhos, 
at du naadelig vil bønhøre og redde os, saa at vi skulle takke 
dig for din Miskundhed og for dine underlige Gjerninger, som 
Idu gjør imod Menneskens Børn. Jeg har nu paa denne lange 
bog farlige Reise været i Fare og Nød, i hvilke jeg har merket 
jidin naadige Hjælp og Bistand, idet du har reddet mig fra Is- 
bjergene, fra grulig Storm og det brusende Hav. Du var min 
høieste Styrmand, Raadgiver, Leder og Kompas. Du har ført 
|pg ledsaget mig baade frem og tilbage. Du har ført mig af 
Angest, Sot og Sygdom, saa at jeg ved din Hjælp er kommen 
l:il Førlighed igjen og til mit Fædreland, hvilket jeg aldes tror 
jftr din Gjerning. Thi det er ikke sket formedelst min egen 
forstand eller Forsynlighed, hvorfor jeg ydmygelig af Hjertet 
j akker dig, o, du min naadige Fader, og beder, at du vil give 
nig din Helligaands Naade, at jeg fremdeles kan findes dig 
| aknemnielig med Ord og Gjerning, dig til Ære og Pris, mig 
elv til min Tros Øvelse og en god Samvittighed. Dig, o hellig 
'refoldighed, ske evig Lov og Taksigelse for denne og alle dine 
elgjerninger. Dig alene bør al Magt og Ære til evig Tid! 
i men." 

b 



316 



NAVIGATIO, SEPTENTRIONALIS. 

©et ev: 

RELATION 

(SUcr SBcfcriffuclfe/ om ©etglabs u SRcijfe/ 

$>aa benne ITortøejHffe Passagie, fom nu falois 

NOVA DANIA: 3giennem Fretum Christian 

at ©pføge/ 
^uilcfen Beyfe/ 

$ortø Merncmbtgfte £erre/ Sonning CT^riftintt ben 

^terbe vbi bet 21ar \6\% -Haabigft Berammtt/ 

Oc tit bcå Experientz affcrbiget l;affuer t)an§ SDcajcft: ©fib§ (Saptcin/ 

3en§ 9J?und; oc t|an3 mctfyaffucnbté gold/ [om offuer alt Dåre 64. 

$crfoner/ mct tucnbc f>an§ SKajcft: ©fibc/ 

(Enhjørningen oc 3agten Camprenen: 

©amme 

6etglabg cffter metgiffuen Staabigft Instrucltion, 

vbi Dnberbanigft gefyørfomfyeb/ faa meget mueligt seere 

funbe/ er Tenteret, 9Jicn ©aptcincn efftcr f>ot) Perickel obftanben 

mct 3 a 9 ten / cr '^ e °ben felfftrebie 3gien til Horge 

fyemfommen/ 

IHet Bemelbing om alle -Gircumstantkr, Hurs, Kaafe oc Ctlfalb 

bet 5 Q reoanb oc ben Hevfis Ceiligfyeb anrørenbis 
2lff forffreffne/ 

*£aa |>en oc |)tcmfarten mct flib Observeret, Ocjrøa ^øtjbefflcTte 
Sfong: 2ftaie)t: Sftaabtgftc Scfjaug ubt £rt)tf' Publiceret. 
Syr: 43. 
Navigantes mare, enarrant ejus pericula. 
2>c fom færbié paa £affuet/ be fige aff ben garligheb/ Cc mi 
fom bet tjene/ forunbre off/ ctc. 

prentet i Ktøbenbaffn Ijoff Ejenricrj IDalbfirtr?/ 
Anno M. DC. XXIIII. 



317 

Es. 44. Kap. "Frygt dig ikke; thi jeg frelste dig: Naar du 
gaar igjennem Vandet, da vil jeg være hos dig, at Strømmen 
skal ikke drukne dig o. s. v." (Esaias 43, 1, 2.) 

Kaptain Munk tænkte meget paa en ny Expedition til Ny 
Danmark, der laa jo Enhjørningen, saa det er rimeligt Kongen 
ogsaa har været optaget af Tanken. Kongen betroede ham Le- 
delsen af flere vigitge Sendelser, og ved 30-Aars Krigens Ud- 
brud blev han Admiral over 6 Skibe, som gik til Weserstrøm- 
men. I 1628 var han paa Flaaden under Lolland og sammen 
med Kongen, Slange siger, hans dødelige Afgang skede den 
3dje Juni, faa Dage, efterat han havde vist sin Tapperhed i Flo- 
den foran Stralsund. Han er sandsynligvis død ombord paa 
Flaaden i Østersøen paa den Dag han fyldte sit 49 Aar, den 
I3dje Juni 1628. 

Ny Danmark ved Hudsonbugten kom ikke til at høre til 
Danmark, og for Kirkens Udvikling fik Rejsen ingen videre 
Betydning; men Pastor Rasmus Jensen, som fulgte med Munk 
og vedblev at forkynde Guds Ord for Folket, selv da han syg 
maatte sidde overende i Køien, og som døde 20de Februar 1620, 
og fandt en Grav i det længst forglemte Nova Dania ved Hud- 
sonbugten, maa sikkert nævnes som den første dansk ev. luth. 
Præst i Amerika, der prædikede Guds Ord og blev begravet i 
Amerika, 16 Aar før Pastor Reorius Torkillus landede ved Dela- 
ware i 1636. 

En nordlig Vej til Indien blev ikke funden; men Vejen til 
jrpnland var funden og Grønland bevaret for den danske Kro- 
ne. Dog, der gik lange Tider før man tog sig af Grønland. 
Den apostoliske Mand, den norske Præst Hans Poulsen Egede 
født 31te Januar 1686 paa Gaarden Harstad i Nordlandene af 
m gammel dansk Præsteslægt, død 2den November 1758) kunde 
kke faa de gamle Nordboer og Grønland af Tanken. Trods 
laan lykkedes det for ham med sin ligesindede Hustru Gjertrud 
Jielsdatter Rash, at sejle den 3die Maj 1721 paa Skibet "Haa- 
et" for at begynde Mission i Jesu Navn. Han blev skuffet i 
t finde Efterkommere af Nordboer, han fandt Eskimoer, men 
landt dem begyndte han en velsignelsesrig Mission, han blev 
rrønlands Apostel. 

Missionen fra Danmark blandt Grønlands Eskimoer er fort- 
,t til vore Dage under Herrens Velsignelse. Der er nu ikke 



318 

alene danske Præster; men Grønland har begyndt at faa en 
Præstestand af Landets egne Sønner, Grønland er nu den 
eneste Koloni, hvor Dannebrog vajer. Det er strøget i Indien, 
paa Afrikas Kyst, sidst i Vestindien. Island har faaet sit eget 
Flag. Paa Færøerne prædikes der paa Dansk og Dannebrog 
vajer, men "Paa Grønlands frosne Vange" holder det en Sær- 
stilling, hvorlænge staar i Herrens Haand. Dannebrog har væ- 
ret med hvor Døren er aabnet til ny velsignet Mission, det har 
haft og har endnu en Gjerning fra Herren. 

"Nova Dania", "Enhjørningen" og Munks Haab og Bøn, at 
Hedningerne kunde blive bragt til den kristelige Religion, hvor- 
ledes gik det dermed?. Derom en lille Meddelelse. Da Munks 
Dagbog blev udgivet, fik Provst J. Vahl den til mig. I en Ind- 
ledning fik jeg med om R. Jensen i "Den ev. luth. Kirkes Hi- 
storie i Amerika 1620 — 1820", som afslutter 1889; jeg hævde, 
han var den første ev. luth. Præst i Amerika, og han er sik- 
kert den første, som har fundet sin Grav i Amerika. Det vil 
imidlertid nu ses, der før ham har i det mindste været to andre 
danske Præster paa Vej til Amerika: Pastor Hans Jensen, 1568, 
og Pastor Christen Nielsen, 1578 — 80. 

Der udkom en Pamphlet af Pastor Main: "Historie Luther- 
anisme", som opfordrede til at faa bygget et "Memorial Tower" 
i Wilmington, Delaware, for den første lutherske Præst i Ame- 
rika, den svenske Pastor Reorius Torkellus, som 1638 kom til 
Amerika og prædikede og døde i Fort Christina. Derpaa svare- 
de Professor, Dr. J. O. Evjen den 27de December 1907 i "The 
Lutheran Observer" og hævdede: "Pastor R. Andersen skulde 
have Credit for først, at have draget det frem om Pastor R. 
Jensen, 1620 i "Den ev. luth. Kirkes Historie i Amerika". Aaret 
efer blev det oversat fra dansk og blev af Pastor J. C. Jensen 
Roseland optaget i "American Lutheran Biographies". Der gik 
5 Aar uden at nogen lagde Mærke dertil. I 1895 holdt Pastor 
Andersen en Tale for Luther League i Pittsburg. Den blev 
refereret paa Engelsk af Pastor , Dr. J. N. Kildahl; derefter 
oversat tilbage paa norsk-dansk samt svensk og tysk, I 1898 
meddelte Pastor Andersen med lidt mere tilføjet og et Par 
Billeder Oversættelsen i Pastor Jensen Roselands Bog til "Lu- 
theran Church Review" Vol. XVIII., p. 55 fl. Dr. Schmauk be- 
nyttede det i "The Lutheran Church in Pennsylvania"; 1899 



319 

blev det mere forøget af Pastor Andersen optaget i "Theologisk 
Tidsskrift", Decorah, Iowa. Derefter er det gaaet ind i "The 
Lutheran Cyclopedia" af Drs. Jacobs and Haas." 

Efter disse Facta af Professor Evjens endnu dette: Nu næv- 
nes flere som "den første" der drog det frem om R. Jensen, 
Han døde 15 Aar før den svenske Pastor Torkillus kom til 
Amerika, men der er alligevel stor Forskel paa de to. Det blev 
for R. Jensen en dansk Kirkegaard i Ny Danmark og for Torke- 
lius en velsignet Virksomhed i Ny Sverrig. 

Pastor, Dr, W. J. Finck har udgivet "Lutheran Landmarks 
and Pioneers in America" I første Række er Pastor R. Jensen 
og Nova Dania: "Dying in the Frozen North". Dsr er Billede 
af Munks Vinterhavn ved Hudson Bay og det pryder Bogens 
Bind. 

Dr. Finck har fremhævet, det er draget frem af mig, og i 
den Anledning er der rettet Spørgsmaal, da det er 300 Aar efter 
Pastor R. Jensens Død, om jeg kan give andre Oplysninger om 
Munks Dagbog og mere om Nova Dania. Som Svar følgende: 

Som nævnt udkom Dagbogen 1883 som skreven af Munk 
paa gammelt Dansk. Siden har Folkeskrifts Selskabet udgivet 
en Livsskildring af Captain Jens Munk af J. Knudsen. Det 
nævnes nu tildels med Billeder i historiske Værker i Danmark. 
Der er paa Engelck: Jens Munk. An account of a most danger- 
ous voyage, performed by the famous Captain John Monck, in 
the years 1619 and 1620. By th» specia! command of Christian 
IV. to Hudson Straits in order to discover a passage on that 

side betwixt Greenland and America to the West-Indien 

Translated from High-Dutch original, printed at Frankford 
upon the Maine 1650. Pg. 545—569 ill. (Extract from Church- 
ill: A Collect of Voyages. Vol. I. London 1704). 

Fra den nyere Tid har man paa Engelsk: Danish Arctic 
introductions by C. C. A. Gosch. London 1897 I — II. Deri fin- 
Expeditions 1605 — 1620. In two books. Ed., with notes and 
des hele Munks Dagbog nu oversat paa Engelsk. 

Med Biskopperne i Hudsonbugten, Biskop Dr. J. Lofthouse, 
Keewatin Stift, og Biskop, Dr. J. G. Anderson, Moosone Stift, 
har jeg haft en Del Brevvexling, og hvad der folger er for stor- 
ste Del efter deres Meddelelser. Biskop Lofthouse har sendt 
mig en Artikkel fra "The Canada Magazine" af R. J. Fraser: 



320 

"Why Hearne Surrender", deri gives Oplysninger om Fortet, 
som blev bygget ved Churchill, hvor Munk havde sin Vinter- 
havn. 

Ved 50 Aar efter Munk havde taget Landet i Besiddelse 
for den danske Krone, ved 1668 — 72 tog Hudson Bay Company 
Landet i Besiddelse og begyndte med nogle smaa Handelsposter. 
Companiet fik ved 1672 "Royal Charter." 

I 1688 fandt Hudson Bay Company, Churchill vilde være 
en af de bedste Havnepladser, og det begyndte at anlægge et 
Fort til Beskyttelse for Kronens Ejendom imod franske Riva- 
ler, der trængte frem. 1688 fik de bygget et Træfort, som de 
kaldte "Prince of Wales". Det stod ikke længe, blev tildels 
ødelagt af Ild. I Kampen mellem England og Frankrig indtog 
Franskmanden D'Iberville det meste af Hudsonbugten. I mili- 
tær Henseende blev Churchill anset for at afgive den bedste 
Beskyttelse, og det blev besluttet at opføre et solidt Stenfort. 
Den engelske Bygmester og Ingeniør Henry Robinson kom over 
1733 for at forestaa Opførelsen.. Under hans 'Ledelse og 12 
Aars Arbejde stod det stolte Fort Prince of Wales med Granit- 
mur, der naaede op til 42 Fod Gjennemsnit, det stærkeste Fort 
paa Nordamerikas Kyst. Under Arbejdet blev der funden en 
Kanon med Christian IV.s Navnetræk og andre Levninger. 

Franskmændene kaldte Floden for Reviere Danoise (Den 
danske Flod), ogsaa Robinson kaldte den for "The Danish 
River"; men Englænderne kaldte den for Churchill River, og 
den danske Flod er nu glemt. 

Der kom Garnison, bunden med Kontrakt for en Aarrække. 
Det stolte Fort faldt dog i Franskmændenes Hænder, og det 
har længe undret, at det skete uden der blev løsnet en eneste 
Kanon. Derom giver Artiklen Oplysning. For nogle Aar siden 
døde ved White River, Canada-Pacific Banen, en 82 Aars halv 
Fransk-Cree Indianer ved Navn Peter Gibeaut, som fra ung 
var i Companiets Tjeneste. I hans Besiddelse fandtes der nogle 
Optegnelser, dateret 1820, som man antager fra Josiah Broad- 
worth, med Oplysninger om Guvernør Hearnes Overgivelse af 
Fortet 1782 til Franskmændene. I Sommeren 1782 var Stillin- 
gen alt andet end god i Fort Prince of Wales. Soldaterne var 
misfornøjet med deres lange Ophold, flere søgte at komme bort: 
Nogle gjorde Forsøg paa at snige sig ombord paa Handelsskibe, 



321 

to af Oprørerne blev lagt i Jern i det alt andet end behagelige 
Fængsel, det fik end mere Trods og Oprørsaanden frem. 
Da kom den franske Admiral de la Perouse sejlende med tre 
smaa Skibe, alt andet end i god Forfatning, de var medtagne 
af Is, og Forholdene ombord daarlige. De to Oprørere kom til 
Kundskab om de Franskes Ankomst, og de haabede derved at 
slippe bort. De kendte en hemmelig Gang under Fortet, der 
førte ud i det Frie. Gangen var bleven benyttet til gennem 
den at føre Rom ned i Kælderen, og der var en Del i den. Deres 
Plan var gjennem den at komme ud og i Forbindelse med 
Franskmændene. En anden Soldat, de haabede vilde være med, 
indviede de i Planen, han vilde ikke være med, men lovede ikke 
at forraade dem til Guvernøren. Da Franskmændene nærmede 
sig, kom Soldaten løbende i Angst til Guvernøern og fortalte 
ham om Planen. Den ellers saa modige og dygtige Mand blev 
i Øjeblikket slagen af Skræk, rev Dugen af Bordet, op paa Mu- 
ren og viftede med den, og overgav Fortet. 

Englænderne kom atter i Besiddelse af det, men af det stol- 
te Fort er kun Ruiner tilbage. Nogle Aar senere fangede Com- 
pagniet en Engelskmand ved James Bay i Tjeneste hos de Fran- 
ske Canadian Trappers fra Quebec, der blev sagt, han havde 
stjaalen en Gaas. Han blev sat ombord paa et Skib, der sej- 
lede til Churchill. Ankommen til Prince of Wales Ruiner, blev 
der lavet en Korsgalge og Manden hængt. Paa den tykke Mur 
er der en Tegning af Manden i Galgen med en Gaas ved Foden. 
Der hviler en mystisk Hemmelighed om hans Person. 

Som ved Europas gamle Borge og Ruiner knytter der sig 
mangt et Sagn til Churchill, Munks Vinterhavn, Fort Prince of 
Wales. 

Provst Vahl fik i 1869 gjennem Foreningen til gudelige 
Smaaskrifters Udbredelse udgivet: "Missionen i Nordpolarlan- 
dene", forsynet med en Del Billeder. Der er ogsaa om Hudson- 
bugtlandene. Derfra dette. 

Indtil 1811 var der i det hele udstrakte Vildnis kun Han- 
delsselskabernes smaa Træforter, ofte 100 af Mile mellem hver- 
andre. Da besluttede Lord Selkirk at anlægge en Koloni ved 
den røde Flod, der kom fra Vinipeg Søen; men der førtes en 
stadig Kamp mellem engelske og franske Compagnier og Kolo- 
nisterne led meget. Da sagde Major Lempie 1815, det var 145 



322 

Aar siden Englænderne tog Landet i Besiddelse, og han havde 
set Ruiner af Huse, Lader, Mølle, et Fort og sløjfede Palisader, 
men ikke den mindste Kirke: "Jeg skammer mig ved at sige 
det, at i hele Viden og Breden af Hudsonsbugtkompagniets Om- 
raade findes intet Guds Hus." 

Mon der ikke var Garmsonspræst ved Fortet? De Franske fik 
nogle Besøg af en katholsk Præst. Befolkningen var Eskimoer 
og Indianere, kun faa Familier, ellers hvide Mænd med Eskimo- 
eller Indianerkvinder, og en yngre Slægt uden Kristendom. 

I 1821 sluttede de to Handelskompagnier sig sammen. Hud- 
sonkompagniet i London besluttede nu i Forening med det kir- 
kelige Missionsselskab at udsende en Præst. 

Den første Missionspræst for hele Hudsonbugten er Pa- 
stor John West. I Slutningen af August 1820 landede han i 
York. Han sejlede op ad St. Laurentsfloden, banede sig Vej 
til Fort Moose. Paa Søerne i indiansk Baad. Opad Nelsonfloden 
Kom til Kompagniets Station Norway House ved Vinepeg Søen, 
og i Oktober til Kolonien Douglas. Den bestod af Indianer, 
Franske, Canadier og mellem 5 — 600 engelske og skotske Kolo- 
nister. En stor og spredt Arbejdsmark, og det var næsten 
utrolig, hvor West naaede omkring. Sejlede med Kanoer, kørte 
med Hundeslæde og paa Ski over Ismarker. Kulde, ikke alene 
fra Naturen, men ogsaa fra Kolonister. Dog ogsaa Længsel 
efter Herrens Ord. En Koloninst kunde sige, han havde ikke 
i 30 Aar været til Gudstjeneste, saa det var den glædeligste 
Dag, da han atter kunde høre Guds Ord. Der udsendtes flere. 
1823 Missionær Jones, 1825 Missionær Cockran, 1839 Missionær 
Smithurst og flere andre. Der byggedes nette Kolonihuse, 
Skoler og Smaakirker. 1849 blev det besluttet, hele Hudson- 
bugten kjendt soan Ruperts Land skulde være et Stift. Biskop 
David Anderson blev første Biskop, født 1814. Ordineret Bi- 
sokp 29 Maj 1849. Da han saa en kristen Indianerby med Præst 
blev han dybt greben og sagde: "Det har Herren gjort og Is- 
raels Hellige har hjulpet," Resigenrede 1864. Død 1885. 

I 1820 besøgte en Præst, vist Pastor John West, Churchill. Alt- 
saa 200 Aar efter den danske Præst R.Jensen havde holdt dansk 
Prædiken der, og han og de to engelske Styrmænd med mange 
andre var lagt til Hvile, da kom en Præst af Church of Eng- 
land, prædikede paa Engelsk, en lille Begyndelse til Virksom- 



323 



hed. Det gik smaat i Ødemarken, dog 1 frem. 1851 i Sydspidsen 
af Hudsonbugten blev ved Fort Moose anlagt Missionsstation 
og Missionær John Horden kom dertil, han skulde ogsaa holde 
Skole. 1854 blev d^r anlagt Missionsstation ved York. Som 




Missionspræst naaede Horden dertil og endnu nordligere naaede 
( Churchill. Der er et Billede af en Begravelse, der minder om 
[l Graven ved Munks Vinterhavn. Det er i Fort Moose. Der bo- 
|i ede et Par gamle Kolonister, Manden ved 100 Aar, Den 90 
, Aar gamle Hustru er sænket i Graven. Den gamle Mand staar 
i støttet til sin Stav. Pastor Horden i Ornat, og nogle f aa Mænd 
itæt ved det lille simple Kapel. Da Horden spurgte den Gamle, 
Ihvad han tænkte om Hustruens Død, svarede han: "det er 
godt." De vidste paa hvem de troede, og snart blev han lagt 
! til Hvilen. 

I 1863 blev der begyndt med Missions Station i Churchill, 
men opgivet 1864. I 1870 blev der indrettet et lille Kapel. 
Pastor, nu Biskop J. Lofthouse kom til Churchill i 1886, og nu 
blev der en fast lille Menighed og Mission. Han virkede til 
stor Velsignelse. 

Der er sket store Forandringer, baade med Indvandring of 
Jernbaneanlæg; men endnu er der umaadelig store øde Stræk- 
ninger og Snemarker. 



324 



Den hele store Hudsonbugt er inddelt i følgende Stifter: 

Stiftet: Ruperts Land blev 1872 delt i følgende Stifter: 1, 
Ruperts Land. Biskop Dr. R. Machvay var 2 Biskop før delt og 
første Biskop af den Del, der som Stift hedder Rupperts Land. 
(Født 1831, Biskop 1865, død 1904). 2, Saskatehewan. Første 
Biskop Dr. John McLean (født 1828 i Skotland, Biskop 1874. 
Død 1886). 3, Athabasca, Første Biskop, Dr. William Carpenter 
Bompas. Biskop 1874. 4, Moosenee. Første Biskop, Dr. John 
Horden, Biskop 1872, død 1893. Kom som ung Missionær, blev 
Biskop og tilbragte sit Liv ved Hudsonbugten i Virksomhed 
for Guds Rige. Den nuværende Biskop er Dr. J. G. Anderson. 

Derefter er endnu følgende Inddelinger: 

Machewsie River 1873. 

Ou Apelle 1884. 

Colgary 1888. 

Selkirk, nu Yukon, 1891. 

Keewatin 1901. 

Edmonton 1913. 

Stifterne har Erkebiskop, Dr. Samuel Pritchard Matheson, 
som boer i Winnipeg. 

Det er Stifterne: Keewatin og Moosomes der nærmest om- 
fatter den Del, hvor Captain Munk færdedes. 




BISKOP, DR. JOSEPH LOFTHOUSE 



Biskop, Dr. Joseph Lofthouse af Keewatin, født 1855 i 
Wadsley, Yorkshire, England. Studerede ved Church Missio- 



325 

nary College, Islington, England. Ordineret Diakon og Præst 
i 1883 og fra 1886 fik han en Del af sin Virksomhed ved 
Churchill, og som Missionspræst virkede han deromkring i 20 
Aar. Han var den praktiske Mand og Bygmester. Den nuvæ- 
rende lille Kirke og Præstebolig i Churchill er saa at sige byg- 
get med Biskoppens egne Hænder. Desværre har han ikke 
kunnet sende et Billede af Kirken, bygget hvor Pastor R. Jen- 
sen døde 1620. Søndag 17 August 1902 blev han i Holy Trinity, 
Winnepeg, indviet til første Biskop (Lord Bishop) af Keewatin 
af Biskopperne Young af Athabasca, Pinkham af Saskatchewan 
og Calgary Grisdale af Ou Apelle og Newnham af Moosonee. 

Biskoppen boer i Kenora, Ontario. I hele Stiftet er der 
kun en eneste Menighed med Kirke, der kan bære sine egne 
Udgifter, den i Kenora eller Rat Portage, hvor Biskoppen boer. 
Det er en Missionsmark, der maa underholdes af Kirken. Der 
er en Del Hvide, som boer der, Jægere og Handlende. I de 
sidste Aar er der bygget 6 Smaakirker for den hvide Befolk- 
ning. Der er 8,000 Indianer og 3,000 Eskimoer at virke iblandt. 
Der er 19 ordinerede Præster og 5 Lægmissionærer. Virksom- 
heden delt omtrent halvt mellem Hvide, Indianere og Eskimoer, 
Der trænges til langt flere Arbejdere. Churchill er sidste be- 
boede Station mod Nordpolen. 




BISKOP, DR. JOHN GEORGE ANDERSON 

af Moosomee 
er født 23 Marts 1866 i Stromness paa Ørkenøerne. Søn af 
William Anderson og Hustru Nancy. Uden at kunne sige det 



326 



bestemt, anser han det rimeligt, at han nedstammer fra de 
gamle Nordboer. Hans Fader var "Chief Tråder of the Hudson 
Bay Company." Han har tilbragt en Del af sin Barndom i de 
nordlige Egne. Fra Barn taler han Cree og Ojibway Indianer- 
nes Sprog. Han gik i St. Andrews Skole, Manitoba. Studerede 
ved St. Johns College, Winncpeg. Tog Exaraen fra Manitoba 
Universitet 1886 med Graden B. A. og B. D. fra St. Johns Col- 
lege. Missionspræst 1888 i Long Saalt, Roring River, Lac Seoul, 
1889. I St. Peter, Manitoba 1890 til 1909. Provst for Lisgar i 
Ruperts Land 1903 til 1909. Den 10 Maj 1909 blev ordineret 
Biskop (Lord Bishop) i St. Andrews Kirke, Manitoba, af Erke- 
biskop Matheson og Biskopperne Lofthouse og Holmes og fik 
Doctorgraden fra St. John College. Han er 4de Biskop i Ræk- 
ken for Moosonee. I 1903 reviderede han Bibelen paa Cree- 
sproget og Biskop Hordens Oversættelse af Common Prayer. 

Der er: 18,500 Hvide, 6,000 Indianer og 2,500 Eskimoer. 
Der tales: engelsk, fransk, Cree, Ojibway og Eskimoesk. Af 
Kirkemedlemmer er der 3,000 Hvide, 4,500 Indianer og 1,000 




STATION LAKE HARBOUR I BAFFINS LAND. 






327 



Eskimoer. Der er 16 Præster, 4 Lægmissionærer, 23 indfødte 
Kattekister, 27 Kirkebygninger, I 1909 blev der aabnet en 
vigtig Station i Lake Harbour ved Hudson Straits. Under Bi- 
: skop Anderson hører Indianerne ved James Bay og Basin. 
Eskimoerne i B&ffins Lund og paa Østkysten af Hudson Bay. 
Den anlagde Station Lake Harbour i Baffins Land er nogle Mil 
fra Hudson Strait paa en stor 0. Der har Hudson Bugt Compa- 
ii niet Udsalg. Der er Butikker og flere har nedsat sig. Der bor 
j en Del Eskimoer. Missionen har en lille Kirkebygning og en 
Kirkegaard et lille Stykke fra Kirken. I 1918 var Biskop An- 
derson der, første Biskop, der har været paa Baffins Land og 
Hudson Strait, Biskoppen sendte mig 5te Januar 1920 et lille 
Billede, som da blev taget af Stationen. Han har med Kors 
mærket Kirken og Kirkegaard, og skriver, jeg havde den Glæde 
lat døbe 134 og konfirmere 151 Eskimoer. 

Saaledes begynder nu Captain Munks Bøn og Haab at op- 
fyldes, de arme Hedninger bliver bragt til den sande kristelige 
Religion. 

Biskoppen boer i Cochrane, Ontario. 

BISKOP, DR. WILLIAM CYPRIAN PINKHAM 

af Calgary. 

Født 1844 i St. Johns, New Foundland. Studerede ved 
Church Academy, St. Johns og St, Augustine College, Canter- 
bury. Ordineret Diakon 1868, Præst 1869. Ordineret Biskop 
(Lord Bishop) af Saskatchewan — 2den i Rækken — Søndag, 
Ide August 1887 i Holy Trinity Church, Winnepeg, af Erkebi- 
ikop R. Machvay, assisteret af Biskopperne for: Moosonee (Hor- 
len), Athabasca, Qu'Apella, Huron, Rochester England, Mani- 
oba (Whipple) og North Dakota. Stiftet delt 1887. Det ny 
pift Calgary. Var til 1903 Biskop for begge Stifter. Derefter 
børste Biskop af Calgary. Bor i Calgary, Alta. 

I Slutningen af 1919 og Begyndelsen af 1920 var Biskop 
'inkham paa Rejse i De Forenede Stater og kom ogsaa til New 
''ork. Pastor, Dr. Th. J. Lacey ved Church of The Redeemer, 
>rooklyn, havde Søndag efter Hellig tre Konger, Ilte Januar 
920 været Kirkens Præst i 17 Aar. Der skulde være Fest 
øndag Aften; thi da vilde Lord Bishop Pinkham prædike. Dr. 



328 



Lacey kaldte det en kirkelig Fest for: "The Fellowship of Eng- 
land, Canada og America". Jeg var indbudt til Festen, hvor 
der var flere Præster med, Biskoppen prædikede og lyste Vel- 
signelsen og der bl :v sungen: "The Church One Foundation." 
Da jeg i Ornat sad ved Alteret, hvor Biskoppen fra Hudsonbug- 
ten sad i Ornat paa højre Side, Ilte Januar 1920, da gik Tanken 




Grønlands Apostel HANS EGEDE 

Fra Jacob A. Riis: Hero-Tales of the Far North. 

(The MacMillan Co. Publishers, 64-66 5th Ave., New York, N.Y.) 

til Hudsonbugten 10de Januar 1620, da Pastor Rasmus Jensen 
maatte gaa syg til Sengs uden mere at kunne staa op, og til 20 
Februar 1620, da han lukkede sine Øjne. 

Tirsdag den 13 Januar fik jeg Besøg af Pastor P. C. N. 0. 
Gade af Kirkens Korshær i Kjøbenhavn, og Onsdag Aften var 
han med til endnu en lille Fest i Parish House ved Church of 
The Redeemer. Biskop Pinkham fortalte Træk fra Missionen 



529 

Hudsonbntgen fra det kirkelige Missionsselskab optog Virk- 
somheden der 1820. Et Par Dage efter rejste han til sit nord- 
ige Stift. 

Det ser ud efter som der i Nutiden søges op mod Hudson- 
i)ugten og at Landet har en Fremtid. Der er alt en betydelig 
lansk Indvandring til Canada mod de nordlige Egne. 

Det er i 1921 200 Aar siden Pastor Hans Egede drog til 
Grønland, og der tænkes, som ret er, i den danske Menighed 
>aa et Mindeskrift, og et synligt Minde i Grønland om Velsig- 
nelsen Herren har lagt til hvad der blev begyndt 1721. 1620. 
!00 Aar siden 1920, døde Pastor Ranmus Jensen ved Churchill, 
dova Dania — Hudson Bugt. Hans Navn bør føjes til Mindet. 

Fortjener han ikke et synligt Minde i den lille Kirke og 
ortjener den danske Kirkegaard ikke et synligt Minde? 



Pilgrimsfædrene sejlede med Skibet "Mayflower" fra Ply- 
louth; 40 Mænd, Kvinder og Børn, ialt 104. Efter 63 Dages 
tormfuld Rejse landede de ved Cap Cod, Massachusetts, 22de 
■cember 1620. De anlagde New Plymouth og gav Ny Eng- 
and Staterne sit Præg. 

De to svenske Skibe: "Kalmar Nøgle" og "Fuglen Grib" 
fsejlede 1637 og i April 1638 kom de til "Ny Sverrigs Elv" 
Delawarefloden). Pastor Reorus Torkillus var med dem som 
eres Præst, og virkede iblandt dem til sin Død 7 September 
343 i Christina, Delaware. Han staar i Spidsen for Virksom- 
eden i den svenske Koloni, der fik saa stor Betydning. Der 
lev bygget prægtige Kirker, bevaret til Nutiden, i Forbindelse 
ed Episkopalkirken; mest kendt er Gloria Dei, Philadelphia 
l Trinitatis (Holy Trinity) i Wilmington, Delaware. 

Efter at H. Hudson, 12 September 1609 havde kastet An- 
?r ved Sandy Hook, fulgte den hollandske Indvandring til Ny 
?|msterdam (New York). Der blev anlagt et Fort paa Spidsen 
Manhattan. Der var Nordboer med i den tidligere Indvan- 
ding. 

I Juli Maaned 1639 ankom fra Hoorn i Holland Skibet: 
3rant van Troen" (Fire of Troy, Trojans Brand); det ejedes 
: blev ført af to danske Venner, vist Svogere: Seignor Jonas 
*onck og Captain Jochum Pietersen Knyter (skrives ogsaa 
achim Petersen Kayser). Det sejlede under hollandsk Flag; 



330 



foruden deres Familier var der danske Piger og Karle, Kvæg, 
Sæd og Avisredskaber. Deres Ankomst blev fejret med offent- 
lig Fest, Arbejdet standset, og der blev ringet med Byens ene- 
ste Kirkeklokke, Knyter fik alt Landet i det nuværende Har- 
lem, og Bronck hele den Del, der nu bærer efter ham Navn af 
Bronx med Bronx Park. Han byggede et solidt Stenhus: 
"Emaus". Han døde 1643. Broncks Vaaben: et Skjold, hvor 
en Sol stiger op af Havet i Straaleglans, derover en Halvkugle 
med en Ørn. Forneden staar: "Necede malis" (Giv ikke efter 
for det onde). Traditionen siger, det ligger til Grund for New 
Yorks Vaaben. 

I Danmark har der været flere Præster af Navnet Bronck, 
skrives ogsaa Brunck, Brynck og baade med og uden "c" 

Der var: 




JTcrt niemø xSføisterdcun op deJW&m*itåt?tf« = 




FORT NY AMSTERDAM (NEW YORK) 1615, 



331 

Pastor Thomas Brunck, 15(?) Storvorde, Viborg. 
Peder Brunck, 1532 — 47, Karleby, Falster. 
Niels Brunck, 1549, Nørre Ørslev. 
Laurits Mikkelsen Brunck, 1549 — 91, Stubbekjøbing, 

Falster. 
Morten Brunck, 1604 — 24, Aaker, Bornholm. 
Det er 15 Aar efter hans Død, Jonas Bronck landede 1639 i 
New Amsterdam. 

Tidligere Sorenskriver N. Andersen paa Færøerne har be- 
fattet sig meget med Øernes Historie og har oplyst: 

I Slutningen af det 16de Aarhundrede var Pastor Morten 
Jespersen Brunck Sognepræst paa Syd Stromø med Bolig i 
Thorshavn. Han døde 1590. Hans Søn:Johannes Mortensen 
Brunck, er 1619, ca. 30 Aar, fra Roskilde Skole immatrikuleret 
ved Universitetet med Navnet: Johannes Martini Farinsulanus. 

1 Stedet for Brunck: Johannes fra Færøerne. Det maa 
sikkert være Jonas Bronck i New York., Det stemmer med 
Traditionen fra Kjøbenhavn, og med hans efter Datiden ret 
betydelige Bibliothek, deriblandt danske og latinske Bøger, og 
med der siges studeret Theologie, Medicin og Jura. Præster og 
Officerer stammer fra ham. 

Jonas Bronks Søn: Peter Jonassen Bronk, gift med Hillatje 
Tyssnick, byggede et solidt Stenhus, der staar endnu, i Cox- 
sakie, N. Y., ved Hudson. Han havde Sønnerne: Peter og Jan. 
Jan Petersen Bronk arvede Faderens Landejendom. Han var 
Løjtnant 1709 og Fredsdommer for Albany County. Han var 
gift med Comartje Leendersen Conyn. Han havde 6 Sønner og 

2 Døttre. Datteren Helene, døbt Hillatje, 28 April 1695, blev 
26 Juai 1712 gift med Sherif f for Albany County, Thomas Wil- 

^lamz (Williams), hun var hans anden Hustru. Fra hende ned- 
stammer BISKOP DR. MOTT WILLIAMS. Første Biskop paa 
Moders Side af dansk Herkomst. — Dr. W. B. Sprague Annals 
Episcopalian siger, Biskop, Dr. J. H. Hobart stammer paa Mo- 
ders Side fra svensk — ikke dansk — - fra Philadelphia. 

Det første danske Udvandrer Skib til New York er sik- 

|kert Sejlskibet: "T' Bonte Ko" (Den brogede Ko, the spotted 

cow), der i April 1663 laa i Nips Aa ved Ribe, og førte 89 Pas- 

| sagerer, Mænd, Kvinder og Børn, til New York. En af dem, 

hed Jørgen Thomassen, men i Amerika blev det: Jurian Thomas- 



332 

sen van Ripen (fra Ribe). Fra ham stammer Familien Van 
Ripen. Ved den Tid kom Familien Jens Jensen fra Bredsted, 
fra den stammer Familien: "van Bredstede". Ved 1655 kom 
Lourens Andresen, og da han boede i Buskene ved Kirken, blev 
det "van Buskerk", og fra ham stammer Familien: Van Bos- 
kerk". 

I Listen over Skibspræster nævnes en Præst ordineret for 
Amerika: 

Pastor Lauritz Andersen Rhodius, "ad insulam Tobagensen 
in America" 1656. Det er til Øen Tabago eller Tobago ved Tri- 
nidad, sikkert den samme som Magister Lauritz Larsen Rhode 
(Rhodius), som Viberg kalder: "Skibspræst eller Præst i Vest- 
indien 1656", senere en kjendt Præst i Danmark.. 

Danmark fik Øerne i Vestindien, og "Aar 1665, den 8 Juni, 
undertegnede i Kjøbenhavn Hr. Kjeld Jensen Slagelse og den 
ærlige, agtbare og mandhaftige Erik Smed i Jesu Navn en Kon- 
trakt, Pastor Kjeld Jensen Slagelse skulde være Præst for Kolo- 
nien paa St. Thomas. Han var Præst til sin Død 1672. Deref- 
ter har der været danske Præster paa Øerne til de solgtes til 
Amerika og hedder nu "Virgin Islands". 

Den sidste officielle danske Gudstjeneste i Kirken paa St. 
Thomas blev holdt 1ste Juli 1918. 

Endnu skal nævnes en Dansk, der drog ud paa Opdagelser 
i Ismarken. 

Vitus Jonassen Bering, født i Horsens i 1681 af en Præste- 
familie. Sejlede i sin Ungdom baade paa Indien og Amerika, 
traadte i russisk Tjeneste som Kommandør for en Expedition. 
Beringsstræde bærer Navn efter ham. Han døde paa Berings- 
øen 20de December 1741. Hans Død minder om Hudson Bay. 

I Slutningen af det 18de og Begyndelsen af 19de Aarhun- 
drede kom der en Del danske Skibe og Sømænd til Amerika, 
New York, Philadelphia og Boston. C J. Drakenberg, der blev 
næsten 146 Aar (f. 18 Dec. 1626 i Norge, d. 9 Dec. 1772 i Aarhus) 
var blandt dem. Cand. theol. J. P. Tønder sejlede en Tid paa 
Amerika som almindelig Matros Senere kjendt som en kjø- 
benhavnsk Original: "Gammelt og Nyt." Blev myrdet 1836 af 
P. C. F. Worm. Da Kong Ferderik VI. ikke vilde benaade Mor- 
deren, gav det Anledning til, Pastor C. H. Visby fik en anden 
Fange, Hans Segeberg, benaadet, og i 1841 kom han til Bath, 



333 

Maine, hvor han blev en anset, agtet Mand. Hans Søn var 
Officer i Krigen 1864. En Slægtning af Tønder — P. R. Tønder 
■ — var med i samme Krig, boede en Tid i Tennessee, sidst i 
Troy. 

Gjennem hele Aarhundredet 1800 kom den store Udvan- 
dring med Nordens Folk ud over hele Amerika, med Sømænd 
i alle Amerikas Havne og paa de amerikanske Skibe. Kirker og 
Menigheder fra New York til San Francisco og Virksomhed 
blandt Havets Sønner. 

o 

Boston nævnes almindelig som den første Havn i Amerika, 
hvor der blev begyndt Sømandsmission i Maj 1812. I 1816 blev 
der begyndt Mission for Sømænd i Brick Presbyterian Church, 
New York. Ligeledes forsøgt med Gudstjeneste for Sømænd i 
Water Street, Front Street og Old Slip. Disse Forsøg førte til 
14de Marts 1817 blev stiftet: "The Marine Bible Society of New- 
York." I 1819 blev Port Society of New- York stiftet. "First 
Marine Church" blev indviet 4de Juni 1820. 

I Philadelphia begyndte Pastor Joseph Eastburn Sømands- 
mission ved 1820 — 21. Han stod i Brevvexling med Sømands- 
præst G. C. Smith i London ved den gamle danske Kirke, den 
første "Mariner 's Church". 

1821 blev stiftet "The New York Bethel Union", "American 
Seamen's Friend Society" blev stiftet 25 Juli 1825. men ikke 
ji fuldt organiseret før 5te Maj 1828. Disse Sømandsmissioner, 
i med Lavkirkeligt Præg, søgte Støtte fra de forskellige Kirke- 
1 samfund, fik baade fra Lutheraner og Episkopalkirken, som en 
"Union" Mission. Fra Episkopalkirken var Præsterne Benja- 
i min Mortimer og Pastor Ch. P. Macllvaine med i American 
1 Friend Society. 

I Spidsen for norssk Udvandring staar Cleng Person 1821 

jfog Sluppefolket 1825. Der fulgte efter baade fra Danmark 

log Sverrig. Methodisterne begyndte den første skandinaviske 

j Sømandsmission i New York. Pastor Oluf G. Hedstrøm, født 

U803 i Sverrig, kom 1825 til New York. Han sluttede sig til 

Methodistkirken og blev ordineret Præst. Han fik Bethelskibet 

"John Wesley" ved Foden af Carlisle Street, Pier No. 11 East 

River. Der holdt han den første Prædiken for Skandinaver paa 

Svensk 25de Maj 1845. Ud derfra udfoldede han en stor Virk- 



334 

somhed for Sømænd og Emigranter, Han døde 5te Maj 1877 
i New York. Pastor Hectstrøms Virksomhed bidrog til, at Me- 
thodismen fandt Indgang baade i Sverrig, Norge og Danmark. 
Hedstrøm fik norsk og dansk Medhjælp i sin Virksomhed. 

Den danske Methodistpræst Chr. B. Willerup, født 7de Ok- 
tober 1815 i Kjøbenhavn, kom ganske ung til Amerika og slut- 
tede sig til Methodisterne og blev ordineret Præst i Philadel- 
phia Konferencen. Methodisterne sendte ham som Missions- 
præst til Wisconsin, og senere til Kjøbenhavn som Superinten- 
dent for deres norsk-danske Mission.. Da den danske Konsul H. 
Døliner, R., i New York, som selv havde været Sømand, var Mc- 
thodist, blev der ved hans Indflydelse anvendt store Summer 
paa Methodistmission i Danmark. En dansk Sømand, F. L. 
Rymker, sluttede sig i Nev/ York til Baptisterne og med Støtte 
fra dem og fra Seamen's Friend Society kom han til Danmark 
og begyndte Baptistmission for Sømænd og Fastboende i 
Odense. 

Pastor A. Bast, Kjøbenhavn, blev 1920 i Des Moines, Iowa, 
ordineret til Biskop for den nordiske Mission. Biskop Bast er 
den første Danske, der er ordineret til Biskop i Methodistkirken. 

Seamen's Friend Society fik to danske Mænd i sin Tjene- 
ste: Missionær Chr. Borrello, der havde været Sømand. Han 
boede paa Sailors' Home i 190 Cherry Street og var Medlem af 
den presbyterianske Kirke: "Sea and Land". Han øvede en 
Del Indflydelse paa danske Sømænd. Hans Ven, C. Wollesen, 
der havde sluttet sig til Methodistkirken, blev af Seamen's 
Friend Society sendt til Kjøbehavnn som Sømandsmissionær. 
Han sluttede sig til Folkekirkens danske Sømandsmission i Be- 
thelskibet i Nyhavn . 
Den danske General C. T. Christensen, R., fra den amerikanske 
Krig 1864 blev Konsul i New York, han var Medlem af Pastor 
H. W. Beechers Kirke; han fulgte med i al dansk Udvikling 
ogsaa paa Kirkens Omraade. Da i Juni 1871 de første Udsendte 
fra den dansk-amerikanske Mission landede i New York, var 
han virksom med at hjælpe. Han blev efterfulgt af Konsul 
H, Braem, R., der med sin Familie hørte til den gamle Trinity 
Church paa Broadway. Konsul Braem var virksom i Episkopal- 
kirken, og den danske Mission havde hans StOtte. Pastor A. L. 
J. Søholm i Perth Amboy begyndte 1872 med Emigrantmission,' 

" " " * ' 



335 

Han blev efterfulgt 1878 af Pastor R. Andersen i Brooklyn. Han 
begyndte den første Sømandsmission med Støtte fra Sømands- 
missionen i Danmark. Konsulatssekretær, siden Vice Konsul 
Th. Schmidt, R., og efter ham hans Svigersøn, Generalkonsul 
L. O. G. Amundsen, R., var fra Missionens Begyndelse og i al 
den Tid, de var- ved Konsulatet, Kirkens og Missionens fuldtro 
Venner. 



Episkopalkirken, der havde ydet Støtte til den bekjendel- 
sesløse Sømandsmission, søgte at faa en mere kirkelig Sømands- 
mission, hvor Hejrens Sakramenter blev fremhævet med Ind- 
bydelsen til Nadverbordet. Der gjordes flere smaa Forsøg med 
Mission. Den første Forening, som traadte frem, var 1834 un- 
der Navn af: "The Young Mcn's Auxiliary Education and Mis- 
sionary Society." Virksomheden gik ud paa at støtte unge 
Mænd, der vilde studere til Præster i Episkopalkirken samt 
hjælpe at underholde Missionærer. 1835 besluttde de at støtte 
2 Missionærer i Staton New York, en i Tennessee og en blandt 
Indianerne i Duck Creek, ham støttede de til 1842. i 1837 be- 
sluttede "Foreign and Domestic Society" at sende tre Missio- 
nærer til Afrika, og de unge Mænds Selskab vilde underholde 
den ene i Cape Palmas. De støttede endnu en Missionær i In- 
diana og Missouri, 1841 sluttede Selskabet sin Virksomhed for 
at træde frem som: "Young Men's Church Missionary Society" 
og kun understøtte Missionsvirksomhed. 1843 blev ai Betyd- 
ning for Sømandsmissionen, som de optog paa deres Program, 
dog mest under City Mission Society. 

Efter circa 11 Aars Virksomhed traadte det frem som fuld 
Organisation i 1843 som: "The Protestant Episcopal Crrureh 
Missionary Society for Seamen in the City and Port of New 
York". Incorporated 1844. 

Sømandsmissionen vilde virke for at faa flydende og andre 
Kirker for Sømænd, anskaffe Lokaler eller bygge Kirker, som 
det ansaas bedst, og hvor alle Siddepladser var frie. Der be- 
gyndte at oprinde en' ny Tid for Sømandsmissionen. Young 
Men's Church Mission Society havde allerede faaet Our Saviours 
Floating Church, nu blev den 1843 overført til Sømandsmissio- 
nen. Den fik Plads ved Foden af Pike Street, East River. Den 
tiltrak sig snart Opmærksomhed og blev til stor Velsignelse 



336 

for mange Sømænd ogsaa fra de nordiske Lande, lige indtil 1866, 
da kunde den ikke mere gjøre Tjeneste, 

Da den svenske Pastor G. Unonius byggede St. Ansgars 
Kirken i Chicago, gjorde han en Rejse til de østlige Stater for 
at indsamle Bidrag indenfor Episkopalkirken. Han prædikede 
i de gamle svenske Kirker. Saa kom han til New York og for- 
tæller i "Minnen" II. Side 523 fl., at en Dag gik han i Havnen 
ved East River, da blev han overrasket ved at se: "Vår Frålsares 
flytande Kyrka", en prægtig gothisk Tempelbygning med Taarn 
og Bethelflag, 40 Fod bred og 80 Fod lang. Paa to Dækspramme 
gyngede den som et Skib i Havnen. Han fortæller om Guds- 
tjenesterne Meget optagen af hvad Episkapalkirken gjør for 
Sømændene, fortæler han videre. Der er en lignende Kirke i 
Philadelphia. Præsten har tidligere været Løjtnant i Marinen. 
Han fik sin flydende Kirke bygget længere oppe ved Delaware- 
floden og da den var færdig under hans Kommando med vajende 
Bethelflag sejlede han den ned og fik den fortojet som Sømands- 
kirke i Philadelphia. 

Ligeledes siger han er der en god Sømandsmission ud fra 
St. Stephens House i Boston. 

Sømandsmissionen fik sin anden flydende Kirke i New York 
1847: "The Church of the Holy Comforter". Den laa ved Foden 
af Dey Street ved North River. Der laa den i 10 Aar. Saa blev 
den flyttet til Laight Street og saa til Pier ved Hubert Street. 
Der var imidlertid saa store Udgifter ved den, at det ikke var 
let at holde den flydende, saa i 1868 maatte den opgives og 
Missionen søge Lokale i Land. 

Den 3die — og sidste — flydende Kirke var imidlertid un- 
der Bygning, den blev fuldført i Slutningen af 1869 og afløste 
den gamle, som Vor Frelsers Kirke ved Foden af Pike Street, 
East River. 

Den blev aabnet og indviet Søndag den 9de Januar 1870 af 
Biskop Horatio Potter, assisteret af Sømandspræsten. 

Missionen fik Præstebolig med Læsestue, hvor der holdtes 
ugentlige Møder lidt længere oppe i Gaden, No. 34 Pike Street. 
Ligeledes et Sømandshjem: New Sailors Home. Der var en 
stor Virksomhed, og en ret betydelig Menighed samlede sig om 
Vor Frelsers flydende Kirke, baade af Fastboende og den mere 
flydende Menighed af Havets Sønner.. Med Iver og Nidkjærhed 



337 

i en lang - Aarrække blev virket af Sømandspræsterne B. C. C. 
Parker, Robt. J. Walker, Isaac Maguire, B. S. Huntington, Robt. 
W. Lewis, Arthur H. Proffitt, Wm. A. Dalton, A. R. Mansfield. 

Sømandnsmissionen fik endnu en Station ved Easl River 
nede ved Battery Place, Coentis Slip No. 21. Den fik ingen 
Kirkebygning. De nmaatte nøjes med lejet Lokale, Læsestue 
med Alter, der skjultes, men naar Læsebordene blev flyttet, 
hurtig blev omdannet til hyggelig Kirke. Udenfor hang en 
lille Klokke, hvis Toner lød ud over Havnen og kaldte til Guds- 
tjeneste. Der hørte et Telt til Missionen og en Del Skibsstole. 
Om Sommeren, naar Solen skinnede ud over Havnen, blev Tel- 
tet opslaaet ude paa Piren, og der holdtes Gudstjenesten. Mis- 
sionen blev helt knyttet til en enkelt Sømandspræst, Pastor 
Isaac Maguire, født den 22 Juni 1838 i Irland. 24 Aar gammel 
kom han 1862 til Amerika. Nogle faa Aar i Forretning, helli- 
gede saa sit Liv i Herrens Tjeneste. Den 17 December 1869 
blev han i Chapel of The Holy Saviour ordineret Diakon af 
Biskop Horatio Potter. Han blev Hjælpepræst ved Epiphany 
Church i Stanton Street. 16 Juni 1872 kaldet som Sømands- 
præst i Coenties Slip Station. I Februar 1877 blev han ordine- 
ret Præst af Biskop Potter i Our Saviours Floating Church ved 
Pike Street. Det var et eget Slags Sømænd, hans Virksomhed 
blev iblandt. Ved Pieren og deromkring laa de mange Kanal- 
baade og Tugbaade fortøjet. Disse flydende Hjem, trukken i 
Flotiller opad Hudsonfloden, og trukken af Muldyr i Kanalerne 
ind i Landet, eller trukken af Damperne udenfor paa Kysten, 
samledes for en Del der, og Pastor Maguire blev deres Præst. 
Der var noget højtideligt, naar den store, kraftige Præst med 
irsk Præg stod en Sønadg Eftermiddag i Ornat under Teltet paa 
Pieren, og de mange Mødre med Børn, deres Mænd og andre 
Sømænd sad om ham og lyttede til Forkyndelsen af Herrens 
Ord. Fuldt ud deres Præst og Ven, forstod han dem som næp- 
pe nogen anden. Han døbte deres Børn, han sørgede saa godt 
det kunde ske for Børnenes Undervisning. Han dækkede Her- 
rens Bord for dem ved det lille Alter, og naar han kaldtes til 
Sygelejet. Var der Bryllup iblandt dem, viede han dem, lyste 
Fred over Støvet, naar de kaldtes herfra. Saaledes virkede 
han i 30 Aar. Hans sidste Aar var under Sygdommens Tryk. 
Den stærke Mand laa under store Smerter paa et langt Syge- 



338 

leje paa Norsk Hospital i Brooklyn. 29de Juli 1909 kaldte Her. 
ren sin tro Tjener herfra. Han havde været Præst i 40 Aar. 

Søndag 22 Juni 1919 blev der holdt en smuk Mindeguds- 
tjeneste i Our Saviour Chapel i Seamen's Church Institute, 
hvor Pastor, Dr. Mansfield dvælede ved den lange trofaste 
Virksomhed i Sømandsmissionens Tjeneste. Som jeg var til 
Stede ved hans Jordefærd, var jeg med ved Mindefesten. Der 
var af hans Børn indsat en Broncetavle, som blev afsløret. 
Paa den staar: "To the Glory of God and in Loving Memory of 
Rev. Isaac Maguire, Chaplain 1872—1902. Born June 22 1838. 
Died July 29 1909. 

"My heait is fixed, o God, my heart is fixed." 

(Psalm LVII: 7.) 
Erected by his children." 

Stationen blev opholdt en kort Tid efter at Pastor Maguire 
fratraadte af Studenter fra Seminariet, blandt dem nuværende 
Provst R. F. Duffield i Garden City, Long Island. Nu er det 
store Seamen's Church Institute bygget lige derved; det sam- 
ler omtrent hele Sømandsmissionen. 

Da den flydende Kirke i North River var opgivet 1868 ko m 
der en Del trange Tider for Missionen i mindre gode lejede Lo- 
kaler. Trofast virkede her: Pastor D. V. M, Johnsen, Pastor 
Jos. M. Wails, Pastor Henry Flag Roberts og Pastor Thos. A. 
Hyland. 

Der blev virket for, der kunde bygges en solid Kirke paa 
fast Grund, og det lykkedes. Paa Hjørnet af West Street og 
West Houston Street blev der opført en prægtig Murstenskirke 
i gothisk Stil med Præstebolig ved Siden. Kirkens Indre er 
smuk. Døbefont, Alter og Prædikestol; Vinduer med Glasmale- 
rier — Sømandsmissionens smukkeste Kirke i New York. Om 
Søndagen efter New Yorks store Snestorm 1888 blev den præg- 
tige Church of the Holy Comforter indviet af Biskop Henry C. 
Potter. Der er indsat en Broncetavle, hvorpaa der staar, den 
er bygget af: "The Board of Managers of the Protestant Epis- 
copal Church Missionary Society in the City and Port of New 
York, from a legacy bequeathed by the late William Henry Van- 
derbilt." 

Ved West Street er der Saloon ved Saloon, selv lige ind til 
Kirken, saa den ligger som den gode Modvægt. Ligeoverfor 



339 



ligger de store Atlanterhavs Dampere, der sejler paa andre Ky- 
ster; en Kirke i Omgivelser med gode Betingelser. 

Ved Kirken har virket Præsterne: W. A. A. Gardner, Rev. 
Charles B. Carpenter. 




I East River Missionen, Pike Street og Floating Church, op- 
randt en ny Tid med Januar 1896. 

Pastor, Dr. Archibald Romaine Mansfield blev da Stationens 
Præst. Han er født 13 Januar 1871 i Spring Valley, New York. 
Søn af Pastor Romaine S. Mansfield og Hustru Emilia Moore. 

I det gode Præstehjem voksede han op. Han ønskede at 
træde i Herrens Tjeneste. Faderens sidste Virksomhed var 
ved Christ Church i Suffern, Sullivan County, New York. 

Han studerede ved St. Stephans College i Annadale ved 
Hudson, en Discipel af Professor, Dr. Olssen. af dansk Herkomst. 

Da han modtog Kaldet som Sømandsmissionær, tiltraadte 
han med Ungdommens frejdige lyse Haab. Der kom nye Kræf- 
ter ind i Missionen. 



340 




Han blev ordineret Deacon 31 Maj 1896, og Præst 18 De- 
cember 1896. Begge Ordinationer af Biskop, Dr. Henry Cod- 
man Potter. 

Rundt omkring ved Pike Street var der mindre gode Sø- 
mandshuse og Drikkehuse. Ugudelighed traadte frem rundt 



341 

. allevegne. Arbejdet var ikke let, men der blev virket, og Sø- 
mændene flokkedes i Læsestuerne og til Møder. Mange fornøje- 
lige Sammenkomster, hvor Sømændene fik Kaffe og Kage. Helt 
behageligt Hjem for Præsten var det ikke, over et Lokale, hvor 
der ogsaa kom tvivlsomme Existenser. I lange Tider et rigtig 
Sømandskvarter. Kirken var Perlen i alt. Den havde ikke det 
høje Taarn, som den første, dog et lille med Kors og en Klokke, 
der lød kaldende ud over Havnen og ind over Byen for at samle 
Folk om Ordet og Sakramenterne. Fra Missionens Begyndelse 
var der Skib ved Skib under hviden Sejl, i Aarene blev det 
mere Dampskibene. Mange skønne Stunder var der i Herrens 
Hus, der ofte, naar Dampere gik forbi, kunde være ret gyngen- 
de. Som Aarene gik, fik det hele et andet Præg. Jøder og Ita- 
lienere flyttede ind, Sømændenes Antal • blev mindre, og da 
mange af de Fastboende flyttede bort, blev den faste Menig- 
hedskreds mindre, Hele Havnen fik et andet Præg. Pastor 
Mansfield var opfyldt af en stor Tanke, at faa et stort Sømands- 
hjem som Midtpunkt i hele Missionen. Et Sømandshjem, under 
hvis Tag Kirken skulde være. Skulde der virkes imod det 
store Maal, da skulde der til et mere centralt Punkt, Indsejlin- 
gen ved Battery Place. Forunderlig hvor alt lykkedes for Pa- 
stor Mansfield under Herrens Velsignelse. 

Det, der laa først var at faa en lille Missionsdamper, saa 
der kunde sejles ud og møde Skibene allerede ude paa Strømmen. 
Bringe Sømændene til Kirke og Læseværelse og tilbage igen, 
hente og bringe deres Tøj, helt være til Sømændenes Tjeneste. 
Det lykkedes at faa en saadan Damper. Tirsdag Eftermiddag 
den 10de November 1903 laa den første Missions Yacht: "Sen- 
tinel" ved Pier No. 1. North River. Paa den og paa Dokken 
samlede der sig en stor Kreds. Biskop Henry C, Potter med 
Præster i Ornat holdt en højtidelig Gudstjeneste og det første 
Missionsskib blev indviet af Biskoppen. 

Den 5te April 1906 gav Supreme Court af Staf en New 
York Tillaedlse til at forandre Selskabets Navn, saa det i 
Fremtiden kom til at hedde: 

"Seamen's Church Institute of New York." 
Ejendommen i Pike Street blev solgt, ligeledes New Sailors 
Home. Foreløbig maatte Virksomheden Oves ud fra lejede Lo- 
kaler, frem mod det store Maal. 



342 




J. Hooker Hamersley. 




OUR SAVIOURS FLOATING CHURCH. 



343 

No. 1 Rattery Place blev lejet og "Battery Station" blev 
Missionens Hovedkvarter. Der blev indrettet Læseværelse og' 
et lille Kapel. Der var Superintendent Mansfield's Kontor, der- 
fra udsendtes de mange Breve og Bønskrivelser og dertil ko m 
de mange og store Gaver. No. 17 — 21 Atlantic Avenue, Brook- 
lyn, blev lejet til Sømandshjem med Navn: "Breakwater". 

Missionens Sømandshjem gaar tilbage til 1848, da Sømands- 
præst D. V. M. Johnson foreslog og virkede for et Sømandshjem. 
Pastor Johnson med nogle faa Venner aabnede 1850 et privat: 
"Mariners Home" i Greenwich Street. Ved 1854 fik Selskabet 
indført i dets Love, der ogsaa skulde virkes for Sømandshjem. 
No. 338 PearlStreet og Franklin Square blev købt, og i Oktober 
1854 blev aabnet: 

"NEW SAILORS HOME" 

og Mariners Home lukket. 1ste Maj 1893 blev Ejendommen i 
Pearl Street solgt og 2den Januar 1894 flyttede New Sailors 
Home ind i No. 52 Market Street, og der blev det iortsat til 
December 1907 og med Januar 1908 flyttede man til Breakwater 
i Brooklyn. Da der blev betydelige Dokker i Brooklyn, blev 
der aabnet et midlertidigt Læseværelse ved Bush Terminal 
Docks, South Brooklyn. 

I 1907 kunde det meddeles, der var købt Byggegrund, hvor 
det store Sømandshjem skulde opføres, hvor hele Sømands- 
missionen skulde samles. Det var en Byggegrund paa 90 Fod 
i Firkant, Hjørnet af Coentis Slip og South Street, ved East 
River til en Pris af $200,000. En stor Sum. Herren velsignede, 
Pengene kom ind og til at opføre og fuldende den store Byg- 
ning. 

I 1910 blev der begyndt med at udgive et lille maanedligt 
Blad: "The Lookout". Det skulde bringe Bud baade om Virk- 
somheden, dog især om det, der laa for den store Pengeindsam- 
ling. Der kom saaledes ind, at Byggekomiteen kunde beslutte 
at begynde 1ste September 1911, og den 16de April 1912 ned- 
lagdes med stor Højtidelighed Grundstenen af Borgmesteren, 
Gåynor. Biskopperne Burch, New York, og Burgess, Long Is- 
land tog Del. Der blev foruden holdt Taler af Biskop Courtney, 
Dr. Grosvenor, Dr. H. Van Dyke og Bygningskomiteens For- 
mand Baglies. Arbejdet gik saa godt frem, at allerede 15de 
September 1912 kunde der flyttes fra No. 1 Battery Place 'til 



344 

det ny Hjem, indbefattet Gudstjenesterne, ligesom ogsaa Break- 
water sluttede sin Virksomhed for at fortsætte under bedre 
Betingelser i den prægtige Bygning, der dog endnu langtfra 
var fuldført, men skred hurtig frem. 

Kirken, Floating Church of Our Saviour, ved Pike Street, 
havde ait sluttet som Sømandskirke. Indviet 9de Januar 18 .'0 
af Biskop H. Potter, sluttet Søndag 25de December, Juledag, 
1910. Sømandspræst og Missions Superintendent Mansfield 
holdt Afskedsgudstjeneste i Kirken med de mange Minder gen- 
i em 40 Aar. Selskabet forærede Kirken til Provsten for Rich- 
mond, Staten Island. 6te Januar 1911 blev den flyttet fra sin 
Plads, hvor den saa mange Aar havde gynget for sagte Bølger; 
nu skulde den selv paa en Sejltur. Med et Par Tugbaade foran 
gik Sejlturen til Mariners Harbor, Staten Island. Ved Kiil van- 
Kuli blev den trukket paa fast Grund ud mod Vandet og tjener 
nu som Kirke for en lille Menighedskreds og hedder All Saints 
Church (Alle Helgens Kirke). Ikke langt derfra er det præg- 
tige Hjem for de gamle Sømænd: Sailors Snug Harbor. Nu er 
den gamle Kirke ogsaa i tryg Havn. 

Minder knytter sig ind i min Virksomhed til den flydende 
Kirke. Jeg saa længe paa den og den tiltalte mig, som den laa, 
omgiven af Skibe nær den store Bro, Jeg talte med Pastor 
Mansfield om dansk Gudstjeneste, og Biskop H. C. Potter gav 
mig strax fuld Tilladelse til dens Afbenyttelse. Der blev ud- 
delt Sedler, at hver Søndag Eftermiddag Kl. 4 havde jeg Guds- 
tjeneste i "Vor Frelsers Skibs-Kirke", saaledes kaldte vi den. 
Lidt ejendommeligt at staa ved det lille smukke Alter og før 
man tænkte det, da blive vugget af Bølger. Det er ikke de 
mange, jeg der har talt til. Det er hændet, der er kommen en 
Sømand ind og set, der kun har været et Par Sømænd, og saa 
sagt, jeg skal gaa og faa flere, og en af de andre har villet 
være med som Hjælper, medens Resultatet blev, at ingen kom 
tilbage, en Gudstjeneste for den enkelte, men nogle er ogsaa 
gaaet og kommen med flere, saa der blev en velsignet Time 
i Herrens Hus. 

I den store prægtige Bygning er Kirken: Our Saviours 
Chapel (Vor Frelsers Kirke) paa første Etage ud mod Coentis 
Slip. Der er en Kirkedør og over den en skøn Kristusskikkelse 
i Terra Cotta. Jesus vandrer trygt paa Havet og med de ud 









345 



bredte Arme indbyder at ko^'me for at finde Hvile for Sjælen. 
Man gaar ogsaa ind i Kirken inde i Bygningen af en Dør, der 
vender ud mod Kontor, Læseværelse m. m. Kirken er smuk, 
et Par Glasmalerier er flyttet til den fra den gamle Kirke. Der 
er Døbefont, Prædikestol og Alter med Kors og Blomster vaser. 
Der er i Grunden to Kirker; thi lidt til Siden er et mindre Ka- 
pel med Alter, Kors og Vaser modsat det store Alter. Der er 
en smuk Altertavle, Herren som kalder Peter og Andreas ved 
Søens Bred. Ved lette Skydedøre og ved at dreje Stolene kan 
alt i et Øjeblik være en Kirke. 




Episkopalkirkens store Konvent blev holdt i Oktober 1913 
i New York St. John the Di vine og Synodical Hall. Der kom 
Biskopper, Præster og Delegater fra hele den amerikanske 
Kirke. De var mange, der kom og saa den prægtige Bygning 
for Sømænd, blandt dem den gamle præsiderende Biskop, Dr. 
D. S. Tuttle. Der blev Højtidsfest. Søndag den 12te Oktober 
1913 blev Vor Frelsers Kirke indviet. I Koret sad i Ornat Stif- 
tets Biskop, Dr. D, H. Greer og Biskop W. F. Nichols af San 
Francisco, Superintendent A. R. Mansfiled og hans Fader, Pastor 
R. Mansfiled, Assistent-Superintendent Charles P. Deems, Dr. 
W. T. Manning, Trinity Church, Pastor C. F. Ljunggreen, Pastor 
C Podin og Pastor R. Andersen. Pastor Mansfield meddelte 



346 



i korte Træk om de to flydende Kirker forud for den, der skul- 
de indvies paa fast Grund. Biskop Nichols præidkede og Bi- 
skop Greer indviede Kirken. Hr. Baylies gav en Oversigt over 
Pengesiden og om Herrens Velsignelse. 

Blandt de mange, som fyldte Kirken, var der Præster samt 
Biskop, Dr. H. B. Restorick fra den betydelige Havn Honolulu, 
Hawaii. 

Da Grundstenen blev lagt 16de April 1912 lød den frygte- 
lige Efterretning: "Titanic" havde stødt mod et Isbjerg og laa 
paa Havets Bund. Det prægede Festen med Vemod og kaldte 
Velgørenheden frem. I Church of the Holy Comforter, West 
Street, blev der Søndag Aften 21de April holdt en gribende 
Sørgegudstjeneste for Titanics Døde. Biskop, Dr. Burch og Dr. 
Liibeck fra Zions og Timothy Kirke talte, Salmerne: "Nearer 
my God to Thee" og "Eternal Father Strong to Save" lød med 
gribende Kraft i den overfyldte Kirke, En Tanke kom: Fyrtaar- 
net paa Seamens Church Institute skulde være et Titanic Min- 
detaarn, og Pengene dertil strømmede ind. Aaret efter Ulyk- 
ken, 15 April 1913, samledes en lille Kreds paa Taget af den 
høje Bygning. Biskop Greer indviede Taarnet og der blev holdt 
flere Taler. 




347 

I 1913 begyndte man at tale om, at "Sentinel", der var byg- 
get i 1875, var snart udtjent og man begyndte at gøre Over- 
slag, hvad en ny Missionsbaad vikle koste. Da tilbød uventet 
Hr. Louis Gordon Hamersley at forære Missionen en ny Baad 
til hans Faders Minde, han havde været Medlem af Styrelsen. 

Søndag Eftermiddag Kl. 3, 3die Januar 1915 samledes en 
lille Kreds af Præster i Vor Frelsers Kirke Sakristi og iførtes 
Ornat; saa gik de paa den kolde Vinterdag over Gaden til Pier 
ved South Street, der laa den ny, store og bedre Missionsbaad. 
En Kreds af Velgørere og Venner, Damer og Herrer, var samlet 
paa den ikke helt hyggelige Pier, hvor Vinden rev i Præsternes 
Ornat, som stod ved Indvielsen. Paa Biskop Greers Vegne ind- 
viedes Missionsbaaden: "J. Hooker Hamersley" af Biskop, Dr. 
F. Courtney. Hos ham stod Superintendent Mansfield, 
Assistant Superintendent C. Deems, Dr. W. T. Manning, C. J. 
Ljunggreen, svensk, og R. Andersen, dansk, 






Sentinel havde gjort 4,005 Ture i Missionens Tjeneste. 

Herren havde saaledes velsignet det store Foretagende,., 
den prægtige Bygning, Verdens største og bedst indrettede Sø- 
mandshjem med Kirke, Hotel og alle mulige Bekvemmeligheder 
stod gældfrit. Der skulde være Glædesfest med Indvielse, der 
gjaldt den hele gældfrie Bygning. 

Atter var jeg med, da Præsterne samledes i Ornat i Kirken 
Løverdag Formiddag den 9 December 1916. Biskop Greer lyste 
Velsignelsen over det altsammen. Blandt de. der assisterede, 
da Biskoppen indviede den Hellige Nadvere, var Domprovst, 
Dr. W. M, Grosvenor fra St. Johns the Divine. Fra Indvielsen 
gik han om Eftermiddagen til Gymnasiet; han plejede at styrke 
sig med Gymnastik. Der faldt han død om, ramt af et Hjerte- 
slag. Vi var en stor Skare Præster i Ornat, der tog Sæde i 
St. John The Divine, da han blev lagt til Hvile 13de December. 
Saaledes taler Herren til os om Livets og Dødens Alvor. Siger 
til os, som hans Tjenere: vær altid rede, saa vi kan gaa ind 
til Herrens Glæde. 

Dagen efter, Torsdag den 14de December 1916, var jeg at- 
ter med blandt Præsterne i Processionen i St. John the Divine 
Provst, Dr. H. L. Burleson blev af Præsiderende Biskop Tuttle 
ir.cviet til Biskop for South Dakota. Biskop Burleson har væ- 
ret Præst ved St. Marks Kirke i Waupaca, Wisc. Menigheden 



349 

blev i 1856 stiftet af den danske Pastor M. F. Sørensen — en- 
kelt k-dansk. Det var som Præst for den danske Del, jeg be- 
gyndte min Præstevirksomhed 1872. 

Under Herrens Velsignelse har Superintendent Mansfield 
været den bærende og ledende i det hele store Foretagende med 
utrættelig, aldrig svigtende Iver har han ført det frem. Hvad 
der har hvilet paa ham, det har næsten været helt utroligt. 
Herren har givet Styrken fra Dag til Dag. Ham tilkommer 
Æren; men den, han har brugt til at føre det hele frem, vilde 
man ogsaa vise: hans Virksomhed blev skattet. Der blev Høj- 
tidsfest Onsdag 16 Juni 1915 paa St. Stephans College, Anan- 
dale-on-Hudson, hvor Mansfield havde været Student hos Dr. 
Olssen. Mansfield fik Doktorkappen med Doktorhat. 

Dr. Mansfield har haft gode og trofaste MedtnæJnere, og 
han har forstaaet at vælge og styre. Et stort og indviklet Ma- 
skineri fra Kælder til Fyret i Titanictaarnet har Dr. Mansfield 
forstaaet at sætte i Gang og holde gaaende. 

En trofast Medhjælper fik Dr. Mansfield knyttet til sior 
i Assisterende Superintendent, Pastor C. P. Deems. Alt som 
Student kom han i Ferien til Missionen, ocr efter Examen o? 
Ordination fast knyttet til Seamens Church Institute. 

Pastor Deems Bedstefader, han bærer hans Navn. hørte 
til den sydlige Methodistkirke, han var naa Forslåer v.5 1 Bi sko-n. 
men vilde ikke modtage Valg. Han kom efter Kri^r-i til No-^ 
York, og Dr. C. F. Deems blev Præst for pn F r ;^r-;-'-^' 
"Church of the Strangers" Den antog sm-n Bekendelse Inm 
den Apostoliske Trosbekendelse. T sin Tid blev Kirken sø :t 
ogsaa af Danske. Dr. Deems' Søn. Pfstor TV. V. M. Hppm« 
blev Præst i Den Presbvterianske Kirke op - var e.n Tid knv+.r.et 
til American Seamens' TnVipud FSn/»ip+v fil }mn KIpv Pr?oct fr»r 
det prægtige Hiem for famle Sømænd: Sailnrc Srmo- TTarhor. 
Staten Island. Sønnen sluttede si*? til Episkopalkirkp.n. no- s+rax 
knyttet til Seamens* Church Institute. 

Pastor Deems Dvo-tis-hed vandt snart Anerkendelse, os- da 
Biskon Nichols i San Francisco vilde have onrettet et Seamens 
Church Institute efter Monsteret i New York. søerte han at 
faa Pastor Deems knyttet, dertil som Sune.rintpno'e-nt: "Pan+nv 
Deems fulgte Kaldelsen Søndap- Eftermiddag 11te Juni 1916. 
Dagen for Afrejsen, blev der holdt en Afskedsfest ; geameria 



350 

Church Institute for Pastor Deems og Hustru. Om Aftenen 
holdt Pastor Deems Afskedsprædiken i Our Saviours Chapel 
med Altergang, assisteret af Dr. Mansfield, hvor hans Foræl- 
dre fra Snug Harbor var med. 

Dr. Mansfield staar nu som Superintendent og Sekretær i 
Spidsen for hele Kirkens Sømandsmission i Amerika. I 1919 
har han tillige med Sekretær, Pastor G. W. Davenport, der er 
bleven knyttet til Seamens Church Institute of America, gjort 
en Rejse til San Francisco og Søstæderne paa Vestkysten samt 
ud over Landet talt Sømandsmissionens Sag. Det er Tanken 
med Sømandsmission i Amerikas Havne. Herren lade det lyk- 
kes under Dr_ Mansfields praktiske og dygtige Ledelse. 

Dr. Mansfield har virket meget for venligt Samvirke mel- 
lem de forskellige Sømandsmissioner og for en national aarlig 
Sømandsgudstjeneste. Den første: "Sailors Day Service" blev 
holdt 2 Søndag efter Paaske om Aftenen 7de Maj 1916 i den 
gamle Trinity Church paa Broadway — Aarsdagen fer Lusi- 
tania gik til Bunds — . Der var udsendt Indbydelser til Kon- 
suler og alle interesserede i Sømændenes Vel. Over 1200 Mænd 
fra Flaade og Koffardiskibe fyldte Kirken. Man anslog For- 
samlingen til 1500. Fra Episkopalkirken var i Processionen 
Biskopperne Greer og Courtney. Kirkens Præst, Dr. Manning, 
Dr. Mansfield, Dr, F. W. Tomkins, Dr. C. F. J. Wrigley, W. T. 
Cracker, Dr. W. G. W. Anthony, Garnisonspræst, Dr. E. B. 
Smith, C. T. Deems, C. J. Ljunggreen, W. B. Kinkaid og L. E. 
McC. Sills. Derefter: S. Boult, New York Port Society, Dr. G. 
S. Webster, J. B. Calvert, J. Healey, American Seamens Friend 
Society, Dr. E. M. Deems, Snug Harbor, W. Jones, New York 
Bible Society, G. H. Fithian, J. Ekeland, norsk Sømandskirke, 
R. Andersen, dansk. 

Anden aarlige Sømandsgudstjeneste blev holdt 2 Søndag 
Aften efter Paaske, 22 April 1917 i Old First Presbyterian 
Church, New York. Congregationalpræst N. Brynton holdt 
Festtalen og Biskop Courtney lyste Velsignelsen. 

Den 3die aarlige Sømandsgudstjeneste blev henlagt til 
Efteraaret og atter holdt i Trinity Church 24 Søndag efter 
Trefoldighed om Aftenen den 10de November 1918. Festtalen 
blev holdt af Biskop, Dr. J. N. McCormick. åer med Majors 
Rang har været ved Fronten. Biskop Courtney lyste atter 



351 

Velsignelsen. Nytaarsdag 1919 lagdes han til Hvile — 5 Jan. 
82 Aar. — Tidligere Lord Biskop for Nova Scotia og Bermuda. 
Resignerede af Helbredshensyn og blev Præst for St. James, 
New York. 

4de aarlige Sømandsgudstjeneste blev holdt 21 Søndag efter 
Trefoldighed om Aftenen 9de November 1919 i First Presby- 
terian Church. Den blev holdt med megen lavkirkelig Præg, 
kun de fungerende Præster i sort Ornat. 

Det er Tanken, de følgende aarlige nationale Sømandsguds- 
tjenester skal holdes i November. 

Dr. Mansfield har ligeledes ordnet, at der hver Aar i Our 
Saviours Chapel holdes en Mindegudstjeneste om Eftermid- 
dagen nærmeste Søndag til Alle Helgen; der har jeg ogsaa 
været med. 

Det har helt igennem været Dr. Mansfields Tanke, der for 
Sømændene fra de forskellige Lande skulde holdes Gudstjeneste 
paa deres eget Modersmaal i Kirken. Fra han blev Sømands- 
præst ved Stationen i Pike Street 1896, 24 Aar, har der helt 
igennem været det mest broderlige Samvirke. 

I "The Lookout", Februar 1914, staar der: 

"Six Languages, Services in six different tongues are now 
being held in the Chapel. They are conducted by the follow- 
ing clergymen: 

Rev. Carl Ljunggreen, Swedish 

Rev. Vincent A. Tuzzio, Spanish 

Rev. Maximilian Pinkert, German 

Rey. Carl Podin, Lettish 

Rev. R. Andersen, Danish 

Rev. A. R. Mansfield or Charles P. Deems, Engljsh." 

Dertil kan føjes finsk, hollands og norsk. 

Aarsberetningen 1914 siger, 143 Gudstjenester: Swedish 
and Danish. 1915: 145 Gudstjenester: Swedish, Danish Fin- 
nish, Norwegian. 1918 siger: Scandinavian Services 70 for 977. 
Det der staar mest tilbage er Trangen til at søge hen til Her- 
rens Bord, kun 30 Altergange. Sømænd fra de nordiske Lande 
findes næsten paa alle Skibe, ikke alene deres egne i Havn, men 
paa Amerikas og andre Nationers Skibe. Et stort Antal nor- 
diske Sømænd har søgt Seamens Church Institute. Dr. Mans- 
field har haft Øje for, de nordiske Sømænd var ^n betydelig 



352 



Del i Virksomheden, derfor sorgede han for, at blandt de Præ- 
ster, der fastlønnet blev knyttet til Seamens Church Institute 
og" Mission var en fra deres egen Nationalitet, Der kunde al- 
drig været truffet bedre Ordning end da Pastor C. J. Ljung- 
green modtaget Kaldet. En Mand med stor Dygtighed og 
særlig skikket til Sømandsmissionen. I London har han virket 
i Sømandsmissionen, ved det store svenske Sømandshjem og 
virket sammen ogsaa med Præster i den danske Mission. 




Pastor Cail Julius Ljunggreen er født den 5te December 
1863 i Westergotland, Sverrig. Søn af Anders Jønsson Ljung- 
green og Hustru Petrine, født Larsen, dansk, fra Øland i Jyl- 
land. Hans Forældre flyttede til Gøteborg, hvor Faderen blev 
Handelsgartner. Studerede i Sverrig, England og Amerika, 

Sømandsmissionen i London er bleven meget kjendt ved 
den Virksomhed, Frøken Agnes Hedenstrom, senere Fru Welin, 
har udfoldet. Hun kom til London med Tanken rettet paa 
Hedningemissionen; men fik Øje for, hvorledes Somæinlene 
trængte til et Hjem, og saa tog hun fat paa at danne et Sø- 



353 

mandshjem; hun vandt Venner, der støttede hende, og 28 Ok- 
tober 1880 aabnedes: "The Scandinavian Sailors' Temperance 
Home". 13 Februar 1887 blev Hjemmet flyttet til en 5 Etages 
Bygning- ved West India Docks. Ud derfra har hun og hendes 
Mand udfoldet en stor Virksomhed for Sømændenes Velfærd. 

I 1891 kaldede Svenska Missionsforbnudet Missionær Ljung- 
green til at virke i Forbindelse med Sjomanshemmet. Hans 
Billede findes Side 563 i "Illustrerad Missionshistoria" af Mis- 
sionsforstander E. J. Ekman. 

Missionær Ljunggreen virkede fra Hjemmet og i broder- 
ligt Forhold til de danske Sømandspræster, deriblandt Sømands- 
missionens nuværende Sekretær, Pastor A. V. Storm, R. 

Draget mod Church of England, besluttede han helt at 
komme i dens Tjeneste, men blandt sine Landsmænd i Amerika, 
hvor en Del har sluttet sig til Episkopalkirken. 

Ljunggreen kom, efter 7 Aars Virksomhed i London, til 
Amerika 1897. Tog et Kursus ved General Seminar i New York 
1898. Blev derefter ordineret Diakon Trinitatis Søndag 1898 og 
Præst 1900, begge Ordinationer af Biskop Dr. H. C. Potter i St. 
John the Divine Kathedral i New York. 

Da Biskop Greer var Præst ved Grace Church, Providence, 
Rhode Island, blev der en svensk Mission i Forbindelse med 
hans Kirke under Pastor J. Gottfried Hammarskold. Den hav- 
de saa stor Fremgang, at Menigheden fik bygget den smukke 
St. Ansgarius Kirke i svensk Stil fra det Ilte Aarhundrede. 
Den blev indviet 9de Januar 1892 af Biskop T. M. Clark. Me- 
nigheden bruger den svenske Lithurgie som i Moderkirken. 

Dr. Greer blev Præst i New York, siden Biskop. Pastor 
Hammarskold kom ogsaa til New York som Superintendent for 
den svenske Mission. Ljunggreen blev Præst ved den smukke 
Kirke i den gamle historiske By, der er kjendt ved de mange 
Rigmænd, som der har Sommerhjem. Pastor Ljunggreen er 
meget praktisk, med Anlæg for baade Mekanik og Kunstma- 
ling. Han har udført en smuk Altertavle til Kirken og Alter- 
malerier til andre svenske Kirker. 

Under hans Virksomhed voksede Menigheden; trofast ved 
Kirke og Mission i 15 Aar. I 1913 modtag han Kald som skan- 
dinavisk Sømandspræst ved Seamens Church Institute. Den 
Virksomhed, han nu kom til i New York, var hans kjære og 



354 



kjendte blandt Sømændene i London, og det kjendtes strax 
paa Virksomheden blandt Skandinaverne, den var kommen un- 
der en god fast Ledelse. 

Pastor Ljunggreen søgte broderlig Samvirken med de an- 
dre Sømandsmissioner. Han fik baade den norske og finske 
Sømandspræst til at tale ved Ugegudstjenester, og for at han 
ikke skulde være ene svensk, ogsaa svenske Præster. I en 
Aarrække, før Pastor Ljunggreen blev ansat, havde Pastor An- 
dersen havt Gudstjenester i Forbindelse med Seamens Church 
Institute; men det var først da Pastor Ljunggreen kom, de fik 
den største Betydning, og der har været det mest broderlige 
Samvirke. I Vor Frelsers Kirke i Brooklyn er der hver Søn- 




dag Gudstjeneste Formiddag og Aften og Ungdomsmøde Fre- 
dag Aften. Sømændene indbydes dertil. Paa en Søgneaften 
har der været Gudstjeneste i Vor Frelsers Kirke i Seamens 
Church Institute. De er holdt i det lille Kapel med det kjønne 
Billede over Alteret af Jesus, der kal'der Peter og Andreas ved 
Søen. De har været holdt saaledes: Pastor Andersen i dansk 
Ornat ved Alteret, og der er begyndt med en Salme, maaske 
uden der endnu har været nogen; men ude i Læsestuerne har 
Pastor Ljunggreen været i travl Virksomhed, han kjender Sø- 
mændene, selv om de lige er ankommen, ser strax, hvem der 



355 

er Skandinav,og de faar venlig Indbydelse til at komme ind i 
Kirken. Han l'orstaar fuldtud at "nøde dem", og kan ogsaa 
med fast, men kjærlig Haand tage fat i en Sømand og faa ham 
ind. Undertiden har det været, skjønt der var flere, der kun 
kom en enkelt at tale til. Almindelig saa, at snart kom en og 
saa en anden, og der har været Aftener med ret store Forsam- 
linger. Ljunggreen er da kommen ind og taget Del i Sangen, 
der trængte til hans Ledelse — nogle Gange har der været 
Unge med og hjulpen med at synge. — Naar Prædiken skulde 
begynde — ofte under den — for endnu at faa flere nødt ind, 
ud i Læsestuer, saa i Sakristiet for snart at komme i svensk 
Ornat. Vi har da været fælles om Gudstjenesten med Tale 
og Altertjeneste. I broderligt Samvirke gjemmer disse Guds- 
tjenester skjønne Minder, og de har sikkert iiavt sin Betyd- 
ning for Nordens Sømænd. Naar jeg enkelte Gange har været 
fra min Kirke en Søndag og deltaget i andre Møder, da har 
Ljunggreen broderlig taget Søndagsgudstjenesten i Brooklyn. 

Krigen, med al dens Uro og Forstyrrelse, har ogsaa sat 
Mærke i Sømandsmissionen. Der har været mer end alminde- 
lig mange Skibe i Havn, ligget lange Tider paa Strømmen; men 
Adgangen til dem har været vanskelig og vanskelig at komme 
i Land. Mange Sømænd uden en Virksomhed blandt dem, som der 
burde. I Sommeren 1919 har der dog været nogle fornøjelige 
Skibsgudstjenester. Naar Formiddagsgudstjenesten var endt i 
Vor Frelsers engelske Kirke, New York og Vor Frelsers danske 
Kirke i Brooklyn, da havde Pastor Ljunggreen og jeg aftalt 
Mødested i Brooklyn. Nogle unge Mænd og Kvinder med dan- 
ske Salmebøger fulgte med mig. Saa kom Missionsdamperen 
"J. Hooker Hammersley" og lagde til med Pastor Ljunggreen 
og Datter Frøken Agnes Ljunggreen ombord, forsynet med et 
lille Orgel og svenske Salmebøger. Saa gik det tilsøs ud i aa 
Strømmen mod Staten Island. Der laa baade danske, norske 
og svenske Dampere. Vi lagde til en dansk eller en norsk Dam- 
per, kom ombord og holdt Gudstjeneste. Dampede videre ^»f- 
sted til en svensk Damper, Ljunggreen ombord til Gudstjeneste. 
Derefter tilbage og tog es med i Havn, saa jeg kunde naa hjem 
til Aftengudstjeneste. 

Undertiden blev vi sammen til fælles Gudstjeneste. Mis- 
sionsdamperen var kun lille ved Siden af et stort østassiatifk 



356 

Dampskib, som her har været flere af. En Rebstige blev kastet 
ned, og selv om det gyngede nok saa meget, da som øvet Pø- 
mand var Ljunggreen snart op ad Stigen ombord. Unge danske 
Mænd, der havde været Sømænd, vi har havt med baade i 
Marine og Soldateruniform, var ogsaa snart paa Dækket. Et 
Reb ned, Orgel og Salmebøger ombord. Gjerne vilde jeg følge 
Exempel opad Stigen, men over 70 Aar æntres der ikke saa let,- 
og Lov dertil fik jeg heller ikke, før der var kastet et Reb i ed 
og bundet om Livet, og naar det blev holdt af stærke Sømænd 
foroven, var det ikke saa vanskeligt at komme ombord, og da 
baade Agnes Ljunggreen, min Datter og andre Damer maaHe 
ombord paa lignende Maade, saa maatte jeg finde mig den. 
Gudstjeneste paa Dæk eller i Kahyt. 

Bagefter hygg^.iig Samtale ved en Kop Kaffe. Paa Skibe, 
uer kom fra Indien, kunde man more sig med en lystig Abe 
eller en stille indisk Ged. Vi traf Sømænd, der kjendte Fru 
Andrea Franks Sømandsmission i Calcutta og St. Thomas. Hen- 
des afdøde Mand havde været Missionær i Church of England. 
Ligeledes de, der kjendte Fortsættelsen af Sømandsmissionen 
i Caucutta med Sømandsmissionær J. Andersen. Sømandsmis- 
sionen spænder langt og er til stor Velsignelse. 

Pastor Ljunggreens Moder er dansk og hans Fætter, Pa- 
stor L. Pedersen, har i 25 Aar været Præst ved. den danske 
Ebenezer Kirke i Chicago af den Forenede danske Kirke. Kun 
Præst ved den ene Kirke. Efter 25 Aars Jubilæum fratraadte 
han paa Grund af sin Hustrus Helbred, og i Februar 1920 rej- 
ste de til Danmark. De to Fættere — dansk og svensk Præst 
— havde aldrig set hinanden før de til fælles Glæde mødtes i 
New York. 

I Foraaret 1920 har Pastor Ljunggreen modtaget Kald fra 
St. Bartholomys svenske Kirke, 127th Street, New York; men 
Sømandsmissionen glemmer han ikke, den har i ham en trofast 
Ven. 

o 




357 



vad vindes paa Verdens det vildsomme Hav? 

Saaledes spørger Ambrosius Stub, og- han sva- 
rer: 

"Ak, tusinde Farer i skummende Trav. 
Man ved kun to Havne, bekendte af Navne, 
Den ene vor Vugge, den anden vor Grav." 
Der er alligevel flere Havne, selv om det er saa: 

"Fra Vuggen til Graven maa krydses omkring." 

Der lægges i Havn mangt et Sted, om end kun for en lille 
Stund. Der er en Kirkehavn med det dejligste Bord — Alter- 
bordet — for hungrende Sjæle. Der er noget, som ejheller 
maa oversees, der hedder baade Hjemmets og Ægteskabets 
Havn. Ambrosius Stub kjendte ogsaa den Havn, om hvilken 
Biskop Brorsen, Guds Børn synger: 

"Hvor er det godt at lande i Himlens søde Havn" 
derfor sang han om den Faderhaand, der "fører os hjem", "sty- 
rer saa sikkert, hvor Søen er slem." Sang: 

"Uforsagt hvordan min Lykke 
End i Verden blive maa." 

Han vidste, der var en Himmelhavn bag Død og Grav, og 
han sang: . 

"Uforsagt, naar andre gruer 

For at dø, jeg gruer ej; 

Jeg min Krone hisset skuer, 

Skulde jeg da grue? Nej!" 

Komme i Havn, det er godt efter Storm, naar Nødsflaget 
er gaaet til Tops, sendt Nødssignal, og det gaar paa Pumperne. 
Det kjender Sømanden. Mange kjender ogsaa Glæden og Vel- 
signelsen da at søge til Herrens Hus, naar de har klaret Fristel- 
sens mange Skjær, og takke Herren ved hans Alter. 

Naar Sømanden længe har faret paa Havet i Skibe, udret- 
tet deres Gjerning, men ogsaa set Herrens Gjerninger og Un- 
derværker paa Dybet, set Bølgerne lægge sig; og det nærmer 
sig mod Slutning paa Livets Sejlands, da er det godt at naa en 
hyggelig Havn, hvor de gamle kan sidde og "spinde en Ende", 
siger Sømanden; men hvor de ogsaa kan ophøje Herren i Fol- 



358 



i 


••; '"" '""T"'" ,' "" "". 


IJMS 




I.-"' 




■PI IH 


] 1 


I 1 


SjJ 


S* * w *'I'«fc-' ' 




;ÆV.; ; ;...;,''/ /; 




i"'- 




c-¥%j£i'£ 








1E5"' 








rfSijgg 


'iH^'MæSSKB 


I-''..' • ' : ':'-,. ■■■■ ■■'' ':■ Æ . \*~/'"~ ; ' 


|É ■ 


f ; 






fc: ; , ;■' 


* 


Måtå 


i - '■ > ■ ' - 




/ ^9^ ' 






u 
o 

1 

09 
ti 

O 

•a 

CO 



359 

kets Forsamling. Sal. 107, 23—32. Hjem for gamle Sømænd 
stræber at være en saadan Havn. 

Det største og prægtigste Hjem for gamle Sømænd er uden 
al Tvivl: 

"SAILORS' SNUG HARBOR"— 
"SØMÆNDENES HYGGELIGE HAVN" 
paa Staten Island, New York, nu en Del af New York City un- 
der Navn: Borough of Richmond. 

Sailors' Snug Harbor er stiftet af en rig ugift Kjøbmand 
i New York: 

ROBERT RICHARD RANDALL. 

Det meste af hvad han ejede skjænkede han til Bedste for 
gamle Sømænd. Han ejede betydelige Grundstykker i New 
York i den nu mest befolkede Del. Der kunde et Hjem for Sø- 
mænd ikke indrettes. En Del blev udlejet, og hvad der ind- 
kom anvendtes til Sømandshjem. Der blev købt et stort Grund- 
stykke paa Staten Island, Bakkedraget ved Kiil van Kuli, en 
Del af New Yorks Havn. En Grundflade paa 200 Acres. Deraf 
ca. 60 Acres Haveanlæg; der er Blomsterbede, sjældne Træer 
og smukke Skyggetræer. Der er en Farm og en smuk lille 
Skov, hvortil Sømænd, som der har funden Havn, frit har 
Adgang. Midt i alt det staar de smukke Bygninger, som har 
kostet mange Millioner. 

Snug Harbor mod Havnen tager sig ud som et prægtigt 
Slot. En Samling af mellem 30 og 40 større og mindre Byg- 
ninger mellem grønne Græsplæner indfattet i en Ramme af 
Sten og Jern, Mur og Stakit. Over Hovedindgangen staar: 
Sailors' Snug Harbor 1833. Kommer man gjennem Porten, i 
hvis Stenfliser er udhugget et Anker, da ser man en stor Søjle, 
i en Græsplæne, der hviler Stifteren. Ligeledes ser man en 
prægtig Statue af Randall. Gaar man ind i midterste Bygning 
med den store Hal, ser man hans Buste med Navnet: Robert 
Richard Randall, 1801. I Hvælvingen over Indgangen læser 
man: "Korset er mit Anker." Paa venstre Side læses: "En 
Havn efter stormfuld Sø." Paa højre Side: "Hvile efter haard 
Anstrængelse." Paa Gangene og helt igjennem er der Marmor- 
fliser. Prægtige Malerier og Billeder, især fra Sømandslivet. 
Hyggelige Værelser beregnet for en eller to gamle Sømænd. 
Der er Bibliothek, Læseværelser, Billiardværelser, Værelser, 



360 



Statue of R. R- Randali, Founder -of Sailors' Snug Harbor, S. I. 




361 

hvor de gamle Sømænd udfører Kurvefletning - , Straaarbejde og 
Skibsbygning i det smaa, og derved fortjener de en Lommeskil- 
ling. Om Sommeren, siddende under skyggefulde Træer og 
spinder mangen en Ende om fordums Sejlads. Naar de bliver 
syge, et godt Hospital. Paa en stor høj Flagstang vajer Stjerne- 
banneret. Der er prægtige Boliger for Snug Harbors Embeds- 
mænd med Familie}- og andre tjenestgjørende. Saaledes for 
Governoren, for Tiden Governor G. E. Beckwith. En smuk 
Præstebolig. Stiftelsens Præst er for Tiden Pastor, Dr. E. M. 
Deems. 

Den 1ste Juni 1801 gjorde Randell sit Testamente til For- 
del for Sømændene. Det blev opsat af Alexander Hamilton 
('Hamilton, Nannestad, Fulton hviler ved Trinity Kirke, New 
York. se Side 149 fl.) Den første Bygning blev opiV-rt ! 831 —32 
med 50 Sømænd. Nu er der ca. 1000, deriblandt ikke faa Dan- 
ske, Norske og Svenske. 

Snug Harbor skal administreres af følgende: The Chancellor 
for Staten New York, the Mayor of New York City, the Recor- 
der, New York City, the President, Chamber of Commerce, 
Staten New York, the .President Mariners Society, New York 
City, the First Vice President, Mariners Society, New York 
City, the Rector of Trinity Church, New York City, og the 
Minister of the First Presbyterian Church, New York City. 
Styrelsen paa Snug Harbor bestaar af: "The Governor, Resident 
Physician and Staff, Chaplain and Steward." 

For at naa ind i den hyggelige Havn maa en Sømand i 
mindst 5 Aar have faret under Amerikas Flag, Stjernebanneret. 

Søger man efter Sømænd fra de nordiske Lande, kan man 
ikke altid stole paa Navnene; der er ikke faa Danske, der har 
tænkt, Amerikanerne kunde ikke stave eller udtale de danske 
Navne, og saa blev der Navneforandring, saa man ikke aner 
dansk Herkomst, og saa kan man finde en gammel Sømand un- 
der et saadant Navn, der fortæller, det er op mod 50 Aar siden 
han saa Danmark, og som mener, han ikke kan tale dansk, men 
før man tænker det er man i en god dansk Samtale med ham. 
hvor gamle Minder kommer frem. 

I kirkelig Henseende er Snug Harbor konfessionsløs, der 
optages Sømænd uden Hensyn til, fra hvilken Kirkedel de e^(] 
Rommer, I Havn, hvor Korset er Anker, hvor der skal være to 



362 







363 



Præster i Styrelsen og fast Præst ansat, siger det sig selv, det 
er helt ud paa kristelig Grund. Man vil Korsets Ord skal lyde 
som Saligheds Grund. Som Anstalten har udviklet sig saale- 
des ogsaa med Kirken, hvor Sømændene skulde samles om 
Guds Ord og Sakramenterne. Trækirke til at begynde med. 
Nu er der bygget en rummelig Kuppelkirke med Kors paa Top 
og i Korsform, den ses ud over Havnen. Et prægtigt Alter med 
Kors, Prædikestol, dejlige Glasmalerier ved Alteret og i andre 
Vinduer. Da Præsten ved Trinity Kirke og First Presbyterian 
Kirke er selvskrevne Medlemmer af Styrelsen, saa har det sat 
sit Præg ved Gudstjenesten, der benyttes mest Episkopalkir- 
kens Common Prayer. Det har mest vexlet med Præster fra 
Episkopalkirken, Presbyterian og Dutch Reform Kirken. Præ- 
sterne skal selvfølgelig tage sig af alle Sømænd, kalde dem til 
Herrens Hus om Søndagen, dække Herrens Bord for dem, be- 
søge dem, naar de er syge og paa Hospitalet og lyse Fred over 
Støvet, naar de bæres til den sidste Hvile. Haabet lader vi lyse 
for den gamle Sømand "i sidste Havn fortøjet", den hyggelige 
Havn, at naar han fra den letter til allersidste Rejse, lukker 
Øjet i Døden, det maa blive fuld Sandhed: "hans Død var let, 
hans Hoved laa paa et Anker." — "Korset er mit Anker." — 
'Saa gaar han agterud til Chefens Kahyt, den Høje." Landet i 
Himlens søde Havn, der hvor Havet ikke er mere. Aab. 21, 1, 
i det Ny Jerusalem, Staden der har Guds Herlighed. Aab. 21, 
10—11. 




364 




Biskop, Dr. D. H. Greer. 

(Se Side 122—23. Fodnote Side 125). 



365 



Da Seamens Church Institute er i New York, saa er det 
en Selvfølge, Biskopperne af New York, Long Island og New- 
ark især staar det nær; de er trofaste Venner. I en Aarrække 
har jeg staaet i venlig Samvirke med Sømandsmissionen, samt 
benyttet flere Episkopalkirker, og da det sker med Biskopper- 
nes Tilladelse, tilføjes et Par Vidnesbyrd. 




Biskop, Dr. Charles Sumner Burch, 
Biskop af New York. 



366 

DIOCESE OF NEW YORK 
Synod House 

N. E. Cor. Amsterdam Avenue & HOth Street. 

December 14, 1917. 
The Reverend R. Andersen. 

My dear Mr. Andersen: 

I have such confldence in your Christian character 
and also your sympathy with the Episcopal Churcti, that if 
you should be asked at any time by a clergyman of the Epis- 
copal Church in this diocese to conduct a service in his church 
in the Danish language, I should be glad to give you a special 
license for that purpose. 

Believe me, very sincerely yours, 

DAVID H. GREER, 

Bishop of New York. 



DIOCESE OF NEW YORK 
Synod House 

June 26, 1914. 

To the Clergy of the Diocese of New York: 

This is to bear testimony to the faet that the Rev- 
erend R. Andersen, Minister to the Dånes in Brooklyn,. New 
York, is authorized to hold services in the Danish language 
in any church or chapel in this diocese where the Rector or 
the Minister-in-charge shall offer the privileges of church 
or chapel. 

CHARLES S. BURCH, 

Suffragan Bishop, 

I hereby gladly continue the above authorization. 

CHARLES S. BURCH, 

Bishop of New York. 
June 7, 1920. 



367 



1 -M 

il 1W .- 




^j Brø' 


^gegfS-] r' 


aBr^^KuM- S KBk^j 












mb I a§ 


H| i v, m£ 



Biskop F. H. Touret, 
Biskop af Idaho. 

Biskop, Dr. W. Lawrence, 
Biskop af Massachusetts. 

Biskop, Dr. F. Burges, 
Biskop af Long Island, Garden City, New York. 



368 



SEE HOUSE 

Garden City, Long Island. 

May 28th. 1918. 
Rev. R. Andersen, 

193 Ninth Street, Brooklyn, N. Y. 

My Dear Pastor Andersen. 

Your letter of May the twenty-seventh is at hånd. I 
shall be quite willing to accede to your request both in legard 
to Christ Church, Lynbrook, and All Saints Church, Creat Neck, 
providing the Rector at Great Neck and the priest in charge 
at Lynbrook give their consent. 

I should like very much to see your Danish Church some 
time, and am with all good wishes, 

Very sincerely yours, 

FREDERICK BURGESS. 



April 20, 1917. 

To the Clergy of the Diocese of New York. 

To whom it may concern: 

This is to inform you that the Reverend R. Andersen, 
Minister to the Danish people, has for many years gener- 
ously served his seafaring countrymen, through thé Sea- 
men's Church Institute of New York, holding services for 
them. and ministering whenever and wherever possible in 
the Port of New York. We desire to bear testimony to his 
earnestness and devotion. 

Seamen's Church Institute of New York. 

A. R. MANSFIELD, 

Superintendent 



369 



Episkopalkirken i Amerika har ikke som den øvrige Ang- 
likanske Kirke Erkebiskop. Den har Presiding Biskop. 







Biskop, Dr, Daniel Sylvester Tuttle, 
født 26 Januar 1837, Windham, N. Y. 
Biskop 1ste Maj 1867. Presiding Biskop. 

Ved Conventet i Detroit, Michigan, blev tillige valgt en 
President of the Council. 




Biskop, Dr. Thomas F. Gailor, 

født 17 September 1856, Jackson, Miss. 

Biskop 25 Juli 1893. 

Biskop af Tennessee. President of The Council. 



370 




Biskop, jDr. A. S. Lloyd. 

20de Oktober 1909 Hjælpe-Biskop (Coadjuster) af Virginia. 
Derefter Præsident af the Board of Mission. Resignerede. 

Assisterer Biskop Burch og har taget Præsteembede i 
White Plains, New York. 




Biskop, Dr. H. R. Hulse. 
Biskop 12te Januar 1915 for Cuba. 
(Se Side 123). 






371 




Biskop, Dr. C. B. Colmore. 

Biskop 17de December 1913 for Porto Rico. De tidligere dansk 
vestindiske Øer (Virgin Islands) hører under ham. 




Biskop, Dr. H. L. Burleson. 

Biskop 14de December 1916 for South Dakota. 

(Se Side 123). 



372 




Church Mission House. 

281 4th Avenue, New York. 



Fra Missionshuset udgaar hele den store Missionsvirksom- 
hed i Indre og Ydre Mission. Til Nordens kolde Egne og til det 
varme Syd. Herren har lagt sin Velsignelse dertil. 

Missionen, som støttes blandt Invandrere og deres opvok- 
sende Slægt, har faaet Navn af Mission for Foreign-born Amer- 
icans og har sin egen Sekretær i Pastor Burges. 



373 




Pastor Thomas Burges. 
Secretary for Foreignborn Americans. 




Biskop G. W. Davenport. 

Sekretæren for Seamens Church Institute blev valgt til 
Biskop og Onsdag den 15de September 1920 blev han ordineret 
og er nu Biskop G. W. Davenport for Easton, Maryland. 



374 




JONAS BRONK OG INDIANERNE. 
(Efter historisk Maleri af Kunstmaler H. P. Hansen.) 




BISKOP, DR. GERSHON MOTT WILLIAMS. 

Pastor Morten Jespersen Brimck, Thorshavn, Færøerne, Dan- 
mark, død 1590. Søn: Johannes Mortensen Brunck. 1619 fra 
Roskilde Skole immatrikuleret ved Københavns Universitet som 
Johannes Martini Farinsulanus — Johannes fra Færøerne. 1639 
landede i New York: Seignor Jonas Bronk (Brunck), Præstesøn- 
nen, (ogsaa skreven Joannes Brunck), død 1643. Søn: Peter 
Jonassen Bronk. 

Søn: Jan Petersen Bronk. 

Datter: Helene (Hillatje) Bronk. 

Gift med Sherif f Thomas Willamz (Williams). 

Søn: Captain John Williams. 

Søn: Judge Thomas William.s. 



375 

Roelof Jansen og Hustru Anneke Jans van Masterland 
(Marstrand, Norge). Landede i New York 1630. Roelof Jansen 
død 1637? Enken Anneke Jans van Masterland, gift 1638 med 
første hollandske Præst, Pastor Everardus (Eberhardus) Bogar- 
dus. 

Søn: Pieter (Jans) Bogardus, Gift med Wyntje Bosch. 

Søn: Antony Bogardus. Gift med Enken: Lansing, født 
Knickerbocker. 

Datter: Cornelia Knickerbocker Bogardus, gift med Capt. 
John Williams, Søn af Thomas Williams og Helene Bronk. 

o 

Captain John Williams, Helene Bronks Søn, født 1719 i Al- 
bany, død der 1781. Gift 26de Januar 1744 med Cornelia Bo- 
gardus. Havde en Søn og tre Døttre. 

Søn: Judge Thomas Williams, døbt 21de Oktober 1744. 
Rejste til Detroit, Michigan. Ved 1780 gift med Cecilie Com- 
pau, Datter af Løjtnant Jacques Compau. En Søn og to Døttre. 

Søn: General-Major, Borgmester i Detroit, John R. Williams, 
født 1782 i Detroit, død der 1854. Kommandør for Michigan 
Tropperne i Black Hawk Indianer Krig. Gift 1804 i Claverack, 
N. Y., med Frøken Mary Mott. Datter af Major Gershom Mott 
i Revolutionshæren og Hustru Elizabeth Williams, født 1753. 
Datter af Johr Williams og Cornelia Bogardus. 

General John R. Williams og Mary Mott havde flere Børn, 
rejste 1812 fra Detroit til Albany. 

Søn: Brigade-General Thomas Williams, født i Albany 16de 
Januar 1815, faldt i Slaget ved Baton Rouge, La., 5te August 
1862. Gift 1853 med Mary Bailey. Deres anden Søn var Biskop 
Dr. Gershom Mott Williams, født Ilte Februar 1857, i Fort 
Hamilton, Brooklyn, New York. Ordineret Biskop 1ste Maj 
1896. 

Biskop, Dr. Mott Williams stammer saaledes fra den første 
danske og norske Indvandring til New York og den første hol- 
landske Præst. Varm Talsmand ved Lambethmødet for Inter- 
communion med Nordens Kirker. 

o 

Biskop Mott Williams, der stammer fra dansk Præstesøn 
og første hollandske Præst i New York, har gæstet baade Dan- 
mark og Sverrig, læser dansk og svensk. Stadig virket for 



376 

nærmere Forbindelse mellem Nordens og Anglikansk Kirke. 
Saaledes ogsaa ved sidste Lambeth Konferense. Efter Lambeth- 
mødet paa 16de Søndag efter Trefoldighed 19de September 
1920 ordinerede i Upsala, Sverrig, Erkebiskop, Dr. N. Søderblom 
to Biskopper til Visby og Vesterås, assisteret af to svenske 
Biskopper, Biskoppen af Durham og Biskoppen af Peters- 
borough, England. Der er knyttet endnu et fastere Baand 
i apostolisk Succession mellem Englands og Sverrigs Kirke. 
Biskop Williams har udtalt sin inderlige Glæde derover. 

Paa Kulla, Gunnarstorp, Sverrig, er der afholdt et nordisk 
Bispemøde fra 22de til 28de Juli 1920, hvortil næsten alle Nor- 
dens Biskopper gav Møde. Biskopperne har udsendt Hyrdebrev 
til de nordiske Menigheder.; de ser Herren paa særlig Maade 
maner Nordens Kirke til Enhed, til Tro, til Sammenhold i Kær- 
lighed. De sendte Telegram til Biskopperne ved Lambeth Kon- 
ferense med broderlig Hilsen. Erkebiskoppen af Canterbury 
sendte i de anglikanske Biskoppers Navn broderlig Genhilsen. 

The World Conference on Faith and Order har holdt Møde 
i Geneve, Schweitz. Biskopperne H. Ostenfeld og C. Ludwigs og 
Stiftsprovst H. Hoffmeyer var med fra Danmark 10 — 11 August. 

Hellig Aanden taler manende til Nordens Kirke, ved den 
aabne Dør om Samling under Oldkirkens Biskopsembede. 

Vil den gaa helt med? Vil Nordens Kirkedel i Amerika 
være med? Herren lade det i Naade lykkes! Hør hvad Aan- 
den siger til Menighederne! 



Sorenskriver N. Andersen, Færøerne, har oplyst om Pa- 
stor M. J, Bruncks Søn, Johannes Brunck. Bibliothekar T. 
Jahr, Washington, D. C., at "Masterland" er "Marstrand", Nor- 
ge. Familierne Bronk, Williams, Lampman m. fl. har Stamtav- 
ler over Bronksfamiliens Forgreninger i Amerika. 



377 



Mindet og Haabet. 




ER er et lille Digt: "Mindet og Haabet", af P E. 
Olsen; jeg afskrev det i min Ungdom; thi det greb 
mig, og da jeg som ung Præst var med til at faa 
udgivet "Kirkelig Samler", der blev Samfunds- 
blad for Den Danske Kirke i Amerika, da til No. 
6, 1873, benyttede jeg Digtet. Det var Mindet om 
det rige Kirke- og Samfundsliv i Danmark og Haabet om, der 
i det Smaa maatte virkes i Amerika mod et lignende Maal ind- 
til Herren samlede alle Sine, naar 

"Med Mindet i Himlen vi havne". 

Naar jeg nu som den gamle Præst ser tilbage paa Virk- 
somheden i al Skrøbelighed i Herrens Tjeneste, den jeg tror, 
han har velsignet, da lyder det end mere: 

Jeg kender en Fugl saa fager og net, 
Den synger helt lifligt herinde, 
Den svæver saa yndigt, den flyver saa let, 
Og Fuglens Navn det er Minde. 

Den Fugl med sin Stemmes liflige Klang 
Har glædet saa mangt et Hjerte, 
Dog stundom jo lød saa vemodigt dens Sang, 
Da var det som voldte den Smerte. 

Vemodsfuld Sang efter et Farvel, maaske kun for en lille 
Tid; men ogsaa et Farvel til den, der gik bag Tidens Hav ind 
i Evigheden. 

Men Fuglen den lille en Søster jo har, 
Som vifter os Taaren af Øjet, 
Den lyser saa venligt, som Stjernen saa klar, 
Naar Hjertet sig foler nedbøjet. 

Og flyver den Lille i Hjertet kun ind. 
Den dæmper straks Angestraabet, 
Bortsynger os Sorgen, som tynger vort Sind, 
Og Søsterens Navn det er Haabet, 



378 

De Søskende tvende, de følges jo ad 

Og venlig hinanden omfavne, 

Men Haabet har udtjent, naar engang saa glad 

Med Mindet i Himlen vi havne. 

Danmark har et Par dejlige Sangfugle: Nattergalen med de 
jublende Triller i den milde stille Sommernat, der dog kan 
gjemme en Vemodssang. Den er noget af en Mindesanger, og 
den har en Søster: Lærken, ret en Haabets Sanger. 

I Sommernatens korte Svale 
Slaar højt Fredsskovens Nattergale, 
Saa alt hvad Herren kalder Sit 
Maa slumre sødt og vaagne blidt; 
Maa drømme sødt om Paradis 
Og vaagne til Vor Herres Pris. 

Lærken breder Vingerne ud, naar den synger mod Dag, hæ- 
ver sig op mod Guds Himmel, og der lyder en jublende Sang, 
om alt det, der skal vaagne og synge til Vor Herres Pris. Der 
ligger Sne ud over Jorden, den er haard, bunden af Frosten, 
den lille Vintergæk, Sneklokken, er endnu i Slummer. De smaa 
Fødder er knuget af Kulden, Vingen lidt mat, naar den hæver 
sig; men den "stiger saa højt", "skuer saa vidt", og saa synger 
den om det Foraar og den Sommer med Blomster og den lyse- 
grønne Bøgeskov, som den ved er i Vente, og ved den kommer, 
saa alt det, der slumrer i Jorden, skal vaagne og staa op i 
Skønhed. 

Mindets og Haabets Sangere i Guds Kirke og Menighed har 
endnu langt dybere og skønnere Toner. Der kan være Vemod 
ved Mindet, om de der slumre og drømmer om Paradis; men 
Guds Børn ved at i Sabbathshvilen for Guds Folk med Jesus i 
Paradis der er fuld Virkelighed, der er et Liv i Udvikling og 
Lys indtil Herrens Dag, og Haabet synger om Herrens kalden- 
de Røst ud over Land og Hav, da skal alt vaagne, "Herren kalder 
Sit" og i "den store hvide Flok" synges den "evige Lovsang' til 
Lammets Pris, der købte os med sit Blod, og vi iført Herligheds 
Legeme i Lighed med Hans skal evig være hos Herren, der hvor 
Døden ikke er mere, ejheller Sorg, ejheller Skrig, ejheller Pine. 
Den sidste Taare visket af Øjet i Faderhuset med de mange 
Boliger. 



379 

Mindet hvisker til mig om mange, mange, der er slumret 
ind, som jeg ved, jeg skal mødes med, naar vi vaagner efter 
Herrens Lignelse. 

Underfulde er Herrens Veje, naar jeg ser den ene efter 
den anden gaar bag Forhænget, og det tynder ud hernede. 
Saaledes ogsaa i den Tiel, dette Skrift har været i Arbejde. 
Da det blev trykt (Side 275 — 92), hvor jeg har nævnt K. Ma- 
thiasen og vor fælles Ven Riis, da kendte jeg saa godt Sygdom- 
mens Tryk, og var med til at spørge Gud: 

"Hvi trykker Korset ned?" 

'At Korset saa hurtig skulde nedlægges var alligevel svært 
at blive fortrolig med. Som det nærmede sig Skriftet skulde 
sendes ud, da slumrede Mathiasen ind i Camp Danmark. Minde- 
fuglen maa faa Lov at nynne lidt om det svundne; Haabets 
Fugl skal synge endnu højere om den store Morgenrøde. 

Da Fuglen skal synge om Livet, der svandt 
Herneden med Fryd og med Smerte, 
Om Hjælpen, som Børnene altid dog fandt 
Ved Faderens kærlige Hjærte. 

Der er to Familienavne som er knyttet dybt ind i Den dan- 
ske Kirkes Begyndelse og Udvikling i Perth Amboy under vex- 
lende Kaar og Forhold, men helt igennem trofaste. Det er: 
A. C. Mathiasen og J. P. Therkelsen. Da vi med Juni 1878 kom 
fra Wisconsin til Østen, da var Købmand Therkelsens Hjem 
det første, vi kom ind i; han var Kirkens Kasserer. Lige efter 
kom Kirkens Formand, A. C. Mathiasen. Saa fulgtes vi hen 
for at se det Kirkehus, fra hvilket jeg skulde øve en Gerning. 
Mathiasen var den første Danske, der i Perth Amboy havde 
bygget sit eget Hus. Han og Therkelsen havde trofast, time- 
ligt og aandeligt, været med til at bygge Kirken, rejst ved Pa- 
stor Søholms Virksomhed. Sønnerne Karl og Christian Mathia- 
sen var Menighedens første Konfirmander. Det var Venne- 
hjem. 

Der gik en Udvandring mod Vest, jeg havde mødt nogle of 
den Menighed i Chicago, der havde kaldt mig. Endnu flere 
vilde afsted, kun nogle faa blev tilbage. Det var Emigrant- og 
Sømandsmission, der havde draget mig mod Øst; skulde den 



380 

øves, var det bedst at bo i New York. Det var ikke let for 
Mathiasen, men som Forholdene var bleven i Perth Amboy og 
for Sagen, støttede han min Tanke om at flytte til New York, 
Beslutningen og Udførelsen blev for hurtige. Herren har dog 
velsignet det bratte Opbrud. 

Mathiasen med ældste Søn Karl, kom til Perth Amboy 1872. 
Karl er født 18de Marts 1860 i Aalborg; Forældrene flyttede 
senere til Thisted. Der henlevede han sine Barndomsaar. 
Smaakaarsfolk, men et Hjem, hvor der var Kærlighed og Stræb- 
somhed. Moderens Broder var Degn, og Forældrene ønskede 
Børnene kunde faa saa god Opdragelse som muligt. Saa kom 
Opbrudet, for om der i Amerika kunde blive bedre Kaar. Fa- 
der og Søn var lige flittige til at tjene Penge, og Karl for at 
samle Kundskaber. Der kom en Glædesdag, da hele Familien 
var samlet igen, vel trange Kaar i Perth Amboy; men under 
Herrens Velsignelse, Fru M. Mathiasen har ladet Bedstemoder 
fortælle skønt om hine Tider i Bogen: "Sommer i Adirondack". 
Mindet hvisker til mig om skønne Timer i Vennehjemmet. 

Gennem Castle Garden gik der en ustandset Emigrantstrøm 
mod Vest. Den danske Thingvalle Linie begyndte, og med 
Thingvalla gjorde vi den eneste Danmarksrejse 1881. Om den 
udgav jeg Skriftet: "Fra Besøget i gamle Danmark." General- 
Agent L. C. Petersen betalte Trykning. 

Udvandrerne gik næsten alle forbi Perth Amboy, og da jeg 
var i Danmark, rnaatte den lille Kirke, opført under Bygnings- 
laan, opgives. Med lidt af Inventariet flyttede vi til Wards 
Hall, der og i Hjem holdt vi Gudstjenester. I Wards Hall var 
der Nytaarsdag 1882 Konfirmation af de to ældste Døttre: Maria 
og Caroline Mathiasen. Jeg har siden viet dem begge, og beg- 
ges Mænd er hjemkaldt af Herren. Med 1883 fik vi den lille 
Vor Frelsers Kirke i Brooklyn, endnu kun tilleje. I den blev 
der Konfirmation af endnu et Par Døttre: Petrea, 20de April 
1884 og Mathilde, 17de April 1887. Hun blev Hr. E. V. Eske- 
sens Hustru og efter et kort Ægteskab kaldte Herren hende 
herfra. Daab, Konfirmation, Herrens Nadvere, Vielser, Støvets 
Fredlysning, knytter sig til Mathiasens Familie. 

Pastor Adam Dan havde været paa Besøg i Danmark og 
12te Oktober 1884, 18de Søndag efter Trefoldighed, prædikede 
han og holdt Altergang i Vor Frelsers Kirke, der var en ung 



381 

Pige, Methea Eskesen, med til Herrens Bord, hun mødtes med 
Karl Mathiasen i Hjem og Kirke. Mandag Aften, 20de Oktober 
1884 var der Altergang i Wards Hall i Perth Amboy, nærmest 
for Mathiasens Familie, der var Karl med; thi han og Moderen 
skulde gøre et Danmarksbesøg. 

Med samme Skib: "Island", rejste Løverdag 6te December 
1884 den unge Pige. Hun var Torsdag Aften, 4de December, 
ene ved Herrens Bord i Vor Frelsers Kirke, og jeg husker hvorle- 
des, da hun sagde Farvel, tilføjede: jeg maa endnu se ind i 
Kirken, og stod en lille Stund stille og saa mod Alteret. 

De to Unge landede som Forlovede i Danmark. - I Forældre- 
Hjemmet i Perth Amboy om Aftenen 2 Søndag i Advent, 6te 
December 1885 , viede jeg Ungkarl Karl Mathiasen og Frøken 
Methea Karoline Eskesen. Jeg medgav dem til deres Ægte- 
skabsvandring Tobias Ord (Tobias 5, 24) : Gud, som boer i Him- 
melen, give Eder Lykke paa Eders Vej, og hans Engel ledsage 
Eder! 

En lille Tid var deres Hjem i Brooklyn. Stadig i Vor Frel- 
sers Kirke. Der kom en Prøvelsens Tid. Mathiasen fik Skarla- 
gensfeber, og det varede længe før jeg maatte besøge dem. 
Da jeg kom, sagde jeg, det havde været en haard Tid. Mathia- 
sen svarede: Det har ikke været saa svært for mig, jeg har 
haft en god Sygeplejerske; men for hende har det ikke været 
let. Men hans Hustru afbrød ham; for hende havde det ikke 
været svært. Kærligheden bar op i alt. 

De fik deres Hjem i Perth Amboy. 12te Søndag efter Tre- 
foldighed, 28de August 1887, ledsagede jeg om Eftermiddagen 
Kandidat O. Jacobsen til Perth Amboy, han skulde holde sin 
første Prædiken i Købmand Therkelsens Hjem. Jeg tilbage til 
Aftengudstjeneste. Jacobsen skrev i Kirkebogen: "Første Prædi- 
ken i den Kreds, hvorfra min paatænkte Virksomhed skal ud- 
gaa." Han blev Menighedens Præst, knyttet med Venskabs- 
baand til Mathiasen. Der blev atter bygget Kirke, og der fulgte 
en velsignet Virksomhed i en god Menighedskreds. 

Herrens Velsignelse gør rig (Ordsp. 10, 22) siger Salomon, 
og det har stadfæstet sig i Mathiasens Liv, der fra smaa Kaar 
arbejdede sig frem til Fabriksejeren i Spidsen for de store 
Terracottafabrikker og en Del andre Foretagender. 

Med i al god, ædel Virksomhed, folkelig og kirkelig. Hæ^ 



382 



dret af Kongen med Ridderkorset. Som Mathiasen med inder- 
lig Kærlighed omfattede Barndomshjem og Forældre, saaledes 
omfattede han sit eget smukke Hjem. Det prægede alt i hans 
Liv, inderlig Kærlighed til Danmark, Minder, Kirke og Folk, 
og det vide Udsyn, saaledes kunde man ligeledes elske Amerika, 
og man kunde staa i venligt Samvirke med et Kirkesamfund 
i Amerika med den engelske Tunge. Det øgede Dybden og Høj- 
den. — ' Der var noget skønt paa den Maade Familien 'Eskesen 
kom over og med ind i Virksomheden og samlet om den. 




Damperen kommer til Camp Danmark 
Løverdag, 6te September 1913. 

Mathiasens Fader og Fru Mathiasens Fader lagdes til Hvile. 
De to Bedstemødre blev endnu en Tid hos dem, og det var skønt 
at se, hvorledes de fulgtes og tog Del i alt. Nu er begge lagt 
til Hvile. 

St. Stephans Kirke i Perth Amboy blev fulgt med kærlig 
Virksomhed; men da de fik Hjemmet i Keyport, tog de ligeledes. 






383 



Del i St. Marys episkopale Kirke. De to Søstre, Fru Mathiasen 
og Fru Søndergaard, havde deres smukke Hjem i Keyport. P. 
Søndergaards Blomsterhave var særlig smuk og i Drivhuset var 
der sjeldne Blomster og Planter Aaret rundt. 

Et Sommerhjem i Camp Danmark, Adirondack, gemmer 
mange skønne Minder. Der var den lille Kirke St. Peter by 
the Lake, til den var der en hel Baadfærd om Søndagen. Ma- 
thiasen sendte mig et Billede med deres Motorbaad i Kirkefær- 




Kirkefærd fra St. Peter by the Lake, 4 Sø, Adirondack 
Ilte Søndag efter Trefoldighed, 23de August 1914. 
Kirken med Præstebolig ses i Skoven; K. Mathiasens Motor- 
baad 3die fra Kirke og Præstebolig. 



den. Fru Mathiasens Helbred var mindre godt; der var Vin- 
terrejser til Bermuda, Middelhavet og Florida, til de fik deres 
eget Vinterhjem i Melrose, Florida, ved en lille Kirke. 

Fra Mindekæden i Keyport maa nævnes et Par Familie- 
Altergange. Løverdag den 6te December 1913 var det 28 Aar 
siden jeg viede K. Mathiasen og Hustru; da kom Pastor Dorf 



384 



fra St. Stephans Kirke, Fru Mathiasen med Datteren, Fru Ca- 
roline Jørgensen, min Svigerinde og jeg til Hjemmet i Key- 
port. Pastor Dorf indviede Herrens Nadver, og vi var sam- 
lede ved Herrens Bord. 

Krigen kom med sin Uro, Sønnen Alfred skulde drage til 
Frankrig i Y. M. C. A. Tjeneste. Nadverbordet blev dækket 
i Hjemmet Løverdag 28 April 1917; jeg indviede Nadvermaal- 
8tidet. Ældste Søn Karl havde hjemført sin unge amerikanske 




I K. Mathiasen og Hustrus Have, Keyport, N. J. 
Løverdag 6te December 1913—28 Aars Bryllupsdag. 



Hustru, viet af Pastor Dorf. De var begge med til det velsig- 
nede Maaltid. 

Endnu en Hjemmets Fest. Løverdag 1 Juni 1918 kom Pa^ 
stor O. Jacobsen og viede ældste Datter Theodora og Hr. Viggo 
Jepsen. Bryllupsfesten blev holdt i den smukke Have. Svo- 
geren E. Hansen var da mærket af Sygdommens tunge Haand; 



385 

men han var med, gjorde sig glad, stærk ved Festen. Løverdag 
5 Juli 1919 blev han lagt til Hvile. Jeg hilste paa Mathiasen, 
men da jeg efter Jordefærden spurgte efter ham, blev der sagt, 
han var taget hjem, han følte sig ikke vel. Sommeren gik, de 
kom til Camp Danmark; men Sygdommen bøjede ned, jeg tænk- 
te ikke saa alvorlig. Han skrev mod Sommerens Slutning, det 
havde ikke været saa godt som før, ejheller havde han som 
tidligere kunnet deltage i Gudstjenesterne i den lille Skov- 
kirke. 

Haardere og haardere blev Prøvelsen med smertefulde 
Operationer i Halsen. 

Tirsdag den 30te December 1919 var jeg i Hjemmet i Key- 
port, alle Børnene havde været samlet for at holde Jul. Glæ- 
den os er en Frelser født lyste under Korsets Skygge. Han laa 
tildels, ogsaa hans Hustru var træt; men vi tilbragte en lille 
Tid sammen. Han kunde ikke tale, men skrev; fulgte godt med 
i alt. Jeg talte, han skrev, rakte mig det, tog det igen, rev 
det i smaa Stykker. Han skrev og rakte mig: "vi bliver alle 
gamle." Da jeg sagde Ja, men føjede til, derefter bliver det 
den evige Ungdom, nikkede han med det glade, lyse Smil i 
Øjet. De tænkte paa Floridarejse, og lidt spøgefuldt skrev han, 
naar han blev lidt bedre: "saa løber jeg til Florida." Vore dan- 
ske Menigheders Stilling, den Modløshed, som havde præget alt, 
især under Krigen, den havde vi ofte dvælet ved, og ved den 
lille Emigration imod før, og det lagde sit vemodige Tryk paa 
os. Saa skrev han og rakte mig: "Som vi har talt om, der kom- 
mer ingen. Vore danske Menigheder døer ud." Jeg følte det 
samme, men udtalte, vi har haft en Gerning fra Herren som 
har været til Velsignelse, en Gerning, som endnu ikke er endt 
eller maa opgives, i hvilken vi skulde være tro, blev den end 
efter Herrens Ord, styrk det som vil død, saa maaske ikke 
mindst betydningsfuldt; thi vel død er hele Sagen. Han smile- 
de, nikkede og skrev (det var det sidste): "Episkopalkirken 
dør ikke." Det var det fælles Syn, jeg udtalte det med den 
Overbevisning i den Tid Herren tøvede, da havde den en sam- 
lende og afsluttende Gerning fra Herren, og det var godt, om 
vor danske Kirke kom den nærmere. Han nikkede smilende. 
Hans Hustru kom. Vi tre var samlet for Herrens Aasyn, da 



386 

jeg 1 bekendte Troen ,bad Fadervor med Velsignelse, lagde min 
Haand paa hans Hoved med Korsets Tegn. 

De kom til Florida, og Haabet kom mere frem hos ham. 
Fra Miami, Florida, skrev han 3 Februar 1920 paa et Billedkort 
af Trinity Episkopal Kirke, Miami: 
"Kære Pastor Andersen! 

Her er vi under Palmerne, sidder under dem daglig og hø- 
rer Musikken. Stille og ser paa det store blaa Vand, og de 
mange Yachts. Det er for Tiden det varmeste Sted i Landet. 
Jeg kan jo nu tale lidt. Gaar ned i Spisestuen til alle Maalti- 
der. Men Halsen kan jeg nok mærke endnu. Det dejlige Kli- 
ma og Sol skal nok hjælpe. 

Kærligst Hilsen. K. Mathiasen." 

Over Kirkens Billede skrev han: "Har været her 2 Søn- 
dage." 

Det var det sidste, jeg fik fra ham. Jeg saa ham sidste 
Gang 2den Pintsedag, 24de Maj, hjemme i Keyport efter en ny 
Operation og med store Smerter; men han lagde alt i Guds 
Faderhaand. Det var kun en kort Stund hos ham tilligemed 
hans Hustru til Bøn, hvor Troen blev bekendt med Velsignelsen 
under Korsets Tegn. Datteren, Helene, Sygeplejerske fra St. 
Lukes Hospital, som havde været med i Frankrig, var kommen 
hjem ved Faderens Sygdom, hun tilligemed sin Moder plejede 
kærligt Faderen lige til sidste Stund. 

De kom til Camp Danmark, som han holdt saa meget af; 
men det var med Frygt om end Haab. 

Niende Søndag efter Trefoldighed, 1ste August 1920, da 
jeg efter at have bedet Udgangsbønnen om Formiddagen i Vor 
Frelsers Kirke, blev der rakt mig et Brev, Special Delivery, fra 
miin Datter Elisa, der var fulgt med til Camp Danmark, det 
meldte: Løverdag Morgen, 31te Juli, var Karl Mathiasen slum- 
ret ind, udløst fra al Trængsel paa Jord. Mandag den 2den 
Augilst holdt Pastor W. Prout fra St. Peter by the Lake en kort 
Gudstjeneste i Camp Danmark, saa kom den tungeste Hjem- 
færd, der endnu er gaaet ud derfra. 

Da jeg første Gang var i Camp Danmark, sad vi en stille 
Aften, hvor hele Naturen aandede Fred i det dejligste Maane- 
skin ud over Søen med Sølvglands. Vi saa paa en Genspejling 
fra Vinduet, som dannede et stort lysende Kors i Maanen ud 



387 

over Camp Danmark og Søen. De sidste Somre var det Kor- 
set, der trykkede ned; men fra Kirkens Oldtid stod der skrevet 
paa Himlen over det lysende Kors: "Ved det skal Du sejre." 
Under Korset var Sejren nu vundet. Som Korsbanneret og 
Stjernebanneret vajede ved Camp Danmark, saa lyser Haabet 
om den store Kirkegang: 

Paa Stjernetæpper lyseblaa 
Skal glade vi til Kirke gaa. 
Halleluja, Halleluja! 

Begravelsen afholdtes Onsdag den 4de August 1920. 

Kisten stod dækket med Blomster midt i et Blomstervæld 
i Hjemmet i Keyport, i hvilken K. Mathiasen hvilede. . Det var 
som Døden havde udslettet hver Lidelsens Træk. Familiekred- 
sen var samlet Kl. 1. Pastor Benjamin D. Dagwell fra St. 
Marys Episkopal Kirke og Andersen i Ornat, Præsterne O. Ja- 
cobsen og A. Th. Dorf kom d,a vi begyndte med Salmen: "Nearer 
my God to Thee", Bøn og lidt af Episkopal Begravelseslithurgi 
af Pastor Dagwell. Nogle Afskedsord af Pastor Andersen. Sal- 
men: "Kongernes Konge" og efter Bøn af Pastor Jacobsen Kirke- 
færd til St. Stephans Kirke, som var fyldt, da vi der samledes 
Kl. 3, og hvor Præsterne var i Ornat. Pastor S. Kjær begyndte 
med Bøn. Efter Salmen: "Tænk, naar en Gang", aflagde Pastor 
O. Jacobsen et smukt og sandt Vidnesbyrd om vor Ven, og hans 
bramfri Færden. Pastor Dorf sang, akkompagneret af Hr. 
Gunst: "Den store hvide Flok," og efter Salmen: "Kærlighed fra 
Gud", talte han et varmt Venneord, og derefter Pastor Dagwell 
paa engelsk. Salmen: "Kirkeklokke", Bøn af Pastor Kjær, og 
da Kisten bares ud, gik Præsterne foran. Saa til Graven paa 
Alpine Kirkegaard. Der læste Pastor Andersen den danske Be- 
gravelses Lithurgi og nogle Venneord, samt udførte Jordpaa- 
kastelsen. Den ældste Søn, Karl Mathiasen, sagde et Farvel og 
Pastor Jacobsen lyste Velsignelsen. Saa lød Salmen: "Krist stod 
op af Døde" ud over Graven, over Slægt og Venners Grave; thi 
ved Kristi Opstandelse og Opstandelsens store Haab synger 
Guds Menighed: lydt og sjæleglad: 

Ære være Gud i det Høje! 



388 

A. C. Mathiasen var med da St. Stephans Menighed blev 
grundlagt, Familien trofast gennem gode og trange Tider og 
den Danske Kirkes Virksomhed i Amerika. K. Mathiasen søgte 
Episkopalkirker ved deres Sommer- og Vinterhjem, og vendte 
stadig tilbage til St. Stephans Kirke lige til hans Kiste der 
stod blomsterdækket. Nogle af Familien gik til den gamle hi- 
storiske St. Peters Kirke i Perth Amboy, en Søstersøn blev kon- 
firmeret der og yngste Broder, Wilhelm Mathiasen gift med 
Therkelsens Datter helt Medlem. Nu er de flyttet til West- 
field, N. J., og hører til St. Pauls Kirke, der er deres ældste 
Datter nylig konfirmeret af Biskop Mathews. Der ud omkring 
flytter nu flere af Familien. — St. Stephans Kirke har under 
vexlende Kaar været til Velsignelse. Pastor O. Jacobsen sam- 
lede en talrig Kreds og fik bygget den prægtige Murstens St. 
Stephans Kirke. Splittelsens Aand i Samfundet, Præsteskifter 
og Sprogsagen satte ogsaa der Mærker i Kirkelivet, som førte 
nogle til andre Kirker. De unge Præstefolk, Pastor S. Kjær og 
Hustru er draget ind i Præsteboligen ved Siden af Kirken. 
Herren velsigne deres Fremtids Virken. Herren har en Ger- 
ning blandt Danske i Perth Amboy. 



Pastor A. Dan, R. af D., har besøgt Østens Kreds, 24 Søn- 
dag efter Trefoldighed, 14 Nov. 1920 prædikede han om Aftenen 
med Altergang i Vor Frelsers Kirke . Vi var 30 ved Herrens 
Bord. Fru Mathiasen, en Søn og en Datter var med. Minderne 
hviskede fra Dans første Altergang her og til nu. Herrens 
Naades Lys over alt. Dan skrev: 

"For trofast Følge fra Vaar til Høst, 
For Vennesind og kærlig Røst 
Jeg siger af Hjertet Tak." 

"Hjertelig Tak for Tiden der randt, 
For Vennesind og det gode jeg fandt, 
Vennen gennem halvhundre Aar." 

Fra mig samme Tak. Vor Herre skal have Tak for Naa- 
den i henrundne Aar. 



389 

Som Trykningen skred frem, læste min kære Ven, Provst 
Elmquist en Del, og faa har som han glædet sig til at se den 
færdig. At hans Billede kom med Side 294 skulde være en 
Overraskelse. Herren vilde det anderledes. Han* lovede mig 
nogle Afskrifter. Min Moder havde fortalt om Missionspræst 
Ole Maderup, fra Maderup ved Odense, død i Trankebar 1776, 
saaledes at Tanken var kommen, skulde vi være i Slægt. Hun 
kaldte ham "Ole Myre", jeg har intet Steds fundet det. Nu 
skrev jeg om det til Elmquist. Det sidste jeg fik fra ham var 
et tætskrevet Brevkort dateret: Villa Maja, Frederiksværk, 14 
Juni 1920. Han skrev blandt andet: "Min kære Broder og Ven! 
Hjertelig Tak for alle de Skrifter, Du har sendt mig i dette 

Foraar. Men især Tusind Tak for "The Living Church 

Og Hjertens Tak for Dit Brev. Jeg ligger paa Landet to Maa- 
neder med min Kone i en yndig Egn (blev færdig med Vartov 
ved Udgangen af Maj) Ole Maderup (Myre) bliver van- 
skeligere, men det kgl. Bibliothek er jo tilgængeligt. Helbredet 

er forøvrigt maadeligt Gid Du maa have Lykke til Din 

Bog, Du flittige Mand af "Myrernes" Slægt! Guds Velsignelse 
være med Dig i Din Gerning, kære Ven, naar de andre rejser. 
Ja, vi har faaet et nyt Ministerium, Gud ske Lov, forhaabentlig 

til Held for Kirke og Folk! Lev saa vel i Jesu Navn og 

med Guds Fred! Du skal faa mere naar Tid og Forhold tilltder 
det. Din taknemlige Ven og Broder." 

Torsdag den 19de August sendte han til National Tidendes 
Søndags Nr.: 

"Om at gaa til Alters og Hindringerne derfor." Samme 
Dag kaldte Herren ham til den store Nadvere, kun syg 1J Time, 
Onsdag 25de blev han begravet fra Vartov. Hans Hustru, Fru 
Therese Elmquist skrev til mig paa hans 73 Aarsdag, 17de Ok- 
tober, at 4 Dage før sin Død prædikede han i Frederiksværks 
Kirke; "en Prædiken, som jeg ved greb alle ved sin Inderlighed 
og Alvor. Der var noget helt forklaret over hans hele Skik- 
kelse den Dag, som helt betog mig, men jeg anede jo ikke, at 

Enden var saa nær beredt som faa gik ind til Freden og 

Herligheden." Skriver om sin store Lykke, om hans Hustru, 
og "det vilde rigtignok have været ham en stor Glæde at faa 

Deres Bog! Gud give at De maa faa det fuldført, som De 

saa gerne vilde. Det vil jeg bede om med Dem og bed for 



390 



mig." — Hans Bøn er opfyldt: "for Jesu Naades Skyld en blid 
Aftenstund, og en salig Hjemgang herfra." Herren unde os 
det samme, saa samles vi efterhaanden "i Livets Kildesang" og 
synger de Frelstes Lovsang. 




St. Stephans Kirke, Perth Amboy, 1878. 



391 



EFTERSKRIFT. 

Da det historiske Skrift: "Danske i Amerika" skulde ud- 
gives skrev jeg til 1ste Bind om den første danske Indvandring 
til New York og lovede at levere Biografier til 2det Bind under 
Overskrift: "Danske i Episkopalkirken." Det er gaaet lang- 
somt med 2det Bind, de urolige Tider har grebet ind i alle For- 
hold, det er dog Haaabet, C. Rasmussen Company, 720 — 22 South 
Fourth Street, Minneapolis, Minn., maa faa det fuldført. Jeg 
havde samlet og skreven og fortsatte dermed, det kunde fylde 
hele Bindet, hvad ikke var Meningen. Med mit 70de Aar be- 
sluttede jeg med Løfte om Støtte, at faa det ud, der samlede 
sig om Sømandsmissionen, og siden, over 2 Aar, har det været 
Tryk som Lejlighedsarbejde fra Bogtrykker og min Side. Saa 
blev jeg opfordret at- tage med om Ordination og Intercommu- 
nion og en Del andet, saa Planen blev helt forandret, som det 
skred frem. 

At Biskop Mott Williams læste Dansk vidste jeg, han har 
læst som Trykningen skred frem. Det vidste jeg ikke, han 
stammede fra Jonas Bronk før han havde læst "Daabsminder", 
og paa Vejen til Lambethmødet indbød til Middag paa Hotellet 
for blandt andet at sige mig det. Havde jeg vidst det da var 
der kommen mere om ham; nu kun spredte Meddelelser og 
Stamtavlen, paa hvilken Biskoppen har læst Korrektur. — 
Det hørte til min Ungdoms Tanke at skrive en historisk Skil- 
dring af Den evangelisk lutherske Kirke, særlig den danske 
Mission, Brødrekirken og Episkopalkirken. Professor Vig har 
skreven godt om Broderkirken, jeg haaber han fører det videre 
til Nutiden. Jeg udgav: "Den evangelisk lutherske Kirkes Hi- 
storie i Amerika" fra 1620 til 1820. I Fællesskab arbejdede 
Pastor V. E. Lose, St, Thomas, og jeg paa Fortsættelse: "Den 
Danske Kirke i Vestindien". Har stort Materiale. Nu synes 
jeg den Danske Kirke i Vestindien har faaet samme sørgelige 
Afslutning som i Trankebar og paa Gulkysten. I over 25 Aar 
har jeg syslet med Danske i Episkopalkirken, i hvis Tjeneste 
der har været Banebrydere i Indien, Jerusalem, Afrika, Nord- 



392 

og Syd-Amerika. Dette Skrift er ca. en Trediedel af det jeg har 
samlet; flere Biografier og sjeldne Billeder. 

Da Skriftet forandrede Plan, saa vilde jeg have en Del med 
af Den Danske Kirkes Historie og min Livsudvikling, da jeg ved 
Dagen hælder, hvor nær den store Aftentime ved jeg ikke: men 
jeg ved for mig er det i Aftenstunden, og jeg er fuldt forvisset, 
at efter min Sygdom 1906 gav Herren mig en Arbejdstime for 
at aflægge det Vidnesbyrd, mit Ungdoms Ideal, som Forhol- 
dene en Del hindrede, ser jeg i større Klarhed i Lys ved Aften- 
tide. Herrens Lys. 

Sige Tak for Broderkærlighed og Samvirke med Episkopal- 
kirken, Hellig Aanden virker kraftig i disse Tider paa at samle 
Kristi Kirke, og der bliver mere Syn for det historiske Biskops- 
embede. 

Samlet Historie er det ikke, knap nok "Magasin", men saa 
"Pulterkammer", hvor der er Ting, der ikke findes andet Sted, 
det er mit Haab paa den Maade til lidt Nytte. Om Intercom- 
munion, dog den mest samlede Oversigt. 

Fra min store Samling af "Billed-Cut" er en Del kommen 
med. "Spirit of Mission", "The Living Church", "The Church- 
man", har stillet "Cuts" til min Raadighed. Ligeledes fra an- 
dre Firmaer, nævnt i Texten en Del flere. For alle min Tak. 



Som sidste Ark skulde i Tryk kom det tunge Budskab, Bi- 
skop Bursch, New York, er pludselig død 20de December 1920. 
Holdt Konfirmation Dagen forud, Søndag. Skal holde Jul i 
Himmelby. 



393 

Der er kommen en Del Minder med, det tynder ud blandt de, 
der var med fra Begyndelsen, endnu har vi nogle iblandt os. 
Kirkens Styrelse er nu: N. Nelsen, Formand i Kirkebestyrelsen 
fra 1903, var tidligere i U. S. Navy, baade han og Hustru Kom 
til Kirken. I den Tid er Kirken bleven gældfri, holdt 25 Aars- 
fest for Incorporation, til hvilken Kunstmaler H. P, Hansen 
skænkede Kirken det smukke Alterbillede: Kristi Aabenbarclse 
paa Patmos. Bygget Vaabenhus. 

Kirken har faaet Begravelsesplads paa Pine Lawn, L. I. 
Kasserer Captain H. A. Bagger tilligemed Hustru, med fra 
1883. Konsulatet har hele Tiden været repræsenteret, for Ti- 
den af Vice Konsul M. Henningsen. M. Andersen, tillige For- 
mand for Østens Ungdomskreds; N. A. Horndrup, der ligeledes 
har virket for Ungdomssagen; A. Jensen, før Ungdomsforenin- 
gens Formand; P. Østerlund og SekretærE. Back, virksom for 
Menighed- og Ungdomssag; Ungdomsforeningens Formand Ott 
Hansen. Ungdomsforeningen og Kvindeforeningen maa næv- 
nes i sin Helhed for al kærlig Virksomhed til Kirkens Vel. 

Det er mod Jul 1920. Ved Juletræet 1919 var mange Sø- 
mænd med; da Træet straalede med Lys sagde Capt. V. Lassen 
fra Scand. Amerika Linien: Kirken burde have elektrisk Lys. 
Ungdomsforeningen tog fat, E. Back blev Kasserer, Pengene 
kom ind. Ingeniør P. Lindhard gav tre store Kupler, hjalp med 
andre. Elektriker A. Johansen gjorde et stort afsluttende Ar- 
bejde, saa nu straaler Lyset i Kirke og Præstebolig. Der har 
været mange travle Hænder og Penne i Virksomhed med Kær- 
lighed bagved alt. Med det skønne Lys er det Bønnen at Hellig 
Aanden maa sprede Lys over: "Bad og Bord" og fra "Prædike- 
stol" indtil "Herren kommre med Lynet og Lysets Fart", maa 
Svaret af Naade da lyde: 

"I Sky jeg dig skal følge." 



394 



Den danske Kunstmaler H. P. Hansen har udført mange 
overordentlig' smukke Alterbilleder. Hans Malerier burde være 
mere kendt. — Se Billedet af Vor Frelsers Alteravle Side 69. 
Decorationsmaler. F. Rambush, R., har paa det smukkeste de- 
koreret Vor Frelsers Kirke med kirkelige Symboler i Dekora- 
tionerne. 

HANS P. HANSEN 
MURAL DECORATIONS — ECCLESIASTICAL PAINTINGS 

Studio: Nine East Fifty-Ninth Street, 
New York City. 

R. ANDERSENS UDGIVNE SKRIFTER 

næsten alle udsolgte. Af "Daabsminder" endnu et Parti, 50c. 



heftet, $1.00 indbunden. 




Vor Frelsers Kirke. 



395 



INDHOLD. 

Side 

Englands og Danmarks Kirker 5 

Dansk Kirke i London 11 

Styrmand Richard Olsen 30 

Professor W. W. Olssen 32 

Søofficer Johan Jensen 40 

Pastor W. R. Johnson 44 

J. E. Johnson -10 

" W. E. Johnson 48 

Biskop J. P. Johnson 50 

Præmier-Løjtnant N. P. Johnson 56 

Konsul J Simpson og Hustru 58 

Domprovst S. R. Ortved 61 

Biskop S. C. Partridge og Hustru 62 

Familien Halling 71 

Pastor S. Halling 79 

" F. Dalcho 97 

Cruse — Kruse 105 

Pastor C. F. Cruse : 106 

" W. A. Miihlenberg 1 25 

En dansk Biskop kan retteligen ordinere Nordamerikanske 

Gejstlige 127 

Biskop N. E. Balle 1 38 

Professor C. F. Horneman • 1-9 

Biskop W. White 19 

Lars Nannestad 149 

Biskop O. Bilde 154 

M. Coverdale 155 

Intercommunion, Successino 160 

Almindelig Kirketidende Forhandling 19S 

Derunder om dansk Kirke i Amerika. 

En engelsk Biskop i Bethesda cct 244 

World Conference on Faith and Order 250 

Biskop J. Wordsworth 257 

Den engelske Kirke 261 



396 

Pastor P. C. Trandberg 268 

" L. F. Grundtvig 270 

Biskop W. C. Gray 278 

J. A. Riis 285 

Svensk-Anglikansk Conf erence 299 

Opdagelsesrejser — Skibspræster — Sømandsmission — 

Seamens Church Institute — Sailors Snug Harbor. . . .301 
(Der er om Jens Munk og Nova Dania). 

Biskop M. Williams 374 

Mindet og Haabet (K. Mathiasen) 377 

Efterskrift 391 

Igennem Bogen en Mængde Billeder af Kirker m. m. — 
Mænd og Kvinder, samt flere biografiske Noticer. 



Af Rettelser vilde der være en Del, vil kun gøre opmærk- 
som paa Rettelserne under Side 298. Hvor Bogstaver er blan- 
det eller kommet bort samt Skilletegn bedes Læserne rette. 

Endvidere: 

Side 35: P. F. Lange, tilføjes: udslettet 3 November 1919. 

Side 329: "Brant van Troyen". 

Side 361: of the Chamber, The Mariners. 



^